“Mørke” personlighedstræk trives i samfund med korruption og ulighed

PSYKOLOGI Mennesker i samfund præget af korruption, ulighed, fattigdom og vold er mere tilbøjelige til at udvikle aversive, ”mørke” personlighedstræk såsom egoisme eller ondskabsfuldhed. Det viser en ny global undersøgelse.
Skikkelse i mørket kigger ud på byens lys
Foto: Kevin Mueller, Unsplash

Hvorfor er nogle mennesker mere tilbøjelige til at snyde, manipulere eller skade andre for egen vinding? En ny, omfattende undersøgelse med data fra næsten 2 millioner mennesker i 183 lande og alle 50 amerikanske stater peger på et vigtigt svar:

Det handler ikke blot om medfødte personlighedstræk, men også om det samfund, man vokser op i.

Mørk personlighed som overlevelsesstrategi

Undersøgelsen, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS, har undersøgt, hvordan aversive sociale forhold (høj korruption, ulighed, fattigdom og vold) hænger sammen med det, de kalder ”personlighedens mørke faktor”. Det dækker over aversive personlighedstræk såsom narcissisme, psykopati og sadisme.

Ved at kombinere personlighedsspørgeskemaer med objektive data om landenes (og de amerikanske delstaters) sociale forhold, der blev vurderet ca. 20 år tidligere, fandt forskerne en klar – omend moderat – sammenhæng:

”Jo mere ugunstige forhold, der er i et samfund, jo højere er niveauet af den mørke personlighedsfaktor blandt borgerne. Dette gælder både globalt og inden for USA,” siger Ingo Zettler, professor ved SODAS og Institut for Psykologi.

Han er en af tre forskere fra Københavns Universitet, der står bag undersøgelsen.

Fakta om undersøgelsen

  • Studiet ”Aversive societal conditions explain differences in ’dark’ personality across countries and US states” er baseret på data fra 1,8 millioner mennesker i 183 lande og 144.000 mennesker i USA.
  • Forskerne fandt en stærk sammenhæng mellem sociale forhold og forekomsten af aversive, ”mørke” personlighedstræk blandt befolkningerne.
  • Bag undersøgelsen står fem forskere: Ingo Zettler, Lau Lilleholt og Martina Bader (Københavns Universitet) samt Benjamin E. Hilbig (Kaiserslautern-Landau Universitet) og Morten Moshagen (Ulm Universitet).
  • Læs hele studiet her.

”I samfund, hvor regler brydes uden konsekvenser, og hvor forholdene for mange borgere er dårlige, opfatter og lærer individer, at man faktisk skal tænke på sig selv først,” påpeger han.

Undersøgelsen viser, at lande som Indonesien og Mexico eller amerikanske delstater som Louisiana og Nevada har højere niveauer af den mørke faktor end lande som Danmark og New Zealand eller delstater som Utah og Vermont, der har bedre samfundsforhold med mindre korruption, ulighed, fattigdom og vold.

Små forskelle – store konsekvenser

Selvom den påviste sammenhæng mellem sociale forhold og udviklingen af aversive personlighedstræk er moderat, kan den have en betydelig indvirkning i praksis.

”Aversive personlighedstræk er forbundet med adfærd som aggression, snyd og udnyttelse – og dermed med høje sociale omkostninger. Derfor kan selv små variationer føre til store forskelle i, hvordan samfund fungerer,” påpeger Ingo Zettler.

Ifølge forskerne kan undersøgelsen have betydning for vores syn på sociale reformer.

”Vores resultater underbygger, at personlighed ikke kun er noget, vi er født med, men også formes af det samfund, vi vokser op i og lever i. Det betyder, at reformer, der mindsker korruption og ulighed, ikke kun skaber bedre levevilkår her og nu – de kan også bidrage til at mindske negative personlighedstræk blandt borgerne i fremtiden,” foreslår Ingo Zettler.

Kontakt