Skal vi styrke indsatsen mod plastikforurening og andre negative effekter af plast, kræver det ikke kun politisk vilje, men langt større viden om plastens vej fra produktion til affaldshåndtering. Dens såkaldte værdikæde.
Det konkluderer et nyt studie, hvori en international gruppe af forskere (se boks) kortlægger centrale videnshuller, som begrænser muligheden for en mere effektiv regulering af plast.
Studiet tager udgangspunkt i EU, som internationalt er blandt de mest ambitiøse aktører, når det gælder regulering af plast. Men dets konklusioner kan være relevante for andre aktører, der arbejder med at begrænse plastproduktionens negative effekter, mener studiets førsteforfatter, Stine Hach Juul Madsen, der er postdoc ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO).
”Der er mange steder en politisk ambition om at regulere plast. Men det er svært at lave effektive indsatser, når vi på en række områder mangler grundlæggende viden om plastens produktion, anvendelse og konsekvenser. Det er de videnshuller, vores studie forsøger at kortlægge.”
Indsats sker ofte i blinde
Plastikforurening i verdenshavene, problemer med mikroplast og det negative klimaaftryk, som er forbundet med den oliebaserede plastik, har de senere år fået stor opmærksomhed. Men på mange områder famler vi stadig i blinde.
Det gælder blandt andet viden om plastens vej gennem samfundet. F.eks. er data på genanvendelse så mangelfulde, at ingen med sikkerhed kan sige, hvor meget plast der bliver genanvendt i EU og med hvilken effekt.
Andre områder er endnu dårligere belyst. Som eksempel nævner Stine Hach Juul Madsen de ’økotoksikologiske’ konsekvenser af plast – altså i hvilken grad de flere tusinde kemikalier, som i dag indgår i produktionen af forskellige plastprodukter, kan være skadelige for miljø og sundhed.
”For mange af de kemikalier, der indgår i plast, mangler vi grundlæggende viden om deres egenskaber og potentielle effekter. Samtidig er der begrænset åbenhed om, hvilke kemikalier der faktisk indgår i forskellige plastprodukter. Det gør det svært at vurdere, hvilken eksponering mennesker og miljø udsættes for,” siger hun.
”Samtidig anvendes plast i tusindvis af produkter og sammenhænge. Netop den kompleksitet er en af de største barrierer for at udvikle en effektiv regulering, der definerer rammerne for en mere bæredygtig plastproduktion.”
Fire vigtige indsatsområder
I studiet opstiller og diskuterer forskerne i alt 13 konkrete områder, hvor der mangler viden, data og dokumentation. Som svar foreslår de at sætte ind med fire strategiske indsatser, der skal sikre:
- Mere viden om og forskning i produktion og brug af plastik
- Bedre metoder og data til at udvikle retvisende beslutningsgrundlag
- Større transparens, særligt hos industrien
- Bedre sporbarhed af plast gennem hele værdikæden
Især større gennemsigtighed fremhæver studiet som en hjørnesten. Uden adgang til data om kemikalier, handel og genanvendelse famler politikere, myndigheder og andre aktører i blinde.
Men forskerne understreger samtidig, at mere viden ikke i sig selv fjerner udfordringerne, og at stærke industri-interesser og politiske konflikter kan stå i vejen for handling. Aktuelt møder de internationale forhandlinger om en global plastiktraktat i FN-regi f.eks. politisk modstand.
Alligevel vurderer Stine Hach Juul Madsen, at EU fortsat har muligheder for at styrke reguleringen.
”Vores studie peger ikke på én løsning, men på en række konkrete områder, hvor et bedre vidensgrundlag kan gøre det lettere at udvikle en mere effektiv regulering af plast. Det er et arbejde, som EU kan fortsætte, inden de internationale forhandlinger forhåbentlig kommer videre.”