- Vores mål har været at give beslutningstagere et solidt vidensgrundlag, så de kan skræddersy klimapolitikker, der kombinerer miljømæssig effektivitet med økonomisk effektivitet og hensyn til retfærdighed, uanset hvor i verden de skal indføres. Dette for at sikre, at klimapolitikken både virker og bliver vedtaget, forklarer Frikk Nesje.
Studiet præsenterer den hidtil største internationale undersøgelse af anbefalinger på området.
Overvældende flertal for CO₂-grænseafgift
Der er dobbelt så mange eksperter, der foretrækker en CO₂-afgift frem for handel med CO₂-kvoter, som ved European Union Emissions Trading Scheme (EU ETS), viser studiet. Men tallene dækker over store geografiske og økonomiske forskelle:
- I højindkomstlande som USA og Danmark er der en klar præference for afgifter. I lavindkomstlande er billedet mere blandet – her anbefales kvotehandel ofte, hvilket formodentlig hænger sammen med, at eksperterne fra lavindkomstlande mener, det vil være markant nemmere og mere effektivt at indføre kvoter end en afgifter. Dette kan også skyldes muligheden for at overføre kvote-baserede indtægter mellem lande, siger Frikk Nesje.
Til gengæld mener hele 74 procent af eksperterne – uanset hvor de er fra, og hvad deres faglige baggrund er – at det er nødvendigt at indføre en form for CO₂-grænseafgift ved at pålægge importvarer en afgift, der svarer til importlandets CO₂-afgift, samt en kompensation til CO₂-tung eksport.
- CO₂-grænseafgifter er tydeligvis blevet en helt central brik i diskussionen om, hvordan man undgår konkurrenceforvridning og CO₂-lækage i forbindelse med klimapolitik. Og det er opsigtsvækkende, hvor bred opbakningen er, når man tænker på de juridiske og tekniske udfordringer, der er forbundet med at indføre CO₂-grænseafgifter, mener Frikk Nesje.
En CO₂-grænseafgift kommer også til at få en central rolle i EU’s klimapolitik gennem den såkaldte Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM).
Hvad skal pengene bruges til?
Når det kommer til brugen af indtægterne fra CO₂-afgifter eller CO₂-kvoter, er eksperterne mere uenige. Den mest populære mulighed er investeringer i grøn forskning og udvikling, tæt fulgt af målrettede overførsler til de husholdninger, der rammes hårdest af afgifterne.
Eksperterne bakker i langt mindre grad op om at udbetale indtægterne som faste beløb direkte til husholdningerne, som det ofte foreslås i forskning og politiske debatter i USA.
- Her kan vi især se, at eksperternes faglige baggrund spiller ind: Økonomer anbefaler typisk tiltag, der retter sig mod økonomisk effektivitet, fx at reducere forvridende skatter eller overførsler af penge til husholdningerne. Omvendt foreslår eksperter fra andre faggrupper langt oftere, at pengene skal bruges på offentlige investeringer i fx grøn teknologi, fortæller Frikk Nesje og slutter:
- Den forskel afspejler også en klassisk skillelinje mellem økonomisk teori og politisk realisme. Begge perspektiver er vigtige, hvis man vil designe politik, der både virker og bliver vedtaget.
