En kræftdiagnose vender op og ned på livet, men noget kunne tyde på, at konsekvenserne også rækker langt ud over det fysiske.
Hos patienter, der bliver diagnosticeret med kræft, er der dobbelt så høj risiko for, at de senere får en psykisk lidelse sammenlignet med den kræftfrie del af befolkningen.
Det viser et nyt studie, som er gennemført blandt næsten 300.000 danske cancerpatienter, der ikke tidligere har haft en psykisk lidelse.
Der er en stor forskel på kræftramte og kræftfrie, når det kommer til at udvikle psykiske lidelser.
”Vores data viser, at der er en stor forskel på kræftramte og kræftfrie, når det kommer til at udvikle psykiske lidelser,” siger kræftforsker Christoffer Johansen, der er klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, overlæge på Rigshospitalet og en af forskerne bag studiet.
Studiet viser, at hver anden udviklede en psykisk lidelse i løbet af 25 år efter deres kræftdiagnose. Forskerne fandt også, at der er en femdobbelt risiko for at få en psykisk lidelse, der fører til en indlæggelse eller en udskrivning af medicin for en psykisk lidelse, i det første år efter en diagnose.
Dernæst falder risikoen markant, men er stadig forøget for patienter med en kræftdiagnose. Selv efter ti år er risikoen for at få en psykisk lidelse 40 procent højere end i resten af befolkningen.
”Det giver jo stof til eftertanke, at risikoen stadig er så høj efter ti år. Det er påfaldende, at det nærmest er en tilstand, der følger med det at være kræftoverlever,” siger Christoffer Johansen.
Konkret har forskerne set på 289.391 patienter, der har fået en kræftdiagnose mellem 1995 og 2015, herunder hvilke kræftformer, de har fået, og om de sidenhen har udviklet psykiske lidelser som depression eller angst. Studiet har ikke medtaget patienter, der i forvejen havde en psykisk lidelse.
Risikoen for at blive indlagt for en psykisk lidelse er 5,2 gange højere for kræftpatienterne end den kræftfrie gruppe i det første år efter diagnosen. Tallet er stadig 20 procent højere for kræftgruppen efter ti år.
Der er samtidig 5,5 gange så stor risiko for, at kræftgruppen får udskrevet medicin mod psykiske lidelser i det første år. Efter ti år er risikoen 20 procent højere for kræftgruppen.
I studiet har man registreret det som en psykisk lidelse, hvis en patient er blevet indlagt på grund af en psykiske lidelse, eller hvis de har fået udskrevet medicin til behandling af en psykisk lidelse. Begge dele findes der detaljerede registre for i Danmark, som forskerne har brugt i studiet.
Forskerne har så sammenlignet kræftgruppen med 1.031.057 cancerfrie individer, der matcher gruppen på blandt andet alder, køn og socioøkonomisk status.
Studiet undersøger, om der er et statistisk sammenfald mellem kræftdiagnoser og psykiske lidelser. Forskerne har derudover designet studiet til så vidt muligt at tage højde for faktorer, der ellers kunne have betydning for, om man udvikler en psykisk lidelse.
”Vores studie giver stærk evidens for en årsagssammenhæng mellem en kræftdiagnose og efterfølgende psykiske lidelser. Blandt andet fordi vi kun ser på patienter, der ikke tidligere har haft en psykisk lidelse, men også fordi vi ser nogle meget stærke statistiske effekter i studiet,” siger Christoffer Johansen.
Tallene viser også, at hvis man får konstateret kræft i bugspytkirtlen, hjernen, spiserøret, lungerne eller leveren, så er risikoen for senere at få en psykisk lidelse højere, end hvis man for eksempel bliver diagnosticeret med brystkræft, prostatakræft eller modermærkekræft.
Hos patienter, der bliver diagnosticeret med kræft, er der generelt 2,3 gange så stor risiko for, at de senere får en psykisk lidelse sammenlignet med den kræftfrie del af befolkningen.
Med nedenstående kræftdiagnoser er der størst statistisk risiko for senere at få en psykisk lidelse, når man sammenligner med den kræftfrie gruppe. Tallene er på tværs af alle årene, hvor forskerne har fulgt op, i gennemsnit hen over 15 år:
”De kræftformer, der har den absolut dårligste prognose, er samtidig dem, der giver den største risiko for at udvikle en psykisk lidelse. Man kan se, at kræftformer, hvor livsperspektivet enten er meget kort, eller der er udsigt til meget dårlig livskvalitet, slår ud i forhold til det at udvikle en psykisk lidelse,” siger Christoffer Johansen og tilføjer:
”Omvendt er der større chance for at behandle og overleve brystkræft, prostatakræft og modermærkekræft, så det er formentlig derfor, at vi ser en lavere risiko her – selvom den stadig er markant højere for kræftramte end for de kræftfrie borgere.”
Ser man på hvilke former for psykiske lidelser, der er mest udbredte blandt patienter med en kræftdiagnose, springer især angstlidelser og depressionsformer frem.
”Kræft er en sygdom, som man ved, at man kan dø af. Det er en trussel på livet. Derfor er det også en psykisk belastning at få en kræftdiagnose, og det kan udløse reaktioner som depression, angst eller frygt for tilbagefald,” vurderer Christoffer Johansen.
For Christoffer Johansen kalder resultaterne på ændringer i, hvordan man håndterer den psykiske side af et kræftforløb.
”Her er et problem, vi er nødt til at forholde os til. I dag er kræftbehandlingen centreret om den fysiske behandling, og der er ikke rigtig lagt an til behandling af både psykiske symptomer og egentlige sygdomme, når man gennemgår et behandlingsforløb,” siger Christoffer Johansen.
Konkret foreslår han, at man integrerer patientens mentale helbred meget mere i et behandlingsforløb for kræft.
”Man kunne overveje at lave nogle mekanismer, hvor de psykologiske aspekter håndteres og inddrages allerede fra begyndelsen af behandlingen. Eller man kunne lægge opgaven ud til den praktiserende læge og lave en plan for, hvordan kræftpatienters mentale helbred skal følges over tid,” siger Christoffer Johansen.
Forskerne har brugt detaljerede, landsdækkende patientregistre til at undersøge sammenhængen mellem det at modtage en kræftdiagnose og senere udvikle en psykisk lidelse. Man har sammenholdt kræftgruppen med en sammenlignelig kræftfri gruppe.
Studiet undersøger den statistiske sammenhæng mellem personer med en ny kræftdiagnose og efterfølgende psykiske lidelser.
En psykisk lidelse er i studiet defineret enten som en hospitalsindlæggelse for en psykisk lidelse eller at have fået udskrevet medicin mod en psykisk lidelse.
Forskerne kan se helt præcis, hvad patienterne blev indlagt for. Det kan være angstlidelser eller personlighedsforstyrrelser. De kan også se, hvilken type medicin, der er udskrevet – for eksempel antidepressiv medicin eller antipsykotisk medicin.
Forskerne kan ikke udelukke, at en mindre del af medicinen er udskrevet mod noget andet end en psykisk lidelse. Det kunne for eksempel være antidepressiv medicin mod søvnløshed. Men denne faktor har kun minimal betydning for det mønster som er observeret.
Endelig har forskerne udelukkende set på patienter, der får en psykisk lidelse efter deres kræftdiagnose, for at sikre at en senere psykisk lidelse ikke skyldtes forudgående psykisk sygdom. Da tidligere psykisk sygdom er en stærk indikator for at udvikle en ny, påvirker det som udgangspunkt generaliserbarheden af resultaterne.
Derfor har man i studiet foretaget en række sensitivitetsanalyser, der viser at studiets konklusioner er nogenlunde enslydende, selv med en strammere definition af psykiske lidelser, hvis man fraregner bestemte typer medicin, kun ser på bestemte undergrupper af patienter eller inkluderer kræftpatienter med en historik af psykisk sygdom.