Grønlandsk gletsjermel kan hjælpe i kampen mod klimaforandringer

KLIMA Bitte små gletsjer-partikler kan indfange betydelige mængder CO2 og indeholder næringsstoffer, der gøder jorden bedre end almindelig økologisk gødning. På den lange bane kan gletsjermel spille en vigtig rolle i kampen mod klimaforandringer. Forsker bag studiet kalder det en ”lovende, skalerbar
Iliulak
Gletsjermelet kan blandt andet findes i Ilulialak i Nuuk Fjord. Her er havbunden hævet, så man nemt kan se det grå gletsjermel. Foto: Minik Rosing.

En masse grå mudder. Den grønlandske indlandsis knuser langsomt de fjelde, den hviler på, til helt fint pulver, som kaldes for gletsjermel.

Det ligger som plamager af gråt i det grønlandske landskab og ser ved første øjekast ikke ud af meget.

Men det er noget helt særligt, viser to nye studier.

Gletsjermel er nemlig i stand til at binde store mængder CO2 ved hjælp af en teknik, som kaldes forstærket forvitring. Det viser resultater fra forsøg, hvor forskere har spredt det fine pulver på marker i Sønderjylland. 

Hvad er forstærket forvitring?

Når CO2 opløses i vand, som det helt naturligt gør, dannes der kulsyre, som kan opløse sten. Den proces kaldes forvitring. Man kan for eksempel se det på gamle statuer, der smuldrer langsomt. Forvitring er en kemisk reaktion, som samtidig omdanner kulsyre til andre kulstofholdige forbindelser, der ikke som CO2 vender tilbage til atmosfæren som drivhusgasser.

Forstærket forvitring fremskynder den proces, ved at mere sten-overflade bliver eksponeret for kulsyren, for eksempel når sten knuses og blandes i landbrugsjorden. Ved at udsætte større områder for den kemiske reaktion fremskynder man den naturlige proces, hvilket gør det muligt at reducere mængden af CO2 i atmosfæren. Det kan på den korte bane være med til at modvirke klimaforandringer.

”Vores studier indikerer, at gletsjermel kan komme til at spille en vigtig rolle i indsatsen for at reducere mængden af CO2 i atmosfæren,” forklarer jordforsker Christiana Dietzen fra Globe Institute på Københavns Universitet, som er en af forskerne bag de nye studier. 

Forskerne har regnet ud, at hvis man tager udgangspunkt i de to nye studiers resultater, og forestiller sig, at det er muligt at sprede gletsjermel ud på samtlige marker i Danmark, hvor forholdene er de samme som i studierne, kan man indfange 27 millioner tons CO2. Det er samme mængde CO2, som Danmark udleder på et helt år. Tidshorisonten for optagelsen er dog stadig usikker, men er nærmere et årti end et par år.

”Det er en nem, skalerbar løsning, som kan bruges i Danmark såvel som i resten af verden. Modsat andre mineraler, der anvendes til forstærket forvitring, kræver gletsjermel ingen forarbejdning, og der er mere eller mindre uanede mængder af det i Grønland,” siger Christiana Dietzen.

8000 år gammelt hav-depot på den lille ø Maalutu nord for Nuuk. Gletsjermelet er langsomt kommet til syne efter den sidste istid. Klippen er ca. 16 meter høj. Foto. Minik Rosing.

Hun tilføjer, at der ikke er grund til at tro, at det vil påvirke miljøet i Grønland, eftersom der fra naturens side bliver produceret mere gletsjermel, end man med rimelighed kan nå at udvinde. For Grønland er det tværtimod en økonomisk gevinst, hvis grønlandsk gletsjermel går hen og bliver en eftertragtet handelsvare.

Christiana Dietzen understreger dog, at det er vigtigt at holde øje med mængden af CO2, der afgives til atmosfæren, når gletsjermel skal transporteres fra Grønland til andre lande.

”Det er vigtigt at gøre rede for CO2-udledningen ved transport af materialet, så vi kan sikre os, at gletsjermel overordnet set har en positiv effekt på CO2-udledningen, og undgå at anvende det i områder, hvor transportudledningen opvejer de klimamæssige fordele,” forklarer hun.

Gletsjermel giver flere kartofler og majs

Ud over at binde CO2 viser de nye studier, at gletsjermel er et fremragende som gødning. Det fungerer faktisk bedre end almindelig økologisk, muligvis fordi gletsjermel indeholder flere forskellige næringsstoffer.

“Overraskende nok havde økologisk gødning ikke nogen effekt i det område, vi testede, hvilket indikerer, at jorden allerede var rig på næringsstoffer. Derimod så vi større plantevækst på de marker, hvor vi havde tilført gletsjermel – nærmere bestemt en stigning på 24 procent i udbyttet af majs og en stigning på 19 procent i udbyttet af kartoffelknolde,” siger Christiana Dietzen.

Det var dog kun det første år af forsøget, at gletsjermel havde en effekt på høstudbyttet på markerne i Sønderjylland.

Hvordan fungerer gletsjermel?

Gletsjermel består fra start af bittesmå partikler. Her adskiller det sig fra andre mineraler, der anvendes til forstærket forvitring, da de ofte skal knuses i en energiintensiv proces, før materialet kan bruges.

Når det fine gletsjermel spredes ud på for eksempel danske marker, binder og omdanner det CO2 til bikarbonat (HCO3). Den kemiske forbindelse ender med tiden i havet, hvor det kan ligge i tusindvis af år og rent faktisk medvirke til at gøre miljøet i verdenshavene mindre surt til glæde for dyr og planter.

“Jordforholdene i området var velegnede til at binde CO2, og gletsjermelet havde ligeledes en positiv effekt på jordens ydeevne. Men i Ghana, hvor vi har lavet lignende forsøg, steg høstudbyttet med hele 35 procent i gennemsnit, og det er fortsat sådan gennem fire sæsoner,” siger Christiana Dietzen. Med så stor en vækststigning er det muligt at binde endnu mere CO2 som organisk kulstof i planter og jord.

Forsøget på markerne i Ghana er ikke afsluttet, men Christiana Dietzen er overrasket over, hvor stor en forskel det gør at anvende gletsjermel som gødning.

”Jorden på markerne i Ghana var meget fattig på næringsstoffer, hvilket sandsynligvis er årsagen til, at resultatet her er mere markant end på de danske marker, som allerede var rige på næringsstoffer,” siger hun og tilføjer:

”I et miljø som det i Ghana kan man argumentere for, at gødningseffekten alene er årsag nok til at importere gletsjermel fra Grønland.”

Ikke en hurtig løsning

På basis af gletsjermelets kemiske sammensætning kan forskerne på forhånd udregne, hvor meget CO2 gletsjermel maksimalt kan optage, når det spredes ud på marker.

Men efter tre år, da Christiana Dietzen og hendes kollegaer stoppede forsøgene på markerne i Sønderjylland, havde de endnu ikke set den fulde effekt af gletsjermelet.

Iluliak-deltaet. Foto: Minik Rosing.

”I løbet af de tre år har vi kun nået at indfri otte procent af gletsjermels potentiale til at omdanne CO2. Det betyder, at selvom processen er effektiv, er det ikke nogen hurtig løsning. Det kan tage flere årtier at realisere stoffets fulde potentiale,” understreger Christiana Dietzen. Men hvis det tages i anvendelse med det samme, kan forstærket forvitring medvirke til, at vi når målet om global CO2-neutralitet i 2050, tilføjer hun.

Forskerne bag de nye studier har netop modtaget en bevilling til et nyt forskningscenter, som skal fortsætte undersøgelserne af gletsjermel og dets anvendelsesmuligheder.

”Vi har planlagt en række treårige forsøg i henholdsvis Danmark, Ghana og Australien. Forhåbentlig vil vi inden for den tidsramme også se de første skridt i retning af kommerciel anvendelse af gletsjermel på dansk jord, så vi kan få kickstartet processen med at binde CO2.”

Du kan læse “Quantification of CO2 uptake by enhanced weathering of silicate minerals applied to acidic soils” i International Journal of Greenhouse Gas Control og “Greenlandic glacial rock flour improves crop yield in organic agricultural production” i Nutrient Cycling in Agroecosystems.

Kontakt