REGELSAMLING FOR KØBENHAVNS UNIVERSITET NR: 45.01

Oversigt (indholdsfortegnelse)
    Afsnit I Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad
    Afsnit I a Udlandsstipendium
    Afsnit II Uddannelsesstøtte til ph.d.-studiet inden opnåelse af kandidatgrad
      Kapitel 12 Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb, administration, klageadgang m.v.
    Afsnit III Strafbestemmelse vedrørende overtrædelse af bestemmelserne om lønindeholdelse
    Afsnit IV Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

 

Herved bekendtgøres lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 23. juni 2005 med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 312 af 19. april 2006, § 21 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 8 i lov nr. 516 af 7 juni 2006 , lov nr. 1592 af 20. december 2006 og § 1 i lov nr. 565 af 6. juni 2007. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud efter skatteministerens bestemmelse, jf. § 13 i lov nr. 516 af 7. juni 2006, der er gengivet i bekendtgørelsens slutning.

§ 1. Uddannelsessøgende kan få statens uddannelsesstøtte (SU) til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad.

Stk. 2. Uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og efter § 5 i lov om universiteter (universitetsloven) giver ikke ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i form af udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. afsnit I a.

Stk. 4. Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad samt udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen).

Stk. 5. Uddannelsesstøtte til ph.d.-studium administreres af den enkelte stipendiegiver, jf. § 48.

Afsnit I

Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad

Kapitel 1

Uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte

§ 2. Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få uddannelsesstøtte, når de

1) opfylder de betingelser, der er nævnt i § 2 a,

2) er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte,

3) er fyldt 18 år,

4) er studieaktive og

5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra stipendium efter afsnit II.

Stk. 2. En uddannelsessøgende kan tidligst få uddannelsesstøtte fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år.

Stk. 3. Det er en yderligere betingelse for at få uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet, at den uddannelsessøgende har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet. Betingelsen gælder dog ikke for uddannelsessøgende, der ansøger om uddannelsesstøtte til studentereksamen ved Duborgskolen i Flensborg.

Stk. 4. Udbetalingen af uddannelsesstøtte ophører for uddannelsessøgende, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

1) den pågældende er varetægtsfængslet,

2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 5. Udbetalingen af uddannelsesstøtte ophører endvidere for uddannelsessøgende, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 6. Udbetaling af uddannelsesstøtte ophører fra den måned, der følger efter måneden, hvor den uddannelsessøgende unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 4, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 5.

Stk. 7. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 4, ikke af en domfældelse, efterbetales uddannelsesstøtten, der ikke er udbetalt under ophøret, hvis de øvrige støttebetingelser er opfyldt. Uddannelsesstøtten udbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de betingelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 og 5. Undervisningsministeren kan herunder bestemme, at kravet om studieaktivitet kan fraviges på grund af sygdom, fødsel, adoption eller andre særlige forhold.

§ 2 a. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte, når de er danske statsborgere.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der er EU-statsborgere eller EØS-statsborgere, og deres familiemedlemmer kan få uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark og i udlandet efter de betingelser, der følger af EU-retten og EØS-aftalen. EU-statsborgere og EØS-statsborgere, der ikke er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, og deres familiemedlemmer har først ret til uddannelsesstøtte efter 5 års sammenhængende ophold i Danmark, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ved opgørelse af, om der er tale om 5 års sammenhængende ophold i Danmark, skal der ses bort fra midlertidige fravær, der ikke tilsammen overstiger 6 måneder om året, og fravær af længere varighed på grund af aftjening af værnepligt eller af ét fravær på højst 12 på hinanden følgende måneder af vægtige grunde som f.eks. graviditet og fødsel, alvorlig sygdom, studier eller erhvervsuddannelse eller udstationering. Ved mere end 2 års sammenhængende fravær fra Danmark opnås først ret til uddannelsesstøtte efter forløbet af et derpå følgende sammenhængende ophold på 5 år.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udenlandske statsborgeres ret til SU til uddannelse i Danmark og udlandet.

Kapitel 2

Uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte

§ 3. En uddannelse i Danmark giver ret til uddannelsesstøtte, når undervisningsministeren har godkendt dette og godkendelsen ikke senere er tilbagekaldt.

Stk. 2. Godkendelse af privat uddannelse sker for en begrænset periode.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan tilbagekalde en godkendelse af en privat uddannelse, hvis uddannelsesinstitutionen ikke kan godtgøre, at betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt.

Stk. 4. En godkendelse efter stk. 2 og en fortsat godkendelse efter stk. 3 kan betinges af en uvildig evaluering for uddannelsesinstitutionens egen regning.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan bemyndige styrelsen til at udøve beføjelserne efter stk. 1-4.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om godkendelse, om tilbagekaldelse af godkendelsen og om evaluering.

§ 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelser i udlandet kan give ret til uddannelsesstøtte, herunder at uddannelserne skal have en længere sammenhængende varighed, end det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2. Styrelsen godkender efter disse regler, at en uddannelse giver en uddannelsessøgende ret til uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om styrelsens godkendelse og særlige regler om uddannelsesstøtten, herunder om i hvilke perioder der kan gives uddannelsesstøtte.

§ 5. En uddannelse skal for at give ret til uddannelsesstøtte være

1) tilrettelagt som heltidsundervisning,

2) af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og

3) ulønnet.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der dog kan gives uddannelsesstøtte til:

1) Enkeltfagsundervisning.

2) Supplering under 3 måneders varighed.

3) Uddannelser, der omfatter lønnet praktik, herunder om i hvilke perioder der gives støtte.

Kapitel 3

Støtteformer og støttebeløb

§ 6. Uddannelsesstøtte gives uden for og inden for et begrænset støttesystem (klippekortet).

§ 7. Uddannelsesstøtte gives som:

1) Stipendium.

2) Studielån.

3) Slutlån til afslutning af en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet.

Stk. 2. Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelse, som på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde.

Stk. 3. Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende, der er

1) enlige forsørgere eller

2) forsørgere og bor sammen med en uddannelsessøgende, der modtager SU.

Stk. 4. Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån kan uddannelsessøgende, der er forsørgere, optage et supplerende studielån.

Stk. 5. Sammen med stipendium og studielån kan gives et supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning. Undervisningsministeren kan bestemme, at godkendelsen af, at en uddannelse giver ret til uddannelsesstøtte, ikke omfatter dette supplerende stipendium.

Stk. 6. Uddannelsesstøtte gives med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret). Inden for klippekortet gives stipendium og studielån med klip og slutlån med slutlånsrater.

§ 8. Det månedlige stipendium udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst:

1) Hjemmeboendesats: 2.177 kr.

2) Udeboendesats: 4.379 kr.

Stk. 2. Det månedlige stipendium uden for klippekortet for uddannelsessøgende på 18 og 19 år udgør, medmindre det udbetales med dobbelte beløb, højst:

1) Grundstipendium med hjemmeboendesats: 969 kr. med eventuelt tillæg afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.

2) Grundstipendium med udeboendesats: 2.807 kr. med eventuelt tillæg afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.

Stk. 3. En uddannelsessøgende får stipendium med udeboendesats, når den uddannelsessøgende dokumenterer at være udeboende og får stipendium

1) inden for klippekortet eller

2) uden for klippekortet og stipendiet vedrører en periode efter den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,

1) hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som udeboende, og

2) at aldersbetingelsen i stk. 3, nr. 2, kan fraviges, når den uddannelsessøgende ansøger herom. Ved ansøgningen om stipendium med udeboendesats skal den uddannelsessøgende oplyse forældrenes navn, adresse og personnumre.

§ 9. Det månedlige studielån udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst 2.241 kr., jf. dog § 25, stk. 6.

§ 10. Det månedlige slutlån udgør 5.778 kr.

§ 10 a. Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 2, udgør 5.571 kr.

Stk. 2. Tillægget kan ikke udbetales med dobbelt sats efter § 14, § 19, stk. 5, og § 20, stk. 2-5.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg efter stk. 1, herunder om fremgangsmåden ved tildeling af tillæg.

§ 10 b. Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 1, til enlige forsørgere udgør 4.379 kr.

Stk. 2. Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 2, til samboende forsørgere udgør 626 kr.

Stk. 3. Det månedlige supplerende studielån efter § 7, stk. 4, udgør højst 1.121 kr.

Stk. 4. Tillæg efter stk. 1 og 2 og det supplerende studielån efter stk. 3 kan ikke udbetales sammen med støtte efter § 14 og § 19, stk. 3-5. Tillæg og det supplerende studielån kan ikke udbetales med dobbelt sats efter § 20, stk. 2-5.

Stk. 5. Tillæg efter stk. 1 til enlige forsørgere tildeles uddannelsessøgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) tildeling af tillæg efter stk. 1, herunder om, at andre end de uddannelsessøgende, der er omfattet af stk. 5, har ret til tillæg efter stk. 1,

2) tildeling af tillæg efter stk. 2, herunder afgrænse, hvilke uddannelsessøgende der har ret til tillæg efter stk. 2, og

3) tildeling af supplerende studielån efter stk. 3.

§ 11. Det månedlige supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning udgør højst 85 pct. af 1/12 af den faktiske betaling for undervisningen beregnet på årsbasis, dog højst 1.708 kr. pr. støttemåned.

Stk. 2. Det supplerende stipendium kan ikke udbetales med dobbelt sats efter § 14, § 19, stk. 5, og § 20, stk. 2-6.

§ 12. Uddannelsesstøtte kan tidligst gives fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgning om støtte er modtaget i uddannelsesinstitutionen eller i styrelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om ansøgningsfrister.

Stk. 2. Uddannelsesstøtten udbetales forud i månedlige rater til støttemodtagerens Nemkonto. Første rate af studielån og slutlån udbetales dog tidligst, når det underskrevne lånebevis eller lånebevis med digital signatur eller anden sikker personidentifikation, jf. § 43 a, stk. 1, er modtaget i styrelsen.

Stk. 3. De beløb, der er nævnt i §§ 8-11, reguleres én gang årligt den 1. januar. Beløbene reguleres med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes afhængig af, om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct. Ved reguleringen er det de aktuelle indtil da gældende beløb, der reguleres. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Kapitel 4

Uddannelsesstøtte uden for klippekortet

§ 13. Uddannelsesstøtte gives uden for klippekortet til:

1) Undervisning på folkeskoleniveau og almen voksenuddannelse på samme niveau som folkeskolens afsluttende prøver.

2) Ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne.

3) Supplering af en gymnasial uddannelse (GSK) i fag, der indgår i adgangskravene til en videregående uddannelse, når fagene ikke er gennemført på det krævede niveau.

4) Supplering af en gymnasial uddannelse i form af

a) fagpakke hf (hf+),

b) fagpakke hhx eller

c) gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF).

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesstøtte til undervisning, uddannelse og supplering efter stk. 1, herunder om,

1) hvilke uddannelser og hvilken supplering der er omfattet af stk. 1, og

2) at der ikke gives uddannelsesstøtte til en ungdomsuddannelse, når en tidligere ungdomsuddannelse er gennemført.

Stk. 3. Det nævnte månedlige supplerende stipendium, jf. § 7, stk. 5, jf. § 11, som tilskud til dækning af betaling for undervisning kan ikke gives for de anførte gymnasiale suppleringsforløb i stk. 1, nr. 3 og nr. 4, litra a og b.

Stk. 4. Uddannelsessøgende kan fravælge uddannelsesstøtte for en eller flere måneder i hvert støtteår. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fravalg af støtte, herunder frister for fravalget.

§ 14. I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder, jf. § 2, stk. 8, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil 6 måneder.

Stk. 2. I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 6 måneder, jf. § 2, stk. 8, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil 3 måneder.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) støtte med dobbelte beløb,

2) i hvilket omfang støtten efter stk. 1 og 2 kan overføres til en ny uddannelse, og

3) at der kan gives støtte, når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start.

Kapitel 5

Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

§ 15. Uddannelsesstøtte gives inden for klippekortet til videregående uddannelse og til privat uddannelse, jf. § 3, stk. 2-4, medmindre andet bestemmes af undervisningsministeren.

§ 16. Der kan højst gives 70 klip (rammen) til uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet.

Stk. 2. Rammen udvides, i det omfang den normerede uddannelsestid efter § 17, stk. 1, overstiger 58 måneder (klip).

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at rammen udvides, hvis den samlede normerede uddannelsestid for en bachelor- og en kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, overstiger 58 måneder (klip).

Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at rammen udvides, hvis adgangskravet på lige fod med en gymnasial uddannelse kan være en videregående uddannelse, og den uddannelsessøgende har gennemført den adgangsgivende videregående uddannelse og ikke en gymnasial uddannelse.

Stk. 5. Udvidelse af rammen efter stk. 2-4 gælder kun for den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udvidelsen af rammen efter stk. 3 og 4 og herunder begrænse udvidelsen til et bestemt antal klip.

§ 17. Til den enkelte uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, gives et antal klip, der svarer til den normerede uddannelsestid målt i måneder, med et tillæg på 12 klip (støttetiden).

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at støttetiden i en uddannelse kan forlænges med klip, der er valgt fra eller i øvrigt sparet op i en tidligere gennemført uddannelse.

§ 18. I rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til de måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, har modtaget

1) aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

3) orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov,

4) revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,

5) fast revalideringsydelse efter lov om social bistand eller

6) uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter 13. december 1988.

Stk. 2. I støttetiden for en uddannelse fratrækkes på tilsvarende måde de ydelser, der er nævnt i stk. 1, når de er modtaget til denne uddannelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at der i rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til antallet af måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, har modtaget støtte efter færøske og grønlandske regler. Undervisningsministeren kan bestemme, at der i støttetiden for en uddannelse på tilsvarende måde fratrækkes støtte efter færøske og grønlandske regler, som den uddannelsessøgende har modtaget til denne uddannelse.

§ 19. Undervisningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en uddannelse på grund af

1) deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller

2) sygdom eller andre særlige forhold.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den uddannelsessøgende ikke kan gennemføre uddannelsen og derfor skifter til en ny uddannelse.

Stk. 3. I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen efter ansøgning indtil 12 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis hun har ret til uddannelsesstøtte. Moderen kan overføre indtil 6 af de ekstra klip til faderen, hvis han har ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 4. I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen efter ansøgning indtil 6 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis han har ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 5. De ekstra klip efter stk. 3 og 4 kan udbetales med 2 klip om måneden eller sammen med et andet ekstra klip efter stk. 1 og 2 eller sammen med klip efter § 17.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) ekstra klip, herunder i hvilket omfang ekstra klip kan overføres til en ny uddannelse, og

2) at der kan gives klip efter stk. 3 og 4, når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start.

§ 20. Uddannelsessøgende kan vælge klip fra for en eller flere måneder i et støtteår.

Stk. 2. Klip, der vælges fra, og klip, der i øvrigt er sparet op i en uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, kan udbetales månedsvis sammen med sædvanlige klip (dobbeltklip).

Stk. 3. Der kan kun udbetales dobbeltklip inden for de sidste 12 måneder af en uddannelse. Udbetalingen sker på grundlag af uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.

Stk. 4. Der kan kun udbetales dobbeltklip, hvis det samlede antal klip til uddannelsen inklusive klippene til dobbeltklip ikke i alt overstiger klip, der er tildelt til uddannelsen efter § 17, stk. 1, med fradrag af 12 klip og med tillæg af klip efter § 17, stk. 2, og § 19, stk. 1-4.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Fravalg af klip, herunder frister for fravalget.

2) Udbetaling af dobbeltklip i en uddannelse på grundlag af klip, der er valgt fra eller i øvrigt er sparet op i

a) uddannelsen eller

b) en forudgående gennemført uddannelse, og undervisningsministeren kan herunder fravige stk. 4.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelsesstøtte kan udbetales med dobbelt sats i uddannelser, der omfatter lønnet praktik, uanset om den uddannelsessøgende har valgt uddannelsesstøtten fra.

§ 21. Slutlån kan i alt gives i 12 måneder (slutlånstiden) inden for de sidste 12 måneder af en uddannelse.

Stk. 2. Slutlån gives, når den uddannelsessøgende har brugt alle de klip, der kan tildeles til uddannelsen. Tildelingen sker på grundlag af uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om slutlån.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at slutlånstiden efter ansøgning forlænges, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om forlængelsen.

Kapitel 6

Egenindkomst, fribeløb og forældreindkomst

§ 22. Uddannelsesstøtten i et støtteår nedsættes ved den endelige tildeling for dette år, hvis den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret, jf. § 23, overstiger et beløb, der er summen af de månedlige fribeløb i støtteåret, jf. § 24 og § 25, stk. 6, (årsfribeløbet).

Stk. 2. Når den uddannelsessøgendes egenindkomst er højere end det beregnede årsfribeløb, nedsættes først stipendium, herunder stipendium som tillæg efter § 7, stk. 2 og 3, og supplerende stipendium efter § 7, stk. 5, dernæst studielån, herunder det supplerende studielån efter § 7, stk. 4, og slutlån. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 23. Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres for hele støtteåret uanset støtteperiodens længde.

Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 3. I egenindkomsten fradrages

1) stipendium efter afsnit I i denne lov,

2) arbejdsmarkedsbidrag, der fragår ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8 M, og

3) tilskrevne renter af beløb, der er opsparet den 31. december 1993 på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing og ikke senere er hævet. Det opsparede beløb omfatter renter, der er tilskrevet senest den 31. december 1993.

Stk. 4. Styrelsen kan i enkelte tilfælde godkende andre særlige fradrag i egenindkomsten.

§ 24. Fribeløbet er 5.571 kr. pr. måned (laveste fribeløb).

Stk. 2. Fribeløbet er 13.912 kr. pr. måned (mellemste fribeløb) for hver måned i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende har

1) valgt stipendium og studielån fra,

2) været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men har haft orlov fra uddannelsen, jf. dog stk. 3, nr. 5,

3) været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke har været studieaktiv, jf. dog stk. 3, nr. 5, eller

4) været i praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte, jf. dog stk. 3, nr. 5.

Stk. 3. Fribeløbet er 26.775 kr. pr. måned (højeste fribeløb) for hver måned i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende

1) ikke gennemgår en uddannelse i Danmark eller i udlandet, der giver ret til uddannelsesstøtte efter afsnit I,

2) ikke opfylder aldersbetingelsen for at få uddannelsesstøtte, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, og stk. 2,

3) gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke er dansk statsborger eller i støttemæssig henseende ligestillet med danske statsborgere, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 2 a,

4) i perioder, der i øvrigt giver ret til uddannelsesstøtte, får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 2, stk. 1, nr. 5,

5) ikke kan få stipendium og studielån, fordi støttetiden, jf. § 17, er brugt, og ikke får udbetalt slutlån eller

6) ikke kan få stipendium og studielån som følge af bestemmelserne i § 2, stk. 4 og 5.

Stk. 4. Årsfribeløbet forhøjes med 20.120 kr. for hvert af den uddannelsessøgendes børn, der er under 18 år.

Stk. 5. Fribeløbet og beløbene i stk. 4 og 9 reguleres en gang årligt efter bestemmelsen i § 12, stk. 3.

Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes, hvis en uddannelsessøgende i et støtteår gennemgår ph.d.-studiet og får SU-ph.d.-stipendium efter afsnit II, med:

1) Beløb, den uddannelsessøgende får i SU-ph.d.-stipendium.

2) Beløb, den uddannelsessøgende får i supplerende ph.d.-stipendium i forbindelse med rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, jf. § 52, og beløb, stipendiegiver afholder til rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, når de er indkomstskattepligtige i støtteåret for den uddannelsessøgende, jf. § 52.

Stk. 7. Årsfribeløbet kan efter ansøgning forhøjes med det beløb, en uddannelsessøgende får som:

1) Legater eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, hvis sådanne beløb indgår i egenindkomsten.

2) Udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis sådanne beløb indgår i egenindkomsten. Årsfribeløbet forhøjes dog ikke for uddannelsessøgende, som modtager tillæg efter § 7, stk. 2.

Stk. 8. Årsfribeløbet forhøjes for uddannelsessøgende, der har indgået kontrakt med forsvaret om deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver i udlandet. Indgår følgende særlige indtægter i egenindkomsten, forhøjes fribeløbet med disse indtægter efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 23, stk. 3, nr. 2:

1) Løn og tillæg, der er indtjent under ovennævnte særlige tjenester i udlandet samt de hertil knyttede missionsforberedelses- og afviklingsperioder.

2) Særlig godtgørelse og bonus, der udbetales eller frigøres i henhold til kontrakten.

3) Feriegodtgørelse af de indtægter, der er nævnt i nr. 1 og 2.

Stk. 9. Årsfribeløbet nedsættes med 4.571 kr. for hver måned i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende har modtaget tillæg efter § 7, stk. 2.

Stk. 10. Undervisningsministeren fastsætter regler om forhøjelse af fribeløbet efter stk. 7.

§ 25. Uddannelsessøgende på 18 og 19 år får uden for klippekortet et grundstipendium på 969 kr. om måneden. For uddannelsessøgende, der får stipendium med udeboendesats efter § 8, stk. 4, er grundstipendiet dog 2.807 kr. om måneden. Grundstipendiet gives indtil udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år, og er uafhængigt af forældrenes indkomst.

Stk. 2. De uddannelsessøgende får tillæg til grundstipendiet, hvis forældrenes samlede indkomstgrundlag på grundlag af deres indkomst i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger 239.293 kr. Tillægget svarer til forskellen mellem maksimalt stipendium efter § 8, stk. 1, samt eventuelt supplerende stipendium efter § 11 og grundstipendiet. Tillægget nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 510.659 kr. For uddannelsessøgende, der får stipendium med udeboendesats efter § 8, stk. 4, bortfalder tillægget dog helt ved et indkomstgrundlag på 418.145 kr.

Stk. 3. De uddannelsessøgende får dog uafhængig af forældrenes indkomst stipendium med det maksimale beløb efter § 8, stk. 1, når de har et barn.

Stk. 4. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 25.399 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år.

Stk. 5. Beløbene i stk. 1, 2 og 4 reguleres én gang årligt efter § 12, stk. 3.

Stk. 6. Uddannelsessøgende, hvis tillæg til grundstipendiet nedsættes eller helt bortfalder efter stk. 2, kan

1) optage yderligere studielån med et beløb, der svarer til nedsættelsen,

2) få årsfribeløbet forhøjet med et beløb, der svarer til nedsættelsen, eller

3) samtidig optage yderligere studielån og få forhøjet årsfribeløbet med et beløb, der sammenlagt svarer til nedsættelsen.

Stk. 7. De uddannelsessøgende skal ved ansøgning om uddannelsesstøtte oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

1) om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal lægges sammen,

2) om nedsættelse af indkomstgrundlaget efter stk. 4,

3) om, hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres,

4) om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet væsentligt,

5) om beregningsgrundlaget for forældre med indkomst og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og

6) om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.

§ 26. Forældrenes indkomstgrundlag består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 2. Opgørelsen af forældrenes indkomstgrundlag, jf. stk. 1, foretages af told- og skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. § 25, stk. 2.

Stk. 3. Skatteforvaltningslovens regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om indkomstgrundlaget.

§ 27. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i stipendiet for kost og logi, når den uddannelsessøgende har fået hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om minimal tildeling af uddannelsesstøtte.

Kapitel 7

Foreløbig og endelig uddannelsesstøtte

§ 28. Uddannelsesstøtten udbetales med foreløbige beløb i støtteåret. Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb efter støtteårets afslutning.

§ 29. Den foreløbige støttetildeling sker på grundlag af de oplysninger, der foreligger ved støttetildelingen.

Stk. 2. De foreløbige beløb kan ændres, eller udbetalingen kan standses, hvis der i løbet af støtteåret sker ændringer i forhold, der får betydning for tildelingen af uddannelsesstøtte.

Stk. 3. Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelserne i §§ 2, 2 a, 8, 10 a, 10 b, 11 og 25, kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling finder sted.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om denne foreløbige støttetildeling.

§ 30. Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v.

Stk. 2. Foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan tildeles endeligt, skal betales tilbage. Foreløbige beløb, der skal betales tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet, skal dog betales tilbage med halvdelen af beløbet, i det omfang det udgør op til forskellen mellem det laveste og det mellemste fribeløb, og fuldt ud med beløb derover.

Stk. 3. Uddannelsessøgende skal ved støtteårets afslutning give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen af uddannelsesstøtten med endelige beløb.

Stk. 4. Foreløbige beløb, der er udbetalt, kræves tilbage, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder oplysningspligten. Kravet kan frafaldes helt eller delvis, bl.a. hvis den uddannelsessøgende senere opfylder oplysningspligten, og det fremgår af oplysningerne, at uddannelsesstøtte kan tildeles.

Stk. 5. Der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage efter stk. 2 og 4, hvis beløbet overstiger summen af det månedlige stipendium for udeboende og det månedlige studielån. Tillægget beregnes uden hensyn til, om beløbet helt eller delvis er betalt tilbage.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsesmåden i stk. 1.

§ 31. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen efter § 29, stk. 3, og efter § 30, stk. 2 og 4. Det kan herunder fastsættes, at en afdragsordning bortfalder, hvis den uddannelsessøgende trods påkrav udebliver med ydelser.

Stk. 2. Beløb, der skal tilbagebetales, inklusive tillæg efter § 30, stk. 5, forrentes fra den første i den måned, der følger 2 måneder efter den måned, kravet om tilbagebetaling er fremsat.

Stk. 3. De til enhver tid skyldige beløb 1)  forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.

Stk. 4. Styrelsen kan eftergive for meget modtaget uddannelsesstøtte, hvis

1) støttemodtageren er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om social pension eller

2) støttemodtagerens erhvervsevne er nedsat i tilsvarende omfang.

Stk. 5. Styrelsen bedømmer efter anmodning støttemodtagerens forhold med henblik på eftergivelse efter stk. 4. Bedømmelsen efter stk. 4, nr. 2, kan tidligst ske 4 år efter, at den seneste uddannelse er ophørt.

§ 32. Støttetiden efter § 17 og slutlånstiden efter § 21 betragtes som brugt, selv om uddannelsesstøtte, der er udbetalt,

1) er modtaget med rette og betales helt eller delvis tilbage eller

2) søges tilbagebetalt ved den endelige tildeling af uddannelsesstøtte.

Kapitel 8

Forrentning og tilbagebetaling af studielån og slutlån samt statslån

§ 33. Studielån og slutlån, der er endeligt tildelt efter den 1. august 1988 efter denne lov og efter tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte, forrentes med virkning fra den første i måneden efter udbetalingstidspunktet.

Stk. 2. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med 4 pct. årligt. Renten kan ændres ved lov for den resterende del af uddannelsesperioden, hvis udviklingen i renteniveauet taler for det.

Stk. 3. Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan ikke overstige 1.

§ 34. Styrelsen administrerer i overensstemmelse med den tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte statslån, der er givet efter denne, jf. dog § 36, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Statslån, der er endeligt tildelt efter den 1. august 1982, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet.

Stk. 3. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med årligt 3 pct. under den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.

Stk. 4. Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld årligt med en rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg på 1.

§ 35. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesperioden, herunder om dens ophør, og om låntagers pligt til at give meddelelse herom.

Stk. 2. Renten tilskrives studielån, slutlån og statslån månedligt.

Stk. 3. Tilbagebetaling af studielån, slutlån og statslån, herunder betaling af renter, skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen.

§ 36. Gælden kan efter påkrav opsiges til skadesløs betaling, hvis låntageren ikke overholder studielånets, slutlånets eller statslånets vilkår, herunder ikke betaler forfaldne ydelser.

Stk. 2. Kravet administreres af restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger det inddrevet hos låntageren. 2)

Kapitel 9

Inddrivelse

§ 37. Misligholdt gæld efter §§ 31 og 36 samt efter den tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte, herunder påløbne renter og omkostninger, kan inddrives ved udpantning. Inddrivelse kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 1.

Kapitel 10

Gebyrer

§ 38. Undervisningsministeren fastsætter regler om gebyr for rykkerbrev og opsigelse efter udløbet af den betalingsfrist, der er fastsat ved opkrævning af for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der er givet efter denne lov eller tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Finansministeren fastsætter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med tilbagebetaling af stats- og studielån.

Kapitel 11

Administration, klageadgang m.v.

§ 39. Styrelsen kan hos told- og skatteforvaltningen og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er nødvendige for tildeling, beregning og tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder indkomst- og formueforhold samt opholdsgrundlag for udenlandske statsborgere. Styrelsen kan herunder få terminaladgang til de i 1. pkt. nævnte oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.

Stk. 2. Styrelsen kan fra kommunerne indhente oplysning om, hvorvidt en uddannelsessøgende, der har søgt om tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 1, som enlig forsørger, har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Styrelsen kan herunder indhente oplysningerne som led i en generel søgning til brug for kontrol.

Stk. 3. Styrelsen kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelse af, om en uddannelsessøgende har ret til støtte til en uddannelse uden for klippekortet.

Stk. 4. Styrelsen kan hos Økonomistyrelsen indhente de oplysninger om stats- og studielån under tilbagebetaling og om krav efter § 36, som er nødvendige for at følge udviklingen i det samlede støttesystem.

Stk. 5. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette styrelsen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at den person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet, jf. § 2, stk. 4 og 5, samtidig modtager uddannelsesstøtte.

Stk. 6. Styrelsen kan til uddannelsesinstitutionerne videregive de oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er nødvendige ved administration af tildeling af uddannelsesstøtte og ved uddannelsesinstitutionernes vejledning om tilbagebetaling af uddannelsesstøtte. Styrelsen kan endvidere stille de nævnte oplysninger til rådighed for institutionerne.

Stk. 7. Styrelsen kan til studiestøtteadministrationerne i de øvrige nordiske lande videregive de oplysninger om tildeling af statens uddannelsesstøtte til borgere fra det pågældende land, der er nødvendige for kontrollen af, at de ikke for samme periode modtager både statens uddannelsesstøtte og uddannelsesstøtte fra deres hjemland.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) adgangen til at indhente oplysningerne efter stk. 1-4 og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form,

2) indhold og udformning af ansøgninger, herunder om ansøgninger i elektronisk form,

3) indhold og udformning af lånedokumenter, herunder om lånedokumenter i elektronisk form,

4) udbetaling af uddannelsesstøtte,

5) indbetaling til styrelsen,

6) hvilke oplysninger der kan kræves skriftligt eller i elektronisk form,

7) frister for ansøgninger,

8) frister for indbetalinger og

9) frister for meddelelser.

§ 40. Økonomistyrelsen kan hos told- og skatteforvaltningen og andre offentlige myndigheder indhente oplysninger om låntager, der er nødvendige for at administrere krav efter § 36, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Økonomistyrelsen kan herunder få terminaladgang til de i 1. pkt. nævnte oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Oplysningerne skal efter anmodning overføres til Økonomistyrelsen i elektronisk form.

§ 41. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved henvendelse i øvrigt i en sag til styrelsen.

§ 42. De afgørelser, styrelsen kan træffe, kan efter undervisningsministerens bestemmelse helt eller delvis henlægges til vedkommende uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen kan indhente de oplysninger, der er nævnt i § 39, stk. 1-3, jf. stk. 8, nr. 1, hvis afgørelserne er henlagt til institutionen.

Stk. 2. Afgørelser, uddannelsesinstitutionen træffer efter stk. 1 eller efter styrelsens bestemmelse om støttetildelingen, kan inden 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen indbringes for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte af den, afgørelsen vedrører. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til styrelsen og sendes til institutionen.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at afgørelser, der træffes af uddannelsesinstitutionen efter stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager behandlet af en uddannelsesinstitution, der ikke er en del af den offentlige forvaltning, og som er tillagt beføjelser til at træffe afgørelser efter stk. 1 og 2, jf. § 43, stk. 1.

§ 43. Uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved tildeling af uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes administration i forbindelse med tildelingen af støtten.

Stk. 2. Styrelsen fører tilsyn med denne administration. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen kan kræve oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af opgaven, herunder oplysninger om uddannelsessøgende, der ikke får uddannelsesstøtte, samt at uddannelsesinstitutionerne skal registrere oplysningerne og efter anmodning overføre dem til styrelsen i elektronisk form.

Stk. 3. Styrelsen kan ændre uddannelsesinstitutionernes afgørelser om uddannelsesstøtte efter klage eller på egen foranledning, jf. dog § 42, stk. 3.

Stk. 4. Styrelsen vejleder uddannelsesinstitutionerne om uddannelsesstøtteordningen.

§ 43 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem den uddannelsessøgende eller låntageren og uddannelsesinstitutionen, styrelsen eller efter forhandling med finansministeren og skatteministeren Økonomistyrelsen og restanceinddrivelsesmyndigheden. Undervisningsministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation bl.a. i forbindelse med ansøgninger om uddannelsesstøtte, lånedokumenter og ved afgivelse af oplysninger, jf. § 39, stk. 8, nr. 2, 3 og 6.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem uddannelsesinstitutionerne og styrelsen, herunder om anvendelse af digital signatur eller anden sikker identifikation bl.a. i forbindelse med aflevering af oplysninger efter § 43, stk. 2.

§ 44. Undervisningsministeren kan nedsætte et råd, SU-rådet. Rådet rådgiver ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten.

Stk. 2. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne, herunder formanden.

§ 45. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse om godkendelse af, om private uddannelser og uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan nedsætte et nævn, Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet. Nævnet skal efter anmodning fra styrelsen fastlægge retningslinjer for godkendelse af, om uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Nævnet kan i særlige tilfælde udtale sig om godkendelse af, at enkelte uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og virke.

§ 46. Undervisningsministeren nedsætter et ankenævn, Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Følgende afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan indbringes for ankenævnet:

1) Grundlaget for tildeling og beregning af uddannelsesstøtte til en uddannelsessøgende.

2) En støttemodtagers tilbagebetaling af uddannelsesstøtte.

3) Eftergivelse af for meget udbetalt uddannelsesstøtte efter § 31, stk. 4.

Stk. 2. Klage over en afgørelse skal indbringes for ankenævnet inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen. Klagen skal indbringes af den, afgørelsen vedrører. Ankenævnet kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Stk. 3. Klagen stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender styrelsen klagen til ankenævnet med en udtalelse. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 4. Ankenævnet består af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal være dommer. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for fire år. Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 5. Ankenævnet tiltrædes ved hver sag om tildeling af stipendium som tillæg efter § 7, stk. 2, af et særlig sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte forretningsorden for ankenævnet.

Afsnit I a

Udlandsstipendium

Kapitel 11 a

Betingelser, administration og klageadgang

§ 46 a. Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få udlandsstipendium som tilskud til betaling af studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet, hvis de har ret til uddannelsesstøtte til

1) studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse efter regler fastsat i medfør af § 3, stk. 6, eller

2) en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet af op til 2 års varighed efter regler fastsat i medfør af § 4, stk. 1.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og kulturministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke hele uddannelser på kandidatniveau i udlandet der kan gives udlandsstipendium til, og kan herunder bestemme, at kun visse uddannelser på bestemte uddannelsesinstitutioner i udlandet kan give ret til udlandsstipendium.

Stk. 3. Uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte til studieophold i udlandet som led i videregående uddannelser, som kulturministeren og økonomi- og erhvervsministeren har fastsat regler om, har ret til udlandsstipendium, hvis undervisningsministeren har godkendt dette efter aftale med den pågældende minister.

§ 46 b. Udlandsstipendium kan højst gives i 2 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 120 ECTS-point. Udlandsstipendium til studieophold i udlandet i forbindelse med en uddannelse, der er udbudt efter lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), kan dog højst gives i 1 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 60 ECTS-point.

Stk. 2. Udlandsstipendium kan enten bruges i forbindelse med et studieophold i udlandet, jf. § 46 c, eller en uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. § 46 d, eller fordeles mellem disse.

§ 46 c. Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46 a, stk. 1, nr. 1, kan få udlandsstipendium til studieophold i en periode, der svarer til det antal ECTS-point, som den danske uddannelsesinstitution på forhånd har godkendt som meritgivende i uddannelsen i Danmark, jf. dog § 46 b.

Stk. 2. Udlandsstipendiet udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den faktiske studieafgift og statstilskuddet eller bevillingen. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at uddannelsesinstitutionen kan træffe den endelige administrative afgørelse om opgørelsen af udlandsstipendiets størrelse.

§ 46 d. Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46 a, stk. 1, nr. 2, kan få udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau i den normerede studietid for uddannelsen i udlandet, jf. dog § 46 b.

Stk. 2. Udlandsstipendiet til en hel uddannelse på kandidatniveau udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser.

Stk. 3. Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau er betinget af, at den uddannelsessøgende ved begyndelsen af uddannelsen i udlandet har mindst fem klip eller slutlånsrater, jf. kapitel 5, til rådighed for hver uddannelsesperiode med udlandsstipendium, der svarer til 30 ECTS-point.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af den faktiske studieafgift og statstilskuddet eller bevillingen.

§ 46 e. Udlandsstipendium tildeles foreløbigt, når den uddannelsessøgende opfylder betingelserne herfor.

Stk. 2. Den endelige tildeling af udlandsstipendium er betinget af, at studieafgiften er betalt til uddannelsesinstitutionen i udlandet.

Stk. 3. For uddannelser på kandidatniveau og studieophold, der har længere varighed end 1 år, er den endelige tildeling af udlandsstipendium for det andet år af uddannelsesperioden tillige betinget af den uddannelsessøgendes studiemæssige fremdrift i udlandet.

Stk. 4. Foreløbigt udlandsstipendium, der ikke kan tildeles endeligt, kræves tilbagebetalt efter § 31 og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for den endelige tildeling af udlandsstipendium.

§ 46 f. Udlandsstipendium udbetales til den uddannelsessøgendes Nemkonto. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af udlandsstipendium, herunder om udbetalingsterminer.

§ 46 g. Styrelsen kan hos offentlige myndigheder og institutioner samt private institutioner indhente oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige for tildeling og tilbagebetaling af udlandsstipendium.

Stk. 2. Styrelsen kan til uddannelsesinstitutionerne og til andre offentlige myndigheder videregive oplysninger om de uddannelsessøgende, der er nødvendige for vejledning og afgørelse om udlandsstipendium.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) adgang til at indhente oplysninger efter stk. 1 og 2 og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form,

2) indhold og udformning af ansøgninger,

3) ansøgningsfrister og

4) krav til den uddannelsessøgendes dokumentation for optagelse, forhåndsgodkendelse af merit, studieafgiften og den studiemæssige fremdrift i udlandet.

Stk. 4. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og personnummer ved ansøgning om udlandsstipendium og ved henvendelse i øvrigt i en sag til styrelsen og Økonomistyrelsen.

§ 46 h. Styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse efter bestemmelserne i afsnit I a, jf. dog § 46 c, stk. 3, 2. pkt. Afgørelser, som styrelsen har truffet efter § 46 a, stk. 1, § 46 d, stk. 3, og § 46 e, stk. 3 og 4, og regler fastsat i medfør heraf, kan dog indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten efter bestemmelserne i § 46, stk. 2 og 3.

Afsnit II

Uddannelsesstøtte til ph.d.-studiet inden opnåelse af kandidatgrad

Kapitel 12

Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb, administration, klageadgang m.v.

§ 47. Ph.d.-studerende kan få stipendium til ph.d.-studier (SU-ph.d.-stipendium), når de

1) inden opnået kandidatgrad er indskrevet til et ph.d.-studium på en uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet og

2) er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til ph.d.-stipendium på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke ph.d.-studerende der ligestilles med danske statsborgere.

Stk. 2. Ph.d.-stipendiet kan ikke gives eller bortfalder, hvis

1) den ph.d.-studerende får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov,

2) den ph.d.-studerende har lønnet arbejde ved siden af studiet uden for de rammer, stipendiegiver fastsætter efter § 54, nr. 4,

3) den ph.d.-studerende afbryder ph.d.-studiet,

4) indskrivningen ophører, eller når

5) den ph.d.-studerende opnår kandidatgrad.

Stk. 3. Ph.d.-stipendiet bortfalder desuden, hvis en ph.d.-studerende, der er indskrevet til et ph.d.-studium i udlandet, ikke er studieaktiv eller kvalificeret til at gennemføre studiet.

§ 48. Ph.d.-stipendium efter § 47, stk. 1, kan gives af den uddannelsesinstitution i Danmark, hvor den ph.d.-studerende er indskrevet. Hvis den ph.d.-studerende er indskrevet ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, kan stipendium efter § 47, stk. 1, gives af Forskerakademiet eller Rektorkollegiets Sekretariat.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at andre institutioner, råd m.v. kan give SU-ph.d.-stipendium.

§ 49. Ph.d.-stipendiet gives som en eller flere stipendierater pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret), og desuden som supplerende ph.d.-stipendium efter § 52.

Stk. 2. En stipendierate svarer til det månedlige stipendium med udeboendesats efter afsnit I i denne lov.

Stk. 3. Stipendiegiver fastsætter, hvor mange tildelte stipendierater en ph.d.-studerende får udbetalt på de enkelte dele af studiet. Der kan ikke udbetales mindre end én stipendierate pr. måned, jf. dog § 52. Udbetaling af stipendierater sker månedsvis forud.

Stk. 4. Stipendierater udbetales tidligst fra den måned, stipendiegiver tildeler stipendiet, og tidligst fra den måned, ph.d.-studiet efter indskrivningen begynder.

§ 50. Der kan i alt gives op til 48 stipendierater til ph.d.-studier, der påbegyndes før opnåelse af kandidatgrad. Herudover kan der dog gives supplerende stipendierater efter § 51 og supplerende ph.d.-stipendium efter § 52.

Stk. 2. Til ph.d.-studerende, der kun indskrives til dele af ph.d.-studiet, gives stipendierater til de dele af studiet, der gennemgås. Antallet af stipendierater efter stk. 1 nedsættes med 2 stipendierater for hver måned, studietiden er nedsat.

Stk. 3. Stipendiegiver kan nedsætte antallet af stipendierater efter stk. 1 og 2 i det omfang, den ph.d.-studerende fra anden side har modtaget bindende tilsagn om støtte, der ikke er omfattet af § 47, stk. 2, nr. 1, eller løn til studiet.

§ 51. En ph.d.-studerende kan få supplerende stipendierater ved fravær fra ph.d.-studiet på grund af sygdom, hvis studiet forsinkes på grund af sygdommen. Den studerende kan højst få supplerende stipendierater for 4 måneders fravær inden for en sammenhængende periode på 12 måneder.

Stk. 2. En ph.d.-studerende moder får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 12 måneder. Undervisningsministeren kan bestemme, at moderen kan overlade en eller flere af de supplerende stipendierater til faderen, hvis han får ph.d.-stipendium.

Stk. 3. En ph.d.-studerende fader får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 6 måneder.

Stk. 4. For hver måned efter stk. 1-3 får den ph.d.-studerende et antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige stipendierater, der blev udbetalt umiddelbart før fraværet på grund af sygdom eller udbetalt umiddelbart før fødslen eller adoptionen. Den studerende kan dog højst få 2 stipendierater pr. måned.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de supplerende stipendierater.

§ 52. En ph.d.-studerende, der får ph.d.-stipendium, kan få supplerende ph.d-stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark og i udlandet, hvis studierejserne indgår som en del af ph.d.-studiet, og hvis rejseudgifterne afholdes af stipendiegiver og er indkomstskattepligtige for den ph.d.-studerende.

Stk. 2. Det supplerende stipendium svarer til rejseudgifterne.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om det supplerende stipendium, herunder om udbetalingen og om, at det supplerende stipendium kan eller skal gives af den uddannelsesinstitution, hvor den ph.d.-studerende er indskrevet til ph.d.-studiet, selv om uddannelsesinstitutionen ikke er stipendiegiver.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke rejseudgifter der kan medføre supplerende stipendium.

§ 53. Den ph.d.-studerende oplyser stipendiegiver om:

1) Navn, adresse, personnummer og statsborgerskab.

2) Lønnet arbejde ved siden af ph.d.-studiet.

3) Bindende tilsagn om

a) offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov,

b) støtte i øvrigt til studiet eller

c) løn til studiet.

4) Afbrydelse af studiet.

5) Antal ph.d.-stipendierater, som den ph.d.-studerende tidligere har fået udbetalt af en anden stipendiegiver.

Stk. 2. Den ph.d.-studerende skal efter stipendiegivers anmodning dokumentere, at fravær fra ph.d.-studiet skyldes sygdom, eller dokumentere fødsel eller adoption.

§ 54. Stipendiegiver bestemmer:

1) Indhold og udformning af ansøgninger, herunder ansøgninger i elektronisk form, dokumentation m.v.

2) Frister for aflevering af ansøgninger, dokumentation m.v.

3) Hvordan stipendiet udbetales.

4) Rammerne for de studerendes lønnede arbejde ved siden af ph.d.-studiet.

5) Hvilke oplysninger m.v. der gives skriftligt eller i elektronisk form.

§ 55. Stipendiegiver kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelsen af, om en ansøger er berettiget til ph.d.-stipendium. Stipendiegiver kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.

§ 56. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb styrelsen følgende oplysninger om ph.d.-studerende, der har modtaget SU-ph.d.-stipendium i støtteåret:

1) Den ph.d.-studerendes navn og personnummer.

2) Det antal ph.d.-stipendierater, der er udbetalt i støtteåret.

3) Beløb, den ph.d.-studerende har fået udbetalt som supplerende ph.d.-stipendium efter § 52.

Stk. 2. Styrelsen kan fastsætte frister for indsendelse af oplysninger efter stk. 1.

Stk. 3. Styrelsen kan bestemme, at oplysninger, der skal gives til styrelsen, gives i elektronisk form.

§ 57. Når den uddannelsesinstitution, hvor den ph.d.-studerende er indskrevet til ph.d.-studiet, ikke er stipendiegiver, skal institutionen give oplysning til stipendiegiver, hvis

1) den ph.d.-studerendes indskrivning ophører,

2) den studerende afbryder studiet eller

3) den studerende er fraværende fra studiet på grund af sygdom, fødsel eller adoption.

§ 57a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem den ph.d.-studerende og stipendiegiveren, herunder om anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation, bl.a. i forbindelse med ansøgninger om SU-ph.d.-stipendium og afgivelse af oplysninger, jf. § 54, nr. 1 og 5.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem stipendiegiveren og uddannelsesinstitutionen eller styrelsen. Undervisningsministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af digital signatur eller anden sikker identifikation, bl.a. i forbindelse med afgivelse af oplysninger efter §§ 56 og 57.

§ 58. Stipendierater, den ph.d.-studerende har modtaget, skal tilbagebetales, hvis den studerende har tilsidesat oplysningspligten efter § 53, stk. 1, eller i øvrigt har modtaget stipendierater mod bedre vidende.

Stk. 2. Stipendiegiver kan indgå aftale om afdragsvis tilbagebetaling. Afdragsordningen bortfalder, hvis ydelserne trods påkrav udebliver.

Stk. 3. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives en gang om året.

Stk. 4. Inddrivelse kan ske efter bestemmelserne om lønindeholdelse i afsnit I og III i denne lov.

§ 59. Stipendiegiver træffer afgørelse i alle spørgsmål i forbindelse med tildeling og udbetaling af ph.d.-stipendium. Stipendiegivers afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 60. (Ophævet)

Afsnit III

Strafbestemmelse vedrørende overtrædelse af bestemmelserne om lønindeholdelse

§ 61. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat efter § 37 om inddrivelse af misligholdt gæld.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Afsnit IV

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 62. Loven træder i kraft den 1. januar 1996. § 62, stk. 4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. april 1995. § 23, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, træder dog i kraft den 1. juli 1995 og har virkning for opgørelsen af egenindkomsten for støtteåret 1994 og senere. § 30, stk. 2, har virkning for tilbagebetaling af foreløbige beløb, der er udbetalt for støtteåret 1996 og senere. § 14 og § 19, stk. 3-6, har virkning for fødsler, der finder sted den 1. januar 1996 og senere. Regulering af beløb efter § 12, stk. 3, sker første gang med virkning fra den 1. januar 1996.

Stk. 2. Lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 2. maj 1994, ophæves. Bestemmelserne om den endelige støttetildeling finder dog fortsat anvendelse for tildelingen for støtteåret 1995. Bestemmelsen om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der er tildelt før den 1. januar 1991, finder dog fortsat anvendelse. § 23 i lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse ophæves.

Stk. 3. Regler, der er fastsat efter den hidtil gældende lov om statens uddannelsesstøtte, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes med bøde.

Stk. 4. En uddannelsessøgende moder, der har ret til uddannelsesstøtte og får forlænget støtteperioden med 12 måneder efter § 3, stk. 6, i den hidtil gældende lov om statens uddannelsesstøtte, kan efter ansøgning få den ekstra støtte på 12 klip udbetalt med 2 klip om måneden i forbindelse med fødslen eller adoptionen, hvis denne finder sted i perioden 1. april 1995-31. december 1995. Udbetaling af støtte med 2 klip om måneden kan tidligst ske 2 måneder før fødslen eller adoptionen og tidligst med virkning fra den 1. april 1995. Hvis moderen efter udløbet af perioden med ekstra støtte ikke kan begynde på uddannelsen igen på grund af uddannelsesinstitutionens forhold, kan styrelsen bestemme, at hun skal have tildelt ekstra klip som følge af denne forsinkelse. En uddannelsessøgende moder, der har ret til uddannelsesstøtte uden for klippekortet og får dispensation fra kravet om studieaktivitet, kan efter ansøgning få udbetalt støtten med dobbelt beløb i 6 måneder i forbindelse med fødslen eller adoptionen, hvis denne finder sted i perioden 1. april 1995-31. december 1995. Udbetaling af støtte med dobbelt beløb kan tidligst ske 2 måneder før fødslen eller adoptionen og tidligst med virkning fra den 1. april 1995. Hvis moderen efter udløbet af perioden med ekstra støtte ikke kan begynde på uddannelsen igen på grund af uddannelsesinstitutionens forhold, kan styrelsen bestemme, at hun skal have tildelt ekstra støtte som følge af denne forsinkelse.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om overførsel til det støttesystem, der gælder fra den 1. januar 1996, af uddannelsessøgende, der er i gang med eller har været i gang med en uddannelse før den 1. januar 1996.

Stk. 6. (udeladt)

Stk. 7. Uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 er begyndt på en videregående uddannelse, der gav ret til uddannelsesstøtte, og som er blevet indplaceret i klippekortsystemet med udgangspunkt i sædvanlig studietid plus 1 år, kan få udbetalt dobbeltklip efter § 20 i det omfang, klippene er opsparet efter den 1. august 1989.

§ 63. Loven finder ikke anvendelse for uddannelsessøgende ved uddannelsesinstitutioner på Færøerne.

 

Lov nr. 322 af 29. april 1996, hvis § 1 ændrer § 24, stk. 1, § 30, stk. 5, 1. pkt., § 50, stk. 1, nyaffatter § 24, stk. 6, § 50, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 51 og § 57, stk. 2, nr. 5, og indsætter § 47, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., § 53a og § 57, stk. 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1996, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2-4. (udeladt)

 

Lov nr. 980 af 17. december 1997, hvis § 39 ændrer § 18, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 42

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2, 3 og 4.

Stk. 2-5. (udeladt).

 

Lov nr. 1117 af 29. december 1997, hvis § 1 ændrer § 4, stk. 1, § 15, § 16, stk. 5, der bliver stk. 6, § 24, stk. 2, nr. 2-4, § 37, stk. 1 og 2, § 38, § 39, stk. 3, nr. 1, der bliver stk. 6, nr. 1, § 42, stk. 1, 2. pkt., og § 62, stk. 7, nyaffatter § 1, § 3, § 23, stk. 3, nr. 2, § 24, stk. 3, nr. 4 og 5, § 24, stk. 6, § 31, stk. 4, overskriften til kapitel 9 og afsnit II, indsætter § 16, stk. 5, § 23, stk. 5, § 31, stk. 5, § 38, stk. 2, § 39, stk. 3-5, og ophæver § 60, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. (udeladt).

Stk. 3. Reglerne om udpantningsret i § 37, stk. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte som ændret ved denne lovs § 1, nr. 15, og i § 6, stk. 1, i lov om statsgaranterede studielån som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, finder også anvendelse på fordringer, der er forfaldne inden lovens ikrafttræden.

Stk. 4-6. (udeladt).

I lov nr. 1087 af 13. december 2000, hvis § 4 ændrer § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, fastsættes i § 7, stk. 2, at de ændringer, som fremgår af § 4, træder i kraft den 1. januar 2001.

 

Lov nr. 1286 af 20. december 2000, hvis § 14 ændrer § 23, stk. 2, og § 26, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 3)

Stk. 2-7. (udeladt).

Stk. 8. § 13 og § 14, nr. 2 4) , har første gang virkning for opgørelse af indkomstgrundlaget for 2003 på grundlag af indkomståret 2001.

Stk. 9. § 14, nr. 1 5) , har virkning for opgørelse af egenindkomsten for støtteåret 2001 og følgende år.

 

Lov nr. 246 af 6. april 2001 6) , hvis § 14 ændrer § 12, stk. 2, 2. pkt., § 36, stk. 2, § 39, stk. 3, og stk. 6, nr. 2, 3 og 6, og § 40, 1. og 2. pkt., og hvorved § 43 a indsættes, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 15

Loven træder i kraft den 1. maj 2001.

 

Lov nr. 416 af 6. juni 2002, hvis § 1 ændrer § 14, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 25, stk. 1, 2. pkt., § 30, stk. 5, 1. pkt., og § 54, nr. 1 og 5, nyaffatter § 24, stk. 8, og § 46, stk. 4, 2. pkt., indsætter § 2, stk. 3, § 42, stk. 4, og § 57a og ophæver § 23, stk. 3, nr. 2, og stk. 5, og § 33, stk. 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Stk. 2. § 1, nr. 1 7) , har virkning for ansøgninger om godkendelse af uddannelser i udlandet som støtteberettigende, der modtages i styrelsen efter den 1. juli 2002.

Stk. 3. § 1, nr. 5 8) , har virkning for uddannelsessøgende, der har indgået kontrakt eller fået ændret deres kontrakt med forsvaret for en periode, der begynder den 1. oktober 2000 eller senere.

Stk. 4. (udeladt).

 

Lov nr. 394 af 28. maj 2003, hvis § 16 ændrer § 23, stk. 2, og § 26, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. 9)

Stk. 2. § 1, nr. 6, 7 og 9, og §§ 4, 5, 11 og 13-16 har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. juli 2003 eller senere, jf. dog stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, finder de hidtil gældende regler, herunder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C fortsat anvendelse.

Stk. 3-5. (udeladt)

Stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, og hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne aktier m.v. indtræder den 1. januar 2003 eller senere, kan den ansatte og det selskab, der har ydet de pågældende aktier m.v., indgå aftale om, at reglerne i ligningslovens § 7 H, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal finde anvendelse. Indgås en sådan aftale, skal indberetning herom foretages for det kalenderår, hvor aftalen er indgået.

Stk. 7-8. (udeladt).

 

Lov nr. 401 af 28. maj 2003, hvis § 4 indsætter § 1, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2-4. (udeladt).

 

Lov nr. 418 af 10. juni 2003, hvis § 9 indsætter § 18, stk. 1, nr. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 24

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2-5. (udeladt).

 

Lov nr. 1225 af 27. december 2003, hvis § 1 ændrer § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, § 8, stk. 2, nr. 1 og 2, § 9, § 10, § 11, § 22, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 1-5, § 25, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 25, stk. 2, 1. og 3. pkt., § 25, stk. 4, og § 29, stk. 3, og indsætter § 7, stk. 2, § 10 a, § 11, stk. 2, § 24, stk. 7, nr. 2, 2. pkt., § 14, stk. 9, og § 46, stk. 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004. § 1, nr. 1, 8, 11, 16-18, 22 og 23, træder dog først i kraft den 1. august 2004.

Stk. 2. Reguleringen efter § 12, stk. 3, i lov om statens uddannelsesstøtte af de støttesatser og beløbsgrænser, der er nævnt i samme lovs § 8, stk. 1 og 2, §§ 9 og 10, § 10 a, stk. 1, § 11, § 24, stk. 1-4 og 9, og § 25, stk. 1, 2, og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2-9, 12-15 og 18-21, sker første gang med virkning fra den 1. januar 2004.

 

Lov nr. 481 af 9. juni 2004, hvis § 1 ændrer § 1, stk. 3, § 2, stk. 1, nr. 2, § 8, stk. 2, nr. 1, § 16, stk. 6, der bliver stk. 5, § 24, stk. 3, § 25, stk. 1, 1. pkt., § 29, stk. 3, § 26, stk. 2, § 39, stk. 3, der bliver stk. 4, § 39, stk. 6, nr. 1, der bliver stk. 7, nr. 1, § 40, 1. og 2. pkt., § 42, stk. 1, 2. pkt., og § 43 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., nyaffatter § 1, stk. 1, § 22, stk. 2, 1. pkt., indsætter § 7, stk. 3 og 4, § 10 b, § 25, stk. 2, 3. og 4. pkt., og § 39, stk. 2, og ophæver § 16, stk. 5, og § 25, stk. 2, 3. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. § 1, nr. 4, 6, 9, 12 og 14-17, træder, for så vidt angår enlige forsørgere, jf. lov om statens uddannelsesstøtte § 7, stk. 3, nr. 1, og § 10 b, stk. 1 og 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 6, i kraft den 1. august 2004 og har virkning for tildeling af støtte fra og med den 1. august 2004. I perioden fra den 1. august 2004 og indtil den 31. december 2004 udgør tillægsstipendiet til enlige forsørgere dog 3.228 kr. uanset § 10 b, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6.

Stk. 3. § 1, nr. 4, 6, 9, 12 og 14-17, træder, for så vidt angår andre forsørgere end de i stk. 2 nævnte, i kraft den 1. januar 2005 og har virkning for tildeling af støtte fra og med støtteåret 2005.

Stk. 4. § 1, nr. 5 og 11, træder i kraft den 1. juli 2004 og har virkning for uddannelsessøgende, der første gang får støtte til en ungdomsuddannelse fra og med den 1. juli 2004.

Stk. 5. § 1, nr. 10, træder i kraft den 1. januar 2005 og har virkning fra og med indkomstkontrollen for støtteåret 2005.

Stk. 6. (udeladt).

 

Lov nr. 327 af 18. maj 2005, hvis § 9 ændrer § 14, stk. 1 og 2, § 42, stk. 1, 2. pkt., og § 43 a, stk. 1, og indsætter § 2, stk. 4-7, § 24, stk. 3, nr. 6, og § 39, stk. 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2. Loven har virkning for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse den 1. juli 2005 eller senere.

Stk. 3-4. (udeladt).

 

Lov nr. 428 af 6. juni 2005, hvis § 113 nyaffatter § 26, stk. 2 og 3, og ændrer § 39, stk. 1, og § 40, stk. 1, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 125

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 10) . (udeladt).

Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. november 2005. (Udeladt, vedrører anden lovgivning).

Stk. 3. Følgende bekendtgørelser ophæves med virkning fra den 1. november 2005:

1) Bekendtgørelse nr. 654 af 26. juni 2000 om indkomstgrundlaget i en række love.

2) Bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning.

 

Lov nr. 430 af 6. juni 2005, hvis § 61 ændrer § 36, stk. 2 og 3, § 37, stk. 2, og § 43 a, stk. 1, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 70

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 11) .

Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Afgørelser om inddrivelse, der inden den 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den 1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet klagen inden denne dato.

 

Lov nr. 312 af 19. april 2006, hvis § 1 ændrer titlen, § 2, stk. 3, 1. pkt., § 2, stk. 8, 1. pkt., § 13, stk. 1, nr. 3, § 24, stk. 3, nr. 3, § 29, stk. 3, § 39, stk. 1, og § 45, stk. 1, nyaffatter § 2, stk. 1, nr. 1, og indsætter § 2 a, § 3, stk. 5, § 13, stk. 1, nr. 4, og § 13, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 3

Stk. 1. § 1, nr. 1, 6-9 og 13, og § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 12) .

Stk. 2. § 1, nr. 2-5 og 10-12, træder i kraft den 30. april 2006 og har virkning for ansøgninger fra udenlandske statsborgere om støtte, der modtages på uddannelsesinstitutionen den 30. april 2006 og senere. For ansøgninger om støtte, der er modtaget på uddannelsesinstitutionen før den 30. april 2006, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

 

Lov nr. 404 af 8. maj 2006, hvis § 21 indsætter § 39, stk. 1, 2. pkt., og § 40, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 23

Stk. 1. (Udeladt)

Stk. 2. §§ 2-6, § 7, nr. 2, §§ 8-13, § 17, nr. 24, §§ 18-21 og § 22, nr. 1, 2 og 4, træder i kraft den 1. juni 2006.

Stk. 3. (Udeladt)

 

Lov nr. 516 af 7. juni 2006, hvis § 8 ændrer § 31, stk. 3, og ophæver § 36, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 13

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden (udeladt).

Stk. 2 og 3. (udeladt).

 

Lov nr. 1592 af 20. december 2006, der ophæver § 2 stk. stk. 3, (om lovrevision i 2006-07) i lov nr. 1225 af 27. december 2003 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte. (Tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelser med varig funktionsnedsættelse) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

 

Lov nr. 565, af 6. juni 2007 13) , hvis § 1 nyaffatter § 1, stk. 3, indsætter § 1, stk. 4, og § 46 a - 46 h og ændrer § 12, stk. 2, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

Stk. 2. Loven finder anvendelse for studieophold og hele uddannelser på kandidatniveau i udlandet, som den uddannelsessøgende påbegynder den 1. juli 2008 eller senere.

Undervisningsministeriet, den 27. juli 2007

Bertel Haarder

/Hanna Dam

Officielle noter

1) Indtil ændringen i § 8 i lov nr. 516 af 7. juni 2006 er sat i kraft af skatteministeren er bestemmelsen sålydende: ”§ 31, stk. 3 . De til enhver tid skyldige beløb, herunder misligholdt gæld, forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.”

2) Indtil ændringen i § 8 i lov nr. 516 af 7. juni 2006 er sat i kraft af skatteministeren er bestemmelsen sålydende: ”§ 36, stk. 3. Skatteministeren fastsætter renten for misligholdte studielån, slutlån og statslån.”

3) Bekendtgjort i Lovtidende den 21. december 2000.

4) Hvorved § 26, stk. 1, er ændret.

5) Hvorved § 23, stk. 2, er ændret.

6) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

7) Hvorved § 2, stk. 3, er indsat.

8) Hvorved § 24, stk. 8, er affattet.

9) Bekendtgjort i Lovtidende den 30. maj 2003.

10) Bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni. 2005.

11) Bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni 2005.

12) Bekendtgjort i Lovtidende den 20. april 2006.

13) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 
 
 
 
 
 

 


Personalesektionen  
Nørregade 10  
1017 København K  
35 32 26 26