Kæmpe DNA-studie kortlægger 37.000 års sygdomshistorie

ANCIENT DNA Nyt studie kortlægger fortidens infektionssygdomme og gør os klogere på, hvornår menneskets tætte forhold til dyr ændrede vores helbredsbetingelser for altid.
Illustration af pestbakterie
“Vi har længe haft mistanke om, at overgangen til landbrug og husdyrhold åbnede for en ny æra af sygdomme. Nu har DNA vist, at det skete for minimum 6.500 år siden,” siger professor Eske Willerslev, der står bag det nye studie. Illustration: William Brøns Petersen

Et forskerhold under ledelse af Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitet og University of Cambridge, har identificeret 214 sygdomsfremkaldende mikroorganismer i forhistoriske mennesker fra Eurasien.

Studiet viser blandt andet, at den tidligst kendte forekomst af zoonoser – sygdomme der overføres fra dyr til mennesker, som vi blandt andet kender det fra COVID – ses for ca. 6.500 år siden, og at sådanne sygdomme blev mere udbredte for omkring 5.000 år siden. Det er det største studie til dato af infektionssygdommenes fortid og er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Verdens ældste spor efter pest

I studiet fandt forskerne 214 sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Et markant fund er verdens ældste genetiske spor af pestbakterien Yersinia pestis, identificeret i en 5.500 år gammel prøve. Pest anslås at have dræbt mellem en fjerdedel og halvdelen af Europas befolkning i middelalderen.

Derudover fandt forskerne blandt andet spor efter sygdomme som:

  • Spedalskhed (Mycobacterium leprae) – 1.400 år siden
  • Malaria (Plasmodium vivax) – 4.200 år siden
  • Hepatitis B-virus – 9.800 år siden
  • Difteri (Corynebacterium diphtheriae) – 11.100 år siden

Forskerne analyserede DNA fra over 1.300 forhistoriske individer, nogle op til 37.000 år gamle. De ældgamle knogler og tænder har givet forskerne en unik indsigt i udviklingen af sygdomme forårsaget af bakterier, virus og parasitter.

Resultaterne tyder på, at menneskets tætte samliv med husdyr – sammenfaldende med store migrationer af hyrdesamfund fra den Pontiske Steppe – har haft afgørende betydning for udbredelsen af sygdommene.

“Vi har længe haft mistanke om, at overgangen til landbrug og husdyrhold åbnede for en ny æra af sygdomme. Nu har DNA vist, at det skete for minimum 6.500 år siden,” siger professor Eske Willerslev. “Disse infektioner forårsagede ikke blot sygdom, de kan have spillet en rolle i befolkningskollaps, migration og genetisk tilpasning.”

Kan få betydning for fremtidens vacciner

Resultaterne kan få betydning for både udvikling af vacciner og forståelsen af, hvordan sygdomme opstår og muterer over tid.

“Hvis vi forstår, hvad der skete i fortiden, kan det hjælpe os med at forberede os på fremtiden, hvor en stor del af nye infektionssygdomme ser ud til at være zoonoser,” siger lektor Martin Sikora, som er førsteforfatter på studiet.

“De mutationer, der har været succesfulde i fortiden, kan vi forvente, opstår igen. Det giver os viden, som kan være vigtig for fremtidens vacciner, fordi det giver os mulighed for at teste om nuværende vacciner er dækkende, eller om der skal udvikles nye på grund af mutationer,” tilføjer Eske Willerslev.

Studiet er muliggjort med støtte fra Lundbeckfonden.

Læs om studiet ”The spatiotemporal distribution of human pathogens in ancient Eurasia”.

Kontakt