En partners pludselige død påvirker i mange tilfælde det psykiske helbred så voldsomt hos den efterlevende partner, at vedkommende begynder at tage angstdæmpende eller antidepressiv medicin.
Når en kvinde pludseligt dør, begynder 8,6% af de mandlige partnere umiddelbart efter dødsfaldet at tage psykofarmaka. I løbet af det første år efter dødsfaldet, stiger tallet til 16%. Vel at mærke mænd, som ikke havde et forbrug af den type medicin i årene op til dødsfaldet.
Det samme gælder for 11,5% af de kvinder, der pludseligt mister deres mand, og her stiger tallet i løbet af det første år til 18,5%. For nogle efterladte fortsætter forbruget i mindst fem år efter dødsfaldet.
Hvis den efterlevende mand eller kvinde mistede husstandens hovedforsørger, er der endnu flere, der begynder at tage psykofarmaka:
Helt præcist 10 procentpoint flere af enkerne og 5 procentpoint flere af enkemændene.
Det viser ny forskning fra Økonomisk Institut, Center for Economic Behavior and Inequality, på Københavns Universitet, der er accepteret og ‘forthcoming’ i det anerkendte forskningstidsskrift American Economic Review: Insights og er støttet af ROCKWOOL Fonden.
Ofte medfører tabet af en ægtefælle eller samboende partner også et betydeligt tab af indkomst for partneren.
Forskerne estimerer, at merforbruget af psykofarmaka for de økonomisk stressede enker og enkemænd udgør 54% for enker og 32% for enkemænd.
”Selvom en partners død i sig selv kan være traumatiserende, viser vores tal for forbruget af medicin mod angst og depression tydeligt, at et stort tab af indkomst - og evt. usikkerhed om den fremtidige økonomi - forværrer de psykiske konsekvenser. Medicinforbruget indikerer, at de psykiske konsekvenser af dødsfaldet er markant større for dem, der oven i sorgen også oplever et stort økonomisk tab”, siger professor i økonomi Torben Heien Nielsen, fra Københavns Universitet.
12.000 danske par undersøgt
I forskningsstudiet har økonomer undersøgt det psykiske helbred hos enker og enkemænd i 12.000 danske par mellem 45-80 år, hvor den ene partner i perioden mellem 1999 og 2013 fik hjertestop eller blodprop/blødning i hjernen/stroke og døde inden for 12 måneder.
Det gør de ved at følge, hvor mange der i tiden efter dødsfaldet tog medicin af typen psykofarmaka, som fx beroligende medicin mod angst og søvnløshed eller medicin mod depression.
Forskerne undersøger både parrets indkomst og medicinforbrug fire år før og fire år efter, den kritiske sygdom ramte, og sammenligner med en kontrolgruppe bestående af ca. 15.000 mænd og kvinder, med helt samme karakteristika, hvis partner på tilsvarende vis blev ramt af et fatalt hjertestop eller blodprop/hjerneblødning - bare fem år senere.
