Klimakrisen presser ’Ishavets kæmpe’: Levesteder risikerer at forsvinde helt

KLIMA Klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel mod grønlandshvalens levesteder, som reduceres med op til 75 procent inden århundredets udgang. Det viser ny fremskrivning fra Københavns Universitet.
Billede af en grønlandshval
”Havisens udbredelse i Arktis er indskrænket markant i de senere år, og det vil accelerere i de kommende årtier og føre til yderligere tab af grønlandshvalens sommerhabitat,” siger forsker bag nyt studie. Foto: Anders Drud Jordan

Den vejer op til 100 ton, er 18 meter lang og kan blive mere end 200 år gammel.

Denne havets kæmpe, grønlandshvalen, boltrer sig i dag i klodens kolde, nordligste vande.

Men grønlandshvalens levesteder – og dermed grønlandshvalen selv – er alvorligt truet af klimaforandringerne: Ifølge en fremskrivning udarbejdet af forskere fra Københavns Universitet risikerer hvalens levesteder at blive reduceret med op til 75 procent inden år 2100.

”Vores studie viser, at 65 til 75 procent af grønlandshvalens habitat vil forsvinde i løbet af dette århundrede. Det kommer til at have enorm betydning for udbredelsen af grønlandshvalen og dens mulighed for at eksistere fremadrettet,” siger studiets førsteforfatter ph.d. Nicholas Freymueller fra Globe Institute ved Københavns Universitet og Environment Institute, University of Adelaide.

En af de fire nulevende bestande af grønlandshvaler holder til i det Okhotske Hav, der ligger mellem det østlige Sibirien og Japan. Forskerne forventer, at det levested vil forsvinde helt.

Kortet viser den nuværende udbredelse for grønlandshvalen (i farver). Arten forvaltes som fire bestande: Østgrønland-Svalbard-Barentshavet (mørkeblå); Canada-Vestgrønland (lyseblå); Beringshavet-Tjuktjerhavet-Beauforthavet (lysegrøn); Det Okhotske Hav (mørkegrøn).

”I det Okhotske Hav vil hvalens egnede sommerhabitat sandsynligvis forsvinde allerede inden år 2060. Det betyder, at arten ikke længere vil have egnede levesteder i regionen,” tilføjer Nicholas Freymueller.

Isen forsvinder

Det forsvindende isdække er den altoverskyggende årsag til, at grønlandshvalens levesteder forsvinder.

”Grønlandshvaler har gennem årtusinder foretrukket at søge føde i havisen,” forklarer Nicholas Freymueller, der sammen med sine forskningskolleger har brugt computermodeller, fossiler og logbøger fra hvalfangerskibe til at kortlægge grønlandshvalens sommerhabitat gennem 11.700 år og fastslå, hvor og hvor store levestederne har været gennem tiden.

Grønlandshvalen

Grønlandshvalen, Balaena mysticetus, er en af de tungeste hvaler på kloden. Den kan blive op til 18 meter lang og er den eneste bardehval, der tilbringer hele sit liv i arktiske farvande.

Grønlandshvalen er en af de få hvaler, der bruger sang til at kommunikere med andre af sin art.

Kilde: Grønlands Naturinstitut

“Når vi sammenligner vores viden om isdækket siden afslutningen af sidste istid for 11.700 år siden med forekomsterne af fossiler fra grønlandshvaler og hvalfangeres registrering af fangster, kan vi se, at grønlandshvalen igennem mange tusinde år har foretrukket at leve i de områder, hvor havisdækket om sommeren er 15-30 procent,” forklarer medforfatter professor Eline Lorenzen fra Globe Institute.

Forskerne har udregnet, at hvalens levesteder har været relativt stabile gennem tiden på trods af betydelige klimaforandringer – indtil for ganske nylig.

”Havisens udbredelse i Arktis er indskrænket markant i de senere år, og det vil accelerere i de kommende årtier og føre til yderligere tab af grønlandshvalens sommerhabitat,” påpeger Eline Lorenzen.

Historisk data kan hjælpe

Endelig fandt forskerne, at de få områder med potentielt egnede levesteder, der forventes at være tilbage i år 2100, for det meste vil ligge uden for de områder, hvor grønlandshvalen lever i dag. Også det vil presse grønlandshvalen.

65 til 75 procent af grønlandshvalens habitat vil forsvinde i løbet af dette århundrede.
ph.d. Nicholas Freymueller

“I fremtiden vil der stadig være områder i Arktis, der har det rigtige procentvise isdække. Men det er udenfor kontinentalsoklen, hvor vandet er meget dybere, og derfor er der ikke lige så meget at spise,” siger Eline Lorenzen.

Det er viden, der kan få direkte betydning for, hvordan man forsøger at bevare arten for fremtiden.

”Vores modeller bidrager med afgørende viden for artens forvaltning globalt ved at kortlægge omfanget og området af de habitater, der sandsynligvis vil gå tabt i løbet af de kommende årtier. Studiet viser, hvordan viden om fortiden kan forbedre vores forudsigelser om fremtiden, når det kommer til arters sårbarhed over for klimaforandringerne.”

Læs studiet ”21st Century Sea Ice Loss Will Upend 11,700 Years of Stable Habitat for Bowhead Whales”.

Kontakt