Beviser på diskrimination øger ikke opbakning til politiske løsninger

STUDIE Forskning og oplysning sikrer et mere præcist billede af diskriminationen i samfundet, men flytter ikke holdninger til politiske initiativer, der vil imødegå problemet. Nyt studie fra Københavns Universitet sætter spørgsmålstegn ved effekten af oplysningskampagner.
To kvinder set fra ryggen med tørklæder
Et flertal af danskerne mener, at diskrimination rettet mod minoriteter har alvorlige konsekvenser, men er ikke tilbøjelige til at støtte politiske modtiltag. Foto: Colourbox

Mange mennesker undervurderer, hvor udbredt diskrimination af etniske minoriteter er. Derfor er det afgørende at informere befolkningen bedre, hvis man vil øge støtten til politiske indsatser mod forskelsbehandling.

Denne forestilling – at mere oplysning skaber større opbakning – er grundlaget for mange kampagner og oplysningsindsatser, der vil bekæmpe diskrimination af mindretal. Men ændrer øget opmærksomhed om problemet rent faktisk holdningerne til diskrimination? Og er det overhovedet korrekt, at folk undervurderer omfanget af diskrimination?

Ifølge et nyt studie fra Københavns Universitet er svaret sandsynligvis nej.

Dybtliggende samfundsproblemer som f.eks. diskrimination kræver andre og mere strukturelle løsninger end blot mere oplysning.
Merlin Schaeffer, professor, Sociologisk Institut

I studiet, der involverede 4.800 danskere, undersøgte forskerne, om det påvirkede støtten til konkrete politiske løsninger, hvis folk fik mere information om forekomsten af diskrimination mod muslimer i Danmark. Men selv med supplerende udtalelser fra eksperter og personer, der var direkte berørt af diskrimination, var der ingen målbar effekt:

”Hvis du beder folk om at reflektere et øjeblik over forskelsbehandling i samfundet, så er de fleste allerede klar over, at diskrimination er et stort problem,” siger Merlin Schaeffer, der er professor ved Sociologisk Institut og en af tre forskere bag studiet.

"Derfor er informationskampagner i bund og grund en prædiken for de allerede frelste. De griber ikke fat om de underliggende årsager til den manglende opbakning til politiske løsninger."

Det gjorde forskerne bag studiet

Studiet når frem til sine hovedkonklusioner takket være et relativt komplekst surveydesign udviklet af Merlin Schaeffer i samarbejde med medforfatterne Asmus Leth Olsen fra Institut for Statskundskab og Krzysztof Krakowski fra King’s College London.

I surveyen har 4.800 etnisk danske respondenter vurderet graden af diskrimination, som møder personer med muslimsk klingende navne, når de søger job eller henvender sig til folkeskoler, lokalpolitikere og boligudlejere. Den formodede grad af diskrimination blev derefter sammenlignet med de faktiske niveauer, der er dokumenteret i tidligere felteksperimenter kendt som ’audit studies’. Her udsendes identiske ansøgninger, som kun adskiller sig ved ansøgerens navn.

Samtidig blev alle deltagere bedt om at svare på en række spørgsmål om deres syn på diskrimination som et samfundsproblem, årsager til diskrimination og en række mulige politiske modsvar.

Endelig blev deltagerne – og det er kernen i studiet – præsenteret for forskellige former for supplerende information opdelt i tre grupper: I en gruppe vurderede deltagerne alene diskriminationen og dens omfang. En anden gruppe blev informeret om de faktiske resultater af de såkaldte ’audit studies’. En tredje gruppe fik italesat problemet af enten samfundsforskere, advokater eller diskriminationsudsatte personer.

Ved hjælp af en række statistiske analyser var forskerne derefter i stand til at isolere og måle effekten af yderligere information på deltagernes opfattelse af diskrimination.

For Merlin Schaeffer sætter studiet derfor spørgsmålstegn ved oplysningskampagner som et universalmiddel mod dybere samfundsudfordringer som f.eks. diskrimination.

”At satse på mere information og oplysning er relativt nemt og billigt, men det er stort set uden effekt. Dybtliggende samfundsproblemer, som f.eks. diskrimination, kræver andre og mere strukturelle løsninger end blot mere oplysning."

Overvurderer omfang af diskrimination

Analyserne af de omfattende data viste samtidig, at de fleste – ikke mindst personer med længere uddannelser – faktisk overvurderer omfanget af diskrimination.

Det gælder for eksempel, når folk bliver spurgt til resultatet af en tidligere undersøgelse af, hvor mange jobansøgere med et muslimsk klingende navn der får et positivt svar sammenlignet med jobansøgere med et traditionelt dansk navn (se figur).

Vurdering af antal positive svar på jobansøgninger

Figuren viser respondenternes opfattelse af, hvor mange jobansøgninger ud af 100, der fik et positivt svar, hvis ansøgeren havde et muslimsk klingende navn. Der er tendens til at overvurdere diskriminationen: De fleste skøn ligger til venstre for den stiplede linje, der viser resultatet fra en undersøgelse, som sendte fiktive ansøgninger til opslåe

Mønstret er gennemgående: Folk har tendens til at overvurdere den faktiske diskrimination af minoriteter i deres møde med boligudlejere, arbejdsgivere, lokalpolitikere og skoleledere.

Samtidig dokumenterer studiet stor træghed i holdningerne til politiske initiativer:

  • Ekstra information har ingen målbar effekt på deltagernes generelle syn på diskrimination og holdninger til mulige politiske indsatser som f.eks. at indføre et krav om, at jobansøgninger bliver anonymiseret under behandlingen.
  • Heller ikke når man oplyser de rigtige tal på diskrimination til det mindretal i undersøgelsen, som i første omgang undervurderede udbredelsen, ændrer det deltagernes syn på politiske tiltag.
  • Og selv det at lade forskere, jurister og muslimske medborgere, der har oplevet diskrimination, forklare diskriminationens omfang og problemer, flytter ikke holdninger. 

Kun villigheden til at donere penge til et center for indvandrerkvinder stiger. Her vurderer forskerne dog, at det også kan bunde i dårlig samvittighed, der naturligt opstår, når folk bliver spurgt ind til diskrimination. 

Holdningsændringer kræver større indsats 

Dermed kalder studiet ifølge Merlin Schaeffer til eftertanke: At oplyse og informere mere er ikke en hurtig og effektiv løsning på dybt indgroede og komplekse sociale udfordringer som diskrimination.

Om studiet

Studiet er offentliggjort i American Journal of Political Science under titlen ’Correcting misperceptions about ethno-racial discrimination: The limits of evidence-based awareness raising to promote support for equal-treatment policies’. Det kan tilgås her.

Bag artiklen står professor Merlin Schaeffer, Sociologisk Institut, professor Asmus Leth Olsen, Institut for Statskundskab, og adjunkt Krzysztof Krakowski, Department of Political Economy, King’s
College London i Storbritannien.

Studiet er blevet støttet gennem Carsbergfondets bevilling til Merlin Schaeffers projekt ’Misperceptions about Ethnic Discrimination and Support for Equal Treatment Policies’.

En del af forklaringen er ikke kun, at flertallet i undersøgelsen allerede er opmærksomme på diskrimination i samfundet. Mange har også faste meninger om de bagvedliggende årsager, som studiet også spørger ind til:

"Med opbakning fra 76 pct. af de adspurgte er den mest almindelige forklaring på diskrimination af mennesker med muslimske navne, at man oplever et sammenstød mellem ikke-vestlige og danske normer og værdier. 57% mener også, at diskriminationen delvist kan bunde i negative oplevelser, som f.eks. arbejdsgivere eller udlejere kan have haft med muslimer," forklarer Merlin Schaeffer.

”Det peger på en tendens til at skyde skylden på ofrene for den ulovlige diskrimination. Det bliver et spørgsmål om minoriteternes manglende evne til at integrere sig. Effektive løsninger må derfor konfrontere stereotyper og fordomme direkte," siger han.

--

Danskernes syn på diskrimination

Studiet undersøger primært, om mere oplysning kan øge støtten til politiske indsatser, men tegner samtidig et billede af danskernes syn på diskrimination og mulige politiske modsvar.

Svarene viser, at et lille flertal mener, at diskrimination mod ikke-vestlige minoriteter både har alvorlige konsekvenser (57 pct. er enige) og er uretfærdig (55 pct.). Men et endnu større flertal (76 pct.) tilskriver diskriminationen sammenstød mellem danske og ikke-vestlige normer og værdier. Færre (56 pct.) peger på stereotyper som en faktor.

Der er store forskelle på opbakningen til forskellige politiske tiltag. Mest negative er deltagerne over for forslag om at gøre det til et krav, at ansøgninger skal anonymiseres. 49 pct. uenige, kun 26 pct. støtter idéen.

…

Kontakt