Nu kan Danmark være med til at producere chips i verdensklasse

TECH For første gang etablerer Danmark produktion af mikrochip-wafers af den førende standard. Dermed bliver Danmark en global spiller i chipproduktionen. Den nye ”waferfabrik”, som bliver en del af Københavns Universitet, giver samtidig danske kvanteforskere en stor fordel.
Aftale underskrives
Aftalen om POEM Technology Center underskrives. Fra venstre: Peter Krogstrup (CEO for NQCP), Annie Geoffroy (CEO for RIBER) og Joachim Mathiesen (leder af Niels Bohr Institutet)

De bliver kaldt ”det 21. århundredes olie". Og de er i mobiltelefoner, biler, medicinsk udstyr og i militær teknologi. Mikrochips er en nøgleingrediens i stort set al den teknologi, vi bruger i dag. Og den globale efterspørgsel på effektive mikrochips er i årevis vokset massivt både i industri og forskning.

I EU er vi afhængige af mikrochips fra Asien og USA, og politisk er det et mål at gøre EU mere selvforsynende, og indtil nu har Danmark kun været en mindre spiller på markedet. Vi har nemlig ikke haft faciliteterne til at fremstille chips af den førende standard. Men det får vi nu.

Med etableringen af POEM Technology Center ved en indvielsesceremoni den 21. august får Danmark nemlig sit første anlæg, som har kapacitet til at producere wafers af den førende 300 mm-standard. Wafers er de tynde, ultrarene skiver af krystal-materiale deponeret på silicium, som chipsene bygges af, og som dyrkes i en avanceret højteknologisk proces.

Centret er et strategisk samarbejde mellem kvanteforskningscentret Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme (NQCP) og den franske virksomhed RIBER og bliver del af Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

”Det nye partnerskab kan accelerere udviklingen af fremtidens mikrochips i Danmark og Europa og dermed hjælpe med at tackle de geopolitiske og teknologiske udfordringer, som præger den globale chipindustri. Forhåbentlig vil det samtidig positionere Danmark på det internationale marked,” siger Peter Krogstrup, CEO hos NQCP og professor ved Niels Bohr Institutet. 

Wafer-anlægget fra RIBER placeres i den nye Niels Bohr Bygning (foto: RIBER)

Speeder kvanteforskningen op

Det nye anlæg skal ikke blot fremstille avancerede wafers – det skal også bruges til at speede udviklingen af kvantechips op.

Det er NQCP’s mål inden for de næste 10 år at udvikle den teknologi, der skal til for at bygge store, effektive kvantecomputere. Og for at kunne det, har forskerne brug for at være tæt på en waferproduktion.

Den særlige maskine, som er hjertet i det nye anlæg, er specialiseret i at lave wafers til fotoniske chips – altså lysbaserede chips – som udgør fremtidens løsning inden for højhastighedskommunikation, optisk databehandling og også fotoniske kvantekredsløb.

Metoden, som maskinen benytter sig af, hedder molekylær stråleepitaksi, og den gør det muligt at aflejre ekstremt tynde lag af atomer på wafer-pladerne med enorm præcision og renhed. Og netop præcisionen og renheden af de producerede wafers gør det muligt også at producere kvantechips med dem.

”Med anlægget flytter vi materialeproduktionen ind i huset, hvilket gør at vi kan forske og udvikle meget mere effektivt, fordi vi ikke er afhængige af at skulle bede andre ude i verden om at producere for os. Derudover hjælper det os til at kunne sende de teknologier, som vi udvikler, direkte over i masseproduktion - til gavn for os selv, for Danmark og hele feltet, ” siger Peter Krogstrup.

POEM-anlægget bliver åbent for industrielle partnere, der vil fremstille prototyper af chips i forsknings- og innovationsøjemed. Anlægget placeres i den nye Niels Bohr Bygning, hvor den daglige drift vil blive varetaget af ingeniører og teknikere fra NQCP og RIBER. Det forventes at være fuldt operationelt inden for ét år.

”POEM er et eksempel på, hvordan dansk forskning og europæisk industri kan samarbejde om at løse centrale højteknologiske udfordringer. Vi kommer til at få meget nytte ud af RIBERs avancerede udstyr, og de tapper til gengæld ind i den førsteklasses teknologiske ekspertise, vi har opbygget her på instituttet over mange år,” siger Joachim Mathiesen, leder af Niels Bohr Institutet.

Flere danske nøgleaktører bidrager til projektet, heriblandt DTU Nanolab, NATO Diana og Aarhus Universitet, med det formål at styrke det nationale økosystem inden for avancerede mikrochips og kvanteteknologi.

Kontakt