Bæredygtige laboratorier skåner klimaet og sparer penge

GRØN OMSTILLING Mere end 1.200 forskere og laboranter er med i et nyt program, som har gjort KU’s laboratorier mere bæredygtige. Det gavner klimaet og skaber grønne forskningsmiljøer.
Forskere i laboratorie
Professor Christian Adam Olsens team og kollegerne fra Pless Lab er blandt de mange forskningsgrupper på KU som har styrket arbejdet med bæredygtighed i laboratoriet.

- Nu er der endelig en mulighed for at gøre noget!

Sådan lyder det ifølge programleder Nikoline Borgermann, når hun præsenterer forskere og laboranter på Københavns Universitet for LEAF – et nyt certificeringsprogram, som skal skabe mere bæredygtige laboratorier ikke bare på KU, men også på universiteter rundt om verden.

Laboratorier efterlader et markant aftryk på planeten, og de bidrager i høj grad til KU’s samlede klimaaftryk. Det skyldes det store forbrug af strøm, vand, reagenser og udstyr samt den store mængde affald, som laboratoriearbejde medfører. 

LEAF-programmet

LEAF står for Laboratory Efficiency Assessment Framework og fokuserer på effektivitet i bred forstand. Udover at reducere klimaaftrykket af laboratorier bidrager LEAF til god laboratoriepraksis og hjælper laboratorier med at spare tid og penge.

LEAF er udviklet af University College London (UCL), og 23 institutioner har været med til at teste og optimere det. LEAF-ordningen bruges i øjeblikket af mere end 70 offentlige forskningsinstitutioner i 10 forskellige lande, herunder Østrig, Tyskland og Holland. KU er det første universitet i Skandinavien, som implementerer programmet.

Grønt paradoks

Nikoline Borgermann har været ildsjælen bag programmet, som startede på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i november 2021. Siden da er mere end 1.200 forskere og laboranter blevet en del af programmet, som også er blevet udbredt til andre dele af universitet.

- Der har været virkelig stor velvillighed i organisationen til at styrke arbejdet med bæredygtighed på laboratorieområdet, siger hun og fortsætter.

- De fleste laver rigtig mange grønne gerninger derhjemme, men har ikke vidst hvad de kunne gøre i laboratoriet. Det er selvfølgelig et paradoks for mange, og måske derfor har det været overraskende nemt at få så mange med i programmet. Forandringerne er nemlig super synlige, fortæller Nikoline Borgermann.  

Skal man opnå den højeste certificering (guld) er der i alt 48 kriterier, som laboratoriet skal leve op til. Det gælder fx at overskydende udstyr og materialer i laboratoriet deles, repareres lokalt eller sælges samt at opløsningsmidler er valgt ud fra hensyn til miljøvenlighed og genanvendelighed.

Fantastisk at gøre en forskel

Spørger man en af de mange forskere, som har været gennem LEAF-programmet, har det været helt oplagt at blive en del af et program, som styrker arbejdet med bæredygtighed.

- Det har faktisk været overraskende nemt at omlægge processerne i en mere bæredygtig retning, og så er det fantastisk at kunne gøre en forskel, fortæller Christian Adam Olsen professor og gruppeleder på Københavns Universitet.

For Christian Adam Olsen har LEAF været både relativt nemt at implementere samtidig med, at de nye vaner og processer ikke sænker produktiviteten. I hans gruppe har især de ph.d.-studerende gjort en stor indsats, og i laboratoriet har de efterfølgende fået et mere ”grønt” mindset fx i forhold til at fokusere på, hvilke produkter der bruges og genbruges.

Skåner klimaet og sparer penge

Laboratorier anslås at bruge 3–10 gange mere energi per kvadratmeter end et gennemsnitligt kontor. Det er altså enormt ressourcekrævende og er et af de steder, som Københavns Universitet sætter ind i forhold til at nå målet om at reducere CO2-aftrykket med 50 procent per fuldtidsmedarbejder og studerende inden 2030.

KU's bæredygtighedsmål og indsatser

Københavns Universitet har sat mål for miljømæssig bæredygtighed i 2030 med seks hovedtemaer. Se dem her.

I de fleste laboratorier medfører de mange kemikalier og udstyr et kæmpe CO2-aftryk, men ifølge et stort pilotstudie med 235 LEAF-certificerede laboratorier sparede man både penge og CO2. Samlet set reducerede de 235 laboratorier i undersøgelsen deres udledning med hele 648 tons CO2 samtidig med at de sparede i omegnen af 7,5 millioner kroner.

Fremtidens laboratorier har fokus på bæredygtighed – selvfølgelig!

- Vil man fremover tiltrække de bedste talenter, må man også tænke grønt.

Det fortæller dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bente Merete Stallknecht, som ikke er i tvivl om, at bæredygtighed bliver et parameter for både studerende og fremtidens forskningsledere på samme måde som det også kommer til at spille en større rolle inden for fx funding af ny forskning.

- Det betyder meget for mig som dekan at skabe bæredygtige forandringer. Derfor er det fantastisk, at vi på KU har taget skeen i den anden hånd og går forrest i den grønne omstilling af vores forskningsmiljøer og i arbejdet med at skåne klimaet, der hvor vi kan.

Ny genbrugsbørs i Panums kælder

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU har etableret en såkaldt freeshop, hvor det er muligt for de ansatte at aflevere laboratorieudstyr, -forbrugsvarer og IT-tilbehør i Panums nye genbrugsbørs.

Den nye genbrugsbørs skal gøre det nemmere for ansatte på tværs af universitetet at genbruge ting.

Kontakt