Zoologisk Museum

Bestyrelse: Henrik Enghoff (museumsbestyrer), Hans J. Baagøe, Jytte Fredskov, Niels P. Kristensen, Kay W. Petersen, Tom Schiøtte og Ole Tendal.

Zoologisk Museum er, udover at være et universitetsinstitut, Danmarks nationale museum for zoologi. Museet består af fire afdelinger: Vertebratafdelingen, Invertebratafdelingen, Entomologisk Afdeling og Udstillingsafdelingen. Herudover er der fælles sektioner for værkstederne og administration.

I 1996 blev besættelsen af museets fire professorater fuldført med ansættelsen af Henrik Enghoff som professor i zoologisk systematik og zoogeografi, Jon Fjeldså som professor i biodiversitet og Reinhardt Møbjerg Kristensen som professor i invertebratzoologi.

EDB-registreringen af museets videnskabelige samlinger er fortsat og vil også fremover udgøre en væsentlig aktivitet på linie med udbygningen af samlingerne, som sker gennem egne indsamlinger, bytte og foræring. Sigtet er, at samlingerne dels skal blive så systematisk dækkende som muligt, dels skal omfatte hele faunaen i udvalgte områder, specielt områder hvor museet har en særlig forpligtelse, såsom Danmark og Grønland. Formålet med registreringen af samlingerne er at lette og intensivere udnyttelsen af dem, herunder at gøre dem tilgængelige på Internettet. Sammen med tilsvarende samlinger på museer i andre lande udgør de en enorm basisressource for forskning, undervisning og miljøforvaltning. For at forbedre mulighederne for en rationel udnyttelse af denne ressource har Zoologisk Museum i 1996 sammen med ni andre store naturhistoriske museer og botaniske haver i Europa grundlagt "Consortium of European Taxonomic Facilities" (CETAF). En særlig type samling er Zoologisk Museums uhyre omfangsrige database over fugleringmærkninger og fuglegenmeldinger. I årets løb er der ført forhandlinger med Miljøministeriet om en evt. ressourcetilførsel til museets ringmærkningsadministration, men en afklaring foreligger endnu ikke.

Forskningsvirksomhed:

Zoologisk systematik og zoogeografi er museets centrale forskningsområder. På baggrund af studier af udvalgte dyregruppers taxonomi og fylogeni opstilles og testes hypoteser om de pågældende dyregruppers biologiske evolution og zoogeografi. Desuden arbejdes der med udvalgte regioners artsrigdom, zoogeografi og faunistik, herunder den danske faunas sammensætning og historiske udvikling, samt med teoretiske emner inden for fylogeni og biogeografi. Det er naturligt, at denne type forskning drives på et institut, der har store videnskabelige samlinger. Udnyttelsen af museets samlinger afspejler sig dels i de ansattes egne afhandlinger, men i høj grad også i talrige afhandlinger af andre forfattere, som helt eller delvis er baseret på Zoologisk Museums materiale. En del af disse andre forskere har besøgt museet i kortere eller længere perioder.

Vertebratafdelingen

Hvirveldyrafdelingens forskning tager sit udgangspunkt i studier af fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr. Fuglene og pattedyrene er taxonomisk så godt kendte, at forskningen her især koncentrerer sig om fylogeni, zoogeografi og generel biologi (navnlig økologiske og adfærdsmæssige aspekter). I modsætning hertil står krybdyr, padder og fisk, hvor slægtsrevisioner med tilhørende nybeskrivelser stadig udgør en væsentlig del af forskningen. Som noget særligt har afdelingen en kvartærzoologisk sektion, der forsker i hvirveldyrenes udvikling og udbredelse gennem kvartærtiden, især i Danmark og Grønland, herunder de domesticerede dyrs tidligste historie. Afdelingens ringmærkningssektion står for ringmærkningen af fugle i Danmark, Grønland og på Færøerne.

En af afdelingens forskere (Jon Fjeldså) har som medlem af styringsgruppen for "Centre for Tropical Biodiversity" (CTB) finansieret af SNF, og for "Centre for Research on the Cultural and Biological Diversity of Andean Rainforests" (DIVA) finansieret af det Strategiske Miljøforskningsprogram, deltaget i planlægningen af forskningsaktiviteter, der omfatter ca. 35 forskere og studerende ved 8 danske institutioner og diverse institutioner i projektlandene.

Meget af afdelingens forskning, hvad enten den udføres af fastansatte eller leveres af de mange eksternt lønnede og ulønnede medarbejdere, har stor betydning for andre instansers arbejde med naturbevarelse og fredningsplanlægning både i indland og udland.

På utallige måder er der overordentlig stor offentlig interesse for hvirveldyrene (amatørzoologer, kunstnere, forfattere, oversættere og mere alment videbegærlige borgere). På afdelingen anser man det for en vigtig formidlingsopgave, at der er et sted hvor befolkningen kan få den bedst mulige hjælp vedrørende seriøse spørgsmål angående hvirveldyr. Derfor bruger især visse af afdelingens ansatte megen tid på besvarelse af lødige henvendelser.

Fisk

Fortsat revision af de meget artsrige ophidiide dybhavsslægter Bassozetus og Neobythites samt undersøgelse af en samling dybhavsfisk fra Vanuatu. Har som hovedredaktør arbejdet med en FAO publikation: "FAO species catalogue - Ophidiiformes". En bearbejdning af de ophidiiforme fisk fra Ny Caledonien er trykt ( J. Nielsen).

Taxonomiske studier af slægten Lycodes og Lycenchelys (P. Rask Møller).

Krybdyr og Padder

Afsluttet arbejde over to arter af slangeslægten Crotaphopeltis og fortsat undersøgelser af de to resterende arter inden for slægten. Fortsat arbejdet med kortlægning af afrikanske slangers udbredelsesmønstre i samarbejde med CTB og publiceringen af dansksprogede artikler (2) om samme. Påbegyndt et projekt med en mere detaljeret kortlægning af de i Østafrika (Etiopien, Kenya, Tanzania, Uganda og Somalia) forekommende slanger, dels baseret på angivelser fra litteraturen, dels på den stadige tilgang af nyt og spændende materiale, som tilgår museet i disse år. Har yderligere indledt et samarbejde med Ivan Ineich (Museum National d’ Historie Naturelle, Paris) om Centralafrikas slanger, og med T. Ziegler (Museum Koenig, Bonn) om penisstrukturen hos boigine slanger (J. B. Rasmussen).

En række slægter af Afrikanske colubrider er blevet undersøgt med henblik på DNA sekventering af mitochondrielle gener. Specielt er en række populationer af colubrid-slægten Crotapholtis blevet sekventeret. Slægten er endemisk for bjergregnskov på bjergtoppene af den østafrikanske "Eastern Arc" (P. Gravlund).

Påbegyndt monografi over havslanger i samarbejde med forskere fra England, Indien, Thailand og Indonesien. Arbejdet indeholder en identifikationsnøgle, beskrivelse af biologien og udbredelsen for de enkelte arter samt epidemiologiske og kommercielle aspekter. Projektet skal munde ud i en bog udgivet af FAO, og løber frem til 1. april 1998. Afsluttet artikel om New Caledonias havslanger i samarbejde med Dr. I. Ineich, Paris Museet, samt afsluttet en artikel om Hydrophis czeblukovi fra nordvest-Australien i samarbejde med L. Smith, Perth Museet, Australien (A. Redsted Rasmussen).

Fugle

Som fungerende formand for CTB overordnet involveret i at skabe sammenhæng i botanisk og zoologisk forskning i Afrika og Sydamerika. Programmet fokuserer især på samspillet mellem evolutionære og økologiske processer som forklaring på variation i artsrigdom på forskellige rumlige skalaer. Egen forskning omfatter udvikling af biogeografiske databaser for alle Sydamerikas fugle, og analyser baseret herpå (med C. Rahbek), samt revision af visse fuglegrupper (med J. Garcia-Moreno, M. Roy og B. Slikas, Zoologisk Institut). Under DIVA-programmet arbejdes med forvaltningsrapporter, modellering og artsdiversitet (med F. Skov, DMU) og sammenligning med økoklimatiske parametre (med B. O. Poulsen og E. Lambin, Univ. of Louvain)(J. Fjeldså).

Skalaafhængighed og autokorrelation i biogeografiske mønstre. Højdegradienten af artsrigdom: eksisterer der et universiel mønster. Den regionale højdegradient af artsrigdom baseret på en analyse af alle sydamerikanske fugle. Diversitetsmønstre og GAB-analyser på sydamerikanske fugletaxa. Populationssvingninger og tæthedsregulering hos baltiske spurvefugle. Evolutionen af trækruter set fra en kladistisk indfaldsvinkel (C. Rahbek).

Dataindsamling i Ecuador i januar og februar. Indtastning og behandling af data, samt artikelskrivning resten af året. Arbejdet vedrører artsrigdommen og diversiteten af fugle langs en begrænset breddegradient i tempereret tågeskov i Andesbjergene. To artikler er i trykken og to andre er under udarbejdelse (B. O. Poulsen).

Pattedyr

Fortsat sammenskrivning af: "An atlas and analysis of the distribution and occurrence of Danish bats based on bat detector registrations and records from contacts with the public". Afsluttet følgende artikler: "Assessing species diversity of Michrochiroptera" til en thailandsk publikation, 3 populære artikler om flagermus, (heraf to sammen med J. Rydell, Sverige), samt publikationen: "Dyr og Trafik" (med mange forfattere) som resultat af flere års arbejde indenfor Projekt "Dyr og Trafik". Fortsat feltstudier af danske flagermus. Tre ugers feltforskning og 1 uges samlingsstudier indenfor projektet: "Species diversity concerning free flight in the field and adaptive wing morphology of bat communities in southern Spain", under The Human Capital and Mobility Programme of the European Community through the Doñana Biological Station Facility. (1 måned pr. år i tre år, dette er andet år). Påbegyndt bogen: "Studies of bats in the field" (Sammen med I. Ahlén, Sverige) (H. Baagøe).

Undersøgelser af thailandske hvaler (M. Andersen, Ph.D.-studium).

Studier af den danske hvalfauna (C. C. Kinze).

Dådyrs adfærdsmæssige reaktioner på reflektioner fra vildtspejle (M. Ujvari).

Husmåren i Danmark. Status, forekomst og tilpasning til bebyggelse (V. Sørensen, speciale).

Byræve i Gentofte kommune, bestandtæthed, forekomst m.v. (S. Jørgensen, speciale).

Kvartærzoologi

Studier af danske senpleistocæne og holocæne pattedyrs geografiske og kronologiske udbredelse og evolution - især insektædere, gnavere og hovdyr: Planlagt fornyede faunahistoriske og palæoøkologiske undersøgelser af især småpattedyrene fra et senglacialt ferskvandsbassin i Nordjylland. Fortsat palæoøkologisk rekonstruktion af Senglacial baseret på dateringer af især rensdyr, saiga og kæmpehjort (K. Aaris Sørensen).

Fortsat undersøgelser over forhistoriske husdyr, specielt får, hund og kvæg. I forbindelse hermed afsluttet undersøgelser over kastrationstegn på neolitisk kvæg. Fortsat undersøgelser over middelalderens dyreverden, belyst ved knoglematerialer fra arkæologiske udgravninger (T. Hatting).

Har i forbindelse med udgravningen af et kronhjorteskelet i Strødam Enge ved Hillerød udtaget en pollenserie, dels til en præcis datering af skelettet, dels til en belysning af det tidligere søbassins historie. Pollenserien er under udarbejdelse. Analysearbejdet fra undersøgelsen i Dronningemaen ved Svendborg er afsluttet, og manuskriptet er under udarbejdelse. Undersøgelsen af den recente pollen-influx i 2 sjællandske søer er fortsat (I. Sørensen).

Palæoøkologisk rekonstruktion af den atlantiske periode, baseret på analyser af periodens fuglefauna (specialeprojekt). Analyser af subfossile knoglematerialer fra arkæologiske fund fra hhv. jernalder/vikingetid og stenalder (L. Ljungar).

Har i det forløbne år overvejende været beskæftiget med at analysere knoglemateriale fra Saqqaq og Dorset pladser i Diskobugten, Grønland. Rapporter er udfærdiget, og resultaterne forventes at indgå i senere publikationer (T. Nord Andreasen).

Udarbejdet manuskript om nuværende viden om fiskeri i jernalder, vikingetid og middelalder i Østersø- og Nordsøområdet, baseret på analyser af fiskeknogler (I. Bødker Enghoff).

Analyse af fugleknogler fra eskimoiske og nordbo lokaliteter i det lavarktiske Grønland. Materialbestemmelse af redskaber fra Saqqaq bopladsen i Nipisat I, Sisimiut distrikt, Vestgrønland. Desuden bestemmelse og analyse af fauna-materialet fra Nipisat I, omfattende fisk, fugle og pattedyr, med henblik på en analyse af ressourceudnyttelsen på bopladsen (A. B. Gotfredsen).

Identificering og analyse af palæoeskimoisk knoglemateriale fra NEWLand 93 og NEWLand 96 ekspeditionen ved Claus Andreasen, Grønlands Universitet. Aldersbestemmelse af ringsæler på baggrund af tandslib fra bestemt materiale (B. Bendix Christensen).

Invertebratafdelingen

Forskningen rettes i første række mod faunasammensætning, systematik, zoogeografi, fylogeni og faunahistorie. Dels som forudsætninger for de nævnte discipliner, dels som emner i sig selv, forskes der desuden i generel morfologi, ultrastuktur og embryologi, samt i mindre omfang i områder grænsende til fysiologi, økologi og palæontologi. Alle afdelingens kuratorer, enkelte fra den tekniske stab og de fleste emeriti og gæsteforskere arbejder med marine grupper. En emeritus studerer ferskvandsdyr, en anden udvalgte dele af fagets historie, mens en enkelt gæsteforsker beskæftiger sig med terrestriske former. De studerende, der i perioder har arbejdsplads på afdelingen, har marine specialer med meget forskellige emner.

Protozoers og svampes systematik, zoogeografi og biologi

En større samling svampe er indsamlet i Weddell-Havet (Antarktis), sorteret og for en stor dels vedkommende bestemt. Deltog (med D. Barthel, Institut für Meereskunde, Kiel) i en ekspedition til Weddell-Havet, hvor svampe- og hexakoralfaunaen på en serie lokaliteter fra isshelfens kant på 120 til 1700 m dybde blev gennemarbejdet. I prøverne forekom ca. 100 arter af svampe, af hvilke ca. 25% er ny for Weddell-Havet. Fem arter kendtes tidligere kun i et eller to fund, og to arter synes at være helt nye for videnskaben. Den kendte dybdemæssige udbredelse er væsentligt udvidet for en række arter, og en del iagttagelser over reproduktion og associeret fauna blev gjort. Der fandtes 7 arter af koraller, hvoraf en er ny for det antarktiske kontinent. Under et 5 ugers ophold på Darling Marine Center (Maine, USA) suppleredes tidligere indsamlinger og iagttagelser, der arbejdedes videre på en oversigt over Damariscotta-fjordens svampefauna, og et manuskript om revision af slægten Polymastia blev påbegyndt (med D. Barthel). Der arbejdedes for etableringen af et internationalt fuldt faunaprojekt for Gulf of Maine. En efterhånden stærkt påkrævet checkliste og bibliografi over protistgruppen Xenophyophora er blevet sammenstillet og er under trykning. Undersøgelsen af den boreale svampefaunas systematik og udbredelse (Norge, Færøerne og Island) er fortsat (O. S. Tendal).

Arbejdet på Ph.D.-projektet: "En faunistisk undersøgelse af masseforekomster af svampe (Porifera) og den dertil knyttede fauna langs shelfkanten i det nordøstlige Atlanterhav" er fortsat. Herunder er et omfattende materiale af arter af isopodfamilien Gnathiidae fra henholdsvis Færøerne, Island og Østgrønland identificeret, målt og registreret med henblik på en belysning af arternes zoogeografi og biologi, herunder association med forskellige arter af demospongier. Et omfattende datamateriale af svampefamilien Geodiidae (Demospongiae) fra Sverige, Norge, Færøerne, Island og Østgrønland er indført i database med henblik på en regional revision og en zoogeografisk analyse af denne familie i Nordatlanten. I sammenhæng med ovennævnte undersøgelser er der udarbejdet udbredelseskort for arter af Gnathiidae og Geodiidae ved hjælp af korttegningsprogrammet MapInfo. Afhandlingen: "Mass occurrences of large-sized sponges (Porifera) in Faroe Island (NE atlantic) shelf and slope areas: Characteristics, distributions and possible causes", er i trykken (med O. S. Tendal og H. Westerberg) (A. B. Klitgaard).

Aschelminthers systematik, zoogeografi og biologi

Afsluttet livscyclus-studier og ultrastrukturelle undersøgelser over en ny dyrerække, Cycliophora, der lever som kommensal på munddelene af tre hummerarter (med P. Funch).

Mudderdrager (Kinorhyncha) er indsamlet langs hele Queenslands østkyst (Australien), mens korsetdyr (Loricifera) kun blev fundet på dybere vand ved North Stradbroke Island og i Cairns området (R. M. Kristensen).

Ledormes systematik, zoogeografi og biologi

Undersøgelser over phyllodocide polychæters nervesystem, samt over familiens fylogeni gennemført og afsluttet (med L. Orrhage, Göteborg). Fylogenetiske undersøgelser er blevet indledt, fortsat eller afsluttet vedrørende de såkaldte "archiannelide" familier (især Dinophilidae og Diurodrilidae), indenfor Polychaeta som helhed, og indenfor hele dyreriget (med C. Nielsen og N. Scharff, begge ZMUC). Ledormenes slægtskab med andre protostome rækker, især de såkaldte articulate grupper, har også været under behandling (med C. Nielsen). Fortsatte taxonomiske og systematiske undersøgelser over BIOFAR og BIOICE materialet af polychætfamilierne Phyllodocidae, Lacydoniidae, Tomopteridae og Pisionidae. En elektroforetisk undersøgelse af populationer i Nordeuropa tidligere identificeret som Eulalia viridis har ført til erkendelsen af to geografisk veladskilte arter i området (med S. Bonse, H. Schmidt og W. Westheide, Osnabrück). Talrige prøver af polychæter indsamlet i Thailand er blevet oparbejdet med henblik på publikation. Arbejdet med publikationen af et faunistisk værk om Canadas arktiske polychæter er fortsat (D. Eibye-Jacobsen).

Indsamling af materiale til eget specialeprojekt: "En taxonomisk undersøgelse af børsteormefamilien Flabelligeridae (Annelida: Polychaeta) i Nordatlanten samt en fylogenetisk analyse af familien på slægtsniveau" er gennemført (T. Kristensen).

Færdigbehandlet manuskript til afhandling om Færøernes polychaeter (BIOFAR). En afhandling om 9 familier af dybhavspolychaeter fra Galatheaekspeditionen er i trykken. Har truffet aftale med 8 polychaetforskere om bearbejdelse af yderligere 10 familier af dybhavspolychaeter fra Galatheaekspeditionen, således at alt materiale af dybhavspolychaeter fra denne ekspedition nu er ved at være færdigbehandlet. Påbegyndt bearbejdelsen af 3 familier af polychaeter (Glyceridae, Goniadidae og Nereidae) fra havet omkring Island (BIOICE) (J. B. Kirkegaard).

Har fortsat taxonomiske studier over polychæter (M. E. Petersen).

Fortsat bearbejdelse af materiale af Vestafrikanske regnorme (Eudrilidae, Megascolicidae og Glossoscolicidae) (M. W. Clausen).

Bjørnedyrs systematik, zoogeografi og biologi

Et 1-årigt meiofauna-projekt ved Queenslands Museum og Universitet er afsluttet. I alt blev 82 indsamlingsture foretaget, de fleste i Queensland, med nogle få afstikkere til Canberra, New South Wales og Victoria. Selvom det indsamlede meiofauna-materiale ikke er færdigbearbejdet, kan man betegne indsamlingen af bjørnedyr som en succes. De terrestriske bjørnedyr fra Nothofagus-skovene i Australien viser en klar Gondwana-udbredelse og er beslægtede med arter fundet i New Zealand og i Chile/Argentina. Flere af de marine bjørnedyr fra koralsand er enestående ved at have symbiotiske bakterier i hovedet eller i "vingerne" på kroppen. En elektronmikroskopisk undersøgelse er påbegyndt for at afklare hvilken funktion, disse bakterier har for bjørnedyrenes næringsoptagelse. Manuskriptet til kapitlet Tardigrada i "Fauna of Australia" blev afsluttet under opholdet i Australien (R. M. Kristensen).

To manuskripter er i trykken: "New Observations on the Embryology of the Tardigrada" og "Development, Ultra-structure and Function of the Pharynx of Halobiotus crispae Kristensen, 1982" (J. Eibye-Jacobsen).

Krebsdyrs systematik, zoogeografi og biologi

I gang med at undersøge indsamlet og doneret materiale fra Zanzibar og Thailand. Udforskningen af australske sphaeromatide isopoder fortsat, og en slægtskarakterliste til en datamatrix med henblik på fylogenetiske analyser er påbegyndt. Ca. 6 slægter og 20 arter ventes at blive beskrevet. Revision af slægten Aega er påbegyndt; den har en kompleks artssammensætning. Desuden påbegyndt fylogenetisk analyse af den store isopod-slægt Cirolana (ca. 100 arter) og dens nærmeststående slægter med henblik på at teste værdien af disse slægter på baggrund af monofyletiske kriterier. Samarbejde med R. C. Brusca (University of Charleston, South Carolina) om fylogenien af familien Cirolanidae. Beskrivelse af en næsten ukendt atlantisk art af sphaeromatide isopoder (med D. M. Holdich, University of Nottingham) og implikationerne som vedkommende slægt har for forståelsen af de fylogenetiske karakterer. Derudover arbejde med en bizar slægt af isopoder, som tidligere kun var kendt fra 2 arter på New Zealand; en tredje ubeskrevet art er nu fundet på De Kanariske Øer. For nuværende er slægten, skønt beskrevet, ikke placeret i en eksisterende isopod familie. Et samarbejde med R. Wetzer (Univ. of South Carolina) om beskrivelsen af en ny slægt af sphaeromatide isopoder fra Costa Rica (N. L. Bruce).

Sammenlignende studier af det såkaldte nakkeorgan ("dorsal organ") hos dafniefamilien Marothricidae, ydre morfologi og larveudvikling af krebsdyrgruppen Mystacocarida, indre anatomi af Mystacocarida, sammenlignende studier af muskulaturen af kæbe og kæbefod hos forskellige krebsdyrgrupper, deriblandt Remipedia og Mystacocarida, samt revision af isopodslægten Booralana (J. Olesen, Ph.D.-projekt).

Afsluttet specialeprojekt: "Cirripedia (Thoracica) fra Island og Færøerne" (D. Pedersen).

Amphipodtaxonomi i forbindelse med specialet: "Amphipodslægten Westwooddillas systematik, fylogeni samt biogeografi" (T. Jansen).

Har sammen med A. Brandt, Hamborg, næsten færdiggjort manus om arter af de tre isopod-familier: Munnidae, Paramunnidae og Santiidae fra Caribien (T. Wolff).

Studier af ferskvands-Entromostraca på Grønland. En undersøgelse over arterne omkring Godthåbsfjord, med vurdering af arternes forhold til kystnært, lavarktisk klima, og kontinentalt, subarktisk klima. Et mindre arbejde om Cladocera er afleveret til trykning. Disse to arbejder, der tilsammen indeholder indsamlinger fra 130 ferskvande omkring Godthåbsfjord, Grønland, dækker et ferskvandsbiologisk ret ukendt område. Der er fundet 1 ny art for Grønland: Pleuroxus truncatus (O. F. Müller, 1785) (U. I. Røen).

Bløddyrs systematik, zoogeografi og biologi

Behandling af bundprøver og hydrografi fra Ikkaprojekt 1995 samt indsamling og grovsortering af bundprøver og hydrografi fra Ikkaprojekt 1996 (G. H. Petersen).

Arbejde med museets uidentificerede ottearmede blæksprutter fra diverse ekspeditioner samt bearbejdelse af materiale fra MS "Shinkai Maru’s" forsøgsfiskeri i Davisstrædet (B. Muus).

Arbejdet med sneglefamilien Diaphanidae er afsluttet og et manuskript afleveret. Faunistisk arbejde med BIOICE-projektets tectibrancher er fortsat (T. Schiøtte).

Afsluttet specialeprojekt: "Forekomst og fordeling af epifauna på Modiolus modiolus (Linné, 1758) (Bivalvia) ved Færøerne" (G. Dinesen).

Bestemt et større molluskmateriale for Tromsø Museum. Begyndt bearbejdelse af en mindre samling blæksprutter fra det østlige Middelhav og Rødehavet. Fortsat studiet af ægkapsler, larveskaller og forplantningsstrategi hos marine forgællesnegle fra farvandet omkring Hong Kong. I samarbejde med R. Bromley, Geologisk Institut, bearbejdet et materiale af en fossil marin forgællesnegl af slægten Hipponix, indsamlet på Sri Lanka. I samarbejde med K. R. Jensen udarbejdet en liste over marine bløddyr i området ud for Frederikshavn. Undersøgt taxonomi og forplantningsstrategi hos en marin forgællesnegl, Calyptraea calyptraeformis, fra Rottnest Island, Western Australia (J. Knudsen).

Bearbejdet materiale af Arminidae (Nudibranchia) indsamlet i Hong Kong (1995); manuskript i trykken. Afsluttet preliminær analyse af coevolution af Sacoglossa og deres fødeplanter; manuskript i trykken. Analyseret maveindhold af Pleurobranchaea brockii (Bergh) (Nudibranchia) indsamlet under workshop i Hong Kong (1995); og manuskript indleveret. Analyseret zoogeografisk affinitet af Hong Kongs opisthobranchfauna; præsenteret ved kongres og manuskript indleveret. Fortsat bearbejdelse af Indo-Pacifiske Sacoglossa (fra Hong Kong, Guam og Australien). Påbegyndt bearbejdelse af materiale indsamlet på Rottnest Island. Udarbejdet dansk resumé over 10 tidligere publikationer og indleveret dette som disputats med titlen: "Sacoglossernes systematik, fylogeni og evolution (Mollusca, Opisthobranchia)" (K. R. Jensen).

Arbejdet med bunddyrfaunaen i danske fjorde, specielt Isefjorden, samt fortsat arbejdet med den Østamerikanske (USA) brakvandsfauna, baseret på materiale indsamlet 1971-72 (E. Rasmussen).

Mosdyr og sækdyrs systematik og biologi

Bearbejdelsen af islandske bryozoer og disses zoogeografi er fortsat (K. B. Hansen).

Pighuders systematik, anatomi og biologi

Fortsat arbejdet på projektet "Echinoid body and organ systems" med manuskriptskrivning til publikationerne: "Echinoid body and organ systems (Echinoidea)" og "Digestion systems of echinoids". Fortsat arbejdet på Echinocardium projektet i samarbejde med R. Bromley og U. Asgård, (Geologisk Institut) (M. Jensen).

De flercellede dyrs fylogeni, embryologi og ultrastruktur

I forbindelse med foredrag i London og Paris er der udarbejdet to oversigtsafhandlinger, som nu er i trykken: Nielsen: "The phylogenetic position of the arthropods", og "Animal Classification - then and now". Et review med titlen "Origin and Evolution of the Metazoan Life Cycle" er under udarbejdelse. Afhandlingen søger at dokumentere, at metazoernes livscyklus oprindeligt er pelagobenthisk, og at planktotrofe larver er oprindelige indenfor Cnidaria, Protostomia og Deuterostomia; lecithotrofe larver og direkte udvikling er så opstået flere gange uafhængigt af hinanden. Tab af larveorganer, som f.eks. søpungelarvens hale, kan ske blot ved udkobling af ét gen, hvorimod nyudvikling af sådanne organer er en kompliceret proces. Sammen med Åse Jespersen (Zoologisk Institut) er materiale til studier af differentieringen af multiciliære prototrochceller hos annelider og mollusker indsamlet og præpareret til transmissionselektronmikroskopi (C. Nielsen).

Forskelligt

Har afsluttet arkivstudier vedrørende Ingolf-ekspeditionen 1895/96 og den første Galathea-ekspedition 1845-47 med henblik på publicering om førstnævnte i Earth Science History (T. Wolff).

Entomologisk afdeling

Afdelingen omfatter de landlevende leddyr: Insekter, tusindben, arachnider (edderkopper m.m.). Langt de fleste levende organismer er land-leddyr (især insekter), og disse spiller da også hovedroller som planteædere, rovdyr og nedbrydere i stort set alle landjordens (og i øvrigt også de ferske vandes) økosystemer. På grund af de meget store artstal er den komplette beskrivelse og systematisering af land-leddyrene samt klarlægningen af de enkelte formers levevis og udbredelse ganske fjerne mål. I valget af studieobjekter lægges derfor særlig vægt på at udsøge grupper, som kan være af bredere biologisk interesse, f.eks. gennem fylogenetiske nøglepositioner, særpræget levevis, interessante udbredelsesmønstre etc. Afdelingen driver systematisk forskning på alle niveauer i det fylogenetiske hierarki, fra artsrevisioner til studiet af slægtskabsrelationer mellem ordner og klasser.

Edderkoppers fylogeni

Undersøgelse vedrørende hjulspinderfamilien Araneidae’s fylogeni afsluttet. Studie af kønsdimorfi hos hjulspindere i fylogenetisk belysning afsluttet. Revisionen af edderkoppeunderfamilien Gasteracanthinae er fortsat. Arbejdet med udvikling af en interaktiv nøgle til alle 108 edderkoppefamilier, herunder udarbejdelse af karakterliste i DELTA format er fortsat (N. Scharff).

En fylogenetisk/biogeografisk behandling af udvalgte endemisk-afromontane linyphiide-slægter er påbegyndt (P. de Place Bjørn, Ph.D.-projekt).

Mide-faunistik

Faunistiske undersøgelser af danske snudemider (Bdellidae og Cunaxidae) er afsluttet (K. Smith, specialeprojekt).

Tusindbens systematik og fylogeni

En fylogenetisk analyse af ordnen Spirobolida er fortsat. Et sammenlignende morfologisk og økologisk studie (med J. Adis, Plön, G. Caoduro, Verona og B. Messner, Greifswald) af to nærtbeslægtede, sameksisterende arter af huletusindben, hvoraf den ene er vandlevende, er afsluttet (H. Enghoff).

Beskrivelse af en ny art af den hidtil monotypiske slægt Allocotoproctus er afsluttet (L. L. Sørensen).

Semiakvatiske og akvatiske tægers biologi, taxonomi, evolution og biogeografi

En revision af de australske arter af underfamilierne Trepobatinae og Rhagadotarsinae (Gerridae) er afsluttet. Revisioner af de australske arter af marine Haloveliinae (Veliidae) og Hermatobatidae er under forberedelse (med T. A. Weir, Canberra). Et arbejde om evolutionen af kønsdimorfi hos familien Gerridae er afsluttet. To arbejder om marine tægers evolution og historiske biogeografi er afsluttet (N. M. Andersen).

En sammenfattende fremstilling af Danmarks akvatiske og semiakvatiske tægers udbredelse og biologi er udarbejdet. Et Ph.D.-projekt omfattende molekylær fylogeni (mitochondrielle gener studeret ved PCR-amplifikation og sekventering ved hjælp af Sanger-metoden) for gerride-slægterne Gerris, Aquarius og Limnoporus, samt populationsstruktur og geografiske populationsforskelle hos Aquarius najas er påbegyndt (J. Damgaard).

Billers fylogeni, systematik og faunistik

Flere projekter omhandlende forskellige delgrupper af overfamilien Hydrophiloidea’s systematik og fylogeni er afsluttet, bl.a. en status af familien Hydrochidaes to slægter med en diskussion af fylogenetisk vigtige karakterer, en synopsis og typerevision af de New Zealandske arter af Hydrophilidae-Sphaeridiinae, og en beskrivelse af den hidtil ukendte larvetype af Hydrophilidae-Omicrini. Kataloget (med udbredelsesangivelser på zootopografisk distriktsniveau) over Danmarks biller er afsluttet. Flere systematiske projekter (bl.a. beskrivelse af nye slægter, artsrevisioner af enkelte slægter) vedrørende Hydrophiloidea er påbegyndt/fortsat, og et verdensartskatalog over Hydrophiloidea og Hydraenidae er næsten afsluttet (M. Hansen).

Kortlægningen af smældere og pragtbiller i Danmark er fortsat, med særligt henblik på de til urørt skov knyttede arter. En revision af de palæarktiske arter af smælderslægten Ampedus er videreført i samarbejde med udenlandske forskere (O. Martin).

Årevingede insekters morfologi, fylogeni og systematik

Et projekt med arbejdstitlen "Hymenopterernes grundplan og basale diversifikation" er påbegyndt. Projektet sigter på at tilvejebringe information om så mange karaktersystemer som muligt, tilvejebragt ved sammenlignende anatomiske undersøgelser af blad- og træhvepse. En foreløbig fylogenetisk analyse baseret på hidtil kendte karakterer er afsluttet. En mindre undersøgelse af anatomien omkring antennebaserne er udført; detaljerede studier af ovipositorapparatet er i gang (L. Vilhelmsen, Ph.D.-projekt).

Tovingede insekters og loppers morfologi, fylogeni og systematik

En revision af Wiedemanns Anthomyiidae er afsluttet. En kritisk analyse og revideret fortolkning af loppernes særdeles egenartede munddele er afsluttet. Større projekt med focus på hoved- og thorax-anatomien (skelet/muskulatur) hos voksne Diptera er fortsat. Formålet er at opnå indgående forståelse af disse kropsregioners basale arkitektur og væsentlige modifikationer inden for denne artsrige insektorden med henblik på afklaring af gruppens relation til andre endopterygoter og dens basale fylogeni. Artikler er under udarbejdelse vedrørende: (1) Dipterhovedets basale anatomi; indeholder en revurdering og omfortolkning af mange hævdvundne opfattelser. (2) Stankelbenenes fylogeni baseret på sammenlignende anatomiske undersøgelse af hoved- og thorax anatomien hos en række udvalgte arter: foreløbige parsimonianalyser af et større karaktersæt konfirmerer gruppens monofyli og indicerer, som noget helt nyt, en basal dichotomi mellem slægten Ula (ca. 12 arter) og alle resterende ca. 15.000 arter! (V. Michelsen).

En taxonomisk revision af australske stiletfluer af Anabarhynchus-slægtsgruppen er fortsat (L. Lyneborg).

Systematiske/fylogenetiske studier af basale grupper af snylteflue-underfamilien Tachininae er fortsat (S. Andersen).

Sommerfugles morfologi, fylogeni, systematik og faunistik

Behandlingen af sommerfuglenes skelet- og muskelanatomi til "Handbook of Zoology" er påbegyndt. Morfologisk/fylogenetiske undersøgelser over munddele hos sommerfugle-vårfluegruppens basale repræsentanter er fortsat. En morfologisk undersøgelse af den primitive neopseustideslægt Nematocentropus er fortsat, og en morfologisk undersøgelse (med E. S. Nielsen, Canberra) af en meget ejendommelig, ubeskrevet repræsentant for familien Heterobathmiidae er næsten afsluttet (N. P. Kristensen).

Udarbejdelsen af oversigt over den gamle verdens Eriocraniidae er fortsat (O. Karsholt og N. P. Kristensen, med M. V. Kozlov, Turku). Den videnskabelige redaktion af "The Lepidoptera of Europe, A distributional checklist" er afsluttet; herunder er udarbejdet bidraget vedrørende familien Gelechiidae samt flere mindre familier, til dels sammen med andre specialister. Udarbejdelsen af den årlige oversigt over nye og sjældne Microlepidoptera i Danmark er fortsat. Undersøgelsen over natsommerfuglefaunaen i luftrummet over Zoologisk Museum (ved hjælp af lysfælde) er fortsat. Bearbejdelsen af Madeiras sommerjungle (med M. Meyer, Luxemburg) er fortsat, og et arbejde om Makaronesiens Scopariinae (med M. Nuss, Berlin) er afsluttet. En håndbog over de europæiske Teleiodini og Gelechiini (ca. 150 arter) er påbegyndt (med P. Huemer, Innsbruck) (O. Karsholt).

Palæoentomologi

Inventeringen af insektfaunaen i det danske molér (øvre Palæocæne/nedre Eocæn) er fortsat, og en populærvidenskabelig gennemgang af denne fauna til "Naturens Verden" er afsluttet (N. M. Andersen, S. Andersen). En oversigt over fossile semiakvatiske tæger er næsten afsluttet, og en beskrivelse af "kæmpemyrer" (med Jes Rust, Göttingen) er afsluttet (N. M. Andersen).

Bestemmelse og registrering af ravinsekter for "Naturvidenskabeligt Center for Ravforskning" er fortsat (S. Andersen).

Studier over insektrester fra sidste interglacialtid i Jameson Land (Grønland), og en senglacial formation fra Nørre Lyngby (Vendsyssel) er fortsat. Insektrester i palæoeskimoiske kulturlag fra bopladsen Nipisat (ved Sisimiut, Grønland) er udført (J. Böcher).

Regionale biodiversitetsmønstre

Forskningsmateriale er indsamlet med flere metoder (herunder trækronegasning i Tanzania til projekt vedrørende afrikanske bjergregnskoves biodiversitetsmønstre, særligt belyst ved cikader (S. McKamey).

Det store materiale af edderkopper (ca. 20.000 dyr) fra Hestehaven, Jylland er færdigsorteret, og data-analysen af materialet, herunder estimering af lokalitetens artstal, er påbegyndt (N. Scharff).

Arktisk entomofaunistik

Et udredningsarbejde for Grønlands Naturinstitut, Nuuk, med udarbejdelse af rapport over Grønlands biodiversitet (land- og ferskvandsleddyr) er udført (J. Böcher).

Generel historisk biogeografi

Analyser (med F. Ronquist, Uppsala) af historisk-biogeografiske mønstre i den holarktiske region og tilsvarende analyser vedrørende syd-tempererede områder (med O. Seberg, Botanisk Institut og F. Ronquist er fortsat (H. Enghoff).

Systematisk teori/metode

En metodologisk undersøgelse vedrørende fylogenetiske træer afsluttet (med J. Coddington, Washington DC)(N. Scharff).

Udstillingsafdelingen

I 1996 havde udstillingerne 131.348 besøgende, hvoraf de 29.845 var skoleelever, som benyttede Skoletjenestens undervisningstilbud.

Året har været præget af arbejdet med museets bidrag til universitetets Kulturby-96 aktiviteter, særudstillingen "Fabeldyr" (3. september - 1. september 1997). Udstillingen viser fabeldyrene i den Nordvesteuropæiske forestillingsverden fra kristendommens indførelse til vore dage. Fra den tidlige middelalders bestiarier og kalkmalerier over beretningerne fra renæssancens opdagelsesrejser til vore dages udbredte tro på eksistensen af rumvæsener viser den, hvordan fabeldyrene skubbes fra de nære omgivelser til fjerne verdensdele og til slut ud i rummet. Samtidig giver den en oversigt over, og en kommentar til, naturvidenskabens udvikling i 1000 år.

Til udstillingen har afdelingens konservatorer fremstillet drage, grif, basilisk, havfruer og enhjørninger i fuld størrelse, afstøbt stævnen af et vikingeskib fra Vikingeskibshallen i Roskilde og lavet en model af en lindorm omkring en tidlig romansk kirke. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Den Gamle By i Århus, Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, Kunstindustrimuseet, Orlogsmuseet, De astronomiske Samlinger i Rundetårn og Naturhistorisk Museum i Basel har venligst udlånt en række genstande til udstillingen. Jakob Stegelmann, Danmarks Radio, TV 1, har sammensat en videofilm med udpluk af film om rumvæsener, som vises på udstillingen (E. Bering, B. Bindel, L. Bruun, B. Ekstrand, G. Malling, M. Meinhold, K. W. Petersen, O. Høegh Post).

Over sommeren vistes en mindre udstilling "Den danske Ingolf-ekspedition 1895 og 1896" med originalfotografier, præparater og publikationer fra ekspeditionen (T. Wolff, M. Meinhold). Fra 14. oktober til 21. november vistes i samarbejde med Taiwans repræsentation i Danmark en fotoudstilling om Taiwans dyreliv og naturforvaltning (L. Schack-Nielsen, K. W. Petersen). Som sædvanlig vistes i december juleudstillingen "Nissens Naturhistorie", i år i en omarbejdet udgave (M. Meinhold, O. Høegh Post, K. W. Petersen).

I forhallen har tre miniudstillinger fortalt om forskellige sider af arbejdet på museet: "Dyrene i Dyr" om nogle af de dyr, som har været omtalt i museets populære tidsskrift "Dyr i natur og museum" (O. Høegh Post, M. Meinhold, B. Bindel); "Alle tiders skarv" om et Ph.D.-projekt over skarvens forekomst i Danmark gennem mere end 9000 år (L. Ljungar, J. Møhl); og "Grindehvalen - Nordatlantiske gæst i danske farvande" i anledning af den utilsigtede fangst af syv grindehvaler ud for Skagen i September 1996 (C. Kinze, O. E. Meyer, O. Høegh Post, J. Møhl).

Indførelsen af entré til udstillingerne har åbnet mulighed for at gennemføre en række tiltrængte fornyelser, bl.a. af informationsområdet og kiosken (V. Boye, K. W. Petersen), ligesom der er anskaffet nye gulv- og vægmontrer til særudstillingsbrug. Arbejdet med fornyelsen af afsnittet "Byens Dyreliv" er fortsat (M. Meinhold, B. Bindel, K. W. Petersen), og der er indledt en ombygning af en del af "Skoven" (K. W. Petersen, O. Høegh Post). Derimod har arbejdet med jaguardioramaet i "Fra Pol til Pol" ligget stille på grund af arbejdet med særudstillingen og nødvendigt arbejde med udlån og med behandling af indkomne dyr.

Planlægning og forarbejde til en kommende særudstilling om Øresundsregionens naturhistorie er indledt i et samarbejde med Botanisk Museum, Geologisk Museum, Malmø Naturmuseum og Geografisk Institut (O. E. Meyer).

Skoletjenesten

Skoletjenestens beslutning i 1995 om at satse på kvalitet fremfor kvantitet ved at nedskære antallet af undervisningsoplæg, så der bliver bedre tid til det enkelte oplæg, viste sig at fungere godt i praksis. Undervisningen er nu omgærdet af meget mere ro end tidligere, så børnene bedre kan koncentrere sig. En spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne i efteråret 1996 viste, at der er meget stor tilfredshed med skoletjenestens undervisning - at man får det man forventer, at niveauet er passende, at undervisningsformen fungerer godt m.v.

Undervisningen har været præget af særudstillingen om fabeldyr på den måde, at mange klasser har taget mod tilbuddet om undervisningsoplæg i emnet. Undervisningen har dermed været mere præget af kulturhistorie end sædvanligt, en ny og spændende indfaldsvinkel for medarbejderne. I forbindelse med undervisningen udgav skoletjenesten en folder, som giver børn og lærere mulighed for at arbejde videre med fabeldyr ved at foretage en byvandring i København.

I maj havde skoletjenestens medarbejdere en fælles weekend på Rågø, hvor der foruden gavnligt socialt samvær var mulighed for at deltage i feltarbejde med fugle.

For nogle år siden producerede skoletjenesten i samarbejde med landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem en vandreudstilling om miljø. Udstillingen har turneret land og rige rundt og var efterhånden nedslidt. Derfor blev der i 1996 foretaget en renovering af udstillingen, så den atter kan cirkulere blandt landets børnehaver.

FDB’s Skolekontakt bad først på året skoletjenesten om gode idéer til naturaktiviteter i forbindelse med et stort anlagt undervisningsmateriale om økologi. I forbindelse med dette fik skoletjenesten en god reklame for sit arbejde både ved udsendelse af en flot beskrivelse af skoletjenestens arbejde, som blev sendt til at hav af skoler og gennem bogmessen i Forum, hvor skoletjenesten var repræsenteret på FDB’s stand.

I forbindelse med, at der er kommet fri praktikperiode på seminarierne, oplever skoletjenesten, at flere og flere seminariestuderende henvender sig for at få praktikperiode i skoletjenesten. Det er en glædelig udvikling, idet der her er mulighed for indgående at fortælle om skoletjenestens arbejde til kommende lærere. Men i øvrigt bliver der oftere og oftere spurgt om foredrag og undervisning, der afspejler skoletjenestens arbejde. Forespørgslerne kommer fra forskellige typer af seminarier, efteruddannelse af biologer, amtscentraler m.v.

Redaktionel virksomhed:

Redaktører:

N. M. Andersen (Entomologica Scandinavica). Niel Bruce (Steenstrupia). Jens Böcher (Grønlands Økologi - en Grundbog). Danny Eibye-Jacobsen (Danmarks Fauna). H. Enghoff (Journal of Zoological Systematics and Evolutionary Research (Arthropoda), Proceedings of the tenth international Congress of myriapodology. O. Karsholt (Microplepidoptera of Europe, The Lepidoptera of Europe - A distributional Cataloque). N. P. Kristensen (Fauna Entomologica Scandinavica, Handbuch der Zoologie/Handbook of Zoology: Lepidoptera). R. Møbjerg Kristensen (Zoologischer Anzeiger). L. Lyneborg (Entomologiske Meddelelser, Danmarks Dyreliv, Danmarks Fauna, Microplepidoptera of Europe, The Lepidoptera of Europe - A distributional Cataloque, Noctuidae Europaeae). V. Michelsen (Entomologica Scandinavica, Fauna Entomologica Scandinavica). Claus Nielsen (Acta Zoologica (Stockholm)). G. H. Petersen (Meddelelser om Grønland). Carsten Rahbek: (Meddelelser til Zoologisk Museums ringmærkere). T. Wolff (Galathea Report, Deep-Sea Newsletter, Dyr i Natur og Museum).

Redaktionsmedlemmer:

N. M. Andersen (Cladistics). Niel Bruce (Crustaceana, Zoological Journal of the Linnean Society (London)), Danny Eibye-Jacobsen (Zoologischer Anzeiger, Steenstrupia). H. Enghoff (Biogeographica). M. Hansen (Entomologiske Meddelelser). K. R. Jensen (Ophelia). O. Karsholt (Entomologiske Meddelelser). N. P. Kristensen (Journal of Zoological Systematics and Evolutionary Research, Acta Zoological). R. Møbjerg Kristensen (Zoologica Scripta, Canadian Journal of Zoology). B. Muus (Ophelia). C. Nielsen (Bulletin de la Societé zoologique de France, Phuket Marine Biological Center Research Bulletin, Zoological Journal of the Linnean Society). G. H. Petersen (Polar Biology). J. B. Rasmussen (Steenstrupia). N. Scharff (Steenstrupia). T. Wolff (Atlantide Report, Bijdragen tot de Dierkunde, Sarsia, Naturens Verden).

Henrik Enghoff