Er der et dyrs færden, som i den grad har optaget danskerne det sidste årti, er det ulvens. Hvor er den henne? Hvor store områder spreder den sig over? Hvad lever den af? Den eneste måde, man kan få solide svar på de spørgsmål, er ved hjælp af GPS-sporing. Og det vakte da også jubel, da det i december for første gang lykkedes at putte et GPS-halsbånd på en ulv i Danmark. Men tre måneder senere røg signalet.
Og GPS-sendere, der går døde eller flade før tid, er et hyppigt problem og en kilde til frustration blandt forskere, som gerne vil følge pattedyr gennem længere perioder, fortæller biolog og postdoc Rasmus W. Havmøller fra Københavns Universitet. Som oftest er problemet ganske enkelt batterierne:
”Når du studerer dyr med GPS-teknologi, er den største begrænsning evig og altid batteriet. Det er enormt frustrerende. Som regel lykkes det højest at følge et dyr i få måneder, før senderen går død. Men tit er det vigtigt at kunne følge et dyrs færden i længere tid som i tilfældet med ulve i Danmark. Derfor har vi brug for en mere pålidelig energikilde,” siger Rasmus W. Havmøller og fortsætter:
”På fugle fungerer det fint med solceller, men solceller er så skrøbelige, at pattedyr har det med at kvase dem. Desuden er mange pattedyr jo nataktive. Så vi måtte finde på noget andet. Og jeg havde længe tænkt på det smarte i de automatiske armbåndsure, mange af os har, som høster energi fra vores egen krops bevægelser.”
Sammen med forskerkolleger fra KU, Max Planck Institute of Animal Behavior og DTU har han udviklet en batterifri GPS-enhed, som netop kører på kinetisk energi – altså den energi, der genereres, når dyret bevæger sig. Den videnskabelige artikel om forskningen er udgivet i tidsskriftet PLOS ONE.
