Udskrevet ved årsfesten den 12. november 2009

Besvarelserne skal være det pågældende fakultet i hænde senest
mandag den 17. januar 2011 klokken 12.00.
Tildeling af medaljer finder sted ved årsfesten i november 2011.

• Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer
• Det Farmaceutiske Fakultet
• Det Humanistiske Fakultet
• Det Juridiske Fakultet
• Det Naturvidenskabelige Fakultet
• Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
• Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
• Det Teologiske Fakultet
   

Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer ^

Fødevareøkonomisk Institut

Den økonomiske globaliserings betydning for dansk svineproduktion og svineproducenterne
Der ønskes en analyse af de gradvise liberaliseringer af de globale vare-, kapital- og arbejdskraftsmarkeders betydning for både dansk svineproduktion og svineproducenters strukturelle og økonomiske forhold. Dernæst ønskes en vurdering af den fremtidige udvikling og udfordringer for erhvervet.
Kontaktperson: Direktør og lektor Henrik Zobbe
  

Institut for Human Ernæring

Motions effekter hos utrænede, med særligt henblik på proteinomsætning og insulinfølsomhed
Der er stigende, epidemiologisk evidens for at fysisk aktivitet er den væsentligste faktor for udviklingen af Diabetes 2, også vigtigere end fedme. Der har været foreslået at det med hensyn til overlevelse og hjertesygdom er bedre at være fed og fit end slank og unfit, men dette er ikke endeligt vist.

Vor viden om træningseffekter hos elitesportsfolk er rimelig stor og hastigt voksende, men vor viden om effekterne af forskellige former for motion/træning hos de utrænede er næsten ikke beskrevet. De væsentligste komponenter i en sundhedseffekt af træning/motion synes at være påvirkningen af insulinresistens og proteinomsætning uden er dette på nogen måde er bevist. Der ønskes en vurderende oversigt over disse, basale funktioner og deres påvirkelighed af forskellige typer af motion/træning.
Kontaktperson: Lektor Jens Rikardt Andersen

Stress-betinget insulinresistens hos operationspatienter
I en række overvejende svenske arbejder er det klart vist, at der ved faste og kirurgi opstår en ugelang insulinresistens af ganske betydeligt omfang. Hvorvidt dette har kliniske konsekvenser er meget dårligere belyst i foreliggende studier. Dette til trods for, at det er muligt næsten at eliminere insulinresistensen med præoperativ glukoseindtagelse og effektiv smertebehandling uden morfinpræparater.

Det ønskes overvejet om der er sammenhænge mellem komplikationsrater efter kirurgi og graden af insulinresistens, der må skønnes at være forekommet, samt om de mulige mekanismer for disse sammenhænge.
Kontaktperson: Lektor Jens Rikardt Andersen
   

Institut for Grundvidenskab og Miljø 

Fysiske metoder indenfor syntesebiologi og biofysik
Moderne metoder til fabrikation og studier af nano-skala molekylære selv-ansamlinger har i løbet af de seneste år tiltrukket stor opmærksomhed indenfor stort set alle grene af naturvidenskab, inklusive fysik, kemi, biologi og medicin, og ledt til nye forskningsfelter som syntesebiologi og nanomedicin. Opgaven består i gennemgang af relevante, moderne fysiske metoder til analyse af struktur og dynamik af sådanne molekylære ansamlinger. Det forventes at både billeddannende metoder (f.eks. lys, elektron, og atomare tunnel mikroskopi), spredningsmetoder (f.eks. lys, Røntgen, og neutron spredning) og spektroskopiske metoder (f.eks NMR) behandles. De enkelte metoder ønskes beskrevet med fordele og ulemper i forhold til den information metoden giver basis for. Opgaven kan inkludere egne eksperimentelle studier.
Kontaktperson: Professor Kell Mortensen


Skov og Landskab

Landskabsarkitektur og klimaforandringer
Set i lyset af de hastige klimaforandringer er der mere end nogensinde før behov for teknisk og æstetisk højt estimerede landskabsarkitektoniske forslag til, hvordan man kan imødekomme nogle af disse udfordringer på berigende og stimulerende måder.
Kontaktperson: Professor Ellen Braae

Lovligt tømmer - eller bæredygtigt skovbrug?
Ulovlig skovning og handel med tømmer fra tropiske skove udgør en trussel mod en række truede arter, og indebærer desuden negative socioøkonomiske effekter i mange lande. Der ønskes en redegørelse for i hvilket omfang - og under hvilket biologiske og socio-økonomiske forudsætninger - brug DNA baserede kontrol metoder kan bidrage til at modvirke handel med ulovligt tømmer på et globalt marked.
Kontaktperson: Professor Erik Dahl Kjær

 
Institut for Fødevarevidenskab

Udfordringer ved reduktion af salt i kødprodukter
Salt har været brugt siden oldtiden til konservering af kødprodukter, og salt en af de mest almindeligt anvendte ingredienser i forarbejdede kødprodukter. I den moderne kødindustri anvendes salt som aroma eller smagsforstærker og er også ansvarlig for de ønskede teksturegenskaber af forarbejdet kød. Salt giver også en række funktionelle egenskaber i kødprodukter; det aktiverer proteiner til at øge hydrering og vand-bindende kapacitet, øger bindende egenskaber af proteiner til at forbedre konsistens, forøger viskositeten af køddej, letter indarbejdelsen af fedt til at danne stabile kød emulsioner og er afgørende for smag og har bakteriostatisk virkning. Hvordan kan man reducere salt i kødprodukter og samtidigt tage højde for salts andre vigtige egenskaber?
Kontakt: professor Anders Karlsson, IFV

Institut for Produktionsdyr og Heste 

Hvordan bidrager veterinærer til at fremme folkesundheden, nu og i fremtiden?
Der ønskes en analyse af omfanget og betydningen af samarbejde mellem humanmedicinske og veterinærmedicinske kompetencer i Danmark i relation til veterinary public health.
Kontaktperson: Institutleder Hans Henrik Dietz

Hvilken økonomisk, kvantitativ og kvalitativ betydning får et varmere klima for dansk animalsk landbrugsproduktion?
På basis af den hidtidige udvikling i dansk husdyrbrug ønskes der en analyse af effekten af klimaforandringerne på dansk husdyrhold/-produktion.
Kontaktperson: Institutleder Hans Henrik Dietz

Det Farmaceutiske Fakultet ^

Det Humanistiske Fakultet ^

Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

1) Der ønskes en empirisk undersøgelse af universitetsansattes udtale af engelsk med fokus på ansatte, der har dansk som førstesprog og/eller en empirisk undersøgelse af universitetsansattes udtale af dansk med fokus på ansatte, der ikke har dansk som førstesprog.

2) Der ønskes en vurdering såvel af teserne om kendskabet til græsk sprog og græsk filosofi i højmiddelalderens Europa fremsat i Sylvain Gouguenheims ”Aristote au Mont-Saint-Michel. Les racines grecques de l’Europe chrétienne” (Éditions du Seuil, 2008, 282 p.) som af den deraf følgende voldsomme debat.

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Film- og Medievidenskab

1) Der ønskes en analyse og diskussion af en eller flere forandringer i journalistikken som følge af internettets udbredelse. Besvarelsen kan valgfrit tage afsæt i danske og/eller internationale forhold.

2) Der ønskes en undersøgelse af udvalgte spil til mobiltelefoner og/eller andre mobile platforme med særligt henblik på samspillet mellem bruger og interface.

Filosofi

1) Uenighed. Der ønskes en redegørelse for de epistemologiske forhold vedrørende faktuel uenighed.

2) Der ønskes en redegørelse for en eller flere etiske eller politisk-filosofiske problemstillinger vedrørende den globale klimaforan-dring.

3) Antikkens dydsetik.

Nordisk Forskningsinstitut

Der ønskes en empirisk og korpusbaseret undersøgelse af et sagligt afgrænset navnemateriale som fx navne anvendt på bestemte korttyper, navne på fortidsminder, navne på lokaliteter i urbant miljø (fx byejendomme eller butikker).

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

1) Udtalen i dansk som andet- og fremmedsprog; der kan fokuseres på tilegnelse, variation og udvikling, ligesom der kan inddrages ét eller flere modersmål.

2) Hvordan spørger vi uden at spørge? Der ønskes en sprogpsyko-logisk funderet, teoretisk redegørelse samt dokumentation for såkaldt maskerede spørgsmål.

3) Der ønskes en sprogpsykologisk analyse af ”målgrupper” og ”target-communication” med henblik på at belyse, hvordan man véd, om man har kommunikeret.

Saxo-Instituttet

Historie 

1) En undersøgelse af udvalgte danske landvæsenskommissioners funktion som innovationsformidlere og konfliktløsere i perioden 1781-1858.

2) Opfattelser i Danmark af Kina under den kinesiske kultur-revolution 1965-1976

3) Folkelige bevægelser i Danmark i 1980’erne mod raketopstilling og for atomvåbenfri zoner. En analyse af bevægelsernes strukturer og aktivitetsformer.

Etnologi

1) Brugerinddragende sundhedsfremme. Der ønskes en etnologisk forankret analyse af, hvordan viden om forskellige brugeres sund-hedspraksis kan inddrages i udviklingen af nye former for sundhedsfremmende velfærdsteknologier.

2) Brud og kontinuiteter i etnologiens faghistorie. Der ønskes en eksemplificerende beskrivelse og drøftelse af, i hvilken udstrækning et videnskabshistorisk perspektiv på brud og kontinuitet i etnologisk begrebsdannelse gennem tiden kan bidrage til fagets aktuelle udvik-ling og videnskabsteoretiske refleksivitet.

Klassisk Arkæologi

En arkæologisk analyse af et mediterrant samfund belyst ud fra gravmateriale.

Forhistorisk Arkæologi

1) Konflikt og krig – et selvvalgt arkæologisk kildemateriale ønskes diskuteret ud fra nyere teoretiske og metodiske tilgange.

2) En diskussion og analyse af fyrstegravsbegrebet  i et europæisk perspektiv - eksemplificeret ud fra et konkret arkæologisk kildemateriale.

3) Arkæologi og stednavne.

Klassisk Filologi

1) Platon og Homer.

2) Den litterære og kulturelle baggrund for den latinske panegyrik fra slutningen af 3. og begyndelsen af 4. århundrede. Der kan tages udgangspunkt i Eumenius’ panegyrik, Panegyrici latini IX [IV].

Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier  –  Sprog, Religion og Samfund

1) En analyse og diskussion af familiepolitiske problemstillinger i Grønland i dag.

2) En analyse og diskussion af hvilken rolle erhvervsstruktur og bosætningsmønster spiller i selvstyreprocessen i Grønland.

3) Der ønskes en kritisk analyse af forholdet mellem islam og demokrati, således som det formuleres i den moderne arabiske verden. 

4) Med udgangspunkt i selvstændigt indsamlet empirisk materiale ønskes en analyse af nye måder at organisere sig på uden for de formelle statslige strukturer eller på tværs af lokalområder, regioner og stater. Prisopgaven udskrives i relation til det kollektive forskningsprojekt ”Alternative Spaces – cultural awarenss and cross-cultural dialogue” (http://alternativespaces.tors.ku.dk/).

5) Med udgangspunkt i selvstændigt indsamlet empirisk materiale ønskes en analyse af nye måder at organisere sig på uden for de formelle statslige strukturer eller på tværs af lokalområder, regioner og stater.

6) Japansk nutidskultur i den globaliserede verden: Der ønskes en beskrivelse og analyse af et japansk værk eller et fænomen i Japan, der udfordrer den gængse opfattelse af den (post)moderne verden.

7) Chinese ‘netizens’ and their role in China’s contemporary social and political development.

8) Med udgangspunkt i selvstændigt indsamlet materiale ønskes en religionssociologisk analyse af migrantmenigheders evne til at opbygge social kapital hos deres medlemmer.

Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

1) Der ønskes en analyse af forholdet mellem offentlig og privat, hverdagsliv og kunst i ”Web 2.0”, samt de nye sociale implikationer heraf.

2) Der ønskes en analyse af en eller flere kulturelle katastrofe-forestillinger – og af disse forestillingers funktion inden for en æstetikteoretisk, psykologisk, politisk eller sociologisk forståelsesramme.

3) Europæisk litterær orientalisme. Der ønskes en behandling af et udvalgt konkret litterært stof, som involverer forhold til den nærorientalske, muslimske (tyrkiske, persiske, arabiske) verden – i form af inspiration, påvirkning, repræsentation eller andet.

4) Det ønskes en analyse af nationalismens anatomi i kunst og kulturpolitik med udgangspunkt i væsentlige nationalismeteoretiske positioner samt en diskussion af samtidskunst som modpotentiale til nationalismefænomenet.

5) Der ønskes et case-baseret studie af stemmens rolle i forhand-linger af race og køn inden for populærmusik efter 1970.

6) ”Le corps sonore.” Der ønskes en redegørelse for Jean-Philippe Rameaus teori om de harmoniske relationers begrundelse i klangens fysiske egenskaber og en diskussion af dens idé- og videnskabshisto-riske kontekster.

Det Juridiske Fakultet ^

Retsvidenskab A

EU-rettens påvirkning af dansk strafferet
Det strafferetlige samarbejde mellem medlemsstaterne er efter Maastricht-traktatens ikrafttrædelse gradvist blevet intensiveret og omfatter nu en bred vifte af initiativer, bl.a. med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferet og samordning af udleveringsregler. Ved Lissabontraktatens eventuelle vedtagelse vil retsakter på det strafferetlige område fremover blive fastlagt ved den almindelige fællesskabsmetode. Der ønskes en redegørelse for udviklingen på et eller flere strafferetlige områder og en analyse af EU-rettens nuværende og fremtidige praktiske og teoretiske implikationer for dansk strafferet.
Kontaktperson: professor, lic.jur. Jørn Vestergaard

Retsvidenskab B

”Lukning af internetforbindelser” som middel til håndhævelse af ophavsret på internettet
I en række lande overvejes det for tiden, om abonnenters brug af deres internetforbindelse til krænkelse af ophavsrettigheder på internettet bør kunne føre til, at internetforbindelsen lukkes helt eller delvist. Der ønskes en analyse af de retlige spørgsmål af materiel og/eller processuel karakter, som indførelsen af en sådan retsfølge i det ophavsretlige system må forventes at give anledning til. Analysen skal baseres på dansk ret, men kan f.eks. tage udgangspunkt i den juridiske model, som påtænkes indført i Frankrig.
Kontaktpersoner: Professor dr.jur. Jens Schovsbo

Retsvidenskab C

Administrativ håndhævelse
Administrative bøder, fysisk lovliggørelse ved selvhjælp, forbud, udpantning og anden gældsinddrivelse samt andre tvangsindgreb fra forvaltningens side påkalder sig betydelig offentlig og politisk opmærksomhed. Administrativ håndhævelse er omfattet af forvaltningsretten, men forholdet til strafferetlig henholdsvis civilretlig håndhævelse frembyder en række vanskeligheder af både processuel og materiel art. Der ønskes en retsdogmatisk analyse af de materielle og processuelle betingelser for at anvende de forskellige administrative retshåndhævelsesmidler med henblik på en retspolitisk drøftelse af, om der er behov for ændringer. I besvarelsen kan indgå komparative studier af, hvordan flere andre landes retssystemer har en selvstændig regulering af administrativ håndhævelse forskellig fra strafferetlig og civilretlig håndhævelse.
Kontaktperson: professor, dr.jur. Peter Pagh.

Det Naturvidenskabelige Fakultet  ^

Idræt

Tre opgaver

a) Den jødiske idræt i Danmark i det tyvende århundrede 

b) Redegør for betydningen af actin-reorganisering for insulin- og kontraktionsmedieret glukoseoptagelse i skeletmuskler

c) Der ønskes en redegørelse for peroxisome proliferator activated receptor g co-activator (PGC) 1a´s rolle i regulering af mitokondriel biogenese i skeletmuskulatur.

Datalogi

The task is to research an interesting problem within the area of advanced interaction techniques, for instance:

a) exploring techniques suitable for real-life tasks and the work-complexities of for instance musicians, information workers, and programmers;

b) investigating empirically users’ performance with advanced interaction techniques and the experiences that such techniques convey.

Motivation:

How to interact with computers is increasingly expanded by new inventions in hardware and by new styles of interaction. Research in human-computer interaction focusing on advanced interaction techniques address this expansion, while at the same time relating techniques to human tasks and needs. Such work is related to emerging research areas such as reality-based interaction and post-WIMP interaction. Important work is found within information visualization, that is, the amplification of human cognition by interactive graphics; and tangible user interfaces, that is, interfaces that allow users to perform digital actions by manipulating their physical environment. There are also inspiring studies within surface computing, tracking of objects and users, large displays, and physical computing.

Kemi

(To opgaver)

a) Kemiske og fysiske egenskaber for enkeltmolekylmagneter ønskes diskuteret med særlig vægt på muligheden for ved kemisk variation at influere fysiske parametre såsom tunneleringsbarrierer. Der ønskes desuden en specifik diskussion af de vigtigste karakteriserings­teknikker for enkeltmolekylmagneter.

Besvarelsen kan evt. suppleres med egne eksperimentelle og/eller teoretiske undersøgelser.

b) Hydrogenbindinger og hydrogenoverførsel
Der ønskes en beskrivelse af hvorledes hydrogenbindingers egenskaber og hydrogen­abstraktions­reaktioners forløb modificeres af et begrænset antal tilskuermolekyler som fx vand. Besvarelsen kan baseres på såvel egne eks­perimentelle resultater som beregningsmæssige undersøgelser.
    

Naturfags-didaktik

Naturvidenskab i flerfaglige forløb i gymnasiet
Der ønskes en empirisk og teoretisk velfunderet analyse af, hvorledes et eller flere naturvidenskabelige fag kan spille sammen med andre fag inden for rammerne af de nye læreplaner for de gymnasiale uddannelser. Emnet afgrænses i besvarelsen både mht. valget af disse fag, den institutionelle ramme den fagdidaktiske problemstilling.

Statens Naturhistoriske Museum

Publikumsundersøgelse og det ny Statens Naturhistoriske Museum
Der ønskes en undersøgelse af publikums brug af Botanisk Have, herunder besøgstal, besøgsmønstre og vaner, kendskab til haven samt forventninger og ønsker og behov for formidling under et besøg. Spørgsmålene ønskes besvaret med perspektivering til etableringen af det ny Statens Naturhistoriske Museum.

Astronomi/­fysik

Fysik med de første data fra CERNs Large Hadron Collider
LHC sigter på opdagelser af hidtil uforståede fænomener, der finder sted i voldsomme astrofysiske begivenheder såsom "the Big Bang".

Problemet er at de nye fænomener vil optræde blandt en umådelig stor baggrund af "normale" proton-proton kollisioner, hvor det "normale" faktisk ikke er kendt på grund af den hidtil uset høje energi i kollisionerne.

Der ønskes en undersøgelse af egenskaberne ved typiske proton kollisioner ved 10 TeV ved hjælp af de første data fra LHC samt teoretiske modeller.

Biologi

Artsbegrebet i mikrobiologi
I modsætning til makrobiologiske discipliner findes der ikke en klar definition på en art indenfor mikrobiologien. Der ønskes en sammenlignende analyse og kritisk diskussion af hvilke forskellige artsbegreber der anvendes i mikrobiologien og hvordan makrobiologiske begreber og definitioner evt. kan være anvendelige.

Geografi og geologi

Havets niveau har gennem alle geologiske perioder haft afgørende indflydelse på sedimentationen og landskabsdannelsen langs kontinenternes kyster. Siden Weischel-istidens isskjold havde sin maksimale udbredelse, er havets niveau steget mere end 100 m. Det ønskes med et eller flere eksempler belyst, hvordan denne ændring i havets niveau har påvirket sedimentstratigrafien og landskabsdannelsen i Danmark, samt hvilken udvikling man på de undersøgte lokaliteter kan forvente med en stigning i havets niveau på 1 m over de næste 100 år.
    

Matematik

Informationsteori og spil
I spilteori behandles konfliktsituationer mellem to eller flere "personer". Opgaven sigter på situationer der direkte vedrører eller er inspireret af forskning inden for informationsteoretisk spilteori. Der ønskes en teoretisk gennemgang af et udsnit af denne teori­dannelse med vægt på anvendelser, gerne af mere teoretisk art. Af mulige anvendelsesområder peges på emner inden for informationsteori selv, i statistisk termodynamik, sandsynlig­heds­regning og statistik, økonomi, lokationsteori eller andre operationsanalytiske områder, sprogteori og geometri, hvor den primære model­lering ikke indeholder stokastiske elementer.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ^

Økonomi

1) Der ønskes en analyse af fremtiden for den danske banksektor efter kreditkrisen, med vurdering af de fremlagte forslag til støtte og regulering fra de relevante danske og internationale myndigheders side.

2) Set i lyset af de senere års udvikling på ejerboligmarkedet ønskes der en økonometrisk analyse af boligejeres risikovillighed på de finansielle markeder.

3) Finanskrisen og den økonomisk krise: Der ønskes en karakterisering af de essentielle elementer ved finanskrisen, som kulminerede i 2008, og forbundet hermed en analyse af krisens årsager. Der ønskes videre en analyse af de vigtigste mekanismer, hvorigennem finanskrisen transformeredes til en økonomisk recession. I lyset af disse analyser ønskes en vurdering af de vigtigste centralbankers initiativer til håndtering af krisen. 

Sociologi

4) The role of the think tank in the marketplace of ideas: A reflection on the organization of knowledge in modern society.
 

Psykologi

5) Psychology and global climate change.

(Alternativt: Human behavior and cognition and global climate change.)

Invited are research on human behavior and cognition which addresses one or several aspects of the multifaceted phenomenon of climate change and its set of challenges as described for instance in the American Psychological Association Task Force Report on psychology and climate change (http://www.apa.org/releases/climate-change.pdf).
  

Statskundskab

6) Der ønskes en analyse af forskellige politikbegreber i udviklingen og anvendelsen af nyere teorier om sikkerhed, gerne belyst ved mindst et selvvalgt case eller emneområde.

7) Hvad er de politiske konsekvenser af den demografiske udvikling i Danmark?

Antropologi

8) Med udgangspunkt i eget etnografisk feltarbejde ønskes en undersøgelse af, hvorledes ideer og visioner om fremtiden indvirker på konkret politisk og/eller økonomisk praksis.

9) Med udgangspunkt i eget feltarbejde ønskes en undersøgelse af forholdene mellem lokal praksis og nationalret i forbindelse med  kvinders adgang til jord i et udviklingsland.

10) Med udgangspunkt i eget etnografisk feltarbejde ønskes en undersøgelse af, hvordan identitet og forestillinger om miljø indvirker på konsumptionspraksis.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ^

1) Multiple naevi og genetikken bag udviklen af malignt melanom
Redegør for de genetiske mekanismer, som er medbestemmende for udvikling af malign melanom hos personer med multiple naevi. Besvarelsen kan løses som et litteraturstudie alene eller i kombination med egne undersøgelser.

2) Genetikken bag pludselig hjertedød hos yngre
Redegør for genetiske mekanismer, som er medbestemmende for pludselig uventet hjertedød hos personer under 50 år. Besvarelsen kan løses som et litteraturstudie alene eller i kombination med egne undersøgelser.

3) Patofysiologisk grundlag for REM behavior disorder
Redegør for REM behavior disorder, herunder definition, metodebegrænsninger, relation til neurologiske sygdomme (f.eks. Parkinsonisme og narkolepsi) og redegør herunder for det mulige patofysiologiske grundlag herfor. Yderligere ønskes REM behavior sat i relation til kliniske forhold, herunder vurdering af relation til sygdomsudvikling. Besvarelsen kan løses som et litteraturstudie alene eller i kombination med egne undersøgelser.

4) Epigenetiske mekanismer ved allergi
Allergiske sygdomme, som astma og høfeber, har en klar genetisk baggrund og polymorfier i mange kandidatgener er identificeret. Genetiske faktorer kan imidlertid ikke alene forklare den store stigning i forekomsten af allergiske sygdomme, som er observeret i den sidste del af det forrige årtusind. Miljø og livsstilsfaktorer kan tidligt i livet påvirke chromatin-strukturen i cellerne i det endnu umodne immunsystem og påvirke individets udvikling i retning af den allergiske fænotype, som synes knyttet til overekspressionen af relativt få gener. Der ønskes en gennemgang af de epigenetiske mekanismer, som kan føre til øget allergiforekomst samt en diskussion af undersøgelsesstrategier for allergiudvikling set i et epigenetisk perspektiv. Besvarelsen kan løses alene som et litteraturstudium eller i kombination med egne undersøgelser.

5) Hårsækken – en immunpriviligeret struktur?
Sygdommen Hidradenitis suppurativa er en hyppig, smertefuld og ofte stærkt belastende hudsygdom med udgangspunkt i hårsækken. Det er foreslået at hårsækkens særegne immunologiske funktion spiller en rolle for sygdommen udvikling. Der ønskes en beskrivelse og diskussion af hårsækkens immunologi og dennes mulige relation til sygdommen hidradenitis suppurativa. Besvarelsen kan løses alene som et litteraturstudium eller i kombination med egne undersøgelser.

6) Pupillometri i relation til lysfølsomme ganglieceller
Nethindens lysfølsomme ganglieceller (intrinsic photosensitive ganglion cells, ipRGC) udgør en nyopdaget subpopulation af gangliecellerne i nethinden. Cellerne er maksimalt følsomme for blåt lys og sender input til suprachiasmiske kerne (SCN) hvorfra døgnrytmen reguleres og det er muligt at man særligt hos ældre kan få en ændret døgnrytme pga. ændringer i stimulation af ipRCG. Cellerne projicerer også til den pretektale kerne (olivary pretectal nucleus, OPN), og indgår således i den afferente del af pupilrefleksen. Pupilrefleksen kan kvantiteres ved pupillometri. Der ønskes en gennemgang af undersøgelsesmetodik ved stimulering med blåt- og rødt lys og herunder metodens reproducerbarhed. Besvarelsen kan løses som en kombination af litteraturstudium og egne undersøgelser.

7) Genetiske faktorer ved autisme-spektrum-forstyrrelser
ASD (eng. autism spectrum disorders) er en gruppe komplekse neuruobiologiske udviklingsforstyrrelser hos børn med påvirkning af kommunikation, social interaktion og med repetitiv adfærd. Genetiske faktorer er vist at spille en stor rolle. Der ønskes en kritisk gennemgang af forskellige metoder til at påvise det genetiske grundlag, herunder koblingsanalyser, associationsstudier og microarray teknologi.

8) Tourette syndrom og co-morbiditet sygdomme ADHD og OCD
Tourette syndrom (TS) er en neurobiologisk lidelse, karakteriseret ved motoriske og vokale tics. Mere end 50% har ledsage symptomer (co-morbiditet) som ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) og OCD (tvangs-tanker og handlinger). I disse sygdomme er der forstyrrelse i neurotransmitterne i hjernen. TS er en kompleks sygdom, hvor genetiske og miljømæssige faktorer er medvirkende i udviklingen af sygdommen, men ætiologien af TS er stort set ukendt. Der ønskes en gennemgang af de neurobiologiske og ætiologiske aspekter i TS og co-morbiditet sygdomme. Besvarelsen kan løses som et litteraturstudie.

9) Rett syndrom og MECP2s rolle i hjerneudvikling
Rett syndrom er en af de hyppigste årsager til mental retardering hos piger og patienterne har en påviselig mutation i MECP2 genet. MeCP2 protein har en styrende funktion, idet det nedregulerer aktiviteten af andre gener og en defekt i proteinet vil forstyrre en ellers balanceret genaktivitet. MeCP2 proteinet har betydning for neuroners funktion i centralnervesystemet, men det er endnu uklart, hvordan en defekt i MECP2 genet fører til hjerneskaden ved Rett syndrom. Der ønskes en gennemgang af MECP2s rolle i normal og abnorm hjerneudvikling. Besvarelsen kan løses som et litteraturstudie.

10) Social ulighed i effekten af forebyggende ydelser
Det er et åbent spørgsmål, om indholdet ved forebyggende tiltag har forskellig effekt i socialt svage og socialt stærke populationer og om socioøkonomisk position forstærker eller mindsker effekten af forebyggende interventioner. Ej heller vides det, om der er kønsforskelle i disse mekanismer. Der ønskes en redegørelse for den sociale ulighed i effekten af forebyggende ydelser, baseret på litteraturstudier og gerne kombineret med egne undersøgelser.

11) Information ved invitation til screening for kræftsygdomme - om hvad og hvordan bør borgerne informeres?
Screening for kræftsygdomme kan have både tilsigtede gavnlige og utilsigtede skadelige virkninger. Balancen mellem disse modsatrettede effekter er ikke altid givet. Den enkelte borger, der inviteres til screening for kræftsygdomme, vil derfor både kunne opnå gavnlige effekt af screening, men også skade. Når borgerne inviteres til screening for kræftsygdomme, skal den enkelte derfor selv afgøre om de gavnlige effekter overstiger de skadelige - eller omvendt. Men hvordan opnår man at borgerne informeres på en forståelig, fyldestgørende, pålidelig og balanceret måde? Besvarelsen kan løses alene som et litteraturstudium eller i kombination med egne undersøgelser.

12) Præ- og postnatale karakteristika for børn der fødes med trisomi 21 (Down syndrom) trods normal prænatal risikovurdering i 1. trimester
I 2004 indførtes et generelt tilbud til alle gravide kvinder, om at kunne få udført en risikovurdering for trisomi 21 (Down syndrom) i 1. trimester. I denne vurdering indgår den gravide kvindes alder, nakkefoldstykkelse hos fosteret og to biokemiske markører i moderens blodcirculation, fri beta-hCG og PAPP-A. Imidlertid er den prænatale detektionsrate for trisomi 21 kun ca. 90 %, idet trisomien først erkendes ved fødslen hos ca. 10 % af de gravide. Det ønskes belyst, om der er særlige præ- og postnatale karakteristika for denne gruppe med henblik på at forbedre detektionsraten. Besvarelsen kan løses som et litteraturstudium i kombination med egne undersøgelser.

13) Intraindividuel variation fra graviditetet til graviditet af plasma fri beta-hCG og plasma-PAPP-A i 1. trimester ved prænatal risikovurdering for trisomi 21
I 2004 indførtes et generelt tilbud til alle gravide kvinder om at kunne få udført en risikovurdering for trisomi 21 (Down syndrom) i 1. trimester. I denne vurdering indgår den gravide kvindes alder, nakkefoldstykkelse hos fosteret og to biokemiske markører i moderens blodcirculation, fri beta-hCG og PAPP-A. Mange kvinder har siden tilbudets indførelse gennemført flere graviditeter, og den intraindividuelle variation af fri beta-hCG og PAPP-A mellem de enkelte graviditeter ønskes undersøgt (se evt "Spencer K, Cuckle HS. Screening for chromosomal anomalies in the first trimester: does repeat maternal serum screening improve detection rates? Prenat Diagn 2002; 22: 903-906" for variationer i samme graviditet). Besvarelsen kan løses som et litteraturstudium i kombination med egne undersøgelser.

 

Det Teologiske Fakultet ^

a) Døden i den lutherske ortodoksi belyst gennem religiøse indskrifter på danske epitafier fra det 17. århundrede.
Vejleder: Lektor, ph.d. Nils Holger Petersen

b) Der ønskes en redegørelse for visdomstænkningens plads i gammeltestamentlig teologi.
Vejledere: Lektor, ph.d. Søren Holst og professor, dr.theol. Jesper Høgenhaven

c) Der ønskes en redegørelse for forholdet mellem Paulus’ Kristusforkyndelse og Markusevangeliets Jesusfortælling.
Vejleder: Professor, dr.theol. Mogens Müller

d) En teologisk diskussion af forholdet mellem kirke og kultur på baggrund af en redegørelse for nyere kirkelige praksisformer.
Vejledere: Professor, dr.theol. Kirsten Busch Nielsen og lektor Hans Raun Iversen

e) Det religiøse og det eksistentielle hos Søren Kierkegaard.
Vejleder: Professor, dr.theol. Arne Grøn 

f) Menneskesyn og etik i hospiceinstitutioners arbejde med aldring og livsmestring.
Vejleder: Lektor Hans Raun Iversen