Kykladerne er allerede kendt for arkæologisk signifikante lokationer som bronzealderbyen Akrotiri og øen Delos, der ifølge mytologien var fødested for guderne Apollo og Artemis. Men Evan Levine og kolleger fra Grækenland og USA har netop afsluttet et projekt, The Small Cycladic Islands Project, hvor de har studeret 87 ubeboede øer – mange af dem for allerførste gang.
”Vores spørgsmål var enkle: Har disse nu ubeboede øer – nogle store, nogle små, nogle barske, nogle meget smukke – været brugt af mennesker på noget tidspunkt i fortiden? Hvordan blev de i så fald brugt? Og hvordan ændrer det vores opfattelse af denne type øgrupper, hvor store øer, små øer, kystlinjer og selve havet spiller sammen og former menneskers liv?” siger Evan Levine.
Turisme er en vigtig del af den græske økonomi, men landet rummer også mange ukendte arkæologiske fund, der stadig ligger skjult under jorden. Ved at kortlægge områder med særlig arkæologisk interesse hjælper Evan Levine og hans kolleger med at rådgive om fremtidig udvikling i regionen, fremme mere bæredygtig turisme og beskytte Grækenlands kulturarv. Samarbejdet med det græske kulturministerium har endda ført til, at hele øen Polyaigos – den største ubeboede ø i Det Ægæiske Hav – er blevet udpeget som beskyttet arkæologisk område.
Laser og magnetiske bølger
Når tanken falder på arkæologisk feltarbejde, forestiller man sig måske en udgravning. Men selv den mest forsigtige udgravning forstyrrer området. Evan Levine og hans kolleger har derfor taget moderne arkæologiske metoder i brug, som er langt mindre invasive – og som ikke tidligere har været anvendt i Kykladerne.
En af metoderne er magnetometri.
”Magnetometri er en teknik, der aldrig før er blevet brugt på disse øer, så vi vidste ikke, om den ville være effektiv. Vi bruger et instrument, der kaldes et gradiometer, til at registrere jordens magnetiske signatur, mens vi går hen over den. Forskellige objekter i jorden har forskellige magnetiske egenskaber, og det bruger vi til at se, hvad der gemmer sig under overfladen. Magnetometri hjælper os med at finde alt fra stenmure og bygninger til spændende fænomener som gamle lynnedslag og menneskelig og naturlig aktivitet, der påvirker jordens magnetisme,” forklarer Evan Levine.
”Vi prøver at forstå, hvordan disse steder kan have set ud, uden at vi behøver at grave alt op. Arkæologi er på mange måder en destruktiv videnskab. Og derfor vil vi dokumentere så meget som muligt, så vi er sikre på, at vi graver de rigtige steder, og at vi stiller de rigtige spørgsmål, når vi graver,” siger han.
Ud over magnetometri, som hjælper med at dokumentere afgrænsede lokationer, bruger Evan og hans kolleger LIDAR til at kortlægge hele øer fra luften.
Kort fortalt fungerer LIDAR ved at sende pulserende laserstråler fra et fly eller en drone. Laserpulserne trænger gennem vegetation og giver et klart billede af terrænet nedenunder. Metoden har tidligere været brugt til at genopdage forsvundne byer i Mesoamerika og Sydøstasien, men metoden er forholdsvis ny i Grækenland.
”Der er flere fordele ved at bruge disse metoder. De er ikke-invasive og kan give fantastiske resultater. I en verden med begrænsede forskningsmidler til humaniora gør de det muligt at arbejde langt mere målrettet end før, så vi kan bruge destruktive metoder som udgravning mere sparsomt og kun til at besvare helt specifikke spørgsmål,” siger Evan Levine.
LIDAR-kortlægningen af Kykladerne er emnet for en nylig artikel i Antiquity og vil blive omtalt i december-udgaven af The Journal of Greek Archaeology.
Små øer – stor historie
Når man bruger de metoder, som Evan Levine og hans kolleger anvender, finder man spor fra mange forskellige tidsperioder på én gang. Mens de fleste arkæologer studerer afgrænsede perioder som bronzealderen eller den klassiske periode, bruger Evan Levine teknologien til at fortælle en ny historie om Kykladerne, som strækker sig over flere tusinde år.
”Vi har fundet alt fra bronzealderbyer til middelalderborge og kirker – og vi har måske endda spor af palæolitisk aktivitet på øerne,” siger Evan Levine.
”Det ansvarlige er at dokumentere det hele – fra spor af ekstremt tidlig aktivitet til mere genkendelige ting som hyrdehytter fra 1800-tallet. Det er alt sammen en del af historien om disse steder, og mit arbejde handler om at forstå, hvordan den tidlige aktivitet påvirker og interagerer med de senere,” siger Evan Levine.
Mange af de forhistoriske fund stammer fra perioden 3000 til 1000 f.Kr., hvor området var hjemsted for den kykladiske kultur, minoerne fra Kreta og mykenerne fra det græske fastland. Men overraskende nok har Evan Levine og hans kolleger også fundet artefakter, der kan pege på en langt tidligere menneskelig tilstedeværelse på Kykladerne.
”Noget af vores mest spændende data handler om den tidligste kolonisering af Kykladerne i neolitisk tid. Disse værktøjer giver os mulighed for at tænke nye tanker om, hvordan de tidligste samfund på disse øer levede og interagerede med jorden og havet omkring dem,” siger Evan Levine.
Metoder som LIDAR og magnetometri har spillet en afgørende rolle i disse opdagelser, fortæller arkæologen fra Københavns Universitet.
”I nogle tilfælde har vores metoder direkte ført til opdagelsen af de ting, vi har fundet. I andre tilfælde har værktøjerne gjort det muligt for os at gøre mere, end vi ellers ville have kunnet, fordi de har gjort vores søgning mere målrettet og dermed givet os mulighed for at dokumentere vores fund mere omhyggeligt,” forklarer han.
