”Vores undersøgelse viser, at artsrigdommen er væsentligt lavere i de genoprettede vådområder sammenlignet med oprindelige, nær-naturlige vådområder. De ny vådområder er domineret af få konkurrencedygtige plantearter, mens mere sjældne og sårbare planter og mosser ikke formår at etablere sig. Konkret mangler omkring 1/3 af de arter, vi ser i nær-naturlige områder, og det er alle de sjældne arter der mangler,” forklarer Marta Baumane fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet.
Der var få eller ingen mos-arter efter genopretningerne, ligesom den artsrige slægt ”star”, der er typisk for naturlige vådområder, også var underrepræsenteret i de genskabte vådområder. Her fandt forskerne kun fem almindelige arter af star mod 10 forskellige arter i nær-naturlige vådområder.
Baumane er hovedforfatter bag forskningsstudiet, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Applied Ecology. Her har forskerne undersøgt biodiversiteten af plantearter både gennem tilgængelige data om vådområder i hele landet og eget feltarbejde på 12 forskellige lokaliteter fordelt i de tre ådale i Omme, Odense og Tryggevælde. Alle undersøgte vådområder er oprettet i årene efter årtusindskiftet.
Mere tid er ikke løsningen
Af resultaterne står det også klart, at problemerne med den haltende biodiversitet ikke er løst med mere tid alene, så længe de bagvedliggende årsager ikke ændres.
”Ventede vi 20 år mere og kom tilbage igen, så er det tvivlsomt, om vi ville se nævneværdige forbedringer. I registerdataet kan vi gå tilbage og finde optællinger, der viser at områderne har været i stilstand i de seneste 10 år, og vi må antage, at det skyldes en række bagvedliggende faktorer, som ikke har ændret sig. Der er fortsat høje koncentrationer af kvælstof i jorden, og vandløbene er godt nok blevet genslynget, men er stadig dybt nedgravede, så vådområderne langs med dem er for tørre,” siger Marta Baumane.
De mængder kvælstof, som befinder sig i jorden, stammer dels fra tidligere landbrug på arealet, men strømmer også vedvarende til fra nabogrunde med aktivt landbrug i dag.
Samtidig er mange områder for små og præget af ufærdige genopretninger af vandløb, viser forskningen. Disse områder bærer fx stadig præg af uddybede åer og bække og kunstige dræn, som fortsat udtørrer områderne og, ifølge forskerne, hindrer et naturligt økosystem i at udvikle sig i de genskabte vådområder.
Græssere, bedre vandløb og stop for beskidt drænvand er vejen
Spørger man forskerne, så må erkendelsen af disse problemer gerne være første skridt mod at løse dem. På baggrund af den nye forskning peger Marta Baumane og hendes kollegaer på en række konkrete tiltag, der kan give bedre vilkår for biodiversiteten i både gamle og nye genoprettede vådområder.
Et af tiltagene, som de anbefaler, er græssende dyr. Områder med græsning har nemlig markant større artsrigdom af planter end områder, der er overladt til sig selv, viser studiet. Ifølge forskerne skyldes det, at græsning skaber et mere varieret landskab og dermed gunstige forhold for flere forskellige arter.
