Halm og tang som isolering og blokke af hamp i stedet for gasbeton. Produktion af traditionelle byggematerialer står for 10-15 procent af verdens CO2-udledning. Derfor skal vi tænke i nye og grønne måder at bygge huse på, for at værne om klodens ressourcer og begrænse vores udledning af CO2.
Og det er netop, hvad forskere fra Københavns Universitet og Aalborg Universitet er i gang med i et nyt projekt, der sammen med landets tømreruddannelser skal få nye bæredygtige byggematerialer -og metoder ind i byggeriet i løbet af ganske få år.
”Der skal mere fart på den grønne omstilling af byggebranchen og tømrerne er landets største gruppe af håndværkere. Deres viden og faglighed er afgørende for at omstillingen kommer op i gear, så det giver god mening at starte med dem,” siger professor Lisbeth Garbrecht Thygesen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning der står i spidsen for projektet.
Forskerne skal i samarbejde med erhvervsskolerne undervise tømrerlærlinge i at bruge såkaldte biogene materialer som træ, tang, siv, halm og hamp i byggeriet. For udover at have et lavere klimaaftryk end traditionelle byggematerialer, så indeholder de biogene materialer kulstof indfanget fra atmosfæren.
”Biogene materialer kan omdanne nye bygninger til et CO2-lager, der hvert år kan lagre samme mængde kulstof, som der for tiden udledes ved vores årlige forbrug af beton alene,” siger Lisbeth Garbrecht Thygesen.
Robuste og bæredygtige huse
Forskerne og tømrerne skal bl.a. udvikle en ny type ydervæg, der hverken indeholder beton eller klassisk isolering, som glasuld eller stenuld. Ydervæggen har heller ikke en dampspærre af plastik, men er derimod opbygget af eksempelvis træ på ydersiden og med blokke af hårdt presset hamp, halm eller træfibre som isolering.
”Vi skal udvikle og afprøve flere nye typer af byggematerialer og konstruktioner i tæt samarbejde med undervisere og elever på erhvervsskolerne, så vi ved at løsningerne er sunde og robuste samtidig med, at de giver mening i byggeprocessen, og derfor hurtigt kan tages i brug af håndværkerne ude i samfundet,” siger Lisbeth Garbrecht Thygesen.
Projektet kobler forskning direkte med undervisning, da tømrerlærlingene på erhvervsskolerne kommer til at bygge vægelementer, som forsynes med måleinstrumenter og indbygges i et testhus. I testhuset kan forskerne indsamle data og efterprøve virkningen af forskellige årstider, temperaturer og det formål huset er bygget til.
Og her bliver særligt fugt et fokusområde. For der er stor forskel på fugtpåvirkningen i et hus beboet af en familie og eksempelvis en lagerhal.
”En almindelig familie i et parcelhus generer meget fugt i dagligdagen, når de laver mad eller går i bad. Denne fugt kan trænge ind i ydervæggene og give anledning til vækst af skimmelsvamp eller råd. Det skal vi undgå i den nye måde at opbygge ydervægge på ved at kontrollere fugtvandringen,” forklarer lektor Emil Engelund Thybring, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, der også deltager i projektet