Indledning

Instituttets udvikling de senere år viser: 1) En betydelig vækst i antallet af årligt begyndende danskstuderende. I efteråret 98 var vi på 6 begyndende rus-hold, 2 tilvalgshold og ca. 2 Åbne Universitetshold. 2) En betydelig tilgang af ph.d.-studerende - i øjeblikket ca. 30 med forskellige finansieringsformer (fakultet, forskningsråd, samfinansieret, friplads, selvfinansieret, "gammel ordning"). 3) En pæn vækst i antallet af ansatte med forskningsdækning, herunder en del adjunkter i rekrutteringsstillinger.

Langt det største antal faste VIP-årsværk er tilknyttet Danskstudiet: De forsker inden for de faglige områder som indgår i faget: Litterær analyse og Litteraturhistorie, Sprog og Medieanalyse. Det samlende fælles projekt er at sørge for at Danskstudiets forskellige discipliner til stadighed er med i den forskningsmæssige front.

De øvrige faglige områder under instituttet er 1) Finsk Afdeling, 2) Afdelingen for Dansens Æstetik og Historie, 3) Center for Arbejderkulturstudier, 4) Center for Kvinde- og Kønsforskning, 5) Center for Minoritetsstudier. Hertil har SHF-projekterne "Dansk folkevisekultur 1550-1700 og Dansk Sprog- og Stilhistorisk Tekstbase" fået husly på instituttet.

Det er karakteristisk for instituttet at så forskelligartede faglige områder tiltrækkes og trives. De bidrager nedenfor med hver deres afsnit til instituttets årsberetning.

Der udføres et omfattende informationsarbejde af instituttet og dets medarbejdere. Der kan løbende hentes ajourførte oplysninger på internetadressen http://www.nordisk.ku.dk. Se også nedenfor: Afsnittet om vores generelle informationsvirksomhed.

Forskningen ved det videnskabelige personale ved instituttet har igennem det seneste år udfoldet sig inden for disse områder (uprioriteret)

Dansk

Fagpædagogik

Frans Gregersen har holdt foredrag om 'Dansk som genrer' i Dansklærerforeningens regie og publiceret en stærkt omarbejdet version af foredraget.

Erik Aschengreen, John Chr. Jørgensen og Thorkil Damsgaard Olsen medvirkede ved fakultetets pædagogikkurser for adjunkter og bidrog med artikler til lærebogen "At undervise i Humaniora".

Litteratur

Forfatterskaber og værkanalyser

Jens Kr. Andersen har publiceret afhandlingen "Ludvig Holberg: L'épigramme V, 41: Analyse structurale du texte et quelques remarques sur son histoire" i tidsskriftet "Orbis Litterarum".

Lars Arild har arbejdet med uskyldsdogmet i dansk litteratur: Teodicé-spørgsmålet som kunstnerproblem hos Johs. Ewald.

Tine Bach arbejdede med M.A. Goldschmidts og Georg Brandes' forfatterskaber med særlig henblik på forfatternes jødiske selvforståelse.

Henrik Blicher skrev "Denne Harpe er din Brud. Schack Staffeldt Digte", "Læsninger i dansk litteratur" bd. 4.

Jørgen Haugan udgav Alt er som bekendt erotik. En bog om Martin Andersen Nexø. 489 s. Gads forlag, 1998.

Annemette Hejlsted har skrevet en artikel om Kerstin Ekmans roman "Händelser vid vatten". Og arbejdede på en artikel om Kerstin Ekmans roman "Gör mig levande igen". Desuden har Annemette Hejlsted arbejdet på et manus om "Amalie Skram og kønsdebatten omkring det moderne gennembrud".

Hans Hertel har - i samarbejde med forlagsdirektør Johs. Riis - redigeret og udgivet Erik Aalbæk Jensens efterladte romanmanuskript "Enkebal" med efterskrift.

Jørgen Bonde Jensen har færdiggjort og udgivet "Forgyldning forgår. Guldalderlæsninger". 192 sider.

John Chr. Jørgensen portrætterede den unge forfatter Mette Thomsen med særlig interesse for samspillet mellem den moderne forfatter og medierne. Ved et arrangement i rækken af instituttets blå tirsdage fortalte John Chr. Jørgensen om relationen mellem Leif Panduro og Klaus Rifbjerg på baggrund af et råbånd til et tv-interview.

Sigurd Kværndrup har arbejdet på bogen "'Tolv Principper' i Saxo Grammaticus Gesta Danorum" (ca. 350 sider), der udkommer på forlaget Multivers i foråret 99 med støtte fra SHF.

Jette Lundbo Levy har arbejdet med Henrik Ibsens forfatterskab med henblik på overbygningsemne og som supplement til tidligere arbejder og artikler om Ibsen. Hendes hovedsynspunkt er en beskrivelse af Ibsen som moderne. I det forløbne år har hun koncentreret sig om Ibsen og det tragiske og har i den sammenhæng læst de græske tragikere og tragedieteori fra Aristoteles over Nietzsche og Lukacs og nyere tragedieteori, samt religionshistoriske og mytiske studier af Vernant og Vidal- Naquet. Det tragiske synspunkt kombineres med et andet, nemlig det visuelle i Ibsens dramatiske struktur og betydningsunivers. I den sammenhæng har Jette Lundbo Levy arbejdet med den tyske digter Rilkes bestemmelse af Ibsen som moderne, fordi han synliggør det usynlige, og hun har arbejdet med Rilkes beskrivelser af Rodins skulpturer for at udbygge tidligere synspunkter af dramatikeren Ibsen som skulptør.

Flemming Lundgreen-Nielsen har skrevet artikler om danske digtere og litterater til Nationalencyklopædien, bl.a. Johs. Jørgensen, Kingo og Kaj Munk.

Jan Rosiek har gjort studier i Sophus Claussens, Thorkild Bjørnvigs og Henrik Nordbrandts lyrik og poetik.

Marianne Stidsen præsenterede Pia Juuls forfatterskab, Dansk Litteraturinformationscenter, 1998, og skrev "Håb er et flag over Kundskabens Træ", om Simon Grotrians forfatterskab, Kritik nr. 135/1998.

Gunnar Syréhn arbejder på en bog om Per Olov Enquists dramatik. Den behandler de tre stykker som indgår i hans "Triptyk, nemlig Tribadernas natt. Till Fedra og Från regnormarnas liv". Ved hjælp både af forskellige dramaanalytiske og alment æstetiske metoder, søger Syréhn at blotlægge væsentlige træk i Enquists dramatik. Delene som behandler "Tribadernes natt og Till Fedra" foreligger i manuskript, og det sidste afsnit i koncept. Bogen ventes at være klar ved udgangen af 1999. Et delresultat i form af artiklen "Map Drawing - some Themes in Per Olov Enquist's Drama" venter på publicering. Også en igangværende undersøgelse med arbejdstitlen "Gunnar Wennerbergs Gluntarne som dramatik" planlægger Gunnar Syréhn som bog. Wennerberg-studierne har tidligere som delresultat frembragt et teaterstykke, et syngespil, med titlen "Här er gudagott att vara", hvor Syréhn på grundlag af sin forskning i værket og tiden problematiserer svensk akademisk biedermeier og Wennerbergs forhold till den. Stykket er i løbet af året opført i Sverige af et professionelt dansk teaterselskab, Vaudeville-kompagniet, med forfatteren i rollen som Glunten. To arbejder med forskellige emner foreligger i korrektur, nemlig en artikel med titlen "Vilhelm Moberg - Den evige emigranten", udkommer i Nordica 1999, och "Johan Ludvig Heiberg och den svenska vådevillen" som publiceres i Nordisk Tidskrift för Vetenskap, Konst och Industri samme år. En artikel om "Lars Forssells teater - Mellan Mumle Drumle och Svarte Måns" er antaget i en antologi på ABF Stockholm, mens artiklen "Long, Gloomy and All the Same? Test Drilling in Lars Norén's Drama" venter på sin udgiver.

Lotte Thrane foretog endnu en gennemskrivning og dermed endelig færdiggørelse af "Længselsbilleder. En beretning om forførelse, skrift og passion" om Rilkes og Magda von Hattingbergs brevveksling. Bogen udkommer 1999 med støtte fra SHF og Det humanistiske Fakultet, på Odense Universitetsforlag. Endvidere arbejder Lotte Thrane fortsat på en biografi om maleren og grafikeren Lorenz Frølich og hans relation til den danske og udenlandske romantik. Bogen skal udkomme på Høst og Søn. Arbejdstitel: "Skildpadde mellem Ørne".

Genrer og temaer

Tine Bach arbejder med biografigenren som fiktion og som virkelighed, hvor herkomstens betydning for identitet undersøges. Herunder arbejdes der tillige med den nationale idés betydning for jødisk identitet. Formålet er at skabe en dialog mellem den kunstnerisk stiliserede fortidige formulering af identitetsproblematikken og den nutidige teoretisk-empirisk videnskabelige behandling af samme.

Poul Behrendt arbejder på en afhandling om nutidens danske litteratur med titlen "Dobbeltkontrakten". Det drejer sig om en række romaner fra 1990'erne, hvis forfattere alle ved udgivelsen på samme gang har forsikret offentligheden om, at bogens handling er foregået i virkeligheden - og at hele handlingen er fiktion. Peter Høegs "De måske egnede", Suzanne Brøggers "Jadekatten", Ib Michaels erindringstriologi: "Vanillepigen", "Den tolvte rytter" og "Brev til månen", Jan Stages "De andres krig" og Jens Martin Eriksens "Vinter ved daggry" vil indgå i fremstillingen, hvis hensigt er at udvikle analyserne til en form for moderne romanteori.

Annette Fryd arbejdede fortsat på sin ph.d.- afhandling om forholdet mellem billedkunst og litteratur hos en række nordiske modernister: Gunnar Ekelöf, Ole Sarvig og Per Højholt. Studiet har indtil nu været koncentreret om analyser af ekfraser (billedbeskrivelser) i digte, essays og romaner af Gunnar Ekelöf og Ole Sarvig, om en undersøgelse af billedets og blikkets funktion hos de to, om nyere teorier om forholdet mellem ord og billede, og om egne udkast til en bestemmelse af ekfrasens og billedets rolle i den litterære modernisme.

Charlotte Jørgensen arbejdede på en afhandling om kvinders selvbiografiske værker fra 1600-tallet og frem til vore dage. Afhandlingens hensigt er at beskrive tilblivelsen af en kvindelig bevidsthed historisk og psykologisk.

I fællesskab med Thorkild Borup Jensen arrangerede John Chr. Jørgensen et 1-dages efteruddannelsesseminar for gymnasiets dansklærere om essayet som genre. I forlængelse heraf skrev John Chr. Jørgensen en artikel om det moderne danske essay til tidsskriftet Spring.

Sigurd Kværndrup har taget ph.d. ved Odense Universitet med afhandlingen "Kamp og latter, kærlighed og død. Om folkeviseforskning, balladesang og -dans" (ca. 300 sider).

Flemming Lundgreen-Nielsen har fortsat arbejdet med Grundtvig og græsk mytologi.

Marianne Stidsen skrev "At skyde kanoner med spurve", om kanondebatten og den nyeste litteratur, Passage nr. 30/1998.

Afledt af arbejdet med sin bog om Lorenz Frølich har Lotte Thrane indledt en større undersøgelse af æstetiske diskussioner, kunstteori og kunstkritik ca. 1750-1820 - med særligt henblik på forholdet mellem billedkunst og litteratur. Andre temaer er problemet repræsentation i såvel billedkunst som ordkunst, og ord-billede relationer generelt. En artikel med titlen "Billedets tid og skriftens rum" offentliggøres i International Association for Scandinavian Studies' 22. kongresrapport.

Hovedemnet for Knud Wentzels projekt er danske, norske og tyske folkeeventyr, hvortil kommer myter og sagn, nordiske såvel som bibelske. Projektet er at beskrive folkeeventyrets virkelighedsopfattelse. Det drejer sig dels om dets menneskebillede, dels om den række miljøer, som den menneskelige udvikling er indfældet i, d.v.s. folkeeventyrets familie, dets samfund, dets nære og begrænsede natur samt den store natur, der strækker sig til "østen for sol…". I forsøget på at præcisere arten af denne virkelighed, arbejder Wentzel med virkelighedsbilledet i genrer, der traditionelt står folkeventyret nær: Myten og sagnet.

Litteraturhistorie

Sune Auken har udgivet bogen Eftermæle - En studie i den danske dødedigtning fra Anders Arrebo til Søren Ulrik Thomsen og arbejdet på sin ph.d.-afhandling Mytologi, historie og kristendom hos N.F.S. Grundtvig.

Henrik Blicher gjorde studier i sonettens form- og litteraturhistorie fra Petrarca til Inger Christensen i forbindelse med kurset "Sonetten. Aktualitet og romantiske forudsætninger"; han gjorde desuden studier i barokken som periode, begreb og kunstgreb i forbindelse med kurset "Dansk barok 1600-1725. Specielt religiøs barok."

Thomas Bredsdorff har arbejdet med "Poesi, religion og oprør. En studie i dansk 1700-tals litteratur: Om pietismens oplysning og oplysningens metafysik".

Pil Dahlerup har færdiggjort Dansk litteratur. Middelalder, bind 1-2, Gyldendal, København 1998, 542 sider + 438 sider.

Annemette Hejlsted arbejdede på et projekt om 90'ernes danske roman.

Hans Hertel har fortsat sine studier i mellemkrigstiden i forordet til sin reviderede oversættelse af F. Scott Fitzgeralds "Historier fra jazztiden", og han har fortsat arbejdet på sit projekt "Den litterære besættelse: Kulturkampen omkring fascisme og nazisme i dansk litteratur, presse og kulturdebat 1920-2000". Et første resultat heraf er afhandlingen "Det belejrede og det besatte åndsliv", publiceret i samleværket Fra mellemkrigstid til efterkrigstid, udgivet som festskrift til historikerne Hans Kirchhoff og Henrik S. Nissen. I 1999 udkommer antologien "Besættelsen i breve 1940-45".

Jette Lundbo Levy har fortsat sit arbejde med den nyeste danske litteratur og har deltaget i konference på Lousiana i februar om 90'ernes danske dramatik. Hendes oplæg er bearbejdet til en artikel om Astrid Saalbachs dramatiske og dystopiske trilogi. Hovedsynspunktet er at det er paradoksalt at bruge den dramatiske form, der som genre beskriver menneskelige relationer, til at beskrive en virkelighed, hvor disse ikke er mulige, og hvilke konsekvenser dette forhold får for udviklingen i Saalbachs dramatiske form.

Torben Mundbjergs projekt består af læsninger i Anders Arreboes "Hexaëmeron" og Anders Bordings digtning i perioden 1645-1670. Med særlig vægt på retoriske dyder og det retoriske begreb decorum understøttes læsningerne med engelsk teori fra slutningen af 1500-tallet og med anden kontinental renæssanceretorik. Projektet involverer en problematisering af forholdet mellem analytisk tekstlæsning, især dekonstruktiv litteraturteori, og retorisk teori.

Vibeke A. Pedersen fortsatte arbejdet med SHF- projektet "Stilistik i teori og praksis i 1600- tallets danske litteratur". Formålet er at undersøge stilen i udvalgte dele af 1600-tallets danske litteratur. Undersøgelsen vil fokusere på komposition og retoriske figurer, herunder metaforer og give eksempler på deres anvendelse. Tekstanalyserne sammenholdes med tidlige danske stilistikeres overvejelser om hensigtsmæssige fremstillingsformer, med udblik til nyere retorik- og barokteorier. Vibeke A. Pedersen har i 98 læst nyere barokteorier med henblik på at afgøre, hvorvidt de er meningsfulde at overføre på dansk 1600-tals-digtning.

Lotte Thranes Lorenz Frølich-projekt omfatter bl.a. hans relation til dansk og udenlandsk romantik. Her er temaet "Iscenesættelse" centralt - både i biografisk sammenhæng, der afdækkes via studier i hans utrykte breve og papirer, og i forbindelse med læsning af hans billeder, som Lotte Thrane ser som illusionsskabende tekster.

Keld Zeruneith fortsatte sin undersøgelse af bevidsthedens opståen og udvikling i den europæiske bevidsthedsdannelse med hovedvægt lagt på den græske oldtids litteratur: Epos (Homer), lyrik (Hesiod, Sappho), drama (Aiskylos, Sofokles og Euripides) og filosofi (førsokraterne og Platon). Projektet samler sig tematisk omkring Odysseus-figuren og hans rejse, set som en billedliggørelse af det europæiske menneskes stræben efter indsigt og beherskelse af verden. Temaet løber igennem hele vores historie og manifesterer sig i nogle af litteraturens mest epokeskabende værker. I 1998 påbegyndte Keld Zeruneith udfærdigelsen af den endelige version af et råmanuskript på ca. 600 sider. Sideløbende er Keld Zeruneith ved at gennemføre en undersøgelse af den oldnordiske litteratur på baggrund af de resultater, som er indhøstet under arbejdet med bevidsthedsdannelsen hos grækerne. I centrum for denne undersøgelse kan nævnes: Beowulf, eddadigte som Vølvens spådom, samt sagaen om Njal. Spørgsmålet er i hvilken grad, der kan påvises ligheder og forskelle til bevidsthedens udvikling hos grækerne som vidnesbyrd om, at bevidsthedens tilblivelse følger bestemte lovmæssigheder. Der foreligger et råmanuskript på ca. 150 sider. Keld Zeruneith var på en forskningsrejse til de steder i Island, hvor de væsentligste sagaer udspiller sig.

Litteraturhistorieskrivning og kritikhistorie

Flemming Conrad har gjort studier over Julius Paludan som universitetslærer og som dansk litteraturhistoriker.

Hans Hertel har arbejdet med at samle en række afhandlinger, analyser og essays om kritikhistorie og litteratursociologi til en udvidet 2. udgave af bogen "Litteraturens vaneforbrydere: Kritikere, forlæggere og lystlæsere - det litterære liv i Danmark gennem 200 år" til udgivelse januar 1999.

John Chr. Jørgensen satte punktum for et projekt om kritikeren C.E. Jensen med skriftet "Biografien uden punktum" (sammen med Preben Hansen) og bidrog med kritikhistoriske artikler til tidsskrifterne "Hist, Spring og Bogens Verden". Om ældre og nyere balletkritik skrev John Chr. Jørgensen paperet "Bournonvilles dilemma: Balletkritik eller branchehensyn?"

Jan Rosiek fortsatte sine undersøgelser af receptioner og konceptioner af modernismens lyrik.

Litteratursociologi

Efter invitation forelæste John Chr. Jørgensen på Odense Universitet over moderne litteraturreception og lod foredraget trykke som artikel i universitetets årbog "Nordica".

Litterær teori

Pil Dahlerup har afsluttet arbejdet med udgivelsen "Dekonstruktion. Die Literaturtheorie der 1990er", Walter de Gruyter, Berlin, New York 1998, 120 sider. Oversættelse til tysk, med nye analyser, af hendes danske original "Dekonstruktion. 90'ernes litteraturteori", Gyldendal 1991.

Peter Lützen arbejdede på sin ph.d.-afhandling om nyere dansk litteraturteori. Efterkrigstidens litterære metoder læses ud fra en retorisk synsvinkel idet det antages at man ved at aflæse litteraternes retorik kan finde nye svar på en række af tekstanalysens klassiske problemstillinger. Projektet munder blandt andet ud i en retorisk teorihistorie, hvori de seneste 50 års dominerende metaforer om tekst, læsning og metode gennemgås.

Jan Rosiek gjorde overvejelser over det sublime, det geniale og det patetiske, og studier i romantiske og moderne teorier om det figurative sprog.

Kritisk tekstudgivelse

Jens Kr. Andersen har i hovedparten af sin forskningstid arbejdet på en DSL-udgave (serien Danske Klassikere) af 7 dramaer af Johan Ludvig Heiberg: "Dramatik i udvalg. Tekstudgivelse, efterskrift og noter ved Jens Kr. Andersen" (ca. 500 sider) udgives formentlig i løbet af 1999. Udvalget består af stykkerne "Julespøg og Nytaarsløier, Aprilsnarrene, Recensenten og Dyret, Nei!, Emilies Hjertebanken, Ulla skal paa Bal" og "Nøddeknækkerne". Arbejdet har bestået i udvælgelse af tekster og tekstgrundlag, filologisk behandling af teksten, affattelse af efterskrift samt kommentering.

Henrik Blicher etablerede, redegjorde for og kommenterede teksten til dele af Søren Kierkegaards Skrifter bd. 4; desuden afsluttede han arbejdet med kommentering af den nye udgave af Schack Staffeldts samlede digte.

Johnny Kondrup har offentliggjort artiklen "The Editor as Interpreter" i Kierkegaard Studies. Yearbook 1998, Berlin & New York 1998, og arbejder på realkommentarer til Søren Kierkegaards "Stadier paa Livets Vei", som forventes udgivet i 1999.

Flemming Lundgreen-Nielsen er fortsat medarbejder på en tysk gennemkommenteret oversættelse af et udvalg på ca. 1100 sider Grundtvig som forventes afsluttet i 2000.

Sprog

Lise Bostrup har udarbejdet et kompendium: "Basisgrammatik for sprogstuderende", et materiale til de studerende, som ikke besidder det nødvendige kendskab til grammatiske begreber og deres anvendelse.

Lars Brink har leveret omfattende kommentarer til Hansen & Heltofts udkast til "Grammatik over det Danske Sprog".

Dorthe Duncker har fortsat arbejdet på sit ph.d.-projekt, der anskuer sproget som selvorganiserende system og opstiller hypoteser om sproglig regeldannelse ud fra en række dynamiske modeller. Hypoteserne afprøves empirisk på et korpus bestående af strofiske tekster fra ni danske renæssancehåndskrifter.

Erik Hansen har fortsat arbejdet med projektet "Grammatik over det Danske Sprog", som han udfører sammen med professor Lars Heltoft (RUC); færdiggørelsen af manuskriptet er nu i sin sidste fase. Den typografiske tilrettelæggelse er aftalt med forlaget, og bogen ventes at gå i trykken midt i 1999.

Sproghistorie

Jens Kr. Andersen skrev en populær orientering om de skandinaviske sprogs indbyrdes slægtskab med titlen "Aperçu sur la situation linguistique en Scandinavie" (ca. 5-10 sider) i det af organisationen ARLE udsendte tidsskrift L' Europe Plurilingue nov. 1998.

Frans Gregersen har sammen med Inge Lise Pedersen revideret deres fælles engelsksprogede artikel om hovedsætningsordstilling i underordnede sætninger, så den nu er klar til offentliggørelse.

Jakob Povl Holck arbejdede på sit ph.d.-projekt om middelalderens danske lægebøger. Formålet er at kaste lys over de kulturelle tilpasningsprocesser der i Norden fører til en overtagelse af traditionen for lægebøger, som stammer fra oldtidens højkulturer ved Middelhavet. Projektet henter først og fremmest sin metode fra socio- eller kontaktlingvistikken med koncentration om lægebøgernes sprog og genre. Holck har foreløbigt dokumenteret at de ældste danske lægebøger i høj grad er farvet af de samtidige og tidligere europæiske litterære tendenser.

Syntaks

Lars Brink skrev "Kongen af Danmarks bolsjer. Om tilhørspræpositionen "s"" som er antaget til Nydanske Studier

Erik Hansen har bidraget med en afhandling om ledsætninger til Ny Forskning i Grammatik nr. 5 (udgivet af SHF 1998).

Eva Skafte Jensen arbejdede med adverbialer i neksusfeltet og deres funktioner i moderne dansk. Arbejdet indbefatter analyser af ordstillingen af disse adverbialer og inddragelse af forskellige andre faglige områder som semantik, pragmatik og tekststrukturering.

Semantik

Lars Brink skrev "Onomatopoietika - når udtalen maler betydningen" i Hansen & Lund (red.) Det er korrekt Gyldendal 1998, og "Om betydningsforskellen mellem tro og synes" som er antaget til Norsk Lingvistisk Tidsskrift.

Carsten Hansen har fortsat ph.d.-projektet Danske metaforer. En diskussion af den kognitive semantiks muligheder i ét- og tosprogsleksikografien - med udgangspunkt i metaforbegrebet og sproglige metaforer i dansk og tysk. Projektet afsluttes i 1999.

Eva Skafte Jensen undersøgte adverbialer og polysemi: En del adverbialer har flere fortolkningsmuligheder afhængigt af et antal faktorer, hvoraf ordstilling er en af de afgørende.

Nina Møller Andersen var under Statens Humanistiske Forskningsråds Satsningsområde Sprog og Kultur med i det 3-årige forskningsprojekt 'Modernismens retorik' med projektnavnet 'Betydende former', leder Anker Gemzøe, Aalborg Universitet. I forbindelse med sin ph.d.-afhandling arbejdede Nina Møller Andersen endvidere med Michail Bachtins sprogteorier.

Sprogbrug

John E. Andersen begyndte på en revision og udvidelse af "Sproghandlinger i praksis" efter en forlagsaftale med Akademisk Forlag. I Retorikmagasinet nr. 28, har han anmeldt Katrin Hjort (red): Diskurs Samfundslitteratur 97 og har her skrevet en kort introduktion til Diskursanalyse.

Eva Skafte Jensen har deltaget i efterbehandlingen af en empirisk undersøgelse om variation i skrift- og talesprog på italiensk og dansk. Undersøgelsen indgår i det SHF-støttede forskningsprojekt "Italiensk sprogbrug", der indgår i det overordnede SHF- projekt "Grammatik og fremmedsprog".

Marianne Johansen arbejdede på et ph.d.-projekt med titlen "Børnehavebørns samtaler". I projektet undersøges den sproglige socialisering, der finder sted i en daginstitution. Indsamlingen af data indledtes i slutningen af december 1998. Her følges seks børn i alderen 3-5 år, hvis gruppesamtaler optages på video. Optagelserne koncentreres om typiske hverdagsinteraktioner i daginstitutionen . Analysen skal dels vise hvilke kommunikative kompetencer børn i denne aldersgruppe har, dels belyse hvilke diskursive praksisser der etableres og indøves i gruppesamtaler mellem jævnaldrende børn og mellem børn og voksne.

Dansk som fremmed- og andetsprog

Lise Bostrup har færdiggjort Danskere. En lærebog i dansk for udenlandske studerende på mellemtrinnet. (160 sider), og Danskere. 11 lytte- og udtaleøvelser. Kasettebånd til klasseundervisning, sproglaboratorium og selvstudium. Begge på Akademisk forlag (udkommer forår 1999).

Anne Holmen indgår i en række projekter, der vedrører tilegnelsen eller undervisningen i dansk som andetsprog. I det empiriske hovedprojekt, Fra köy til Køge (i samarbejde med Jens Normann Jørgensen og Jørgen Gimbel fra DLH), følges et antal tyrkiske børns tosprogede udvikling gennem folkeskolen. Herindenfor fokuserer Holmen på tilegnelses- og normaspekter i børnenes danske andetsprog, i 1998 med særligt fokus på deres skriftlige dansk, herunder deres karakterer til folkeskolens afgangsprøve. Et mindre empirisk projekt, Nordsekvens, har til formål at efterprøve en internationalt anerkendt teori om sprogtilegnelse på voksnes tilegnelse af de skandinaviske sprog. Ud over norske og svenske kolleger deltager Karen Lund og Esther Glahn, IAAS, i projektet, som støttes af NOS-H. Endelig har Holmen sammen med Jens Normann Jørgensen analyseret såvel sproglige som pædagogiske data fra Københavns Kommunes sproggruppeforsøg.

Jens Normann Jørgensen fortsatte længdeundersøgelsen Fra köy til Køge, som er et samarbejde mellem Danmarks Lærerhøjskoles Institut for humanistiske fag og vores institut; projektet er nu i sit tiende projektår. Der er samlet årlige sprogprøver fra de medvirkende dansk-tyrkisk tosprogede skoleelever, enkeltvis i samtaler med henholdsvis dansktalende voksen og tyrkisktalende voksen, i gruppesamtaler mellem tosprogede elever og samtaler i grupper bestående halvt af tosprogede, halvt af etsprogede dansktalende elever, fra eleverne gik i 1. klasse, til og med de gik i 9. klasse. I det forløbne projektår har Anne Holmen og Normann arbejdet med beskrivelse af tosproget praksis i sprogbrugen og med sammenhængen mellem tosproget udvikling og andetsprogsudvikling på dansk. Desuden har Janus Møller, Rikke Byrjalsen, Marie Maegaard, Pia Quist, Anne Holmen og Normann arbejdet med at beskrive de unges sprogbrug som udtryk for en sammenhæng mellem deres identitet som tosprogede og deres identitet som henholdvis piger og drenge.

Normann har fortsat samarbejdet mellem Anadolu Üniversitesi i Eskiehir, Tyrkiet og vores institut (T. Damsgaard Olsen, K. Kjøller, A. Holmen og Normann) med det formål at beskrive udviklingen af modersmålet tyrkisk hos skoleelever i Eskiehir med henblik på sammenligning med udviklingen af tyrkisk hos de tosprogede elever i Køge. Første runde af data i form af gruppesamtaler er under udskrivning i Eskiehir.

I forbindelse med et samarbejde mellem Københavns kommune, Danmarks Lærerhøjskoles Institut for humanistiske fag og vores institut beskriver Normann og Anne Holmen for det første den tosprogede udvikling hos arabisktalende skolebegyndere, for det andet ændringer i lærerforudsætninger og lærerholdninger til tosprogede skoleelever. I det forløbne år har de dels primærbearbejdet data i de to delundersøgelser, dels indsamlet yderligere kontroldata til belysning af sprogforståelse på arabisk og dansk hos tosprogede skolebegyndere.

Ungdomssprog

Jens Normann Jørgensen arbejder - sammen med Kjeld Kristensen fra Den Danske Ordbog - med "Moderne sjællandsk". Projektet er en længdeundersøgelse af unge (16-19-årige) Næstvedborgeres udvikling af deres talesprog. Undersøgelsen beskriver dels moderne sjællandsk talesprog og er den første beskrivelse af regionalsprog på Sjælland, dels beskriver undersøgelsen den indbyrdes variation mellem forskellige grupper af unge i forskellige typer af samtale.

Et andet Norman-projekt er "Herlovianersproget - en argot", som er en længdeundersøgelse af udviklingen af de lingvistiske, sprogbrugsmæssige og socialpsykologiske træk ved en skole-ungdomsargot (kostskolen Herlufsholm ved Næstved). Normann har samlet materiale i form af spørgeskemaer i 1985 og i 1995. Efter aftale skal han igen samle materiale ind i 2005. Desuden har ca. 50 unge herlovianere i 1996 skrevet stile til Normann om deres forhold til Herlovianersproget. I 1999 fortsætter Tore Kristiansen fra Institut for dansk dialektforskning og Normann med en undersøgelse af det generelle sproglige miljø på skolen, herunder betydningen af indførelsen af engelsk som undervisningssprog i nogle af skolens klasser. Heri indgår forsøg med undervisning i sprogholdninger i gymnasiesklasser.

Sproglig rådgivning

Erik Hansen har som medlem af Dansk Sprognævns arbejdsudvalg deltaget i sprognævnets forsknings- og formidlingsarbejde. Han har sammen med cand.mag. Kirsten Rask, udgivet et kommakursus, bestående af et hefte med tilhørende interaktiv diskette (Dansk Sprognævns skrifter nr. 26).

Helle Petersen har afsluttet første del af sit ph.d.-projekt Forandringskommunikation. En kommunikations- og organisationsteoretisk analyse af forandringsprocesser. Arbejdet har resulteret i rapporten Linjekommunikationen i Novo Nordisk. Styrker og svagheder samt forslag til forbedring og diverse interne formidlings- og rådgivningsopgaver i virksomheden. Den eksterne formidling består af artikler i håndbogen Human Resource Management på Børsens Forlag i antologien Virksomhedskommunikation, som udkommer på Handelshøjskolens Forlag i april 99.

Skriftlig fremstilling

Klaus Kjøller fortsætter projektet "Offensiv formidling". Målet er at indsamle erfaringer gennem genre- og stileksperimenter med offensiv popularisering af pragmatiske emner - og at bearbejde og formidle resultaterne. Offensiv vil sige: Formidling som hverken forudsætter faglig interesse eller tvang hos læserne. Projektets eksperimenterende, praktiske fase er afsluttet, og analyse og teoretisk reflektion er påbegyndt, bl.a. med indlæg om brug af billeder i 4 af projektets eksperimenter (bøger), på institutseminaret "I billedet er alt muligt".

Kjøller har endvidere offentliggjort de foreløbige frugter af ca. 30 års introspektive, fænomenologiske studier af sin egen skrive- og formidlingsproces i form af hyperteksten "Som det er" på internetadressen www.kjoeller.dk.

Bettina Perregaard holdt foredrag ved Øresundsprojektet om Skriftlighed. Kurset blev tilrettelagt og gennemført af professor Frans Gregersen, professor Klaus P. Mortensen, Danmarks Lærerhøjskole, professor Tor Hultman, Malmö og docent Lars-Göran Malmgren, Lund med det formål at integrere sprog og litteratur i modersmålspædagogikken. Kurset henvendte sig til doktorandstuderende, gymnasielærere og ph.d.-studerende. Perregaards bidrag skal i bearbejdet form indgå i en skriftserie under udviklings- og forskningsprogrammet "Skolefag, læring og dannelse i det 21. århundrede" ved Danmarks Lærerhøjskole.

Bettina Perregaard har forsvaret sin ph.d.-afhandling: Forskning og undervisning i skriftsprog: Kritiske studier i forholdet mellem social interaktion, kognitiv udvikling og skriftsproglig kompetence, og skrevet artiklen "Interaktion og transformation - Om forholdet mellem undervisning og udvikling i skriftlig fremstilling", der skal udkomme i NyS 27; Perregaard arbejder på at få publiceret en artikel i USA: Historical and linguistic implications of a past project: The theoretical framework of L.S. Vygotsky and empirical results of A.R. Luria's expeditions to Uzbekistan.

Massekommunikation

Den billedskabte virkelighed

Bent Fausings projekt har titlen "Bevægende Billeder: Om billeder og affekt/Emotion in Motion: On affect and images". Her analyseres en række nutidige eksempler fra den visuelle kultur (tv, fotografi, film, computerbaserede billeder, 'interface', hypertekst m.v.) for deres affektive implikationer, sekundært etableres en teori og dannes begreber om billeders særegne fascination. Projektet knytter an til traditionel forskning om (billed)sansning (Bergson, Langer m.v.) og nyere studier inden for dette område (Crary, Deleuze, Merleau-Ponty, Williams m.v.). Projektet kombinerer fænomenologi med affekt ud fra grundtanken, at referenten - fænomenet - ikke kun er et objekt, det er også en stemning, en affekt. Denne situation bliver især tydelig, når affekten 'findes' i fænomenet og i betragteren, med andre ord: Objektet (billedet) eksisterer ikke uden subjektet, og subjektet eksisterer ikke uden objektet (billedet). Hermed er også tilkendegivet at billede og krop bliver tæt forbundne enheder, og medieringen foretages af affekten (eller dermed den emotionelle referent).

Vibeke Pedersen arbejdede videre med projektet: "Mennesket som tv-billede. Studieværter i tv: Visualitet, melodrama og køn". Hun har analyseret en række nyere danske nyhedsværter (bl.a. Morten Løkkegaard og Eva Jørgensen), og diskuteret om de nye ekspressive nyhedsværter er tegn på det reelles tilbagekomst, eller om de snarere kan karakteriseres som postmoderne syntetiske personligheder.

Genre- og temaanalyse

John E. Andersen har i forbindelse med sit OB- kursus i diskursanalyse sammen med Helle Lehrmann Madsen søgt at udvikle denne analysemetode for talk-shows i tv med vægt på en tæt analyse af sproglige markeringer af diskurser. Det er blevet til en artikel med titlen "Publikum til pynt" der er udkommet på Borgens Forlag i en medieantologi: Mediebilleder.

Sofie Heller arbejdede fortsat med ph.d.- projektet "Billedteori i reklamens spejl - repræsentation, betydning og blik". Projektet fokuserer på reklamefotografiets stil og æstetik i sen-1900'erne og søger med konkret udgangspunkt heri at nuancere den traditionelle tilgang til det kommercielle fotografis retorik og betydningsdannelse. I 1998 har hun, i lighed med de foregående år, deltaget i aktiviteterne omkring satningsområdet "Den billedskabte virkelighed" og blandt andet arrangeret gæsteforelæsningen "The Relations between the Spectator and the Poster" ved professor Pierre Fresnault-Deruelle (Université de Paris I, Panthéon, Sorbonne).

Palle Schantz Lauridsen har arbejdet med danske tv-serier i 90'erne, bl.a. i forbindelse med et foredrag for gymnasie-dansklærere i januar 1999.

John Mortensen var ansat under Det humanistiske Forskningsråd i et to-årigt forskningsprojekt med titlen "Talkshowet som talende tv". Projektet har bevilling til september 1999. Han har skrevet 3 kapitler: 1) "Livsverden, passive synteser og tv" (61 sider) med afsnittene: Livsverden. Perception, passive og aktive synteser. TV som medium. Genre og læsning. Narrativitet og sekvenstyper. Kapitlet er et forsøg på fænomenologisk beskrivelse af tv, herunder talkshowet, og reception af tv. 2) "Samtale og talkshows" (59 sider) med afsnittene: Kroppen. Ansigtet og interaktionen. Trilog. Talkshowets tale og seerne positioner. Kapitlet er et forsøg på at bestemme de særlige interaktive relationer, der udfolder sig mellem deltagere og vært i et talkshow samt at bestemme de positioner, som seerne placeres i i forhold til samtalen - ud fra et samtaleanalytisk synspunkt. 3) "Talkshowets varianter" (41 sider) med afsnittene: Talkshowets væsenstræk. Debatvarianten. Portrætvarianten. Den berettende/konfrontative variant. Her bestemmes, hvad der karakteriserer talkshowet som genre, og hvordan det adskiller sig fra andre tv-genrer, samt de tre varianter, der er inden for denne genre. John Mortensen er i gang med en næranalyse af det (af i alt seks) udvalgte talkshow, "Meyerheim after 8".

Vibeke Pedersen har i forlængelse af sit overbygningsemne "Melodrama i film og køn" publiceret en artikel om den danske tv-serie "Taxa".

Ib Poulsen arbejdede fortsat med projektet "Den Danske Radiomontage".

Projektet omfatter en analyse af radiomontagen fra 30'ernes hørebilleder, den samfundsdebatterende montage fra 40'erne og 50'erne, den litterære og kulturkritiske montage fra 60'erne og 70'erne samt de formeksperimenterende montager fra 80'erne og begyndelsen af 90'erne. Analysen retter sig mod montagens tematiske og radioæstetiske karakteristika og udvikling, men omfatter tillige en kulturhistorisk dimension hvor radiomontagen ses som fortolker og kommentator til periodens kulturelle og samfundsmæssige strømninger og debat.

Ib Poulsen har desuden skrevet artiklerne: "En krog ind i billedet". I Ib Poulsen & Henrik Søndergaard (red): "Mediebilleder. Studier i mediernes udtryksformer", s. 141-166; "Blue Velvet" by David Lynch: A Fairy Tale About the Developmental Conflicts of Growing From Boyhood to Manhood (sm. m. Gudrun Bodin). I Psychoanalytic Inquiry, Vol. 18, No. 2. Hillsdale, New Jersey, s. 238-250.

Perception

Birger Langkjær færdiggjorde ph.d.-afhandlingen "Den lyttende tilskuer: Perception af lyd og musik i den audiovisuelle fiktionsfilm" samt udgav artiklerne "Den lyttende tilskuer. Om musik, perception og følelser i audiovisuel fiktion" i Norsk medietidsskrift, nr. 1/98, og "Hvordan får musikken mening? Om karakter, situation og tilskuer", i Kosmorama nr. 222.

Institutionsanalyse og -historie

Jørgen Bonde Jensen skrev "Efterord" til Pierre Bourdieu: "Om TV- og journalistikkens magt". Oversat af Karen Nicolajsen. 1998. s. 13-119.

Palle Schantz Lauridsen arbejdede på et projekt om "Filmforevisningen i Danmark. Institutioner og publikum". Projektet tager udgangspunkt i at biografen kun i en historisk begrænset periode har været den dominerende filmforevisnings-institution. Det inddeler den danske filmforevisnings historie i fem perioder efter hvilken institution, der har været den dominerende.

Vibeke Pedersen har i forbindelse med sit NOS-H støttede projekt "TV-værter, køn og kommercialisering i Norden" færdigredigeret rapporterne og sammenfatningen, der publiceres på Institut for Nordisk Filologi, og præsenteret dele af projektet ved konferencer på Oslo Universitet og IAMCR konferencen i Glasgow.

Ib Poulsen deltager i forsknings- og formidlingsprojektet "Nordisk Medieforskning" og har her bidraget med artiklen "Radio and Television in Denmark" (sammen med Henrik Søndergaard). I Leen d'Haenens and Frieda Saeys (eds): "Media Dynamics & Regulatory Concern in the digital Age". Communications. The European Journal of Communication Research, Vol. 1. Berlin, s. 181-197.

Anden virksomhed

Redaktion af tidsskrifter, skriftrækker m.v.

Jens Kr. Andersen var medlem af redaktionskomiteen for Nordica - tidsskrift for nordisk teksthistorie og æstetik, Odense Universitet; redaktør (sammen med Annika Salomonsen, KB) af Skrifter udgivet af Selskabet Bellman i Danmark; medarbejder ved Den Store Danske Encyklopædi (Danmarks Nationalleksikon).

John E. Andersen er medlem af redaktionspanelet for Nys.

Sune Auken har arbejdet med udgivelsen af TRANSfiguration - Nordisk tidsskrift for kunst og kristendom, hvis første numre udkommer i 1999.

Erik Hansen har redigeret (sammen med Jørn Lund) og bidraget til bogen Det er korrekt. Dansk retskrivning 1948-98 (Dansk Sprognævns skrifter nr. 27); han har deltaget i redigeringen af tidsskriftet Mål & Mæle og skrevet flere artikler til det; han er desuden ansvarshavende redaktør af tidsskriftet Nyt fra Sprognævnet.

Anne Holmen er medredaktør af NyS, Københavnerstudier i Tosprogethed og Sprogforum. Formand for ADLA (den danske forening for anvendt sprogvidenskab), bestyrelsesmedlem i Selskab for Nordisk Filologi.

Marianne Johansen er medredaktør af tidsskriftet NyS.

Jens Normann Jørgensen er medredaktør af serien Københavnerstudier i tosprogethed og repræsentant i Danmark for den europæiske årbog Sociolinguistica.

Johnny Kondrup er medredaktør af Søren Kierkegaards Skrifter (1977 ff.) og har ført tilsyn på udgaver af Johannes Ewald og Martin Andersen Nexø for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Palle Schantz Lauridsen var redaktør af bøgerne Filmbyer (Spring: 271 sider. 1998) og Byens konkyliesang (Spring: Udkommer 1999).

Flemming Lundgreen-Nielsen var redaktør af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs skriftrækker Danske Studier (medredaktør), Grundtvig-Studier (medredaktør), og af Semester-lektionskataloger og Sommeravis fra Folkeuniversitetet i København (medredaktør); han var konsulent ved Søren Kierkegaard-forskningscenterets Kierkegaard-udgave.

Bettina Perregaard var medlem af redaktionen af NyS.

Ib Poulsen var redaktør af Mediebilleder - studier i mediernes udtryksformer, udkommet på Borgens Forlag (sammen med Henrik Søndergaard).

Rejser og foredrag

Jens Kr. Andersen forelæste på RUC's seminar om tekstlig kompositionsanalyse (arr.: Prof., dr.phil. Peter Brask).

John E. Andersen havde i alt 21 rejsedage for KU i 1998:

1) Nordliks netværksmøde på Universitetet i Bergen.

2) Universitetet i Santiago de Compostella (med prodekanen): Foredrag om IT-baseret sprogundervisning og demonstration af programmet "Danish for Ducklings" som er udviklet på instituttet. 3) Universitetet i Bergen: Testkonference i ALTE (Association of language Testers in Europe).

4) NAFSA konference Washington D.C. (Forlængelse af samarbejdskontrakt med Univ. of California og etablering af nye kontrakter i USA).

5) Stockholms Universitet EAIE konference (European Association of International Education).

John E. Andersen holdt foredrag ved forskellige efteruddannelseskurser: Om diskursanalyse for dansklærere i gymnasiet (Dansklærerforeningen), og "Argumentation og legitimering i organisationer" på fakultetets efteruddannelseskurser for informationsmedarbejdere - under Åben Uddannelse.

Fire gange holdt John E. Andersen oplæg - sammen med Klaus Kjøller - om samarbejde og ledelse for Fakultetets TAP´er ved efteruddannelseskurser.

Nina Møller Andersen holdt foredragene: "Det fremmede ord i billedet. En semantisk billedanalyse" på seminaret "I billedet er alt muligt", Københavns Universitet; "Vær så venlig at rette min opgave. Høflighed på dansk og udenlandsk. En kontrastiv sproghandlingsanalyse" på konferencen "7. møde om udforskningen af dansk sprog", Århus Universitet; "Bachtin og sproget. Sprogteoretikeren Bachtin, det fremmede ord og dets anvendelighed" i Selskab for Nordisk Filologi, Københavns Universitet. Hun deltog endvidere i en Bachtinkonference ved Institut for Litteraturvidenskab, Københavns Universitet og i konferencen "Modernisme" under forskningsprojektet "Modernismens retorik", Aalborg Universitet. Endelig var hun på forskningsrejse til The Bachtin Centre, University of Sheffield, England.

Sune Auken har deltaget som oplægsholder på "The Thirteenth International Medievalism Conference" i Rochester, New York.

Tine Bach holdt festforelæsningen "Jødisk historie, erindring og identitet" på Schæffergården i forbindelse med det nordiske sommerkursus, der omhandlede "det fremmede i dansk litteratur".

Henrik Blicher holdt foredrag om moderne dansk editionsfilologi på ph.d.-kurset "Nordiske forskningstraditioner, historie og aktuelle perspektiver", og i Selskab for Nordisk Filologi: "Staffeldt på ny. Om arbejdet med en ny udgave af Schack Staffeldts forfatterskab" (under udgivelse).

Thomas Bredsdorff forelæste om salmeretorik på en international kongres om naturdigtning i 1700-tallet, universitetet i Göttingen; om kønsopfattelser i 1700-tallet på årskongressen for Canadas skandinavister i Ottawa; om Holberg, om Nordbrandt og om litteraturteori på Universitetet i Tartu, Estland; om talehandling og saga på sagakongres på Aarhus Universitet; desuden gæsteforelæsninger forskellige steder på Københavns Universitet: Om sproghandling, om metaforteori, om humanistisk videnskabsteori, om sagaformidling, om æstetisk vurdering af folkeviser.

Pil Dahlerup holdt forelæsningerne "Litterære fiktionaliseringsprocesser", oplæg ved litteraturkongres, Umeå Universitet; "En ny dansk litteraturhistorie", Danmarks Biblioteksskole; "Litteraturhistorieskrivning" på kursus for udenlandske lektorer, Hindsgavl, arrangeret af Undervisningsministeriet; "Litterær kvalitet", Dansklærerforeningens efteruddannelseskursus; "Historisk læsning", Amtscentret for undervisning, Frederiksborg Amt; "Historisk læsning", Efteruddannelseskursus, Espergærde gymnasium; "En ny dansk litteraturhistorie", Institut for Nordisk Filologi ("Blå Tirsdag").

Dorthe Duncker har deltaget i "Ninth International Symposium on Lexicography at Copenhagen University" med foredraget (sammen med Hanne Ruus): "Multi Level Text Representation in an LCB", om flerniveaurepræsentation af tekster til leksikografisk brug.Ved "7. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog", Aarhus Universitet bidrog hun med et foredrag om genrebestemmelse i den ældste danske viseoverlevering.

Bent Fausing holdt foredragene "Om mit forskningsprojekt", Medielærerseminar, Gilleleje; "Synet som sans", Danmarks Designskole, Kbh.; "Affekt-billeder", KUA, seminaret 'I billedet er alt muligt"; "Synet som sans", Dansk Magisterforening, Kbh.; "Det nationale, det internationale, det globale", KUA, Videnskabsteoriseminar; "The Essential Image", University of Turku, seminar om "Visuel Culture"; "Syn og synæstesi", Danmarks Designskole, Kbh.; "Sore-Society: The Dissolution of the Image and the Assimilation of the Trauma", Stockholms Universitet, konference om 'Technologies of Moving Images'.

Frans Gregersen holdt foredraget "Fra feltarbejde til rapport. Om sociolingvistikkens metodologi" ved det første kursus for ph.d.-studerende inden for sprogvidenskab på den internationale forskerskole i Odense; foredrag i Kristiansand om humanioras videnskabsteori og videnskabshistorie, og om sprognormer; om teori i humaniora på seminar på Danmarks Lærerhøjskole og i Ålborg - foredraget publiceres i revideret form af DLH; om strukturalisme på efteruddannelseskursus for gymnasiernes filosofilærere. Gregersen deltog sammen med Inge Lise Pedersen i det store norske tværuniversitære samarbejde "Talemålsprojektets" første konference med et foredrag om 'Hvad er en sociolingvistisk teori?'. Foredraget publiceres af Talemålsprojektet.

Frans Gregersen ledede et kursus i danskfagets/svenskämnets didaktik, finansieret af EU-midler og midler fra de deltagende institutioner, nemlig Københavns Universitet, Danmarks Lærerhøjskole, Lunds Universitet og Malmö Lärarhögskola, og bevilget af Øresundskomiteen. Fra Danmark deltog en ph.d.-studerende og 11 gymnasielærere, fra Sverige deltog 12 doktorandstuderende. I løbet af fem kursusgange bevægede deltagerne sig fra faghistorie via sprogpædagogik og nabosprogsdidaktik til svensk og dansk litteraturpædagogik for at slutte med en fælles skriftlig gruppeopgave, som evalueres i begyndelsen af 1999.

Carsten Hansen foredrog "Metaforer i leksikografien" på temadag om metaforer på Institut for Nordisk Filologi arrangeret af Selskab for Nordisk Filologi; "Den danske vrede - en sprog-billedlig brugervejledning for udlændinge" på seminar med titlen "I billedet er alt muligt" på Institut for Nordisk Filologi (bidragene fra seminaret publiceres i 1999 på forlaget Tiderne Skifter); "Humoralpatologiens betydning for metaforiske vredekoncepter - eksemplificeret med Ludvig Holberg" på "7. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog" (MUDS) i Århus.

Erik Hansen deltog i en konference i Mannheim om sproglig rådgivning, arrangeret af Institut für deutsche Sprache, i de nordiske sprognævns årsmøde i Trondheim og i Statens Humanistiske Forskningsråds årlige grammatikseminar. Desuden forelæsninger ved Folkeuniversitetet, ph.d.-kursus o.a.

Jørgen Haugan holdt foredragene "Levnedsskildringens færdselsregler" på Den Litterære Institution uss, Hald Hovedgaard ved Viborg; "Martin Andersen Nexø som klassiker" på Bogmessen i Forum.

Annemette Hejlsted foredrog "Amalie Skram og kønsdebatten omkring det moderne gennembrud" og "Væmmelsens mønstre - en læsning af Amalie Skrams roman Constance Ring" ved Senioruniversitet i Slagelse; "Moderkærlighed og melodrama i Kerstin Ekmans roman Händelser vid vatten"; holdt gruppeforedrag ved IASS XXII Study Conference; "Kønnet og litteraturen på tærsklen til det 20. århundrede" ved Nordjyllands Kunstmuseum.

Anne Holmen holdt foredragene: På Undervisningsministeriets årsmøde for folkeskolens konsulenter for tosprogede elever: "En kritisk læsning af faghæfte 19 om dansk som andetsprog"; på den 4. nordiske konference om Nordens sprog som målsprog på Københavns Universitet: "Tosprogede elevers skriftlige dansk"; på årsmøde for de udenlandske lektorer, Hindsgavl: "Moderne sprogundervisning i dansk"; sammen med Jens Normann Jørgensen på den 8. EUROSLA konference i Paris: "Bilingual development of school-age children"; på MUDS i Århus: "Dansk som andetsprog og tosproget udvikling"; i seminarrække på Oslos Universitet, Institut for Lingvistiske Fag: "Køge-projektet". Desuden har Holmen holdt et oplæg til seminar på Københavns Universitet: "Politisk brug og misbrug af sprogforskning".

Eva Skafte Jensen foredrog "Mr. Bean i tale og skrift" ved 7. MUDS i Århus, og deltog i SHF-seminar om grammatisk beskrivelse.

Charlotte Jørgensen holdt foredraget "Munchs og Ibsens kvinder" på Kunstforeningen i København, og et foredrag om Karen Blixens forfatterskab på Skovlunde Seminarium.

Jens Normann Jørgensen foredrog (sammen med Anne Holmen) "The Interdependence of Second Language and Bilingual Development in Successively Bilingual School Children" på EUROSLA 8, den ottende konference om andetsprogsforskning i Den europæiske andetsprogsassociation, i Paris; sammen med Tore Kristiansen "Dialect Convergence in Denmark and Evaluation Among Adolescents" på European Science Foundations konference om The Convergence and Divergence of Dialects in a Changing Europe ved University of Reading. Rikke Byrjalsen, Janus Møller, Marie Maegaard, Anne Holmen og Normann bidrog til det 7. møde om udforskningen af dansk sprog ved Aarhus Universitet med en foredragsrække om Tosprogethed hos tyrkisk-danske skoleelever. Anne Holmen og Normann organiserede, sammen med Anne Hvenekilde og Lise Iversen Bjørkavåg fra Oslo, et nordisk seminar om politisk brug og misbrug af sprogforskning på Københavns Universitet. Endvidere organiserede Janus Møller, Pia Quist, Anne Holmen og Normann den fjerde konference om de nordiske sprog som andetsprog på Københavns Universitet.

John Chr. Jørgensen forelæste over kritikhistoriske og litteratursociologiske emner på Testrup Højskole og Odense Universitet og deltog i en paneldiskussion om litteraturkritik arrangeret af Litteraturrådet samt i en debat om Bourdieu og tv i rækken af instituttets blå tirsdage. John Chr. Jørgensen har endvidere undervist ved Danmarks Journalisthøjskoles efteruddannelseskursus i "Portrætskrivning" og er i fem halvtimesudsendelser på Danmarks Radios P1 blevet interviewet om kritikhistoriske og kulturjournalistiske emner. På universitetet har John Chr. Jørgensen medvirket i et kursus om empirisk forskning, ligesom han indgår i den lærergruppe, der forestår instituttets løbende ph.d.-kursus i ny litteraturvidenskab på nordisk.

Klaus Kjøller forelæste om sproglig rådgivning på ph.d.-kursus om Nordisk Filologi, og var gennemgående figur på ph.d.-kursus om empirisk forskning, arrangeret af 3 ph.d.-studerende. Han var i panelet i Blå Tirsdags-debat om eksperters brug og misbrug i medierne. Sammen med John E. Andersen forestod han 4 kursusdage om ledelse og samarbejde på fakultetets TAP-kursus med oplæg, gruppearbejde og diskussion. Han forelæste om institutlederrollen på introduktionskursus for nyansatte VIP og TAP ved KU, og om fremtidens institutleder på konference arrangeret af samarbejdsudvalget ved KU.

Johnny Kondrup har opponeret ex auditorio ved forsvaret af Thomas Söderqvists disputats "Hvilken kamp for at undslippe" (om immunologen Niels Kaj Jerne) på RUC. Han har holdt foredrag om Henrich Steffens og Adam Oehlenschläger ved et symposium, afholdt af Fondet for Dansk-Norsk samarbejde på Schæffergården; om valget af grundtekst ved kritiske udgivelser på en konference, arrangeret af Nordisk Netværk for Editionsfilologer i Stockholm; om hermeneutik (Wilhelm Dilthey og H.-G. Gadamer) på Grundtvigs Højskole, Frederiksborg.

Sigurd Kværndrup har holdt to gæsteforelæsninger ved universiteterne i Firenze og Rom om Islændingesagaen og om Komposition og verdensbillede i Saxos Gesta Danorum; har introduceret forfatteren Svend Åge Madsen ved et Blå Tirsdags-arrangement, og præsenteret Pil Dahlerup: "Dansk litteratur. Middelalder 2" ved et Blå Tirsdags-arrangement, samt holdt foredrag om NFS Grundtvigs "Den danske statskirke upartisk betragtet" ved Vartov-akademiet.

Birger Langkjær deltog i efterårfet i SMIDs (Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark) årsmøde på Sandbjerg Gods omkring radioæstetik. Har desuden holdt et par foredrag (om filmmusik) på henholdsvis Danmarks Biblioteksskole samt Film-daghøjskolen, Brøndby.

Palle Schantz Lauridsen holdt foredragene "Omkring filmens billeder" på seminaret "I billedet er alt muligt", KU; "Filmen i 19. århundredes visuelle kultur" på seminaret "Nye medier og nye æstetiske former", RUC. Lauridsen deltog sm. m. Ib Poulsen i opgaveseminar på Kultur & Medier, Lunds Universitet, og var arrangør af undervisningsseminar om TV-nyheder for studerende på studiemønstret Medier og kultur og for svenske studerende fra Kultur & Medier, Lunds Universitet.

Flemming Lundgreen-Nielsen holdt foredragene "Dreimal Werther in der dänischen Romantik", ved kollokviet Goethezeit und Nordische Länder ved Goethe-Museum, Düsseldorf; "Løven i buret - Grundtvig i 1848" som led i rækken "1848. Otte offentlige forelæsninger om året, der satte skel i dansk og europæisk historie", arrangeret af Institut for Historie, Københavns Universitet (trykt i Claus Bjørn (red.): 1848 - Det mærkelige år, november 1998); "Præsentation af Leonora Christinas Jammers Minde" på Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg, ved lanceringen af tekstbindet til den videnskabelige DSL-udgave ved Poul Lindegård Hjorth og Marita Akhøj Nielsen, på Leonoras 300-års dødsdag (delvis udsendt i DR 1 den 24. april 1998); "N.F.S. Grundtvig, modersmålet og dansk identitet" ved Danske Sprogdage i Moskva; "Henrich Steffens und N.F.S. Grundtvig - Eine lebenslange Wechselwirkung" ved symposiet Henrich Steffens - "Norwegens fortgewehtes Lorbeerblatt", Die Universalität der Wissenschaften, Humboldt-Universität, Berlin; om dansk litteraturs historie ved Scandinavian Seminar, Krogerup Højskole; "Romantikkens galskaber" som led i Det humanistiske Fakultets bidrag til Golden Days in Copenhagen; "Det skjulte universitet?" ved Folkeuniversitetets 100-års jubilæum den 10. september 1998 i Festsalen, Københavns Universitet; "Fænomenet Steffens - en meteor i dansk åndsliv" ved seminaret Henrik Steffens - "Norges bortblæste laurblad", Danmarks "lynildsmand" på Schæffergården.

Vibeke Pedersen holdt foredragene "Invasion of the Body Stocking. Forestillingen om TV som kvindeligt og det gamle public service på tv" på seminaret "Ungdom, kjønn og medier", Oslo Universitet (publiceret i Arbeidsnotat 4/98 Senter for kvinneforskning, Universitetet i Oslo); "Studieværtens melodramatiske krop" på seminaret "I billedet er alt muligt", KUA. Hun deltog i den 21. IAMCR konference (International Association of Media and Communication Researchers) i Glasgow og præsenterede paperet "Invasion of the Body Stockings" (publiceres i Nordicom Reviews i 1999). Vibeke Pedersen arrangerede et to-dages seminar om "Visuality and Gender" (sammen med Bent Fausing og Anne Jerslev) med deltagelse af en række engelske og amerikanske forskere, og et besøg af professor Lynn Spigel fra University of Southern California, Los Angeles, som gæsteprofessor i 2 uger i december.

Vibeke A. Pedersen deltog i den møderække, som "Dansk Sprog- og Stilhistorisk Tekstbase" (se dette projekts rapport) afholder 4-5 gange om året, arrangerede (sammen med Birgitte Hesselaa) og holdt oplæg på "Litteratur og Tid II, arbejdssymposium, Institut for Nordisk Filologi, med titlen "Når tid er mere end tid. Tidsbegreber og balladeformler i et udvalgt adelsvisehåndskrift", deltog i 22. IASS- ráðstevnan med et indlæg med titlen: "Kongerøgelse, død og pønitense. Et mentalitetsskred i 1600-tallets danske digtning fra de åndelige viser i 1640'ernes skillingstryk til 1680'ernes salmebøger, og holdt oplæg på afslutningssymposium afholdt af projektet Dansk Folkevisekultur 1550-1700.

Bettina Perregaard deltog i konferencen Fourth Congress of the International Society for Cultural Research and Activity Theory: Activity Theory and Cultural Historical Approaches to Social Practice ved Aarhus Universitet. Hun skal udnytte materiale herfra til et kommende projekt om narrativers struktur og betydning.

Ib Poulsen var arrangør (sammen med Bent Fausing) af Medieseminar for medielærere og ph.d.- studerende ved INF, Gilleleje, og inviteret som foredragsholder til Broadcast Talk Seminar, Stirling, Skotland. Desuden var han medarrangør af og foredragsholder ved SMID's årsmøde, Sandbjerg Gods.

Jan Rosiek foredrog "Paul de Man - romantik og allegori", på seminaret Allegori arrangeret af NSU & Forum for Patristik.

Hanne Ruus har deltaget i Ninth International Symposium on Lexicography med foredrag (sammen med Dorthe Duncker) med titlen "Multi Level Text Representation in an LCB" om flerniveaurepræsentation af tekster til leksikografisk brug og i 7. møde om udforskningen af dansk sprog med foredraget "Folkevisedansk, Den ældste viseoverlevering på cd-rom". Hun har endvidere holdt foredrag i Dansk Selskab for Oldtids- og Middelalderforskning om "Elektronisk udforskning af ældre tekster".

Marianne Stidsen har holdt flere foredrag i forbindelse med Dansklærerforeningens efteruddannelseskurser; desuden "Modernismens to ansigter", om den danske litterære avantgarde i det 20. årh., Forfatterforeningen, Hald Hovedgård; "Den nye helhedsforståelse i 1990'ernes danske prosa", Center for Nordiske Studier, Odense Universitet.

Gunnar Syréhn forelæste om "Vilhelm Moberg - den evige emigranten" i Hillerød ved et arrangement i Foreningen Norden i anledning af Mobergs 100-årsjubilæum, og ved Stockholm ABF's årlige litteraturseminar om "Lars Forssells teater - Mellem Mumle Drumle och Svarte Måns". Endvidere forelæste han ved Foreningen Nordens "Kursus i Nordisk Samarbejde" i Den gamle Præstegård, Glostrup, om "Bellman og foråret", hvor han tillige optrådte som Bellman-fortolker. Som foredragsholder og sanger optrådte han endvidere med ett program om den svenske, burleske visetradition, også det i Foreningen Nordens regi.

Lotte Thrane deltog i Institut-symposiet "Litteratur og Tid" med oplægget "En diskussion af nogle af synspunkterne i Lessing's Laokoon"; i IASS'22. kongres, med "Billedets tid og skriftens rum"; på Bakkehuset under Golden Days-festival'en med "Kys mig til Døde" om Kamma Rahbeks og Christian Molbechs brevforhold.

Udvalgsarbejde og administrative hverv

Jens Kr. Andersen var næstformand for Selskabet Bellman i Danmark og for Det danske Guldalderselskab; medlem af (be)styrelsen for Bakkehuset - dansk litteraturforening og for Universitetsjubilæets danske Samfund (U.J.D.S.); prisopgavebedømmer for nordisk i Filologisk-historisk Samfund; medlem af Det danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL).

John E. Andersen var medlem af Rektors Internationale Udvalg. Medlem af Instituttets Forskningsudvalg. Næstformand i Instituttets Samarbejdsudvalg, næstformand i Fakultetets samarbejdsudvalg. Medlem af KU´s hovedsamarbejdsudvalg og af dets ligestillingsudvalg og udvalg om ny seniorpolitik. Udpeget af rektor som Universitetets repræsentant i bestyrelsen for DIS, udpeget af Rektorkollegiets formand som formand for Prøvekommissionen for Danskprøve 2 (Adgangsgivende prøve for udlændinge der søger optagelse med ikke-dansk optagelsesgrundlag, f.eks. studentereksamen). Medlem af rektorkollegiets følgegruppe for administrationen af kulturaftalestipendierne. Medlem af Undervisningsministeriets baggrundsgruppe for udformning af bekendtgørelse om danskprøver for flygtninge og indvandrere under lov 163 om sprogundervisning af udlændinge i Danmark fremsat d. 21. januar 1998 af Undervisningsministeren.

Formand for Fakultetets bedømmelsesudvalg for ansøgninger om stipendier til studerendes individuelle studierejser.

Kontaktperson til Det Internationalte Kontor, koordinator for sprogundervisning af udenlandske gæstestuderende ved KU ca. 280 studerende i 1998, leder af Sommersprogskolen med en omsætning på 1,2 millioner kr. International koordinator ved Instituttet (indrejsende ca. 50 studerende pr. semester, udrejsende ca. 10). Netværkskoordinator for vores netværk i henholdsvis Nordplus og Sokrates.

Medlem af ækvivaleringsudvalg under Studienævnet for Dansk. Udpeget af studielederen som kontaktperson til efteruddannelseskurser i information og sproglig formidling for ELU midler. Formand for to bedømmelsesudvalg til stillinger som henholdsvis amanuensis/lektorvikar ved instituttet.

Tillidsrepræsentant ved instituttet, anmeldt af Dansk Magisterforening, Fællestillidsrepræsentant for Det humanistiske Fakultet og Det teologiske Fakultet (for ca 600 fastansatte og 400 løstansatte). Fælles AC-tillidsrepræsentant for Københavns Universitet.

Nina Møller Andersen var med til at stifte 'Bachtinselskabet i Danmark' ved stiftende generalforsamling, og blev valgt til formand for selskabet.

Thomas Bredsdorff var instituttets repræsentant i Netværk for forskeruddannelse i litteraturforskning, næstformand i Dansk 1700- tals Selskab, medarrangør af ph.d.-kursus på Sandbjerg Slot.

Flemming Conrad havde tilsyn med udgave af Holger Drachmann: "Forskrevet" (DSL) og med udgave af Herman Bangs litterære journalistik (DSL). Desuden var han medlem af styrelsen for Universitets-Jubilæets Danske Samfund.

Dorthe Duncker var fortsat medlem af STANLEX- gruppen, en arbejdsgruppe under Dansk Standard med henblik på udarbejdelse af en dansk standard for struktur og oplysningstyper i leksikalske data. Første del af standarden (DS 2394-1) udkom i efteråret: "Leksikalske datasamlinger. Indholds- og strukturbeskrivelse. Del 1: Taksonomi til klassifikation af oplysningstyper".

Bent Fausing var medlem af Styringsgruppen for Fakultetets satsningsområde 'Den billedskabte Virkelighed', arrangør af medielærerseminar, Gilleleje, af seminaret 'I billedet er alt muligt', KUA, af seminaret 'Visuality and Gender' KUA. Endvidere redaktør af antologi vedrørende bidrag fra 'I billedet er alt muligt'-seminaret, med udgivelse ca. september 1999. Fausing sad i udvalget vedrørende planlægning af forskerseminar om 'Image, Body, Technology', KUA, oktober 1999, i bestyrelsen for Center for VideoDokumentation (Louisiana, Statens Museum for Kunst, Nikolaj, m.v.) repræsenterende KUA, i bestyrelsen/planlægningsgruppen for oprettelsen af institut om 'Kultur analyse/Visuel kultur' ved Øresundsuniversitetet. Endelig var han censor ved Ålborg, Århus, Odense, Roskilde og Københavns Universitet inden for fagområderne Medier, Kommunikation, Kulturformidling og kulturanalyse, Litteratur og semiologi, Sprog og kultur, Visuel kultur, medlem af ph.d.-udvalget, Nordisk, medlem af Forskningsudvalget (indtil 1.8.98), Nordisk, ph.d.-koordinator for Massekommunikationsområdet for ph.d.-studienævnet, Fakultetet, og konsulent for Statens Humanistiske Forskningsråd.

Frans Gregersen var medlem af SHF, af dettes Publikations- og Oversættelsesudvalg og dets Forskningspolitiske Udvalg, fra september 1998 tillige af Forretningsudvalget. Udpeget af SHF var han medlem af Dansk Sprognævns Forskningsudvalg, af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser på Grønland, af det tværrådslige Centerkontraktudvalg og af den tværrådslige komité for multimediecentret. Frans Gregersen har endvidere på danskfaget været medlem af udvalget til behandling af studieordningerne for magisterkonferensen i nordisk, ph.d.-koordinator (for sprog) og formand for ph.d.-udvalget. Han var medlem af Undervisningsministeriets styregruppe for forsøg med skriftlig studentereksamen i dansk. Han var endvidere medlem af tre bedømmelsesudvalg og medlem af bestyrelsen for Karen Iversens og Marcus Lorentzens legater og var medlem af Lingvistkredsens komité.

Erik Hansen blev medlem af Det norske Videnskaps-Akademi. Endvidere var han ekstern sprogkonsulent ved dagbladet Politiken.

Jørgen Haugan var arrangør og rejseleder for uge-seminar for danske studenter i emnet "Norsk litteratur og kultur" på Lysebu ved Oslo; medlem af udvalg til bedømmelse af 19 ansøgere til 3 lektorvikarstillinger i dansk litteratur; formand for udvalg ved Københavns Universitet til bedømmelse af indleveret arbejde om Aksel Sandemose med henblik på graden dr. phil. Endelig har han vurderet ansøgere til Ellen Hartmanns rejselegat.

Hans Hertel har siden 1. august 1996 været studieleder for dansk og i 1998 afsluttet den faglige efterbehandling af evalueringen af dansk-nordisk-fagene. Han har været formand for bedømmelsesudvalget vedrørende Bo Elbrønd-Beks ph.d.-afhandling "Traume og skæbne. Om Thorkild Hansens og Soyas skæbneforløb". Han deltog i universitet ph.d.-kursus "Litteratur-historie: Tekst og kontekst" på Sandbjerg gods med forelæsningen "Litterært demokrati og multikulturel litteratur-historie", publiceret i Litteraturens vaneforbrydere 2. udg. 1999.

Anne Holmen var sprogvidenskabelig repræsentant i Fakultetets ForskningsFredage-udvalget; censor ved Danskprøve 2; ekstern vejleder ved Jann Scheuers adjunktpædagogikum; arrangør af den 4. nordiske konference i Nordens sprog som målsprog samt af tilknyttet seminar. Endvidere udførte hun læseplansarbejde og lærebogsarbejde for Undervisningsministeriets Uddannelsesstyrelse.

Marianne Johansen sad i ph.d.-udvalget som repræsentant for de sproglige ph.d.-studerende ved instituttet.

John Chr. Jørgensen har siddet i bedømmelsesudvalg vedrørende en amanuensisstilling i kulturformidling. Han var formand for instituttets Forskningsudvalg for Dansk og kontaktperson til Dansklærerforeningens Efteruddannelse. For studienævnet har han siddet med i et udvalg, der er kommet med forslag til en ny OB-studieordning.

Klaus Kjøller ledede instituttet og var koordinator for studiemønstret Sproglig rådgivning. Han var formand for det udvalg som bedømte Mie Femø Nielsens ph.d.-afhandling "Afdelingsmøder som middel til organisationskulturel socialisering". Desuden var han studieleder ved linjestudiet i Dansk sprog på Folkeuniversitetet i København.

Johnny Kondrup var medlem af styringsgruppen for "Prosjekt Henrik Ibsens Skrifter" under Norges Forskningsråd, medlem af initiativgruppen for Nordisk Netværk for Editionsfilologer, medlem af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Kondrup var i efteråret 1998 medlem af et bedømmelsesudvalg vedrørende ansættelse af en ledende editionsfilolog ved "Prosjekt Henrik Ibsens Skrifter", og desuden medlem af et bedømmelsesudvalg vedrørende ansættelse af tre editionsfilologer ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret.

Sigurd Kværndrup var medlem af bestyrelsen for Den europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og af Undervisningsministeriets arbejdsgruppe for Almen pædagogik.

Palle Schantz Lauridsen var medlem af forskningsudvalget (fra 1.8.1998), formand for bedømmelsesudvalg til adjunktur i trykte og/eller audiovisuelle medier i Danmark, medlem af bedømmelsesudvalg for eksterne lektorer i mediefag, af ph.d.-bedømmelsesudvalg og af koordinationsgruppen for forsøgsordning i disciplinen medieanalyse på grunduddannelsen.

Flemming Lundgreen-Nielsen var medlem af bedømmelsesudvalg under faget Historie på disputats om den modne Grundtvigs historiesyn (forsvares ca. maj 1999), formand for Programrådet for Folkeuniversitetet i København, medlem af Styrelsen for Folkeuniversitet i København, næstformand for Grundtvig-Selskabet, formand for og medlem af Styrelsen for Universitets-Jubilæets danske Samfund, medlem af bestyrelsen i Det danske Sprog- og Litteraturselskab, medlem af præsidiet i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, medlem af Udvalget for udadrettet virksomhed i Danmark under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, medlem af bestyrelsen for Aksel Tovborg Jensens Legat og sekretær for Lillian og Dan Finks Fond.

Vibeke Pedersen var formand for instituttets bogudvalg og koordinator for det tværhumanistiske tilvalg Medier og kultur. Ved de Nordiske Konferencer for Massekommunikation er hun gruppeleder.

Bettina Perregaard var fra maj 98 instituttets sproglige repræsentant i Dansklærerforeningens efteruddannelsesudvalg.

Helle Petersen har deltaget i planlægningen og gennemførelsen af ph.d.-kurset "Empirisk Forskning" under Fakultetet.

Ib Poulsen var medlem af Styregruppen for adjunktpædagogikum, Det humanistiske Fakultet/KU, medlem af bestyrelsen for INF, formand for Arbejdsplanudvalget/INF, medlem af Byggeudvalget/INF, studievejleder for faget Dansk, koordinator for medielærergruppen/INF, bedømmer af og 1. opponent ved doktordisputats om radio ved Universitetet i Tammerfors, Finland.

Jan Rosiek var formand for et ph.d.-bedømmelsesudvalg ved instituttet og medlem af et bedømmelsesudvalg vedrørende adjunktstillinger, Nordisk, Aarhus Universitet.

Hanne Ruus var fortsat medlem af STANLEX- gruppen under Dansk Standard som arbejder på en dansk standard for leksikografiske oplysninger. Del 1 af standarden (DS2394-1) udkom i november 1997. Hun var medlem af bedømmelsesudvalget til professorat i dansk sprog på Danmarks Lærerhøjskole og af bedømmelsesudvalget til professorat i nordiske sprog ved Odense Universitet. Hanne Ruus er medlem af Det humanistiske Fakultetsråd, af dettes planlægningsudvalg og har været formand for flere udvalg der arbejder med Fakultetets IT-udvikling.

Lotte Thrane var board member at Nominations and Elections Commitee of The American Conference of Romanticism og medlem af Dansk Selskab for Romantikstudier.

Dansk Folkevisekultur 1550-1700

Projektet "Dansk Folkevisekultur 1550-1700" startede i 1993 og sluttede i august 1998. Projektet har været støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd og Københavns Universitet. Projektets medarbejdere har fortsat deres arbejde i delprojekterne med henblik på at færdiggøre bidrag til det planlagte firbindsværk "Svøbt i mår", hvor forskningsresultaterne publiceres. Værket redigeres af Flemming Lundgreen-Nielsen og Hanne Ruus.

Opbygning af tekstbase med komplette visebøger og andre kilder

Alle viser fra adelshåndskrifter før 1600 er gjort tilgængelige på edb. Omkring 550 af de registrerede viser er derudover blevet forsynet med neutral sprogform til brug for søgning af ord og udtryk. På baggrund af de neutraliserede viser er der genereret en udtømmende elektronisk ordbog over visestoffet. Både viser og ordbog vil udkomme på en cd-rom, der følger med "Svøbt i mår".

Dorthe Duncker har tilrettelagt klargørelsen af data til cd-rommen og Birgitte B. Thomasen har udført den omfattende kontrol af de elektroniske viser.

Forskning

Adelshåndskrifter 1550-1700

Vibeke A. Pedersen har færdiggjort fem artikler til bogværket med udgangspunkt i sin ph.d-afhandling om Dronning Sophias visebog og i sine undersøgelser af Vibeke Bilds visebøger, især hendes kvart.

Elisabet Holst har færdiggjort biografien over Karen Gyldenstierne som desuden rummer en række generelle aspekter af adelskvindens liv og selvforståelse i perioden. EH bidrager med tre artikler til bogværket.

Projektet har samarbejdet med prof. dr. Otto Holzapfel der leder Deutsches Volksliedarchiv. OH bidrager med et indlæg om de tyske viser i Langebeks kvart til bogværket.

Den danske adel i social- og kulturhistorisk perspektiv

Anemette S. Christensen har færdiggjort bogen "Herremandsliv i Danmark 1500-1600" som leverer tre bidrag til "Svøbt i mår" om periodens adelskultur.

Stud.mag. Pernille Arenfeldt bidrager med en artikel om Frederik II's hof.

Stud.mag. Pernille F. Hasselsteen er ved at færdiggøre sit speciale om den adelige uddannelsespolitik i Danmark 1603-1643 med udgangspunkt i de adelige dannelsesrejser og har på baggrund heraf skrevet en artikel til projektets bogværk.

Anders Sørensen Vedel, en renæssancehumanist ml. folkeviser og adel.

Flemming Lundgreen-Nielsen har fortsat arbejdet med Anders Sørensen Vedels folkeviseredaktion og udgivelse af Hundredevisebogen og med Peder Syvs Tohundredevisebog. Resultaterne vil blive trykt i Svøbt i mår. Adelens kultur i forhold til visernes belyst ved kognitivt semantiske undersøgelser.

Hanne Ruus har arbejdet med kategoribeskrivelser og med kortlæggelse af semantiske sammenhænge i udvalgte semantiske felter. HR bidrager med tre artikler til "Svøbt i mår".

Formidling

Dorthe Duncker og Hanne Ruus deltog i "Ninth International Symposium on Lexicography" hvor de fremlagde deres arbejde med den elektroniske flerniveaurepræsentation af viserne og den ordbog, der kan opbygges på basis af disse. Projektet havde i den forbindelse besøg af flere interesserede konferencedeltagere, heriblandt lederen af Oxford English Dictionary.

Derudover har DD og HR demonstreret den elektroniske visebase for direktør Ove Poulsen fra Forskningsministeriet.

Hanne Ruus har holdt foredrag i "Dansk Selskab for Oldtids- og Middelalderforskning" om "Elektronisk udforskning af ældre tekster".

Projektet afsluttedes officielt med et internationalt visesymposium "Adel, viser og kultur i 1550-1700" fra d. 17-21. august, hvor alle projektets medarbejdere, netværkets ind- og udenlandske medlemmer og andre interesserede deltog. Der var oplæg af historisk, folkloristisk, sproglig og litterær karakter og den kommende cd-rom blev præsenteret i en præ-betaversion. Symposiet bød på en ekskursion til adelskulturelle seværdigheder i Skåne og hele arrangementet blev afsluttet med en festmiddag i universitetets Gobelin-sal.

Projektet har fået en aftale i stand med C.A. Reitzels Forlag om publicering af værket "Svøbt i mår". Første bind forventes at udkomme i foråret 1999 og de næste tre bind vil derefter følge med korte mellemrum. Cd-rommen udkommer med bind 3.

Dansk Sprog- og Stilhistorisk Tekstbase

Projektet påbegyndtes 1. februar 1997 og forløber over tre år med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd. Formålet er at opbygge en elektronisk tekstbase af ældre danske tekster og gøre dem tilgængelige for sprog- og stilhistoriske undersøgelser. Teksterne opmærkes med oplysningstyper på grundlag af en fælles standard, således at samlingen bliver uafhængig af konkrete databærere og også kan appliceres på fremtidige pc'ere.

Projektets forskningsdeltagere er lektor, dr.phil. Hanne Ruus (projektleder), der arbejder på delprojektet: "Udviklingslinjer i det centrale danske ordforråd ca. 1500 til nutiden"; professor Lars Heltoft: "Subjektets grammatikaliseringshistorie i dansk"; professor, dr. phil. Niels Haastrup: "Sproglige hverdagsrutiner i dels modeltekster og instrukser, dels citater, referater og beretninger"; lektor Bente Liebst: "Grammatikalisering af indholdskategorien +/-bekendthed i dansk"; lektor Inge Lise Pedersen: "Bisætningsindledere fra 1500 til 1800-tallet. En dannelseshistorie"; forskningsadjunkt Vibeke A. Pedersen: "Stilistik i teori og praksis i 1600-tallets danske litteratur".

I løbet af det første år indsamledes en mængde tekster, som blev registreret dels manuelt og dels via skanning (rapport om skanningsforsøgene kan rekvireres ved henvendelse til projektsekretær Anne J. Fogt i lok. 17.3.10). Det blev i samråd med forskerne drøftet hvilke krav, der skulle stilles til søgefaciliteterne. Ud fra disse udarbejdedes konventionerne for opmærkning af tekster til basen.

Basen består af tekster, der genremæssigt spænder fra lovtekster til ligprædikener og fra kogebøger til salmebøger. Samlingen indeholder væsentligst prosaskrifter affattet i perioden ca. 1500 til 1700 såsom "Prædiken over Kansler Friis, Livsens Vej, Hans Tausens Postil" og "Den danske Kirkeordinans" samt udvalgte dele af bl.a. "Sokkelund Herreds Tingbøger, Karl Magnus' Krønike" og "Aandelig Siunge-Lyst".

Projektet samarbejder bl.a. med historikere, som også er interesserede i at få registreret en række ældre tekster. Ph.d.-studerende Dorthe Duncker har deltaget i drøftelser og forsøg som datalingvistisk konsulent. Desuden er relevant programmel udarbejdet af projektet "Dansk Folkevisekultur 1550-1700" tilgængeligt for tekstbasen.

Ved projektmøderne deltager også følgende forskere: Ph.d.-stud. Johan Møhlenfeldt Jensen (Institut for Historie, KU), ph.d.-stud. Inger Schoonderbeek (Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning, AU), forskningslektor Karen Thuesen (Institut for Nordisk Filologi, KU), forskningsassistent Birgitte B. Thomasen (Dansk Folkevisekultur 1550-1700, Institut for Nordisk Filologi, KU). I 1998 er gruppen af samarbejdspartnere udvidet med to personer: Ph.d.-stud. Jakob Povl Holck (Institut for Nordisk Filologi) og lektor Mette Nordentoft.

Finsk Afdeling

Generelt

Til Finsk afdeling var der tilknyttet én videnskabelig medarbejder (lektor og studieleder Arja Koskinen), én ekstern lektor (John Lind) og én undervisningsassistent (Gitte Svanov). Arja Koskinen havde orlov uden løn 1.8.98 til 31.12.98. I denne periode blev Paula Andersson fra Göteborgs Universitet ansat som amanuensis på afdelingen. Faget har sit eget studienævn med følgende medlemmer i 1998: Studieleder Arja Koskinen og studenterrepræsentant Ole Roslev. På efterårssemestret fungerede studieleder i dansk Hans Hertel som studieleder for Finsk.

Afdelingen er med i et netværk, Finnlink, som samler alle finsksektioner og -afdelinger på nordiske universiteter. Desuden opretholder afdelingen specielt nære kontakter i form af fællesseminarer, studieture osv. med Finsk-ugriska institutionen ved Lunds Universitet.

Finsk afdeling har eget bibliotek med selvstændig boganskaffelsesbudget. Biblioteket varetages af Ilda Juhas Hallas-Møller. De ca. 13.000 bind dækker hele det finsk-ugriske område: Finsk, estisk, ungarsk samt de øvrige finsk-ugriske sprog og kulturer. Årlig tilvækst er ca. 500 titler.

Forskning

Arja Koskinen disputerede den 7. november på Åbo Universitet i Finland inden for faget finsk-ugrisk sprogforskning. Temaet for disputatsen var modale udtryk (modality of action) i nordsamisk. Hun har også fortsat sit andet forskningsprojekt om sprogforhold blandt etniske minoriteter i Norge og Nicaragua.

Paula Andersson har fortsat sit ph.d.-arbejde om sverigefinnernes sprog.

Anden videnskabelig/formidlende aktivitet

Arja Koskinen er fagkonsulent i Den Store Danske Encyklopædi for området finsk-ugriske sprog og skriver opslagsartikler til værket. Afdelingen har også ansvaret for Danmarks og Islands bidrag i det s.k. URBIS-projekt (Uralic Bibliographical Survey) som ledes af Forskningscentralen för de inhemska språken i Finland.

Der er også besvaret en række forespørgsler om Finlands samfund, kultur og litteratur fra enkeltpersoner og institutioner.

Rejser og foredrag

Arja Koskinen deltog i konference for udenlandslektorer i finsk, arrangeret af det finske Undervisningsministerium i Savonlinna, Finland (august).

Afdelingen besøgte Finsk-ugriska institutionen på Lunds Universitet i oktober: Rejsen blev finansieret af Stiftelsen Einar Hansens forskningsfond.

I december arrangerede afdelingen et besøg på Nordisk Ministerråd i København med en generel orientering om det nordiske samarbejde og tolke- og oversættelsesarbejdet som bliver udført i institutionens regi.

Gæsteforelæsere

Afdelingen har afholdt gæsteforelæsning med professor Ago Künnap fra Tartu Universitet, Estland. Tema: "Newest Theories in Uralistics" (maj). Afdelingen havde også to gæsteforelæsere som udvekslingslærere indenfor Finnplus-systemet (netværket for finskfaget under Nordplus): Professor Jyrki Kalliokoski i maj (1 uge) og førsteamanuensis Manja Lehto i september (2 uger).

Udvalgsarbejde og administrative hverv

Arja Koskinen var formand i bedømmelsesudvalget vedrørende 2 stillinger som ekstern lektor i minoriteter i Norden (historisk og aktuelt) på Center for Minoritetsstudier.

Arja Koskinen har repræsenteret finskfaget i Finnplus/Nordplusnetværket som koordinerer stipendieansøgninger i faget finsk i de nordiske lande.

Dansens Æstetik og Historie

Studiet har status som et halvandetårigt sidefag. Der udbydes fire kurser (ét årsværk) som tilvalg på BA og to kurser på overbygningsniveau. BA-kurserne er Scenedansens historie, Klassisk ballet og moderne danseteknik, Æstetik og analyse samt Kritik og formidling. På overbygningen udbydes Teknik 2 og et frit emne.

Erik Aschengreen fungerer endvidere som vejleder for speciale- og ph.d.-studerende.

Forskning

Erik Aschengreen har færdiggjort sin forskning omkring Den Kongelige Ballet i perioden 1948 - 1998. Værket - "Der Går Dans" blev publiceret i forbindelse med Det Kongelige Teaters 250-års jubilæum i efteråret 1998.

Erik Achengreen arbejder nu med en fremstilling af Den Kongelige Svenske Ballet i romantikkens periode.

Inger Damsholt har fortsat sit arbejde med ph.d.-projektet "Choreomusical Discourse". Hun har i hele 1998 opholdt sig på Center for Dance Research, Roehampton Institut London (University of Surrey), hvor hun sammen med professor Stephanie Jordan har været initiativtager til Choreomusical Research Group.

Anden videnskabelig/formidlende aktivitet

Erik Aschengreen er konsulent for området dans for Den Store Danske Encyclopædi. Han sidder i programudvalget for Folkeuniversitetet og tillige knyttet til the Advisory Board på de videnskabelige Tidsskrifter Dance Research (London) og Dance Chronicle (New York).

Gæsteforelæsninger, kongresser og studierejser

8.-12. Juni 1998 afholdt Kungliga Operan i Stockholm et symposium om Den Kongelige Svenske Ballets historie i anledning af ballettens 225 års jubilæum. Erik Aschengreen var indbudt til at tale om romantikken i svensk ballet.

8.-11. November var Erik Aschengreen og 18 studerende på studierejse til Stockholm for at besøge følgende institutioner: Den Kongelige Svenske Ballet, Dansmuseet, Danshögskolan, Dansens hus, Stockholms Universitet (afdelingen for film og teater) og Drottningsholms Slotsteater.

Inger Damsholt har i årets løb deltaget i følgende konferencer: "Dance in the City" (Institute of Contemporary Art London), "Music and Teatre" (New College, Oxford), "Society of Dance History Schloars-1998 konference" (University of Oregon, Eugene) og "Music and Dance in Unity" (International Guild of Musicians in Dance, Stockholm).

Andet

Studiet har foruden den faste undervisning ved Erik Aschengreen, eksterne lektorer og undervisningsassistenter haft en række gæsteforelæsninger og særarrangementer. Særligt kan fremhæves besøg af danseren og koreografen Nini Theilade, der fortalte om sit samarbejde med Léonide Massine og sin karriere ved Ballet Russe de Monte Carlo, og kritikeren Monna Dithmer, der har forelæst om dramaturgi. I forbindelse med undervisningen i latinamerikansk dans har der været besøg af en række dansespecialister inden for tango, samba, capoeira etc. Endvidere har de studerende overværet en række danseforestillinger samt Golden Days' lecture demonstration på Det Kongelige Teater om August Bournonville og hans balletter.

Center for Arbejderkulturstudier

Center for Arbejderkulturstudier er en tværfaglig forsknings- og formidlingsenhed, der beskæftiger sig med arbejderklassens og arbejderbevægelsens historie og vilkår i fortid og nutid.

Individuelle projekter

Karsten Biering har fortsat arbejdet med videodokumentation af Storebæltsoverfarten, mens den stadig eksisterede og produceret tre videoprogrammer. Projektet har modtaget støtte fra Velux Fonden af 1981, Scandlines A/S, Vognmandsruten og Peer Olav Thomassens Fond og udføres i samarbejde med Danmarks Færgemuseum i Nyborg og AV/ITV-afdelingen, Det humanistiske Fakultet.

Niels Finn Christiansen har fortsat studier og publikationer i den dansk-nordiske velfærdsstat og har i den forbindelse haft et forskningsophold ved Stockholms Universitet, Historiska Institutionen, og har i anledning af 150 året for 1848-revolutionerne og grundloven af 1849 arbejdet med venstrefløjen og det demokratiske gennembrud samt gennemført en undersøgelse af de danske historikeres syn på grundloven og dens betydning for det moderne Danmark.

Anden videnskabelig virksomhed, rejser og formidling

Karsten Biering er medlem af bestyrelsen for Foreningen Danmarks Folkeminder og lydudgivelsesselskabet Kragen, er medlem af bestyrelsen for kulturcentret Kiers Gaard i Højer og har været på et omfattende feltarbejde i forbindelse med videodokumentationen af Storebæltsoverfarten.

Niels Finn Christiansen er medlem af styringsgruppen for Netværk for nordisk velfærdsstatshistorie, er medlem af bestyrelsen for Historisk Samfund og har gæsteforelæst ved Stockholms Universitet.

Center for Kvinde- og Kønsforskning

Centret er en tværfaglig institution, hvis formål er at afdække kønnets betydning inden for det humanistiske forskningsfelt. Hovedvægten i Centrets aktiviteter ligger for øjeblikket på de historiske og litterære dimensioner samt på mere overordnede videnskabsteoretiske og videnskabshistoriske problemstillinger. Centrets forskningsaktiviteter siden 1987 er skildret i Centrets årbøger. Den seneste årbog: Center for Kvinde- og Kønsforskning V, Varia 1, 1997 dækker årene 1994-96. Centret er også beskrevet i "Køn gør en forskel. Kønsforskning på vej mod år 2000". Udgivet af koordinatoren for kvinde- og kønsforskning i 1998. Desuden har Centret oprettet en hjemmeside på adressen: http://www.nordisk.ku.dk/konsforskning.

Fællesprojekter

Kildesamlingen/undervisningsbogen "Indefra", som redigeres af Nanna Damsholt (N.D.) med Bente Rosenbeck (B.R.) som medforfatter udkommer i 1999.

Centret deltager i et Nord-Plus netværksprogram (samarbejde mellem Helsingfors, Stockholm, Oslo, København). B.R. var i maj på 2 ugers lærerudveksling ved Centrum for kvinnoforskning ved Stockholms Universitet. Derudover er Centret medlem af AOIFA, The Association of Institutions of Feminist Education and Research in Europe, som forsøger at etablere et tematisk netværk under Socrates.

Centret deltager i et ph.d.-netværkssamarbejde inden for kvinde- og kønsforskning: Betydninger af køn i tværvidenskabeligt perspektiv. I februar 1998 afholdte netværket et ph.d.-kursus: Køn, videnskabsteori og videnskabshistorie i Århus, hvor B.R. var lærer.

Desuden har Centret deltaget i planlægningsmøde for det 6. Nordiske kvindehistorikermøde, som skal afholdes i Danmark 1999.

Bente Gade har besvaret Centrets prisopgave og fået guld for afhandlingen "Pushing at Boundaries…" An Enquiry into Body, Gender and Identity.

Projekter

N.D. har i egenskab af chairperson haft hovedansvar for planlægning og ledelse af den tredje konference i serien "Women in the Christian Tradition. From Antiquity to the Age of Reform", finansieret af European Science Foundation og afholdt 23.-28. oktober i Seefeld, Østrig. Som dansk repræsentant i det nordiske samarbejde om tværfaglige møder om "Kvinder i middelalderen" har N.D. været ansvarlig for at organisere det danske bidrag (tre forelæsninger) til mødet i Skalholt, september 1998, hvor temaet var "Kvinder som kulturbærere". Forberedelse af biografiseminar til foråret 1999. Medlem af projektgruppen i det nordiske netværk "Family, marriage and principles of property devolution during the Middle Ages". Medlem af projektgruppen angående projektet: "Mening og repræsentation i kunstarterne: Forandringer i vestlige kristne traditioner 1000-2000". Tilknyttet Folkeviseprojektet, herunder deltagelse i seminar 17.-18. oktober.

B.R. har afsluttet deltagelsen i det nordiske projekt: "Kønnenes møde med det moderne", hvorfra der i 1999 udsendes en antologi. B.R. deltager endvidere i et nordisk projekt: "Ægteskab i Norden. Modernisering og kønskonstruktion", som har fået forprojektmidler fra NOS-H og støtte af Nordisk Ministerråds program "Norden och Europa" til at udbygge med et europæisk perspektiv. NOS-H har desuden bevilget projektmidler. Rapporten "Ægteskab i Norden fra Saxo til i dag" fra en konference afholdt i Oslo er under udgivelse. Der har desuden været afholdt arbejdsmøde i Danmark (Tisvildeleje) i august. "Is there a Nordic Feminism? Nordic feminist thought on culture and society" som B.R. har redigeret sammen med Drude von der Fehr og Anna Jonasdottir udkom i september 1998 på LCL Press i London.

Individuelle projekter

Nanna Damsholt har fortsat sit projekt om krop og køn i dansk højmiddelalder.

Annemette Hejlsted arbejder med et projekt om kønnets æstetik i 90'ernes danske roman.

Bente Rosenbeck har fortsat sit projekt om kærlighed og seksualitet i det moderne samfund. Hun arbejder med en analyse af ugifte mødre i det 20. århundrede og professionalisering af det sociale arbejde. I relation til det nordiske projekt om ægteskab i Norden arbejder hun med ægteskabslovgivning i Danmark samt samarbejdet mellem kvindebevægelserne i Norden i relation til modernisering af ægteskabet.

To gæsteforskere har været tilknyttet Centret indtil september 1998:

Den svenske forsker Elisabeth Elgán arbejder på et post-doc projekt: En sammenligning af ligestillingspolitikken i forskellige europæiske lande igennem de sidste 20 år.

Den tyske forskerstuderende Maren Wichmann-Siegfried arbejder med ægteskabslovgivning i Danmark og Tyskland.

To ph.d.-studerende er tilknyttet Centret: Lau Esbensen arbejder på et projekt om legale og illegale aborter. Brit Istoft arbejder på et projekt om kvindelige teologer i Middelalderen.

Redaktion m.v.

N.D. er konsulent/redaktør af de middelalderlige biografier i Dansk kvindebiografisk leksikon. Tilknyttet "Women's History Review" og L'Homme".

B.R. er tilknyttet redaktionen "Kvinde, køn og forskning, Gender and History" og sidder i redaktionen for Scandia. Derudover har hun haft konsulentarbejde for Museum Tusculanum og er konsulent på Danske kvinders Nationalråds jubilæumsskrift. Endvidere er B.R. bidragsyder til Den Danske Encyklopædi og til Kvindebiografisk Leksikon.

Rejser og foredrag

N.D. har holdt foredrag i Risbjerg Kirke, på efteruddannelsen for gymnasie- og HF-lærere og på Folkeuniversitetet i København. Hun har endvidere holdt oplæg om kvinder og literacy på Centrets forskningsmøde samt holdt oplæg på Seefeld konferencen.

B.R. har holdt foredrag på fælleselementet, på Folkeuniversitetet i København og på sommerskole for ph.d.-studerende på RUC. Hun har desuden holdt oplæg om den skæve kønsfordeling på Pædagogik. Hun har deltaget med paper på følgende konferencer: European Social Science History Conference i Amsterdam, 4. Nordiske konference om humanistisk sundhedsforskning, Køge, 4. Nordiske Symposium for kvinder i filosofi på RUC. Symposium for lærere i kvinne- og kjønsforskning i Norden i Stockholm, Sex, State and Society. Perspectives on the History of Sexuality i Umeå.

Bedømmelsesudvalg

N.D. sidder i disputatsbedømmelsesudvalg, der ikke har afsluttet sit arbejde.

B.R. har siddet i et bedømmelsesudvalg vedrørende et lektorat og er forkvinde for et ph.d.-bedømmelsesudvalg (Københavns Universitet).

Andet

N.D. er dansk repræsentant i The International Federation for Research in Women's History.

B.R. er suppleant i styrelsen for Nordisk Institut for Kvinde- og Kønsforskning. Hun er næstformand i det landsdækkende censorkorps for kvinde- og kønsstudier, censor på basisuddannelsen på Aalborg Universitet og Roskilde Universitet.

B.R. er medlem af tilgængelighedsudvalget (vurdering af tilgængelighedspraksis m.v. på arkivområdet). Fra august medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd. Sidder i styrelsen for Center for registerforskning og Center for freds- og konfliktforskning. Medlem af forskningsudvalgene for Statens arkiver og Tøjhusmuseet. B.R. var indtil december medlem af rektors ligestillingsudvalg.

Gæsteforelæsere og gæster

Centret afholder løbende forskningsmøder og har afholdt gæsteforelæsninger med den amerikanske professor og filosof Eva Kittay, adjunkt Yvonne Mørck og ligestillingskonsulent Vibeke Kold.

Center for Minoritetsstudier

Minoritetsforskning beskæftiger sig med ikke-dominerende grupper i samfundet, som kulturelt, sprogligt etc. adskiller sig fra hoveddelen af befolkningen i samfundet på en måde som har en social signifikans. Fokus er især rettet mod relationen mellem minoritet og majoritet og den måde denne relation og dermed mangfoldighed forvaltes på. Afdelingens formål er uddannelse og forskning.

Centret er en selvstændig enhed under Institut for Nordisk Filologi med egen studieadministration og bibliotek. Der var til afdelingen knyttet lektor Helen Krag, adjunkt Kirsten Thisted, ph.d.-studerende Kirsten Hvenegård-Lassen, bibliotekar Ilda Hallas-Møller og studievejleder, SN-sekretær Anne Bjørkmann (studentermedhjælp) samt de eksterne lektorer Lise Paulsen Galal, Ditte Goldschmidt og Lars Jørgensen (forår 98), Jacob Als Thomsen og Connie Carøe (efterår 98). I efterårssemestret havde Afdelingen tilknyttet gæsteprofessor Gasan Guseinov fra Universitetet i Bremen og Lise Galal var ansat som forskningsmedarbejder finansieret af Rådet for U-landsforskning. Afdelingen har efter anmodning fra Indenrigsministeriet i samarbejde med Oxford Research A/S udarbejdet tilbud om gennemførelse af evalueringsprojekt vedrørende integration.

Informationsvirksomhed

Afdelingens foredragsforening "Minoritetsstudiers venner" har afholdt en række arrangementer med minoritetsforskere. Afdelingens medarbejdere fungerer desuden som rådgivere for organisationer/institutioner, holder foredrag uden for universitetet og informerer om deres forskningsresultater i medierne. Afdelingen danner også rammen om eksterne projekter (se under medarbejdernes individuelle virksomhed).

Minoritetsstudiers bibliotek er et lille specialiseret bibliotek, som især indeholder centrale fagtidsskrifter, opslagsværker, de nyeste teoretiske grundbøger og specialeafhandlinger om minoriteter/minoritetsforhold som ikke findes andetsteds i landet.

Individuelle aktiviteter

Helen Krag fortsatte sit forskningsprojekt om "minoritet og konflikt i Kaukasus". Hun er formand for Dansk Selskab for Kaukasusforskning og skriver om Kaukasusfolk til Den Store Danske Encyklopædi. Hun medvirker ved internationale forskningsprojekter om regionen: A) UNHCR, Geneva om Situationen i Prigorodny (Republik Nordossetien-Alanien i Sydrusland). B) Austrian Institute for International Affairs, Laxenburg om Sydkaukasus. C) Minority Rights Group om minoriteters vilkår i Kaukasusregionen.

Helen Krag har medvirket i radio- og TV-udsendelser (vedrørende minoritetsrettigheder og vedrørende Kaukasus). Hun har endvidere fungeret som ordstyrer og oplægsholder ved seminarer i ind- og udland (om menneske- og minoritetsrettigheder, om Østeuropa og Kaukasus; om jødiske emner i København, London, Wien og Skt. Petersborg).

I forbindelse med ovennævnte projekter, konferencer og lign. foretog Helen Krag eksternt finansierede rejser til London, Wien, Uppsala og en internt finansieret rejse til Skt. Petersborg.

Helen Krag var medlem af Mitherausgeberkreis Jahrbücher für Geschichte Osteuropas (München) og af ALEF, Dansk tidskrift for Jødisk Kultur.

Krag var medlem af styrelsen för Programmet för Studier kring Förintelsen och Folkmord ved Uppsala Universitet, medlem af repræsentantskabet for Dansk Udenrigspolitisk Institut, medlem af bestyrelsen for "Dansk-Israelsk Studiefond til Minde om Josef og Regine Nachemsohn", medlem af Advisory Council for Foundation for Inter-Ethnic Relations (Den Haag), medlem af Advisory Council for European Center for Minority Issues, Flensborg, af Udenrigsministeriet beskikket som "Dansk ekspert i Fortegnelsen over deltagere i ekspert. Og rapportørmissioner vedrørende minoriteter" og formand for Danish Association for Research on the Caucasus (DARC).

Kirsten Thisted fortsatte et mangeårigt udgivelsesprojekt vedrørende tekster fra den grønlandske fortælletradition, nedskrevet af grønlænderne selv i 1800-tallet, som er ved at nærme sig sin afslutning. Tidligere er to bøger udkommet. I december afleveredes manuskriptet til den sidste, "hovedværket": Alle fortællinger og illustrationer af den allerede internationalt kendte Aron fra Kangeq.

Kirsten Thisted har deltaget i to konferencer: "SASS Annual Meeting 98", afholdt ved Arizona State University, samt et internationalt symposium om "Oral Perspectives on Early European Verbal Culture". Centre for Medieval Studies, Odense University.

Lise Poulsen Galal var dels ansat som amanuensis, dels som forskningsmedarbejder. Hun var medlem af Mellemøstnetværket under Statens Humanistiske Forskningsråd. Hun arbejdede på et projekt om "Construction of Diversity - Discourses of Coptic Identity in Cairo" og opholdt sig et halvt år på etnografisk feltarbejde i Ægypten. Hun arbejdede desuden på et bogprojekt om Tolkning for indvandrere og flygtninge i Danmark.

Kirsten Hvenegård-Lassens ph.d.-projektet drejer sig om etniske minoriteter og diskrimination i Danmark. På baggrund af interview og folketingsdokumenter er det hensigten at gå ind i indholdet af de lighedsforestillinger, som er indlejret i debatten om integration og ligestilling. Udgangspunktet er det tilsyneladende paradoks, at lighed ganske ofte optræder som begrundelse for diskrimination i debatten om etniske minoriteter.

Interviewundersøgelsen er blevet forberedt i 1998 og en række vigtige teoretiske soørgsmål i forhold til undersøgelsens sammenhæng søgt afklaret.

Hvenegård-Lassen har deltaget i Nordisk Sommeruniversitets sommersession med indlæg. Har desuden holdt en række gæsteforelæsninger på Minoritetsstudiers hold i efterårssemestret samt på Danmarks Lærerhøjskole og Denmarks International Studyprogram. Desuden deltog hun i en netværksgruppe (Globalisering af marginalisering i Danmark) under Nord-Syd-initiativet ved Københavns Universitet.

Instituttets generelle informationsvirksomhed

Mindst én gang om året udkommer "Nordiske mænd & kvinder" som præsenterer instituttets personale med korte portrætter. Den er forsynet med ret detaljeret stikordsregister som bl.a. gør det let for studerende og andre interesserede at finde frem til en vejleder eller ekspert inden for et bestemt emne. Heri findes også en oversigt over den lange række af andre informerende pjecer som instituttet til stadighed ajourfører og udsender. Instituttet har til stadighed ansat en informationsmedarbejder (studentermedhjælp) som bl.a. redigerer instituttets interne månedsblad NORDLYS og løbende ajourfører vores hjemmeside på internettet, http://www.nordisk.ku.dk.

Som medarbejdere bl.a. ved dagbladene Politiken, Ekstra Bladet, Berlingske Tidende, Weekendavisen, som foredragsholdere, fagbogsforfattere og som medvirkende i de elektroniske medier har mange af instituttets medarbejdere gode muligheder for at meddele resultater af deres forskning, ofte på en helt dagsaktuel baggrund.

Flere af instituttets medarbejdere deltager i Folkeuniversitetet som administratorer, foredragsholdere og undervisere. Ligesom mange underviser på efteruddannelseskurser for dansklærere og for lærere i dansk som fremmed- og andetsprog. Et ikke ubetydeligt antal er aktive i diverse faglige udgiverselskaber og bidrager som forfattere og konsulenter til Den Store Danske Encyklopædi.

Instituttets Blå Tirsdags-arrangementer i "Palmehaven" tiltrækker mange interesserede udefra. Her mødes folk fra instituttet med inviterede gæster til debat om et aktuelt emne.

I forbindelse med instituttets danskkurser for udenlandske studerende og studenterudvekslingen med udenlandske universiteter informeres der bl.a. med brochurer og internet.

Lærerne ved Studiemønstret "Dansk som fremmed- og andetsprog" har jævnlig kontakt med medier, fagblade og undervisningsministeriets konsulenter vedrørende dansk som andetsprog og tosprogethed. Anne Holmen er medlem af småbørnstænketank under UC2 (videnscenter for tosprogede børn og unge), medlem af arbejdsgruppe vedrørende NGO-rapport om FNs Børnekonvention under Nævnet for Etnisk Ligestilling, og deltager i arbejdsseminar om lærebøger til dansk som andetsprog i folkeskolen.

Hertil kommer at en væsentlig del af fagets undervisning har formidling og information som emne: Studienævnet for Dansk og Institut for Nordisk Filologi udbyder kurser i Kulturformidling og kulturjournalistik, i Sproglig rådgivning og i Praktik.

Uddannelsen i Kulturformidling og kulturjournalistik kan som tilvalg vælges af alle Fakultetets studerende. Den er grundlagt af professor Hans Hertel og lektor John Chr. Jørgensen. Sidstnævnte fungerer som koordinator for uddannelsen. Til uddannelsen er knyttet amanuenserne Ove Kreisberg og Finn Klysner samt de eksterne lektorer Anne Middelboe Christensen og Rikke Rottensten. Lærererne har et rigt udbygget kontaktnet til kulturinstitutionerne og er selv aktive som kulturformidlere i pressen og medierne.

Uddannelsen i Sproglig rådgivning er delvis BA- tilvalg, delvis dansk overbygningsuddannelse. Uddannelsen er bl.a. udformet af professor Erik Hansen, forhenværende lektor Mogens Løj og lektor Klaus Kjøller, som fungerer som koordinator for uddannelsen. Andre lærere var i 98 amanuensis Lis Hedelund, og de eksterne lektorer Yngve Søndergaard og Kirsten Rask. Søndergaard er kommunikationschef på Statens Information. Kirsten Rask er selvstændig konsulent og kursusudbyder med lang erfaring fra en lang række organisationer. Uddannelsen omfatter kurserne Sprogbeskrivelse (BA- tilvalg), Sprog og norm (BA-tilvalg), Formidling (Dansk OB) og Kommunikationsanalyse og -vejledning (Dansk OB), som bl.a. omfatter praktikophold i en informationsafdeling eller lignende på mindst 6 uger. Formålet er at uddanne sprogkonsulenter og informationsmedarbejdere til virksomheder og organisationer.

På dansk overbygning findes Praktikmodulet. Kurset er udformet af lektor Poul Behrendt, der også fungerer som koordinator for de mange forskellige eksterne lærere der medvirker. Her udsendes deltagerne i 3 måneders praktik efter en kort introduktion til forskellige typiske arbejdsområder bl.a. af folk som selv arbejder med problemerne til daglig. Der afsluttes med en rapport om det udførte informationsarbejde.

Klaus Kjøller