Zoologisk Institut består af Afdeling for Populationsbiologi, Cellebiologisk-anatomisk Laboratorium, Ferskvandsbiologisk Laboratorium og Marinbiologisk Laboratorium. Instituttets virksomhed beskrives i de følgende afdelingsberetninger.
Bestyrelse:
Institutleder: Leif Lau Jeppesen.
Øvrige medlemmer: Jørn Andreassen, Tom Fenchel, Jeanne Johansen, Georg Nørgaard Hansen, Pernille Selmer Olsen, Morten Søndergaard.
Observatør: Flemming Ekelund.
Sekretær: Jytte Daniél.
Afdeling for Populationsbiologi
Forskningsvirksomhed:
Ved afdelingen arbejdes der inden for et bredt spektrum af populationsbiologiske og økologiske discipliner. Afdelingen er opdelt i fire arbejdsgrupper: Adfærdsbiologi, Evolutionsbiologi, Parasitologi og Populationsøkologi.
Adfærdsbiologi
Sammenhængen mellem stress og stereotyp adfærd undersøges hos mink. Hos sølv- og blåræv i forskellige indhusningssystemer studeres adfærd, reproduktion og stressfysiologi, hvor der bl.a. måles cortisol, puls og temperatur (L. L. Jeppesen, V. Pedersen, A. Lund). Desuden undersøges individuel variation i stressreaktioner blandt hanner i dominanshierakier, stereotypier som copingmekanisme og sammenligninger af stressreaktioner hos pattedyr og krybdyr (K. E. Heller, C. Træholt).
Sanglige interaktioner i lokale netværk af territoriale sangfugle søges kortlagt i tid og rum. Hertil anvendes et passivt akustisk lokaliseringssystem v.h.a. hvilket man udfører og analyserer kvadrofoniske lydoptagelser. Interaktionernes signalbetydning testes efterfølgende i interaktive afspilningsforsøg udført med digitale signal emittere. For tiden fokuseres på fænomener som sangpostskrift, sangmatching og sangoverlapning/-alternering og disses afhængighed af f.eks. afstande til aktive og passive rivaler. Parallelt hermed udføres målinger over lydsignalernes evne til at modstå degradering under transmission i den naturlige biotop og nå intakte frem til andre individer i netværket. Evnen til at skelne imellem lyde, der er degraderet i forskellig udstrækning, testes i psychoakustiske forsøg. Undersøgelserne koncentrerer sig om sangaktiviteterne hos solsort, musvit, rødhals og gærdesmutte (T. Dabelsteen, J. Holland og S. B. Pedersen (Københavns Universitet), C. Clark & J. Bower (Cornell Univ., USA), G. Klump (Technical Univ., Garching, Tyskland), O. N. Larsen (OU), P. K. McGregor, Univ. of Nottingham, UK).
Evolutionsbiologi
Arbejdsgruppens overordnede målsætning er sammenlignende undersøgelser af genetisk variation i populationer. Gruppen arbejder også med evolutionsbiologiske undersøgelser ved brug af forskellige molekylærbiologiske metoder.
Under Centret for Tropisk Biodiversitet undersøges opståen og naturlig vedligeholdelse af diversitet. Disse undersøgelser er koncentreret omkring sammenligninger – baseret på DNA-sekvensdata – af speciationsmønstre i tropisk Sydamerika, Afrika og Sydøst-asien (P. Arctander).
Afrikanske boviders populationsstruktur er undersøgt ved anvendelse af mitochondrie-DNA-kontrolregion-sekvenser og Y-kromosomale markører og der er foretaget sammenligning af mitochondrielle markører (maternelle) med Y-kromosomale og autosomale markører (P. Arctander, B. Simonsen, P. Kat, H. Siegismund).
Ny vietnamesisk bovid og cervid beskrives og deres fylogeni udredes (P. Arctander, J. MacKinnon, V.V. Dung, P.M. Giao, N.N. Chin, D. Tuoc, J. Gatesy).
Der forskes i forbedrede metoder til analyse af populationsudviklinger på baggrund af DNA-sekvensdata og mikrosatellit variation (P. Arctander, H. Siegismund, J. Hein).
Undersøgelse af den klonale diversitet hos den parthenogenetiske bænkebider, Trichoniscus pusillus, baseret på allozym-data, DNA undersøgelser og reproduktive parametre er fortsat, og sekventering af mitochondrielt og ribosomalt DNA er startet med henblik på fylogenetiske relationer mellem bænkebidere og molekylær evolution af d# domænet hos denne gruppe (B. Christensen, B. Theisen, P. Arctander).
DNA-baserede studier over oligochæters og iglers fylogeni er fortsat (B. Christensen, B. Theisen).
Der er fortsat studier over udbredelsen af grønalgen, Coccomyxa sp. i blåmuslinger, infektionens udvikling i blåmuslingebestande samt dens betydning for de angrebne individer (B. Theisen).
Der er fortsat undersøgelser af de europæiske humlebiers fylogeni baseret på et 1040 basepar stort DNA-segment i det mitochondrielle gen Cytochrom oxidase I. Omkring 40 arter fra forskellige egne af Europa er blevet sekventeret. Analyserne viser, at der er ringe geografiske variationer i sekvensmønstret hos nogle arter, medens andre udviser en betydelig variation. Dele af materialet er analyseret med henblik på opstillingen af arternes fylogeni (B. V. Pedersen).
Parasitologi
Arbejdsgruppen undersøger populationsregulering, resistensmekanismer og overfølsomhedsreaktioner i forbindelse med parasitinfektioner. Gnavere inficeret med parasitiske orm (helminther) i tarm og galdegang anvendes som modeller.
Fænomenet ‘samtidig immunitet’, der dækker over, at en parasitinficeret vært er immun over for nye infektioner, men ikke kan skille sig af med den eksisterende infektion, er undersøgt ved infektioner med galdegangsbændelormen Hymenolepis microstoma hos normale og thymusfrie, nøgne mus. Fænomenet er påvist hos normale mus, mens inficerede nøgne mus ikke er immune over for en ny infektion (J. Andreassen).
Undersøgelser over antistoffers og complements betydning for bændelormene H. diminuta’s og H. microstoma’s overlevelse in vitro sammen med normale og stimulerede peritonealceller har vist betydning af begge humorale komponenter, complement og antistoffer samt at stimulerede peritonealceller er bedre til at hæmme bændelormens aktivitet end normale peritonealceller (J. Andreassen).
Der er foretaget undersøgelser af eventuelle faktorer, der udløser en puls-æglægning hos rottens børneorm (O. Hindsbo).
Undersøgelse over mælks betydning for malaria hos mus samt bearbejdning af resultater er foretaget (O. Hindsbo).
I det andet år af en undersøgelse over infektioner med hageorm hos indbyggerne i tre landsbyer i Kisumu-distriktet i Kenya er indsamlet prøver til sammenligning mellem hageormsinfektioner og jernstatus, der er foretaget jernbehandling med henblik på en eventuel sammenhæng med reinfektionsrater og anæmi. Desuden undersøges omgivelses og adfærds faktorers betydning for hageorms infektionerne (A. Olsen, P. Magnussen (DBL), Division of Vector Borne Diseases (Kenya), J. Andreassen).
Populationsøkologi
I skovjord i Ghanas sydlige del er det undersøgt hvilke næringsstoffer, der begrænser den mikrobielle vækst. Det har vist sig, i modsætning til danske jorde, at kulstof er den primært begrænsende faktor og at fosfor er væsentligt mere begrænsende end nitrogen. Dette er i overensstemmelse med den generelle opfattelse, at meget gamle og forvitrede jorde som de tropiske har væsentligt mindre tilgængeligt fosfor end tempererede jorde. Resultatet er, såvidt vides, den første direkte demonstration af dette forhold (S. Christensen).
Methanoxidationen i jordbunden er undersøgt i en række mere eller mindre forurenede områder i det sydlige Polen. I minebyen Walbrzych har det vist sig at methanoxidationen kan være meget følsom overfor luftbåren forurening fra kulafbrænding. I en forureningsgradient omkring en punktkilde er der registreret parallelle fald i methanoxidationen og nitrifikationen hen mod punktkilden. For øjeblikket undersøges hvorvidt jordbundens nedbrydningsaktivitet og væksten af heterotrofe mikroorganismer udviser den samme respons overfor forureningen (S. Christensen, A. Priemé).
Undersøgelser over vækst og iltkrav hos naturlige protozopopulationer fra jord er fortsat. Dyrknings- og mikroskopi-metoden er nu udviklet til at kunne håndtere nær-anaerobe forhold (ned til 0,3% O2). Samtidig er den denitrificerende bakterie Pseudomonas chlororaphis inddraget i dyrkningerne, idet dens aktivitet (N2O produktion) først indtræder under et bestemt og kendt O2 indhold i dyrkningsmediet. Undersøgelserne tyder på at jordprotozoerne vokser fint ned til 0,5% O2 for de flestes vedkommende, hvorimod der ikke er fundet protozovækst under anaerobe betingelser. Resultaterne af disse undersøgelser vil, sammenholdt med viden om de O2 forhold, hvorunder protozoerne formerer sig i jorden, kunne få betydning for forståelsen af, hvorledes det samfund vi ser i jordbunden er opstået (S. Christensen, F. Ekelund).
En undersøgelse af de toxiske virkninger på den australske bushfly (hvis larver lever i kokasser) af de antiparasitære midler ivermectin og moxidectin er afsluttet. Mens ivermectinrester i gødningen virkede letalt selv i ganske små koncentrationer, viste moxidectin sig at være næsten uden effekt (K. Wardhaugh, Canberra; P. Holter).
En række målinger af afgivelse af drivhusgassen methan fra kokasser i felten er færdiggjort og analyseret. Denne afgivelse synes kun at være 1-4% af den sandsynlige methanproduktion fra samme gødningsmængde oplagret som gylle (P. Holter).
Endelig er der startet en undersøgelse af gødningsbillers respiratoriske tilpasninger til de ekstremt lave iltkoncentrationer i gødning. Er billerne i stand til periodevis at switche til anaerobt stofskifte, eller formår de blot at extrahere den nødvendige oxygen selvom atmosfærens koncentration kun er f.eks. 2%? Arbejdet har været fokuseret på udvikling af en passende metodik. Dette er nu afsluttet, og de første egentlige målinger har kunnet gennemføres sidst i sæsonen (P. Holter, A. Spangenberg).
En simuleringsmodel for et økologisk system bestående af granskov, grannålevikleren (Epinotia tedella), parasitoider, predatorer og naturlige insektsygdomme udvides til at omfatte skovens mosaik af forskelligartede bevoksninger. Grannålevikleren lever i mere eller mindre adskilte sub-populationer, fordi danske skove har relativt små og spredte rødgranbevoksninger. Viklernes populationsdynamik påvirkes heraf, således at jo mindre varierende og jo mindre og jo mere isoleret en bevoksning er, jo lavere og jo mindre varierende er viklertætheden. Også pseudoparasitering, hvorved ufuldstændige angreb af snyltehvepse på værtslarverne steriliserer disse og medfører en væsentlig reduktion i værtspopulationens formering, inddrages i den samlede systemmodel (M. Münster-Swendsen).
Et adfærdsøkologisk projekt fokuserer på samspillet mellem populationer af den solitære bi, Chelostoma florisomne, og dens redeparasit, gravehvepsen Sapyga clavicornis. Bien lever bl.a. i stråtage, hvor populationstætheden kan blive meget stor, hvorefter gravehvepsen får så gode vilkår, at bi-populationen trues af sammenbrud. Adfærdsmæssige mekanismer, rumlig fordeling af biernes reder og gravehvepsens angreb samt reproduktionens effektivitet inden for mikrohabitater studeres, idet der heri kan findes forhold, der stabiliserer samspillet imellem de to arter (M. Münster-Swendsen).
Udviklingstider, overlevelse og reproduktion undersøges ved 5 temperaturer for 3 bladlusarter. Disse life-table studier skal benyttes til modeller for bladlusenes populationsdynamik (M. Münster-Swendsen, P. Ruggle, N. Holst).
Systemer med forskellig grad af forbindelse mellem planter er blevet etableret og inficeret med spindemider og rovmider. Formålet er bl.a. at undersøge midernes populationsdynamik under påvirkning af forskellige spredningsrater (G. Nachman, R. Zemek).
Den tidsmæssige og rumlige dynamik af majsens stængel-borer (Chilo partellus) undersøges i Kenya (H. Skovgård, G. Nachman).
Ved hjælp af en stokastisk simuleringsmodel afprøves forudsætningerne for, at »killer« og »milker« predatorarter kan sameksistere (G. Nachman, D. Margolis).
Udvikling af en stokastisk simuleringsmodel for en population af løgfrøer (G. Nachman, T. Hels).
Insekternes fouragingsadfærd er undersøgt med henblik på at efterprøve en generel model for dyrs fordeling på en variabel ressource: (1) Humlebiers fouragering på blomster, hvis nektarproduktion varierer p.g.a. deres alder (lægeoksetunge) eller angreb af en svampesygdom (tjærenellike), og (2) myrers fouragering på planter med ekstraflorale nektarier. I sidste tilfælde er også undersøgt effekten af parasitter på det mutualistiske forhold. Endvidere er undersøgt biernes systematiske søgning efter nektar på forskellige planter (H. Dreisig).
Et projekt med måling af visuel predation på musvitter, hvis rygfarve kunstigt er gjort mere iøjenfaldende er fortsat med påsætning af radiosendere på nogle musvitter. Metoden synes ikke velegnet til sporing af evt. dræbte fugle, men har givet nyttig viden om musvitternes aktivitet i undersøgelsesområdet (J. Dyck).
Seksuel selektion af sekundære kønskarakterer er studeret ved undersøgelse af landsvale og gråspurv og komparative analyser af fugle, og teoretiske modeller er opdateret (A. P. Møller, J. Cuervo, F. de Lope, M. Petrie, A. Pomiankowski, N. Saino).
Udviklingsmæssig stabilitet og fitness med særlig henblik på anvendelse af fluktuerende asymmetri som et mål på »performance« er blevet undersøgt (A. P. Møller, J. Cuervo, M. Eriksson, B. Sillén-Tullberg, J. Swaddie, R. Thornhill).
Seksuel selektion og immunforsvar hos værter er studeret ved eksperimenter hos landsvaler og komparative analyser af fugle (A. P. Møller, J. Cuervo, R. Dufva, F. de Lope, N. Saino).
Undersøgelser af vært/parasit coevolution hos gøge med specielt henblik på skadegøg og husskade er startet (A. P. Møller, J. Soler, M. Soler).
Studier af spermiekonkurrence og dens indflydelse på seksuel selektion hos fugle og andre pattedyr er påbegyndt (A. P. Møller, T. R. Birkhead, M. Gomendio).
Orienteringsforsøg i Steno-Museets planetarium med nattrækkende småfugle har givet klare indikationer på at disse fugle navigerer efter stjernerne. Desuden er der foretaget en kortlægning af ynglefugle i laurbærskov på Madeira (J. Rabøl).
En undersøgelse over populationsdynamikken hos islandske tejster er iværksat (M. Frederiksen).
Eksterne lektorer på Dansk Bilharziose Laboratorium
Studier over epidemiologi, kemoterapi og immunologi ved human lymfatisk filariasis i Afrika (Tanzania, Kenya, Ghana og Nigeria) (P. E. Simonsen m.fl.).
Feltstudier af schistosomiasis transmission og mellemværtssneglenes populationsdynamik, økologi og bekæmpelse i Kenya, Zimbabwe, Ghana og Cameroon (H. Madsen m.fl.).
Epidemiologiske undersøgelser af malaria, specielt omgivelsernes og humane faktorers betydning for spredningen og intensiteten af malaria i Pakistan, Thailand, Tanzania og Gambia (S. Lindsay).
Anden virksomhed:
J. Andreassen: Afdelingsleder, kasserer i World Federation for Parasitologists, næstformand i Dansk Center for Parasitære Zoonoser og medlem af grundforskningsfondens Center for Eksperimentel Parasitologi. P. Arctander: Medlem af bestyrelsen i Centret for Tropisk Biodiversitet, leder af Wildlife Genetics Programmes i Uganda, Tanzania, Kenya, Zambia, Botswana og Namibia. B. Christensen: Formand for Statens naturvidenskabelige Forskningsråd til 1. august. S. Christensen: Medlem af Zoologisk Instituts Ph.d.-udvalg og fakultetets internationale udvalg. J. Dyck: Medlem af Biologisk Studienævn. K. E. Heller: Formand for disputatsudvalg. O. Hindsbo: Medlem af grundforskningsfondens Center for Eksperimentel Parasitologi. P. Holter: Bestyrelsesformand for Axel Hemmingsens legat og medlem af Strødamudvalget. L. Lau Jeppesen: Institutleder og Ph.d. udvalgsformand. M. Münster-Swendsen: Formand for bestyrelsen for universitetets Læsø-laboratorium og leder af Forskningscenter for Agerlandets Biodiversitet. B.V. Pedersen: Medlem af Clement’s Legats fondsbestyrelse, økonomiansvarlig ved afdelingen og nævnsmedlem af Landbrugsministeriets Bisygdomsnævn. B. Theisen: Medlem af bestyrelsen for Hemmingsens legat.
Redaktions- og referee-hverv:
P. Arctander: Referee for The Australian National Science Foundation, The British Science and Engineering Research Council, The British Natural Environment Research Council samt flere internationale tidsskrifter. B. Christensen: I redaktionskomiteen for J. of Zoological Systematics and Evolutionary Research og referee ved flere tidsskrifter. S. Christensen: Referee for FEMS microbiology Ecology, J. of Geophysical Research, Atmospheric Environment og Water Research. T. Dabelsteen: I redaktionskomiteen for Bioacoustics, konsulterende redaktør ved Animal Behaviour samt referee for Animal Behaviour, J. of Avian Biology, Biological Cybernetics, Ethology, Behaviour, The Ibis, Behavioural Ecology, Bioacustics og The Auk. K. E. Heller: Medredaktør ved Behavioural Processes. P. Holter: Referee for Ecography, Acta Ecologia og Ecological Entomology. L. Lau Jeppesen: Referee for Animal Behaviour, Welfare og Acta Agriculturae Scandinavica. A. Pape Møller: I redaktionskomiteen for 5 og referee for 42 internationale tidsskrifter. G. Nachman: I redaktionskomiteen for J. Experimental & Applied Acarology samt referee for Insect Science and its Application, J. Applied Ecology, Proc. IX’th Intern. Acarological Congr. og Biocontrol Science and Technology. P.E. Simonsen: Referee ved Annals of Tropical Medicine and Parasitology.
Rejser, foredrag og gæster:
Forskningsrejser: P. Arctander: Feltarbejde i Tanzania, Zambia, Namibia, Botswana og Uganda. T. Dabelsteen: Flere ved Odense Universitet. K.E. Heller: Malaysia. H. Dreisig Jensen: Feltarbejde i Florida. H. Madsen: Feltstudier i Kenya, Zimbabwe, Ghana og Cameroon. A. Pape Møller: Namibia, Spanien og Estland. J. Rabøl: Feltundersøgelser på Madeira. P.E. Simonsen: Tanzania, Kenya og England.
Kongresdeltagelse:
J. Andreassen: 17. Scandinavian Symposium in Parasitology (Jyväskylä). T. Dabelsteen: 24. International Ethological Conference, Honolulu. K.E. Heller: Hawaii. L.L. Jeppesen: NJF-møde i Reykjavik. H. Madsen: The SRP 1995 International Conference on Schistosomiasis, Cairo og A status of Research on medical Malacology in Relation to Schistosomiasis in Africa, Harare, Zimbabwe. A. Pape Møller og B.V. Pedersen: Fifth Congress of the European Society for Evolutionary Biology, Edinburgh. J. Rabøl: 8. Nordiske Ornitologiske Kongres i Jyväskylä (Finland). P.E. Simonsen: European Conference on Tropical Medicine (Hamburg).
Forelæsning efter invitation:
P. Arctander: Makerere University, Kampala og Aarhus Universitet. K.E. Heller: Stressforelæsninger for medicinstuderende ved Københavns Universitet. A. Pape Møller: Dansk Naturhistorisk Forening, København, Dept. of Zoology og Oikos symposium, Uppsala, Gruter Institute and Siemens Stiftung conference, München og London School of Economics, London. B.V. Pedersen: 16. finlänska entomologidagarna, Helsinki og Entomologisk Forening (København).
Arrangør af møder:
T. Dabelsteen: Arrangeret International CSC-Workshop on Acoustic Location Systems. A. Pape Møller: Arrangør af symposium on Developmental Stability and Evolutionary Biology i Edinburgh. G. Nachman: Arrangør af 3. Intern. Symposium on Population Dynamics of Plant-inhabiting Mites i Gilleleje
Gæsteforelæsninger på afdelingen:
F. Gollar (Indiana), K. Hedlund (Lund), P. McGregor (Nottingham), V. Loeschcke (Århus), M. Naguib (North Carolina), T. von Schantz (Lund), K. Smith (Royal Society for the Protection of Birds (UK), R.L. Trivers (Rutgers, USA), F. Volrath (Århus) og K. Wardhaugh (Canberra).
Cellebiologisk-Anatomisk Laboratorium
Laboratoriets forskning er defineret indenfor tre områder: Cellebiologi, vævsbiologi og zoomorfologi og foregår på alle organisationstrin – fra molekyle til organisme. Forskningens overordnede mål er at studere samspillet mellem struktur, funktion/virkemåde og evolution for at opnå viden om, hvorledes biologiske systemer er opbygget og fungerer. Indenfor de nævnte forskningsområder studeres en række afgrænsede specialer der dækkes af overskrifterne: Ciliaten Tetrahymena (herunder specielt virkningen af forskellige xenobiotika), molekylær neurobiologi, molekylær endocrinologi, hvirvelløse dyrs reproduktion, livscykler hos parasitiske hvirvelløse dyr samt organers struktur. Hertil kommer en række mindre projekter. Medarbejdernes deltagelse i undervisningen er forløbet tilfredsstillende, på trods af, at den samlede undervisningsbyrde ved laboratoriet nu må siges at have nået og overskredet grænsen for, hvad der er forsvarligt.
Forskningsvirksomhed:
1. Cellebiologiske og cytotoksikologiske undersøgelser med ciliaten Tetrahymena (modelsystem)
Den dosis- og tidsafhængige virkning af forskellige xenobiotika (antimetabolitter, farmaka og tungmetaller) undersøges på cellernes vækst- og endocytosehastighed. Cellernes finstruktur undersøges for ændringer, der kan afsløre stoffernes intracellulære angrebssted. Undersøgelsen over virkningen af bismuth salt er afsluttet, og manuskriptet er indleveret til publikation. Undersøgelsen over virkningen af ethanol fortsætter, og undersøgelser over virkningen af et spormetal er påbegyndt (J.R. Nilsson).
2. Afgiftningsprocesser hos insekter
Vanduopløselige fremmedstoffer må fjernes, f. eks. af det såkaldte cytochrom P-450 system, hvis de ikke skal akkumulere i cellulære membransystemer eller i andre fedtholdige strukturer. Enzymerne lokaliseres og karakteriseres på vævs-, cellulært og subcellulært niveau med lys- og elektronmikroskopiske metoder. Med udgangspunkt i at samme celletype – fedtlegemecellerne – har en rolle i både ægproteinsyntese og afgiftning, undersøges det hvorledes toksisk belastning påvirker ægmodningen hos fluer (P.V. Jensen).
3. Neuropeptidbiosyntese hos cnidarier
Der er i 1995 klonet et 514 aminosyrer langt preprohormon fra søanemonen Anthopleura elegantissima, som indeholder 37 kopier af flere slags neuropeptider. Alle disse neuropeptider har den C-terminale sekvens Gly-Leu-Trp-NH2 tilfælles, og bevirker, at søanemonens planula larver kan påbegynde deres metamorfose og udvikle sig til polypper. Vi har også klonet et nyt preprohormon fra Hydra magnipapillata, som indeholder et stort antal Gly-Leu-Trp-NH2 peptider. Hydra gennemgår ikke en metamorfose fra en planula larve til et polypstadium. Det betyder, at Gly-Leu-Trp-NH2 peptiderne må have nye, ukendte funktioner (I. Leviev, C.J.P. Grimmelikhuijzen).
4. Hormonreceptorer hos insekter
I beretningsperioden har vi klonet et 831 aminosyrer langt receptorprotein fra bananfluen, Drosophila melanogaster, som er nært beslægtet med TSH, FSH, LH/CG receptorerne fra pattedyr. Hos pattedyr kontrollerer LH (luteiniserende hormon) og FSH (follikelstimulerende hormon) involveret i produktionen af æg og sædceller. Derfor er der en chance for, at vi nu har fundet receptoren for et eller flere hormoner, som regulerer gametogenese i insekter (F. Hauser, C.J.P. Grimmelikhuijzen).
5. Molekylær endokrinologi
De i Årbog 1994 omtalte undersøgelser, der omfatter identifikation af kodein- og morfinlignende materialer i nervevæv hos invertebrater er pga. B. Scharrers pludselige død i sensommeren 1995 blevet opgivet af samarbejdsgruppens medlemmer, da der indtil da ikke var indsamlet tilstrækkeligt med resultater for publicering. I beretningsperioden er de i Årbog 1994 nævnte immuncytokemiske undersøgelser af det cellulære indhold af pattedyrlignende TSH i en specifik type af hypofyseceller hos den australske lungefisk blevet fortsat (G.N. Hansen i samarbejde med B.L. Hansen, IMMI/Københavns Universitet).
6. Opbygning af syns- og lysorganer hos hvirveldyr
Den meget tidlige udvikling af lysorganerne hos en dybhavs-tudsefisk er undersøgt lys- og elektronmikroskopisk. Kirtelepithelet i lyskirtlerne udvikles som en massiv grenet nedvækst af celler fra overhuden i de knopformede anlæg og lumen i kirtlerne opstår ved henfald af centrale celler (O. Munk i samarbejde med P. Herring, Southampton Oceanography Centre, England).
Et historisk essay om dynamisk akkommodation i øjet hos hvirveldyr, dvs. den optiske justering, som gør øjet i stand til at fokusere billeder af både nære og fjerne genstande i nethindens lysopfattende lag er afsluttet (O. Munk).
7. Ultrastrukturelle undersøgelser af nemertiner
Ultrastrukturen af blodkar-coelom forbindelser hos nemertiner er påbegyndt (Å. Jespersen i samarbejde med J. Moore, Cambridge, England).
8. Strukturelle undersøgelser af nyre og hud hos tudser
Morfologiske undersøgelser af amfibienyre og -hud er fortsat i samarbejde med medarbejdere ved August Krogh Institutet, Københavns Universitet. Undersøgelsen omfatter rekonstruktion af nephronet og kortlægning og karakterisering af mitochondrierige epitheliale celler (Å. Jespersen).
9. Strukturelle undersøgelser af spermiogenese hos fisk
En ultrastrukturel undersøgelse af 4-Nonyl-fenoler og østrogens virkning på testikelmorfologi og spermiekvalitet hos ålekvabber er påbegyndt (Å. Jespersen i samarbejde med B. Korsgaard, Odense Universitet).
10. Ultrastrukturelle studier og undersøgelse af livscyklus hos ringbæreren Symbion pandora (Cycliophora), en kommensal på jomfruhummere
I beretningsperioden er den første art af ringbæreren Symbion pandora blevet beskrevet. Den har en kompliceret livshistorie, domineret af knopskydende ernæringsindivider, som sidder fast på hovedlemmer af jomfruhummer. Symbion pandora har fire forskellige fritsvømmende stadier. Dyrene er særkønnede, idet hunnen udvikles inden i et ernæringsindivid, hvor den befrugtes af en dværghan. Undersøgelser over anatomien og ontogenien hos de forskellige stadier i livscyklus sigter mod at afklare dens fylogenetiske placering (P. Funch).
11. Biologi, morfologi og fylogeni hos cirripedier
Henrik Glenner (H.G.), Jens Høeg (J.H.), og Jørgen Lützen (J.L.) studerer biologien hos krebsdyrgruppen Cirripedia (rankefødder og rodkrebs), som afviger fra andre krebsdyr ved at være fastsiddende som voksne. Forskningen focuserer dels på den fritlevende cyprislarve og dennes fasthæftning, dels på rodkrebsene (Rhizocephala), som er højt specialiserede parasitiske former. Der sigtes mod en overordnet forståelse af gruppens evolution.
Henrik Glenner og J.H. har beskrevet det hidtil ukendte stadie, som rodkrebsene injicerer i deres vært, og H.G. fortsætter med in vitro dyrkning. Dr. A.V. Rybakov (Vladivostok, Rusland) har besøgt J.H. og de har beskrevet bygningen af rodkrebsen Mycetomorpha.
Jørgen Lützen har afsluttet et arbejde over livscyklus og seksualbiologi hos rhizocephalen Polysaccus japonicus i samarbejde med Dr. T. Takahashi (Fukuoka, Japan). Han har endvidere indsamlet materiale til beskrivelse af livscyklus hos det parasitiske krebsdyr Pectenophilus, der er et skadedyr på gællerne af japanske kammuslinger.
Jens Høeg har med elektronmikroskopi studeret sanse- og fasthæftningsorganer hos en bred vifte af cypris larver (i samarbejde med J. Moyse, UK og A.V. Rybakov, Rusland) og har sammen med Dr. F.R. Schram (Amsterdam, Holland) færdigredigeret en bog om evolution hos Cirripedier.
Redaktionelt arbejde:
Anden virksomhed:
Laboratoriets medarbejdere sidder i Editorial boards for: Acta Protozoologica (J.R. Nilsson), Acta Zoologica (Å. Jespersen), Journal of Crustacean Biology (J.T. Høeg) og Zoologischer Anaziger (J.T. Høeg). Laboratoriets medarbejdere har fungeret som referees ved følgende tidsskrifter og bogudgivelser: Acta Protozoologica, Acta Zoologica, Cell and Tissue Research, Contributions in Zoology, Crustacean Research, Development, Developmental Biology, Experientia , European Journal of Protistology, Invertebrate Zoology, Journal of the Marine Biological Association; Journal of Protozoology, NSERC (Canada), Regulatory Peptides, Zoologica Scripta samt Proceedings af the 12th International Symposium on Neurosecretion, 1995 og Proceedings of the 6th International Congress on Coelenterate Biology, 1995.
Medlem af råd, udvalg mm:
Cornelis J.P. Grimmelikhuijzen har været referee for Stichting Levenswetenschappen (Den Haag) og International Human Frontier Science Program (Strasbourg) samt deltaget i et fagligt bedømmelsesudvalg ved Göteborgs Universitet (Sverige). Han har hertil været i organisationsudvalget for the 12th International Symposium on Neurosecretion, i Kiel (Tyskland). Han blev i 1995 medlem af Committee for International Symposia on Neurosecretion. Georg N. Hansen medlem af Zoologisk Instituts bestyrelse. Åse Jespersen har fungeret som mentor for Zoologisk Institut. Jytte R. Nilsson er medlem af bestyrelsen for Emil Herborgs legat samt af International Commission of Protozoology og har fungeret som sekrætær for den skandinaviske sektion af Society of Protozoologists. Hun blev i 1995 udnævnt til æremedlem af Society of Protozoologists.
Kongresser og forskningsrejser:
Laboratoriets medarbejdere har i 1995 deltaget i og leveret bidrag til internationale kongresser samt været på udenlandske studieophold. Henrik Glenner har arbejdet på Duke University Marine Laboratory, N.C. og Harbor Branch (USA) og deltaget i Int. Soc. Inv. Reproduc. symposium i Santa Cruz (USA.). Cornelis J.P. Grimmelikhuijzen har deltaget i: The 12th International Symposium on Neurosecretion, Kiel (Tyskland); the 6th International Congress on Coelenterate Biology, Noordwijk (Holland); European Neuropeptide Club 5th Annual Meeting, 1995, Lund (Sverige). Jens T. Høeg har arbejdet på Vostok Marine Station (Rusland) og Universität Kiel (Tyskland) og deltaget i et symposium ‘New Frontiers in Barnacle Evolution’ i Washington D.C. (USA). Åse Jespersen har deltaget i 4th Int. Conference on Nemertean Biology, Pacific Grove California (USA) samt opholdt sig ved University of Cambridge (England) i forbindelse med forskningssamarbejde. Jørgen Lützen har arbejdet på Kitasato University, Iwate (Japan) og på Kesennuma Fisheries Experimental Station, Miyaga (Japan) i forbindelse med samarbejdsprojekter.
Forelæsninger efter invitation:
Cornelis J.P. Grimmelikhuijzen: Dansk Naturhistorisk Forening (København); University of Hull, Department of Applied Biology (England); 5th Annual Meeting of the European Neuropeptide Club, Lund (Sverige); 6th International Conference on Coelenterate Biology, Noordwijkerhout (Holland); 12th International Symposium on Neurosecretion, Kiel (Tyskland); Statens Planteavlforsøg, Landbrugs- og Fiskeriministeriet (Lyngby). Frank Hauser Statens Planteavlforsøg, Landbrugs- og Fiskeriministeriet (Lyngby). Jens T. Høeg: Universität Ulm (Tyskland). Jørgen Lützen: Kitasato University, Iwate (Japan); Kesennuma Fisheries Experimental Station, Miyaga (Japan).
Gæsteforskere:
Prof. Tsutomu Sugiyama, National Institute of Genetics, Mishima, Japan.
Gæsteforelæsninger på laboratoriet:
Prof. Axel Michelsen, Odense Universitet (Danmark). Prof. Tsutomu Sugiyama, National Institute of Genetics, Mishima (Japan). Prof. Gerd Gäde, Zoology Department, University of Cape Town (Sydafrika). Prof. Eckart Gundelfinger, Federal Institute for Neurobiology, Magdeburg (Tyskland).
Ferskvandsbiologisk Laboratorium
Laboratoriets forskning omhandler økologiske problemstillinger i ferskvand og brakvand, hvor studier af planter, dyr og bakteriers interaktion med miljøet samt indbyrdes relationer undersøges. En stor del af forskningen udføres som komparative studier i systemer med forskellig kulturpåvirkning og har til formål at undersøge og forklare organismernes tilpasning og økosystemernes struktur og funktion.
Medarbejdernes deltagelse i undervisningen er forløbet planmæssigt på trods af at indtaget af studerende til biologi er forøget med 30%. Dette har medført et stort pres på laboratorierne og afsløret pladsproblemer. Efter påbud fra Arbejdstilsynet er der igangsat omfattende arbejder til forbedring af sikkerheden og arbejdsmiljøet på laboratorierne. Forskningsmæssigt har året været kendetegnet ved stor international aktivitet, både med hensyn til gæsteforskeres ophold og arbejde i Hillerød og ved mange medarbejderes aktive deltagelse i forskningsprojekter i udlandet. Ligeledes er der et godt samarbejde med mange danske forskningsinstitutioner. De eksterne bevillinger udgør basis for denne aktivitet.
Forskningsvirksomhed:
1. Dannelse og nedbrydning af opløst organisk kulstof (DOC) i akvatiske økosystemer
Dette SNF finansierede rammeprojekt startede i 1989 og afsluttes i 1995, slutrapporten er indsendt. Projektets formål er at undersøge de biologiske processer, der indgår i dannelsen og nedbrydningen af DOC. Bortset fra meget eutrofierede søer findes den største pulje af organisk stof på opløst form og kan kun udnyttes effektivt af bakterier. I 1995 har forskningen været koncentreret om bestemmelse af bakteriel væksteffektivitet baseret på naturligt DOC og målt i kort-tids forsøg (0-48 timer). Det er lykkedes at påvise, at mange publicerede værdier for bakteriel væksteffektivitet sandsynligvis er underestimeret med en faktor 2. Den udviklede metode med måling af bakteriel genvækst og respiration kan anvendes til at give en biologisk karakterisering af DOC puljen. Til sammenlignende undersøgelse af DOC koncentrationen og den biologiske struktur er der under et forskningstogt i det sydlige Atlanterhav indsamlet et omfattende materiale (2000 prøver), der er under analyse. Arbejdet med partikelassocierede bakterier er afsluttet med en undersøgelse af den bakterielle aktivitet på og i kolonier af blågrønalger (cyanobakterier), hvor der i overensstemmelse med en tidligere fremsat hypotese kunne vises en meget høj specifik aktivitet hos de fasthæftede bakterier, både hvad angår ekstracellulære enzymaktivitet og produktion (M. Søndergaard, K. Christoffersen, S. Markager).
2. Submers makrovegetation: Mikrobiel nedbrydning og vegetationsdækkede arealers betydning for mikrobiel omsætning i de frie vandmasser. Et komparativt studie
Forskningsprojektet støttes af to centre under det Strategiske Miljøforskningsprogram. Arbejdet har i 1995 været koncentreret om den bakterielle udnyttelse af makrofyter under nedbrydning, måling af bakteriel produktion og biomasse på planters overflade samt oprensning af algepigmenter ved HPLC. Det sidstnævnte delprojekt har til formål at udvikle en metode til hurtig karakterisering af succession og næringsbegrænsning hos fytoplankton. Undersøgelserne vedr. epifytiske bakterier har vist, at en stor del af vandplanters organiske stof ved nedbrydning ikke som tidligere antaget afgives i opløst form til de frie vandmasser, men derimod omsættes direkte på planternes overflade. Udvikling af de mikrobielle populationer på og i planterne karakteriseres gennem en undersøgelse med elektronmikroskopi, hvor betydningen af virus for bakteriernes mortalitet også inddrages (samarbejde med Universitetet i Bergen). Arbejdet med pigment separation v.h.a. HPLC er bragt til det stade, hvor der er udviklet et kommercielt produkt. Produktet omfatter flere typer af pigment standarder. Projektet gennemføres i et tæt samarbejde med Vandkvalitetsinstituttet og Danmarks Miljøundersøgelser (Silkeborg) (M. Søndergaard, K. Christoffersen, J. Theil Nielsen, L. Schlüter).
3. Betydningen af vækst ved høj CO2 for nedbrydningen af Equisetum fluviatile (Dynd-padderokke)
Ved forhøjet CO2 i atmosfæren nedreguleres planternes indhold af det primære fotosyntetiske enzym Rubisco, der normalt udgør den største del af planters protein. I et »Global Change« senarie med forhøjet CO2 er konsekvensen, at planterne kan have en højere C/N ratio for det organiske stof og dermed påvirke den bakterielle nedbrydning, der bl.a. kontrolleres af substratets C/N ratio. I et samarbejdsprojekt med Lammi Biological Station, Finland undersøges den bakterielle nedbrydning og udnyttelse af organisk stof fra Dynd-padderokke, der har vokset ved forskellige CO2 koncentrationer (E. Heikkinen, M. Søndergaard).
4. Forekomst af toksiske cyanobakterier i søer
Projektet har til formål at kortlægge udbredelsen af lever- og nervetoksin producerende cyanobakterier i ferskvand. Der fokuseres på sæsonvariation i toksinproduktion; at identificerer mulige årsager til udvikling af toksin samt at følge skæbnen af de opløste toksiner i vand og sediment. Kvantitative målinger af toksiner udføres dels via antistofbaserede detektionsmetoder og dels ved HPLC. Toksiners direkte og indirekte effekter på populationer af bakterier, flagellater og cladoceer undersøges i felt- og laboratorieforsøg (K. Christoffersen, S. Lyck).
5. Vækst og regulering af heterotrofe mikroorganismer
Vækstpotentiale af enkeltarter og af naturlige populationer af mikro- og mesozooplankton undersøges i intensive feltstudier i Frederiksborg Slotssø og Stigsholm Sø, hvor der manipuleres med fødemængde, prædationstryk og refugier. Vækstrater og fødeoptagelse, herunder optagelse af opløst organisk kulstof undersøges på forskellige arter af heterotrofe nanoflagellater. Støttet af Det Strategiske Miljøforskningsprogram (K. Christoffersen, K. Jürgens).
6. Energiomsætning i Esrum Sø
Profundalfaunaen på 15-22 m dybde i Esrum Sø overvåges kontinuert med henblik på bestemmelse af 5 arters populationsdynamik og tilpasninger til temperatur-, føde- og iltforhold. Undersøgelserne indledtes i 1991. Undersøgelserne i søens bredzone (0-5 m) er fortsat i 1995 med hovedvægt på bestemmelse af respiratoriske tilpasninger hos arter af børsteorme og dansemyg. Undersøgelserne er alle del af en igangværende økosystem-analyse i Esrum Sø (C. Lindegaard, K. Hamburger, P. M. Jónasson, P. C. Dall).
7. Respirationsfysiologi (Makroinvertebrater)
Der blev i 1994 indledt undersøgelse af respirationstilpasninger til iltstress hos 10-15 arter af børsteorme og dansemyggelarver. Målingerne udføres på individer fra ferskvandsmiljøer (vandløb og søer) uden og med periodisk forekommende iltmangel. Endvidere undersøges arternes reaktion på anaerobi ved overlevelsesforsøg kombineret med målinger af glykogenmetabolismen. I 1995 er der fokuseret på dansemyggelarver fra forurenede vandløb samt dansemyggene Chironomus plumosus (Tystrup Sø) og Corynocera sp. (Stigsholm Sø) (K. Hamburger, C. Lindegaard, P. C. Dall).
8. Ændringer i lavvandede danske søers næringsstofstatus i de sidste 150 år og disses betydning for søernes biologiske struktur
Samarbejdet med Danmarks Geologiske Undersøgelser og Danmarks Miljøundersøgelser i et projekt under Det Strategiske Miljøforskningsprogram er fortsat med henblik på at undersøge, hvorledes de biologiske forhold har ændret sig i søerne i den periode, hvor de på grund af et kulturelt betinget øget tilskud af næringssalte er gået fra at være klarvandede til en fase med stor fytoplankton biomasse og uklart vand. Disse ændringer vil søges klarlagt ud fra undersøgelser af søsedimenternes fossiler af kiselalger, højere planter, dafnier og dansemyg gennem de sidste 150 år. Ændringer af disse samfunds struktur vil blive relateret til ændringer i næringssaltniveauet i perioden. På denne måde vil det være muligt at forudsige hvilken effekt en reduceret næringssaltbelastning vil have på de lavvandede søers biotiske struktur. Chironomidernes vertikale fordeling i sedimentsøjler i tre søer er bearbejdet. Det er planlagt at inddrage endnu en sø i 1996. I 1995 har Ferskvandsbiologisk Laboratorium indsamlet og delvist bearbejdet overfladesediment fra ca. 40 andre lavvandede søer med henblik på en korrelering af recente dansemyg og fosforindholdet. Materialet omfatter nu overfladesediment-prøver fra ca. 100 danske søer med varierende fosforindhold (K. Brodersen, C. Lindegaard).
9. Ændringer i danske søer 1965-1992 baseret på chydoride-faunaen
En undersøgelse af Chydoridae (Cladocera) sammensætningen i 32 danske søer i 1965 og 1992 danner baggrund dels for en analyse af chydoridernes forekomst i relation til fosforindholdet i søerne og dels til en vurdering af hvorledes søernes tilstand har ændret sig i perioden (M. C. Whiteside, C. Lindegaard, K. Brodersen).
10. Populationsdynamik hos bunddyrene i Stigsholm Sø
Der er i 1995 startet kvantitative indsamlinger i Stigsholm Sø med henblik på en undersøgelse af bunddyrenes abundans, populationsdynamik og produktion. Heri indgår en analyse af flyveperioderne hos vandinsekter fanget i flyvefælder ved søen (C. Lindegaard, K. Brodersen).
11. Undersøgelse af kildefauna
Udvalgte grupper af invertebratfaunaen (Planaria, Crustacea, Ephemeroptera, Plecoptera, Trichoptera, Psychodidae, Ptychopteridae, Chironomidae) i ca. 100 danske kilder indgår i en analyse af kildefaunaens fordeling i forhold til en række miljøvariable (C. Lindegaard, K. Brodersen, P. Wiberg-Larsen, Jens Skriver).
12. Forekomsten af deformiteter hos Chironomus riparius i danske vandløb
Sublethale koncentrationer af toxiske stoffer (f.eks. tungmetaller og pesticider) inducerer deformiteter hos en række invertebrater heriblandt i munddelene hos dansemyggelarver. En analyse af deformitetstype og deformitetsfrekvens hos Chironomus riparius i ca. 50 danske vandløb skal kortlægge, hvor udbredt fænomenet er i Danmark. En korrelation til vandløbstype og forureningstype foretages (H. If, K. Brodersen, C. Lindegaard).
13. Zooplankton-arters horisontale fordeling
Projektet omfatter detaljerede studier af zooplanktonarters horisontale fordeling i Frederiksborg Slotssø og har til formål at undersøge de vigtigste arters produktion, populationsdynamik og vandringer mellem den pelagiale og littorale zone for at fastlægge arternes forskellige strategi overfor fiskeyngelens predation. Desuden undersøgtes varieteter af Bosmina longirostris for at belyse i hvor høj grad, der er tale om adskilte populationer i de forskellige zoner (S. Bosselmann)
14. Makrofyters betydning som skjul for zooplankton i relation til predation fra fisk
Fortsatte undersøgelser af materiale fra Stigsholm Sø af planktoniske og semiplanktoniske crustacéers vandringer i makrofytbevoksninger. Det er påvist, at crustacéers døgnvandringer i makrofyternes umiddelbare nærhed er en funktion af tilstedeværelse af fiskepopulationer (S. Bosselmann).
15. Effekter af vandløbsrestaurering
Der er iværksat et projekt til belysning af makroinvertebraternes reaktion på vandløbsrestaureringer. De første resultater vedrører to vandløbsstrækninger i Nordsjælland. Analyser af invertebratsamfundene sammenholdes med almindeligt brugte metoder til forureningsbedømmelse. Analyserne gennemføres ved anvendelse af randomiseret resampling (Bootstrap) (P. Gørtz, S. Podgornik, P. C. Dall).
16. Økologi og miljøpåvirkning i tropiske vandløb i Ecuador
Vores viden om økologien og effekten af humane påvirkninger i vandløb i tropiske kulturlandskaber er særdeles begrænset. Projektets hovedformål er at undersøge strukturen af makroinvertebratsamfundet i relation til abiotiske forhold, tilgængelige fødekilder og bredvegetation i mindre tropiske vandløb. Der er desuden foretaget undersøgelser af effekten af organisk forurening på makroinvertebratfaunaen samt af tropiske vandløbs evne til selvrensning, dels i højlandsvandløb i Andesbjergene og dels i kystlavlandet. Derudover er temperatur og iltforhold samt artsrigdom, størrelsesfordelig og gælleudvikling hos vårfluelarver undersøgt i 36 vandløb fra havets overflade til 4100 m. højde. Projektet finansieres af Danida, Rådet for Ulandsforskning og udføres i samarbejde med fontificia Universidad Católica del Ecuador i Quito (D. Jacobsen).
17. Økofysiologi hos vand- og sumpplanter
Dette rammeprojekt med støtte fra Statens naturvidenskabelige Forskningsråd afsluttes ved udgangen af 1995 efter 7 år. Projektet er ledet af Kaj Sand Jensen og udført i samarbejde med Afd. for Botanisk Økologi og Afd. for Mikrobiel Økologi, Biologisk Institut, Aarhus Universitet og har haft deltagelse af en række udenlandske gæsteforskere. Nogle vigtige temaer og resultater kan fremhæves:
Rosetplanters økofysiologi – De små rosetplanter dominerer søvegetationen i kolde tempererede og subarktiske områder verden over. Mange af arterne har amfibisk levevis og klarer sig lige så godt på fugtig bund på land som under vand. Strandbo får tyndere blade med spalteåbninger nær bladspidsen i landformen, men supplerer optagelse af kuldioxid fra luften med optagelsen fra sedimentet med rødderne. Tvepibet Lobelia opretholder derimod den samme bygning og væksthastighed på land og bladene udvikler ikke spalteåbninger, så længe søsedimentet har forhøjede kuldioxid koncentrationer. Gas- og næringsudvekslingen hos rosetplanterne er intimt sammenkoblede mellem rødderne og sedimentet. Rosetplanterne påvirker således søernes overordnede bio-geokemiske kredsløb.
Vandtransport hos vandplanter – Hos landplanter driver fordampning fra bladene en intensiv vandtransport fra rødderne til bladene. Vi har, som de første, vist at vandtransporten hos neddykkede vandplanter drives af et aktivt rodtryk, som presser vand med opløste næringsioner fra rødder til blade med en hastighed, som fuldt ud er i stand til at dække behovet for maksimal vækst.
Koblet lys-kulstofudnyttelse – Vandplanter opretholder effektiv vækst ned til lave lys- og kulstofniveauer under balancerede betingelser ved at tilpasse skudbygning, rodudvikling, pigmentmængde, pigmentsammensætning, enzymmængde og investering i aktive optagelsesmekanismer for uorganisk kulstof. Vi har fastlagt, hvilke mekanismer som optimerer fotosyntese og vækst ved lavt overfor højt lys og påvist lysets interaktive betydning for kulstofudnyttelsen. De traditionelle en-faktor analyser af plantevækst, teoretisk begrundet i Liebigs minimumslov, er derfor ikke valide (O. Pedersen, K. S. Jensen).
18. Den komparative fysiologi og økologi hos planter
Vi arbejder langsigtet, sammen med Center for Avancerede studier, CSIC, Blanes, Spanien, på at fastlægge de væsentligste generelle principper for planters ressource-udnyttelse, fotosyntese og væksthastigheder samt deres omsætning i de naturlige økosystemer. Forskningen har til formål at inddrage så mange og brede grupper af planter som muligt og omfatter således mikroalger, makroalger og blomsterplanter i vand såvel som blomsterplanter på land. Det har vist sig, at tykkelsen af det fotosyntetiske væv, eller beslægtede parametre er yderst gunstige med henblik på at skalere en lang række processer som lysabsorption, næringsoptagelse, fotosyntese og vækst på tværs af de forskellige plantetyper. Næringsoptagelse hos akvatiske planter kan generelt forudsiges med rimelig præcision ud fra organismernes overflade/volumen forhold og væksthastigheden kan hos mikro- og makroalger forudsiges ud fra vævstykkelser og næringsindhold (K. S. Jensen, J. Borum, S. Enriquez, M. Hein, S. Markager, C. Duarte, J. Cebrian).
19. Strøm, sedimenter og planter i vandløb
Dette projekt er støttet af Det Strategiske Miljøforskningsprogram og har til formål at fastlægge, hvorledes de forskellige dominerende planter påvirker de strukturelle forhold i vandløb ved at ændre strømmen og stabilisere sedimentet. Vandløbsplanterne påvirker både den generelle middelstrømhastighed over vandløbsstrækninger og de lokale strømforhold i og omkring grødeøerne. Vi har kunnet påvise, at vandløbsplanter, som danner tætte grødeøer med stor formmodstand, dæmper strømhastigheden til 10%, eller mindre, af strømhastigheden uden for grødeøerne. Til gengæld accelereres den afbøjede strøm omkring grødeøens overflade. Disse forhold fremmer dannelsen af en mosaik af grødeøer omgivet af åbne strømrender. Strømhastigheden og turbulensen er lav mellem de rodfæstede skud inde i grødeøerne. Her ophobes derfor adskillige cm af finkornet sediment beriget på organisk stof og næringsstoffer. Planternes vigtigste strukturelle rolle består derfor i at stabilisere sedimentet til gavn for bl.a. smådyrene og i at ophobe fosfat under sommerens planteudvikling, så belastningen af nedstrøms søer og fjorde temporært nedsættes. Plantearter med åben vækst og lille modstand mod vandets strømning modificerer i langt mindre grad forholdene i og omkring grødeøerne. De ophober derfor også i mindre grad sediment beriget med organisk stof og næringsstoffer (K. S. Jensen, T. V. Madsen, J. R. Mebus).
20. Oceaniske kulstofbalancer og primærproduktion
De oceaniske kulstofbalancer, den biogene kalkdannelse og fytoplanktonets primærproduktion er alle nøgleprocesser i havets økologi og de globale kulstofforhold. I den sammenhæng er Sydatlanten et vigtigt havområde. Vi har i 1995 deltaget i to 40 dages havundersøgelsestogter tværs over ækvator langs den vestlige/centrale del og den østlige del af Sydatlanten i et internationalt samarbejde finansieret af det spanske forskningsråd. Vores bidrag har været at fastlægge dybdefordeling og speciering af de forskellige uorganiske kulstofkomponenter (kuldioxid, bikarbonat og karbonat) og kulstoffluxene fra det intermediære kulstofmaximum i 100-400 m dybde til overfladen. Det andet bidrag har været at fastlægge sammenhængene mellem lys og produktion i overfladevandet og i dybereliggende algemaksima. Det tredje bidrag har været at vurdere muligheden for kulstofbegrænsning af fytoplanktonets primærproduktion og intensiteten af biogen kalkdannelse på en lang række stationer. Togterne var vellykkede og efterfølges i foråret 1996 af et 20 dages togt i Carribien. Data er under oparbejdning (M. Hein, S. Markager, K. S. Jensen (koordinator)).
21. Bestandsdynamik og sedimentudvikling i havgræsbestande
Projektet finansieres af Det Strategiske Miljøforskningsprogram og har til formål at fastlægge de forhold, som regulerer korttids- og langstidsdynamikken i havgræsbestande, med hovedvægt på de danske ålegræsbestande. Den vigtige pointe er, at selv om der eksisterer udstrakte lavvandede områder, som i princippet kunne være dækket med ålegræs at dømme efter miljøbetingelserne, så er den procentvise dækning ofte meget beskeden. De foreløbige resultater viser, at især bestandene på lavt vand til stadighed ekspanderer, eller går tilbage. Det har vist sig, at rekruttering fra frø er en væsentlig, men noget overset proces. I mediterrane havgræsser har vi vist, at timing af frøsætning og frødannelse i forhold til migrerende sandbanker er vigtige for havgræssernes fortsatte overlevelse. De samme processer er tilsyneladende også centrale for ålegræs.
Det andet centrale formål i projektet er at undersøge sammenhængene mellem strøm og turbulensforhold i og omkring bestandene og aflejringen af sediment, organisk stof og næringssalte. De foreløbige resultater viser betydelige forskelle mellem eksponerede og beskyttede områder og stor variation i næringsberigning og stoftilbageholdelse i bestandene. Disse resultater er under nærmere analyse (M. F. Pedersen, K. S. Jensen, N. Marba).
22. Betydningen af bentiske planter for kvælstofbalancen i lavvandede marine områder
Bentiske planter kan have stor indflydelse på omsætning, tab og transport af kvælstof i lavvandede kystområder. Da planternes udbredelse afhænger af kystområdernes næringsbelastning, vil en ændret belastning derfor kunne ændre kvælstofdynamikken betydeligt. Planternes påvirkning sker ved optagelse, assimilering og senere frigivelse af kvælstof, ved akkumulering af kvælstofholdigt sediment i plantepopulationer samt ved at ændre proceshastigheder og -veje for kvælstofomsætningen i sedimentet. I 1995 har ålegræssets indflydelse på samtlige disse forhold været genstand for undersøgelse. De foreløbige resultater tyder på, at ålegræssets egen optagelse og midlertidige binding af kvælstof i løbet af vækstsæsonen er af størst betydning. Kvælstof bindes tillige i sedimentet, omend det på lavt vand kun er en midlertidig binding i løbet af sæsonen. Endeligt tyder eksperimentelt arbejde på, at ålegræs hæmmer denitrifikationen i sedimentet, og dermed reducerer kystområdernes tab af kvælstof i form af frit kvælstof. Projektet indgår i Det Strategiske Miljøforskningsprogram for marine områder (J. Borum, M.F. Pedersen og K. S. Jensen i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser og Spanien).
23. Effekt af siltation på havgræsser, koralrev og mangrover i Sydøstasien
Afskovning, opdyrkning af jord og etablering af veje medfører at silt skylles ud i kystområderne, der rummer nogle af jordklodens mest produktive biologiske elementer i form af havgræsbede, koralrev og mangrover. Dette EU-finansierede projekt har til formål at vurdere siltationens virkninger på de biologiske elementer ved anvendelse af simple teknikker til beskrivelse af organismernes udbredelse, vækst og dødelighed. De foreløbige resultater stammer fra en 5-ugers undersøgelsesperiode i Filippinerne og Thailand. Silttilførslen følges af en øget næringstilførsel til kystområderne. Tilsammen bevirker tilførslerne en forringelse af lysforholdene samt en tilslamning af havgræsser og koralrev. Resultaterne viser, at siltationen har en stærk, negativ indflydelse på havgræssernes og koralrevenes artssammensætning, vækst og overlevelse, medens indflydelsen på mangroven er uafklaret (J. Borum, O. Geertz-Hansen, L. K. Nielsen, K. S. Jensen samt forskere fra Spanien, Holland, Filippinerne, Thailand og USA).
24. Samspil mellem resuspension, makrovegetation, næringssalttransport og næringssaltomsætning i Roskilde Fjord
Fra to platforme opstillet på et ålegræsbevokset og et ubevokset område i Frederiksværk Bredning i Roskilde Fjord er der gennemført en kampagneperiode med kontinuert registrering af turbiditet og sedimentation af suspenderet materiale. Punktvise målinger af koncentrationer af suspenderet materiale, registreringer af vindhastighed og vindretning gennem måleperioden danner tilsammen grundlaget for en model, der beskriver resuspension, sedimenttransport og sedimentakkumulering på vegetationsdækkede og ikkedækkede områder i Roskilde Fjord. To tilsvarende kampagneperioder er gennemført i Løgstør Bredning i Limfjorden. Desuden er der gennemført en række laboratorieeksperimenter, hvor effekten af kunstig induceret resuspension på uforstyrrede sedimentkerner er undersøgt ved at registrere tidslige ændringer i porevandsprofiler målt ved in situ dialyse. Projektet er et delprojekt under Strategisk Miljøforskning i Marine Områder og udføres sammen med Hydraulisk Institut og Vandkvalitetsinstituttet (L. K. Nielsen, M. Flindt).
25. Regulering af vækst-, tabs- og transportprocesser hos Ulva lactuca i Roskilde Fjord
Resultaterne fra en række transsekter i Roskilde Fjord, hvor væksten, græsningen og transport af søsalat (Ulva lactuca) er fulgt over to intensive perioder, er færdigbearbejdet. Desuden er der gennemført en tilsvarende undersøgelse på to stationer i Venedigs Lagune over en 3 ugers periode. Sammen med laboratorieundersøgelser i kollapsforløbet, der forekommer i stille og varme perioder, er der opstillet en model for søsalats vækst- og tabsdynamik. Projektet er et delprojekt under Strategisk Miljøforskning i Marine Områder og udføres i samarbejde med Danmarks Farmaceutiske Højskole og et EU-finansieret MAST II-program med deltagelse af University of Coimbra, Portugal og University of Padua, Italien (L. K. Nielsen, O. Geertz-Hansen, M. Flindt, J. Salomonsen).
26. Effekter af miljøfremmede stoffer
Påvirkninger af miljøfremmede stoffer (tungmetaller, pesticider og detergenter) for vækst og overlevelse af fytoplankton, picoalger, protozoer og mesozooplankton undersøges i mesocosmos- og mikrocosmosstudier. Letale/subletale effekter kan ofte registreres på alle trofiske niveauer og der opstår derfor kvalitative og kvantitative ændringer i fødekædestrukturen og dermed i stofomsætningsprocessen. Projektet er finansieret af Det Strategiske Miljøforskningsprogram (K. Christoffersen, S. Petersen, M. Søndergaard).
Anden virksomhed:
Kongresser og rejser:
Laboratoriets medarbejdere har i 1995 deltaget i internationale kongresser og foretaget følgende rejser:
American Association for Limnology and Oceanography årsmøde, Reno, USA. International Workshop on Microbial Ecology, Konstanz, Tyskland. Aquatic Microbial Ecology Week, Lund, Sverige. XXVI Congress of International Association of Theoretical and Applied Limnology (SIL) i Sao Paulo, Brasilien (flere medarbejdere). Shallow Lakes ‘95: International conference on Trophic Cascades in Shallow Freshwater and brackish Lakes, Mikolajki, Polen. Nordic Benthological Society meeting, Uppsala, Sverige. Biological assessment of stream water quality (Theory, application and comparisons of methods), University of Ljubljana, Slovenien. Workshop i Filippinerne, herunder feltarbejde samt foredrag ved lokalt seminar om Coastal Management. Jornadas Ecuatorianas de Biología, Quito. Marine Eutrophication – the response of primary production to nutrient enrichment. PMF-Sluttkonferanse, Oslo, Norge. 1 måneds studieophold ved Centre d’Estudis Avancats de Blanes (CEAB), Spanien. University of Coimbra, Portugal. University of Lisboa, Portugal. University of Padua, Italien. Chinese Academy of Science, Beijing, Kina. Phuket Marine Biology Station, Thailand. University of Phillipines, Manilla. Dean Jacobsen har det meste af året arbejdet ved Pontificia Universidad Católica del Ecuador.
Gæsteforskere:
Erika Heikkinen, Helsinki University, Finland. Erik Törnblom, Uppsala University, Sverige. Dr. Susana Enriquez, CEAB, CSIS, Spanien hele 1995. Dr. Nuria Marba, CEAB, CSIS, Spanien. Prof. Mihael Toman, University of Ljubljana, Slovenien. Dr. Primos Banovec, Faculty for Civil Engineering and Geodesy, Ljubljana, Slovenien. Post. doc. Klaus Jürgens, Max Planck-Institut für Linologie, Plön, Tyskland. Aube-Marine Margin, udvekslingsstudent fra Pierre et Marie Curie Universtité de Paris, Frankrig.
Gæster:
Dr. Adrian Calcey, University of Lancaster, England. Prof. W. M. Kemp, Center for Environmental and Estuarine Studies, University of Maryland, USA. Ph.d. Helene Annadotter, Lunds Universitet, Sverige. Dr. Hans Utkilen, Statens Institut for Folkehelse, Norge.
Referee arbejde, medlemskab af råd m.v.:
Laboratoriets medarbejdere fungerer som referees ved følgende tidsskrifter: Oikos, New Zealand J. Freshw. Mar. Res., Aquatic Botany, Hydrobiologia, Acta Oceanologica, Archiv für Hydrobiologie, Internationale Revue Ges., Freshwater Biology, Limnology and Oceanography, Journal of Phycology, Ophelia, Marine Biology, Water Research.
M. Søndergaard: Opponent ved Universitetet i Bergen, medlem af Advisory Board Aquatic Botany, bestyrelsen for Ophelia, Københavns Universitets styregruppe vedr. miljøforskning, Zoologisk Instituts bestyrelse, bestyrelsen for Center for Strategisk Miljøforskning i Marine Områder, bedømmelsesudvalg ved Odense Universitet, centerleder for Center for Strategisk Miljøforskning i Ferskvand, konsulent for Det Norske Forskningsråd, formand for den danske afd. af Societas Internationalis Limnologiae, bedømmelsesudvalg ved Tel Aviv University samt censor ved Aarhus Universitet, Landbohøjskolen og Roskilde Universitetscenter.
C. Lindegaard: Laboratoriets repræsentant i Naturfagligt udvalg under Danmarks Naturfredningsforening, medlem af rådgivende ekspertgruppe for Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP), formand for bedømmelsesudvalg vedrørende besættelse af adjunktstilling ved Ferskvandsbiologisk Laboratorium.
K. S. Jensen: Medlem af redaktionen i European Journal of Phycology, Scientias Marina og Ophelia, referee for forskningsrådene i USA, England og Australien.
J. Borum: Censor ved Aarhus Universitet og Roskilde Universitetscenter. Medlem af bedømmelsesudvalg ved besættelse af adjunktstilling på Odense Universitet, medlem af Biofak-gruppen, Evalueringsudvalget for biologiundervisningen ved Københavns Universitet, Miljøklagenævnet samt diverse projektstyringsgrupper for Miljøstyrelsen, referee for National Science Foundation, USA samt deltager i den afsluttende syntese af resultaterne fra Hav90-programmet.
P. C. Dall: Medlem af styringsgruppen for projektet: »Kortlægning af årsagerne til den generelt dårlige forureningstilstand i mindre danske vandløb«; samarbejdsprojekt mellem Miljøministeriet og Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Ferskvandsøkologi, Naturbeskyttelsesrådet, gæsteforelæser ved Aarhus Universitet og foredragsholder på Esrum Sø ekskursion samt DAVID Årsmøde, Frederiksborg Amt.
K. Christoffersen: Medlem af Det naturvidenskabelige Fakultets Kvindeforskergruppe.
L. K. Nielsen: Opponent ved Danmarks Farmaceutiske Højskole og næstformand i Miljøfagligt Udvalg, Danmarks Naturfredningsforening.
Marinbiologisk Laboratorium
Marinbiologisk Laboratorium blev oprettet i 1958. I dag er det udbygget som et moderne biologisk laboratorium, der som noget specielt besidder forskningsfartøjer og et stort akvarieanlæg til at holde marine organismer i live. Laboratoriets overordnede opgave er at studere livet i havet og herunder marine organismers biologi, udbredelse og fysiologi og samspillet mellem organismerne indbyrdes og mellem organismerne og det abiotiske miljø.
Inden for denne ramme dyrkes mere afgrænsede forskningsområder. De vigtigste specialer dækkes af overskrifterne: Biologisk oceanografi (herunder specielt omsætningen i plankton og kobling mellem havbund og vandsøjle), adaptationsfysiologi hos invertebrater og fisk, parasitter hos marine dyr og mikrobiel fysiologi og økologi (specielt med henblik på anaerobe og mikroaerobe habitater). Laboratoriets forskning er overvejende baseret på de lokale farvande (Øresund og Kattegat), men internationalt samarbejde medfører også deltagelse i forskningstogter i fjernere farvande og i arbejde på udenlandske marinbiologiske laboratorier. Laboratoriets tidligere indsats har i beretningsperioden givet sig udslag i ca 30 (helt overvejende internationalt publicerede) artikler og en internationalt publiceret monografi.
Forskningsvirksomhed:
Biologisk oceanografi
Undersøgelser over kystvandenes næringssaltsomsætning er blevet foretaget i nogle danske fjorde. Undersøgelser over samspillet mellem hydrografiske faktorer (specielt forholdet mellem dybden af den fotiske zone og af den blandede zone) har givet overraskende resultater med hensyn til kontrollen af primærproduktion i havet. Disse undersøgelser er dels foretaget i danske farvande og dels i Riga Bugten (Michael Olesen, Claus Lundsgaard).
En undersøgelse over vækstkinetik (som funktion af lysintensitet og af cellestørrelse) er blevet gennemført for fire arter af dinoflagellatslægten Ceratium (Per Juel Hansen i samarbejde med Torkel Gissel Nielsen, DMU). Endvidere er der gennemført et studie af dinoflagellaten Fragilidium subglobosum. Denne organisme har vist sig samtidigt at være fototrof og fagotrof (med dinoflagellaten Ceratium som føde); grundige undersøgelser over organismens bioenergetiske forhold og vækstkinetik er blevet gennemført (Per Juel Hansen, Alf Skovgaard).
Undersøgelser over ferskvandstilstrømnings indflydelse på den pelagiske stofomsætning og på mikroplanktons sammensætning er blevet undersøgt i Randers Fjord (Per Juel Hansen, Peter Koefoed Bjørnsen). Endvidere er materiale indsamlet i et Nordøstgrønlandsk polynium i 1993 blevet bearbejdet (Peter Koefoed Bjørnsen. Endelig er et review over græsningsrater blandt mikroplankton-arter blevet afsluttet (Peter Koefoed Bjørnsen, Per Juel Hansen).
Adaptationsfysiologi
Undersøgelserne over effekten af hypoxi og af eksponering til svovlbrinte hos forskellige krebsdyr er fortsatte. Specielt er iltaffiniteten af hæmocyanin (et respiratorisk pigment der findes i nogle invertebrater i stedet for hæmoglobin) blevet undersøgt. Hæmocyanin adskiller sig fra hæmoglobin ved at det samtidig kan transportere ilt og sulfid. Endvidere er iltgælden der opstår hos dyr der har været eksponeret til svovlbrinte blevet analyseret; denne effekt beror på en oxidativ detoxificering af sulfid (Lars Hagerman, Bent Vismann). Endvidere er sulfidtolerance og detoxifikation hos nematoden Onchylimus blevet undersøgt. Hos denne art akkumuleres elementært svovl og polysulfider som reaktion på sulfid eksponering (Bent Vismann i samarbejde med Frank Thiermann, Hamborg Universitet). Endelig er en undersøgelse af søskendearter inden for børsteormslægten Capitella med henblik på differentiel sulfidtolerance blevet påbegyndt (Bent Vismann i samarbejde med Inez Gamenich, Hamborg Universitet).
Undersøgelser over bioenergetik under svømning er blevet gennemført på den japanske makrel, Scomber japonicus (John Fleng Steffensen og kolleger på Scripps Institution of Oceanography, La Jolla). Endvidere undersøgtes den funktionelle betydning af de forskellige typer af hæmoglobin, der findes hos torsk samt ilttransport hos ål (John Fleng Steffensen). Undersøgelserne over temperaturpreferens hos fisk er blevet afsluttet (Henrik Schurmann, John Fleng Steffensen). Endelig er energiforbruget ved protein-metabolismen hos sildelarve blevet undersøgt (Benedikte Hedegaard Pedersen sammen med D.F. Houlihan, Aberdeen, og Mike St. John og H. Mosegård, DFU).
Mikrobiel økologi og fysiologi
Undersøgelser over bakteriemåtter bestående af hvide svovlbakterier er fortsat; specielt er rollen af fototrofe cyanobakterier i måtterne blevet undersøgt. Endvidere er den kemosensoriske adfærd hos protozoer i iltgradienter blevet undersøgt og analyseret (Tom Fenchel, Catherine Bernard). Eksistensen af fakultativt anaerobe protozoer (d.v.s. arter der kan udnytte oxidativ fosforylering, men som også kan gennemføre hele deres livscyklus under anoxiske forhold) er blevet påvist for første gang (Catherine Bernard, Tom Fenchel). En undersøgelse af amøbers artsdiversitet i Beggiatoa-måtter (med påvisning for første gang af at nogle arter af lobose amøber er obligate anaerober) er blevet skrevet sammen (Tom Fenchel i samarbejde med Alexey V. Smirnov, St. Petersborg Universitet). I beretningsåret er en undersøgelse over betingelsen for dannelsen af cyanobakteriemåtter (»stromatolitter«) på lavvandssedimenter påbegyndt; specielt undersøges det hvordan den gravende fauna hæmmer udviklingen af disse mikrobielle samfund (Tom Fenchel). Endelig er en sammenlignende undersøgelse af artsdiversiteten af ciliater påbegyndt i beretningsåret (Tom Fenchel sammen med Bland J. Finlay og Genoveva Esteban, Windermere Laboratory, UK).
Marine parasitter
Studierne over livscyklus hos nematoder (rundorme) der parasiterer fisk, eller havfugle og -pattedyr er fortsat. I beretningsåret er livscyklus hos Contracaecum (hvis slutvært er skarv) blevet udredt (Marianne Køie). Sammen med L. Paggi (Universitetet i Rom) er eksistensen af to søskendearter af denne nematod endvidere blevet påvist. Undersøgelser over livscyclus hos Phoscaris (hvis slutvært er gråsæl) er også blevet påbegyndt i beretningsåret (Marianne Køie sammen med D. Macrogliese, Quebéc). Sammen med L. Paggi og O. Pugachev (St. Petersborg Universitet) er parasitiske nematoder hvis slutvært er reliktbestanden af sæler i Baikal Søen blevet gennemført; den underliggende idé er at undersøge den genetiske differentiering af arterne.
En undersøgelse af ålens svømmeblæreorm er blevet gennemført med specielt henblik på at karakterisere specifikke antigener der udskilles af parasitten. Endvidere undersøges samspillet mellem stress og immunforsvar hos laks (Michael Engelbrecht Nielsen i samarbejde med Kurt Buchmann, KVL).
Undersøgelserne over den nyopdagede intracellulære protozo-parasit i blommesækken hos torsk og pighvar (som adstedkommer en betydelig juvenil mortalitet hos værterne) er blevet fortsat; specielt er nye stadier i parasittens livscyklus blevet opdaget og beskrevet (Benedikte Hedegaard Pedersen sammen med D. Bloch, KVL).
Marine invertebraters biologi
Undersøgelser over nematoders vertikale udbredelse og tilpasning til anaerobe miljøer er fortsat. I beretningsperioden er det også blevet dokumenteret at nogle nematodarter med ektosymbiontiske svovlbakterier ernærer sig af disse bakterier (Preben Jensen). Undersøgelsen af mytilider (en muslingefamilie) med henblik på udbredelse og artssystematik er ligeledes fortsat (Kurt W. Ockelmann).
Anden virksomhed:
Kultursamlingen af alger mm.: Laboratoriet opretholder en samling af kulturer af encellede alger og cyanobakterier samt af hjuldyr og vandlopper (Grete Møller Christensen, efterfulgt af Per Juel Hansen i beretningsperioden, og Benedikte Hedegaard Pedersen). Samlingen udnyttes til laboratoriets egen forskning, men mange af kulturerne efterspørges af en lang række eksterne brugere i ind- og udland.
Tidsskriftet Ophelia:
Gennem den selvejende institution »Ophelia Publications« udgives det internationale marinbiologiske tidsskrift »Ophelia« (med Kirsten Muus som redaktør og med en internationalt sammensat Editorial Board) ligesom symposiebind o.lign. udgives. I beretningsåret er ialt udgivet 1115 sider (et normalt bind + et hæfte) og to bind der indeholder symposie proceedings.
Andet redaktionelt arbejde:
Lars Hagerman er medredaktør af »Marine Biology« og Tom Fenchel er medredaktør af »Aquatic Microbial Ecology« og medlem af Editorial Boards af 8 andre tidsskrifter. Marianne Køie er medlem af Editorial Board af »Diseases of Aquatic Organisms«.
Afholdelse af symposier og avancerede kurser:
I beretningsperioden er der afholdt to ph.d./postgraduate kurser: »Fish Parasitology« (Marianne Køie) og »Small Scale Physics and Biological Processes« (Tom Fenchel i samarbejde med Thomas Kiørboe, DFU). Begge disse kurser indbefattede udenlandske gæsteforelæsere. Endvidere blev årsmødet af »Scandinavian Section of the Society of Protozoologists« afholdt på laboratoriet.
Udadvendt virksomhed:
Laboratoriet driver (i samarbejde med Helsingør Kommune) et publikumsakvarium, der viser dyrelivet og forskellige undersøiske habitater fra Kattegat og Øresund. Akvariet er dagligt åbent for publikum og der har i beretningsperioden været ca 35000 besøgende og der er gennemført rundvisninger for skoleklasser mm. Akvariet kræver konstant vedligeholdelse, men der har i beretningsperioden ikke været gennemført større fornyelser.
Laboratoriet har også haft nogle rundvisninger for skoleklasser (fra Danmark og fra Sverige) og har lagt lokaler, sejlads og foredrag til et internationalt DIS-kursus; endeligt har nogle af laboratoriets medarbejdere publiceret populære artikler i beretningsperioden.
Medlem af råd, udvalg mm.:
Peter Koefoed Bjørnsen er formand for Dansk Nationalråd for Oceanografi og medlem af Taskforce for EUs havforskningsprogrammer. Lars Hagerman er laboratoriets repræsentant i MARS (et europæisk samarbejdsnetværk af marinbiologiske stationer) og i BMB (Baltiske Marinbiologer). Marianne Køie er bestyrer af det marinbiologiske feltlaboratorium i Frederikshavn. Tom Fenchel er næstformand i bestyrelsen for Danmarks Fiskeriundersøgelser og formand for bestyrelsen af Ophelia Publications; han har i beretningsperioden sidddet i adskillige bedømmelsesudvalg for danske og udenlandske universiteter og bedømt ansøgninger for adskillige udenlandske forskningsråd.
Rejser:
Tom Fenchel deltog i det »7. International Symposium of Microbial Ecology« i Santos, Brasilien og i »Beijerinck Centennial Symposium« i Haag; begge steder med inviterede foredrag. Han har også holdt to gæsteforelæsninger ved Aarhus Universitet. Michael Olesen deltog med et foredrag ved symposiet: »Pelagic Eutrophication and Sedimentation« i Uppsala. Bent Vismann og Lars Hagerman deltog i »European Marine Biological Symposium« i Southampton. John Fleng Steffensen opholdt sig i tre måneder på Scripps Institution of Oceanography, La Jolla, Californien; han deltog også i »International Conference of Physiology and Biochemistry« i Birmingham og deltog i planlægningsmøder i forbindelse med et EU-projekt ved Universitetet i Milano og på Stazione Zoologica i Napoli. Marianne Køie har været inviteret gæsteforlæser ved Universitet i Hamburg og også deltaget i et fiskeriparasitologisk symposium i München. Benedikte Hedegaard Pedersen deltog i et symposium i Gent og har været på Universitetet i Tromsø med henblik på kortlægning af udbredelsen af den af hende opdagede fiskeparasit.
Gæster:
En række udenlandske kolleger har besøgt laboratoriet kortvarigt som gæsteforelæsere. Følgende har udført egentligt arbejde på laboratoriet: Susan McFarland og E.W. Taylor (University of Birmingham), M.L. Glass (Sao Paulo Universitet), Bland J. Finlay og Genoveva Esteban (Windermere Laboratory, UK), Alexey V. Smirnov (St. Petersborg Universitet), Roger Uglow (University of Hull), Petra Wallberg (Stockholms Universitet), Andris Andrushaitis (Institute of Aquatic Ecology, Riga), og Frank Thiermann og Inez Gamenick (Hamborg Universitet).
Marinbiologisk Laboratorium
L.L. Jeppesen