NYT OM FÆLLESADMINISTRATIONEN  

I juli 2001 lykkedes det Danmark og Københavns Universitet at blive udvalgt som vært for et splinternyt verdensomspændende sekretariat: Global Biodiversity Information Facility Secretariat – eller slet og ret GBIF Secretariat. Beslutningen blev truffet efter en konkurrence med tilbud fra fire medlemslande, Australien, Spanien, Holland og Danmark. Danmark vandt konkurrencen på grundlag af et tilbud udarbejdet af et konsortium af danske forskningsinstitutioner under ledelse af Zoologisk Museum og med støtte fra den daværende regering. 

Global Biodiversity Information Facility har til formål at digitalisere og skabe sammenhæng mellem alle data om jordklodens biologiske mangfoldighed – fra de største blåhvaler til de mindste gensekvenser – og gøre dem frit tilgængelig for alle via Internettet. Intet mindre! 

I praksis koncentreres opgaven i første omgang omkring fire arbejdsprogrammer: 

1. Data-tilgængelighed og ”interoperabilitet”. Dette projekt skal sikre, at data er tilgængelige for alle med en internetforbindelse uanset, om man sidder med en 10 år gammel computer midt i Sahara eller med det nyeste grej i USA’s hovedstad. Dels skal det sikre, at alle de databaser der allerede findes kan ”snakke sammen”, således at det ikke er afgørende, at man har den nyeste version af Microsofts produkter.
2. Elektronisk katalog over navne på alle kendte organismer (planter, dyr, bakterier og svampe). For mange lyder det måske mærkeligt, men man kender faktisk ikke det samlede antal ”kendte” arter (det vil sige arter, der er beskrevet), men det skyldes især, at mange tusinde forskere i alle verdenshjørner gennem århundreder har navngivet arter i utallige tidsskrifter. Det skønnes, at der er omkring 1,8 mio. arter med gyldige navne – samt at der findes måske 8 mio. arter i alt.
3. Digitalisering af data fra naturhistoriske samlinger. Her handler det om at gøre den viden, der ligger i museer verden over tilgængelig på digital form. Det er f.eks. en sommerfugl, der sidder på en nål i en montre på Zoologisk Museum i Danmark eller en presset bregne på et herbarium i Ecuador. Især mange forskere i udviklingslande lider i dag under, at indsamlinger fra deres land gennem hundreder af år ligger i europæiske museer. De vil herved få langt lettere adgang til ”egne data”.
4. Outreach og kapacitetsopbygning. Dette program handler især om at sikre, at der i udviklingslandene findes den nødvendige kapacitet (såvel maskinelt, institutionelt og menneskeligt) til at nyde godt af GBIF’s øvrige resultater.

GBIF har her efter godt et års eksistens, 44 lande og internationale organisationer som medlemmer og nye kommer fortsat til. Alle har lovet at gøre sit til at realisere denne ambitiøse vision til gavn for forskning, naturbeskyttelse og en bæredygtig udvikling – alt dette for hele verdenssamfundet. 

Efter at Danmark blev valgt som vært for sekretariatet, smøgede en lille gruppe medarbejdere på Universitetet (Fællesadministrationen, Naturvidenskabeligt Fakultet og Zoologisk Museum) samt i flere ministerier ærmerne op og lagde grunden til, at sekretariatets første ansatte, direktør James Edwards, den 15. november 2001 for første gang kunne sætte sig foran en nyindkøbt computerskærm i de foreløbige lokaler på Zoologisk Instituts fjerde sal i Universitetsparken på Østerbro.

Dr. James Edwards kom fra en stilling som vicedirektør ved Afdeling for biologiske videnskaber, US National Science Foundation i Washington, DC. Igennem de senere år, har han især interesseret sig for udviklingsprogrammer omkring biologisk mangfoldighed og biologiske databaser. Han har tilbragt 9 måneder hos UNESCO, hvor han var med til at skrive strategiplanen for ”The Biosphere Network of the Man” og ”The Biosphere Program”. Han ledede en OECD arbejdsgruppe omkring biologisk informatik – et arbejde der ledte til dannelsen af GBIF og han var formand for den komité, der stablede den internationale organisation på benene. James Edwards forskningsinteresse omfatter evolution, systematik og funktionel morfologi hos fisk og padder.

På etårsdagen for sekretariatets eksistens, er sekretariatet fuldt bemandet med 13 medarbejdere, foruden nærværende skribent, der er liaison officer mellem KU og GBIF sekretariatet.

I september startede desuden en om- og tilbygning på Zoologisk Museum ved hovedindgangen. Tilbygningen er sponseret af Aage V. Jensens fonde og ventes at stå klar til GBIF sekretariatets indflytning i det tidlige forår 2003.

På det netop afsluttede bestyrelsesmøde i Costa Rica blev det første arbejdsprogram for GBIF godkendt. Fire workshops, en for hvert af arbejdsområderne, er afholdt i Australien, USA og Sydafrika i 2002.

Danmark vil i foråret 2003 være vært for et af de halvårlige bestyrelsesmøder i anledning af indvielsen af den nye sekretariatsbygning. Der planlægges i tilknytning hertil forskellige aktiviteter, som skal skabe opmærksomhed omkring Danmarks bidrag til fremme af internationalt forskningssamarbejde om klodens biologiske mangfoldighed.

Hvis du har lyst at vide mere om GBIF og løbende holde dig orienteret, så klik ind på hjemmesiden eller kig forbi lokalerne i Universitetsparken.

Skrevet af: Else Østergaard Andersen, liaison officer ml. Københavns Universitet og GBIF Secretariat.

sidetop

Opdateret 1. november 2002