Sygefravær - sygemelding

SYGEMELDING/FRAVÆRSSAMTALER

1. Nyansatte skal allerede første arbejdsdag orienteres om til hvem og på hvilket tidspunkt sygdom senest skal meldes. Det vil under normale omstændigheder skulle ske senest 2 timer efter mødetidspunktet. Også videnskabelige medarbejdere, der arbejder hjemme, skal melde sygdom. Medarbejderen skal derudover være orienteret om, hvem de skal orientere i tilfælde af længerevarende sygdom.

Har den ansatte ikke adgang til telefon, skal den pågældende sørge for, at det skriftligt aftales, hvordan anmeldelse af sygdom skal foretages.

Hvis en ansat med ret til løn under sygdom på grund af sygdom ikke kan genoptage arbejdet i fuldt omfang, men f.eks. kun på halv tid, betragtes pågældende som (delvis) uarbejdsdygtig og har derfor ret til sædvanlig løn under det delvise sygefravær.

Sådan delvist sygefravær kan forlanges dokumenteret ved lægeattest.

Der er dog naturligvis intet i vejen for, at den ansatte og universitetet aftaler, at funktionæren i stedet i en periode går på deltid mod tilsvarende lønafkortning. I så fald er der ikke tale om sygefravær.

Det enkelte tjenestested bør have en sygdomspolitik, der bygger på gensidig tillid mellem medarbejdere og ledere, så der skabes åbenhed omkring årsagerne til fraværet. Uden åbenhed kan arbejdspladsen ikke fastlægge en plan for, hvordan den ansatte kommer tilbage på arbejdspladsen og eventuelt fastholdes. Skyldes fraværet fysiske eller psykiske forhold på arbejdspladsen, vil manglende åbenhed betyde, at der ikke kan foretages ændringer af de forhold, der forårsager fraværet.

Det kræver dog, at der udvises situationsfornemmelse og respekt for, at den syge befinder sig i en vanskelig situation.

Fraværssamtaler kan være en god måde at få skabt et rum for, at medarbejderen kan fortælle om de forhold, der gør, at vedkommende har været sygemeldt gennem længere tid.

NOTERING AF SYGEDAGE

For samtlige ansatte m.v. skal der føres sygedagslister med henblik på notering og optælling af antal sygedage inden for hver enkelt sygeperiode. Det enkelte tjenested skal elektronisk indrapportere sygefravær i universitetets fraværssystem.

Udkørsler fra dette fraværssystem, hvor alle sygedage (incl. de mellemliggende lørdage/søndage og andre fridage) er opgjort kan af tjenestestedet rekvireres fra Personalekontoret (22640).

Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 blev parterne enige om at afskaffe anvendelsen af 120-dages reglen. For overenskomstansatte betyder dette, at bestemmelserne i Funktionærlovens § 5 stk. 2, ikke længere er gældende. Det er således ikke længere muligt at opsige en overenskomstansat medarbejder med forkortet varsel p.g.a. 120-sygedage.

120-dagsreglens ophør skal ses i sammenhæng med statslige arbejdspladsers forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og ønsket om en større indsats for at fastholde sygemeldte medarbejdere på de statslige arbejdspladser.

Ansættelsesmyndigheden skal i hvert enkelt tilfælde konkret vurdere, om der skal ske opsigelse af en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, herunder anvende reglerne i "Det sociale Kapitel", bør overvejes, før der skrides til opsigelse. Eventuel opsigelse er ikke afhængig af antallet af sygedage.

Indstillinger om afskedigelse p.g.a. sygdom skal derfor konkret begrundes, også selv om det drejer sig om sygdom af længere varighed. Det er altså ikke tilstrækkeligt blot af henvise til, at den ansatte har været ofte eller meget syg eller syg i en lang periode.

DOKUMENTATION

Sygeerklæring

2. Regler om dokumentation i forbindelse med sygefravær findes bl.a. i Funktionærlovens § 5 stk. 4, dagpengelovens § 7 samt for tjenestemænd i Finansministeriets cirkulære 19/3 1992 (sygdomscirkulæret).

Sygefravær dokumenteres ved, at den ansatte, når arbejdet er genoptaget, straks underskriver en erklæring om uarbejdsdygtighed p.g.a. sygdom, hvor første og sidste sygedag er angivet. Der kræves ikke oplysning om sygdommens art. Blanket til syge-/raskmeldinger kan rekvireres hos Økonomikontoret-regnskab, eller udarbejdes elektronisk.

3. I visse tilfælde kan sygdomsforfald kræves dokumenteret ved lægeattest. Lægeattester betales i alle tilfælde af den enhed, hvor den sygemeldte gør tjeneste.

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan arbejdsstedet ved henvendelse til Personalekontoret, tlf. 22640, udbede sig en lægeerklæring allerede efter 4 dage. Helt ekstraordinært kan arbejdsstedet ligeledes anmode Personalekontoret om at pålægge en medarbejder at dokumentere sygefravær ved lægeattest allerede ved 1. sygedag. Disse pålæg anvendes kun ved meget hyppigt og korterevarende sygefravær. Sådanne pålæg skal begrundes. Også her betales lægeerklæringen af tjenestestedet.

I brevet til den pågældende skal universitetet opregne den konkrete fravær, der motiverer anmodningen, og bede den ansatte om at vise brevet til lægen. Krav om lægeerklæring før 4. fraværsdag kan kun gælde for en kortere periode, d.v.s. højst 1 år. Det er lægen, der afgør om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der udstedes en lægeattest før 4. fraværsdag.

Normal praksis er at Personalekontoret efter ca. 25 dage henvender sig til den sygemeldtes arbejdssted for at høre om sagen og om, hvorvidt der ønskes lægeerklæring. For at undgå unødige henvendelser til arbejdsstederne skal syge/raskmeldinger indtastes omgående.

Der er ikke i lovgivningen direkte krav om lægeerkæring. Det enkelte arbejdssted kan derfor vurdere individuelt, om der er behov for en erklæring.

Efter 14 dages sygefravær kan der forlanges en attest fra den ansattes læge eller specialist om sygdommens forventede yderligere varighed, den såkaldte varighedserklæring.

Universitetet kan tidligst forlange at have en lægeattest i hænde 1. dag efter, at den er udsted (fraregnet søn- og helligdage).

Efter omkring 100 dages sygdom inden for et år vil Personalekontoret rette henvendelse til tjenestestedet med henblik på at det overvejes, hvilke foranstaltninger, der bør træffes.

Hvis fravær ikke på given foranledning dokumenteres eller ikke dokumenteres rettidigt, kan det efter omstændighederne betragtes som ulovlig udeblivelse.

Ønskes afskedigelse af en TAP-medarbejder, meddeles dette skriftligt til Personalekontoret. Ønskes en VIP-medarbejder afskediget fremsendes anmodning gennem fakultetet.

Afskedigelse også p.g.a. sygdom sker efter en procedure, der indeholder en partshøring, hvor medarbejderen gives adgang til at udtale sig om den påtænkte afsked. Medarbejderen opfordres til at inddrage tillidsrepræsentanten.

Er der efter stedfunden partshøring fortsat grundlag for afskedigelse, effektueres denne med gældende varsel af Personalekontoret. Dekan/institutleder m.fl. eller lignende inddrages dog dersom partshøringen giver nye momenter.

For tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og medlemmer af B-siden i samarbejdsudvalg, der ikke er tillidsrepræsentanter, gælder særlige beskyttelsesregler. Afskedigelse kan ikke uden videre ske og sagerne kan af organisationerne forlanges forhandlet i Finansministeriets.

Oplysninger om de enkeltes opsigelsesvarsler kan også oplyses telefonisk af Personalekontoret, Helle Thinggaard (tlf. 22640), før afskedigelsesproceduren indledes.

4. Er en tjenestemand hyppigt sygemeldt, eller er der i øvrigt tvivl om, hvorvidt den pågældende er helbredsmæssigt egnet til at varetage sin stilling, har pågældende pligt til at fremskaffe de helbredsoplysninger, som Helbredsnævnet i tjenestemandssager forlanger til brug for bedømmelsen af tjenstdygtigheden. Udgifter hertil betales af den pågældendes tjenestested ved Københavns Universitet.

5. Ifølge dagpengelovens § 24 stk. 2, skal offentlige arbejdsgivere indberette sygdomstilfælde til den ansattes bopælskommune senest, når fraværet har varet i 4 uger. Dette sker med henblik på, at kommunen kan vurdere, om den syge har behov for behandling, revalidering eller lignende. Denne bestemmelse gør det yderligere vigtigt, at tjenestestedet følger op på sagen om fravær p.g.a. sygdom og holder kontakten til den sygemeldte.

Indberetningen foretages af Økonomikontoret-løn.

6. Universitetet skal som altovervejende hovedregel selv afholde samtlige lønudgifter til de ansatte under sygdom. I enkelte situationer kan universitetet dog få refunderet et beløb svarende til dagpengene, der i så fald ifølge retningslinier fastsat af det enkelte fakultet/fællesadministration normalt tilstilles den pågældende enhed.

Universitetet har krav på dagpengerefusion, hvis der indgås en "§ 28-aftale" i henhold til dagpengelovens § 28. Aftalen skal godkendes af kommunen.

En § 28-aftale indgås mellem universitetet og lønmodtageren ved en skriftlig et-årig kontrakt. Aftalen indgås i de situationer, som er beskrevet i Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 55:

1) Når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentlig forøget p.g.a. en langvarig eller kro- nisk lidelse, og fraværet skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage på 1 år.

2) Når lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller behandlingssted, hvis indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet.

3) Når arbejdsgiveren allerede har udbetalt dagpenge eller løn i 2 uger for samme lidelse inden for de sidste 12 måneder, før indlæggelsen eller behandlingen påbegyndes.

Dagpengerefusionen udgør maksimalt et beløb svarende til 2 ugers dagpenge.

Universitetet kan endvidere få dagpengerefusion, når der ydes løn under sygdom til nyansatte inden for de første 13 uger af ansættelsesforholdet. Reglen er dog ikke undtagelsesfri og for nærmere information henvises til Økonomikontoret-løn.

OM BARNS FØRSTE SYGEDAG

OM OMSORGSDAGE