Niels Bohr Institutet for Astronomi, Fysik og Geofysik

Indledning:

Niels Bohr Institutet for Astronomi, Fysik og Geofysik (NBIfAFG) har nu eksisteret i to år, og alle administrative strukturer er på plads og opererer rutinemæssigt. Direktørens kontor er blevet udvidet med en halvdags faglig sekretær (»direktørassistent«) til at varetage oprettelse af databaser, opfølgning af ansættelsessager og kommunikation til instituttet. I årets løb er Undervisningsudvalget blevet restruktureret fra 6 + 6 medlemmer til 4 + 4, og dets beføjelser er blevet styrket.

De tre hovedemner for årets arbejde har været nyansættelser, Rockefeller byggesagen og besøget af instituttets eksterne rådgivningsudvalg.

Nyansættelser er hovedhjørnestenen i den faglige planlægning, fordi det er den næsten eneste måde, hvorpå den faglige profil kan ændres.

Forskningsudvalg og bestyrelse har brugt en stor del af sin tid på at planlægge udnyttelsen af de cirka 15 stillinger, der frigøres gennem afgang mellem 1993 og 1998. En frigjort stilling indgår straks i hele instituttets pulje, og ingen genbesættelser sker automatisk. Geofysik er blevet støttet ved et professorat og et lektorat i glaciologi samt en genbesættelse af professoratet i meteorologi efter Aksel Wiin Nielsen. Ørsted Laboratoriet er blevet styrket ved et lektorat i eksperimentel fysik udløst af et adjunktur og et nyt professorat, ligeledes eksperimentelt, med særligt henblik på at udnytte internationale faciliteter.

På Niels Bohr Institutet er teoretisk højenergifysik udvidet med et lektorat, og et nyt felt, komplekse systemers fysik, bliver gjort til en fast del af instituttets fremtid gennem et professorat og et lektorat. I en årrække har inddragelsen af stillinger ved afgang ramt de eksperimentelle områder i kerne- og partikelfysik særligt hårdt, ikke gennem nedprioritering, men tilfældigt. Med et lektorat til hvert af de to områder er den nedadgående tendens standset. Det er ligeledes besluttet at konsolidere teoretisk kernefysik gennem et professorat. Astrofysik er blevet styrket med et lektorat, udløst af et adjunktur.

Yderligere er instituttets tekniske infrastruktur blevet styrket gennem oprettelsen af fire ATAP stillinger, en maskiningeniør for hele instituttet, en EDB stilling for hele instituttet og to EDB stillinger i astronomi, hvor den ene deles med NORDITA. Styrkelsen af EDB på akademisk plan er en bevidst politik for fremtiden.

Rockefeller bygningskomplekset er under ombygning for små 80 millioner kroner og vil stå klar til indflytning om et år. Mogens Olesen, afdelingsbestyrer på Niels Bohr Institutet, har påtaget sig den tidskrævende rolle at følge byggeriet for instituttet, der vil sige deltage i byggemøder og bygherremøder, medens både Geofysisk Afdeling og Astronomisk Observatorium planlægger en indflytning på kontor-til-kontor basis. Alt går planmæssigt, der er ingen forsinkelser. Der har været to skuffelser i forbindelse med byggesagen. Først og fremmest at Undervisningsministeriet ikke tillod, at de cirka 7 millioner kroner, som blev fri på byggebudgettet, blev brugt på at forbedre bygningerne, specielt det store auditorium. Dernæst at brugsretten til Michelsen bygningen, som ligger lige uden for det trelængede Rockefeller kompleks, ikke tilfalder universitetet førend i 2007.

Instituttets internationale rådgivningsgruppe besøgte os i juni måned i to meget intensive dage. Gruppen bekræftede instituttets ansættelsesplan, vedføjede to meget konkrete råd om teoretisk højenergifysik og den faste jords fysik og anbefalede endelig en lukning af driften af tandem acceleratoren fra 1997 og en indflytning til Nørre Fælled af den eksperimentelle kernefysikgruppe ved tandemen. NBIfAFG er gået i gang med at planlægge indflytningen, som får væsentlige bygningsmæssige konsekvenser på Blegdamsvej og måske også på Ørsted Laboratoriet.

På den videnskabelige side kan instituttet glæde sig over åbningen af Teoretisk Astrofysik Center (TAC) i oktober med Igor Novikov som leder. Det naturvidenskabelige Fakultet har placeret et nyt spændende tiltag, Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved instituttet med Claus Emmeche som leder. Centret for Kaos og Turbulens Studier (CATS) og Centret for Kunstige Neurale Netværk (CONNECT) har haft et succesfuldt år, og glaciologernes artikel i »Nature« om hurtige klimavariationer vakte verdensomspændende opsigt. Året sluttede med den glædelige afgørelse, at CERN vil bygge en ny accelerator, som vil kunne tages i brug i 2004, en afgørelse, som sikrer en ny og uhyre spændende fremtid for partikel- og kernefysik.

Bestyrelser og udvalg:

1. Bestyrelse for Niels Bohr Institutet for Astronomi, Fysik og Geofysik

Hans Henrik Andersen (næstformand), Johannes Andersen, Per Rex Christensen, Fin Hansen, Ole Hansen (formand), Anne Værnholt Olesen og Aksel Wiin Nielsen.

1.1 Afdelingsbestyrelse for Astronomisk Observatorium

Johannes Andersen (næstformand), Karl Augustesen, Søren Bertil F. Dorch, Sune Hermit, Henning E. Jørgensen (formand), Kirsten Jørgensen, Ralph Florentin Nielsen og Åke Nordlund.

1.2 Afdelingsbestyrelse for Geofysisk Afdeling

Henrik B. Clausen, Steffen Bo Hansen (næstformand), Irene A. Mogensen og Carl Christian Tscherning (formand).

1.3 Afdelingsbestyrelse for Niels Bohr Institutet

Knud Bjørnholt, Henny Bork, Hans Bøggild (næstformand), Per Rex Christensen, Lars Hansen, Bent Herskind, Mogens Jallberg, Helle Bechmann Johansen, Lise Juel Mortensen, Mogens Olesen (formand), Poul Olesen og Aage Winther.

1.4 Afdelingsbestyrelse for Ørsted Laboratoriet

Jens Jensen (næstformand), Leif Sarholt-Kristensen (formand), Anne Værnholt Olesen og Svend Aage Svendsen.

2. Forskningsudvalg

Sven Bjørnholm, Tomas Bohr, Jakob Bondorf, Per Rex Christensen, Claus Hammer, Jørn Dines Hansen, Bent Herskind, Erik Johnson, Henning E. Jørgensen, Allan R. Mackintosh, Klaus Mosegaard, Igor Novikov, Poul Olesen (formand), Henrik Smith og Aage Winther.

2.1 Eksternt Rådgivningsudvalg

Ole Krogh Andersen, Max Planck Instituttet, Stuttgart, Leo Kadanoff, University of Chicago, Ben R. Mottelson, ICT Trento, Laust Børsting Pedersen, Uppsala Universitet, Martin Ress, University of Cambridge og Steven Weinberg, University of Texas at Austin.

2.2 Kollokvieudvalg

Predrag Cvitanovic, Claus Hammer, Holger Bech Nielsen, Igor Novikov og Henrik Smith (formand).

3. Undervisningsudvalg

Jens Viggo Clausen, Jakob Grove-Rasmussen, Jacob Trier Frederiksen, Aksel Walløe Hansen (formand), Morten Bo Madsen, Anne Værnholt Olesen, Trine Pedersen og Ole Ulfbeck.

4. Ph.d.-udvalg

Jan Ambjørn, Niels O. Andersen, Henrik Busch, Peter Hansen, Per Hedegård, Dorthe Dahl Jensen, Mogens Høgh Jensen, Allan R. Mackintosh (formand) og Åke Nordlund.

5. Bestyrelse for III-V Laboratoriet

Niels Egede Christensen, Aarhus Universitet (formand), Allan R. Mackintosh og Jon Wulff, Mikroelektronik Centret.

Forskningsvirksomhed:

1. Astronomisk Observatorium

1.1 Astronomisk Observatoriums teleskoper

Astronomisk Observatorium driver et 1,54 m og et 50 cm teleskop på European Southern Observatory, ESO, La Silla, i Chile, et meridiankreds teleskop på La Palma samt tre teleskoper i Brorfelde. Alle teleskoperne har fungeret særdeles tilfredsstillende gennem hele 1994.

50 cm teleskopet har i hele perioden været udnyttet til Strömgren firfarve og H-betal fotometri enten i en observatørstyret eller i en fuldautomatisk observationsform.

Observationsresultaterne hjemtages nu over datanettet, Internet, umiddelbart efter nattens observationer. Herved sikres en øjeblikkelig datareduktion, som muliggør en interaktiv drift af teleskopet.

1,54 m teleskopet: »DFOSC« instrumentet (Danish Faint Object Spectrograph and Camera), har gennemgået en afleveringsprøve, hvorefter ESO udbyder instrumentet til rutinemæssig brug og påtager sig den almene vedligeholdelse af instrumentet. Der er i 1994 konstrueret og bygget en ny Filter- and Shutter Unit, der muliggør bekvem udskiftning af filtre foran DFOSC instrumentet. Der er desuden opbygget et køleanlæg for 1,5 m teleskopets hovedspejl, der skal fjerne termisk mikroturbulens i luften over spejlet. Herved forventes teleskopet at kunne producere endnu skarpere billeder, som samtidigt medfører, at endnu svagere astronomiske objekter vil kunne observeres. Der er bygget en »sky baffle«, der effektivt fjerner uvedkommende spredt lys ved observationerne. Endelig er der udviklet og opbygget en ny type kryostat til køling af en ny, højfølsom tynd CCD (Charge Coupled Device) med 2048×2048 billedelementer til brug på DFOSC instrumentet.

1,54 m teleskopet har i 1994 hovedsageligt været anvendt med et CCD kamera til direkte optagelser i udvalgte spektralområder samt med DFOSC spektrografen og CORAVEL radialhastigheds måleapparatet. De fotoelektriske 25 cm og 40 cm teleskoper og Schmidt-teleskopet i Brorfelde har alle været velfungerende og er udnyttet i 1994. Schmidt-teleskopet, som er udstyret med en 1024×1024 CCD fra NASA, har i det forløbne år givet et stort forskningsmæssigt udbytte i adskillige parallelt løbende forskningsprojekter, og har desuden været udnyttet til prøveobservationer med et såkaldt adaptivoptik kamera, der udvikles til brug på det nordiske 2,5 m teleskop, NOT, på La Palma. Endelig er der gennemført en lang række studenterprojekter (Fysik1, 2den del Astronomi, ph.d.-projekt).

Den automatiske Carlsberg-meridiankreds har været i regelmæssig drift igennem hele 1994. Der er udført observationer i ca. 2800 timer fordelt på 295 nætter. Af de resterende 70 nætter er 52 mistet grundet dårligt vejr, medens kun 18 er mistet grundet teknisk vedligeholdelse, instrumentelle problemer samt andre årsager. I december måtte endnu en reservecomputer tages i brug efter et nedbrud af instrument control computeren.

1.2 Kosmologi og ekstragalaktisk astronomi

Også i 1994 er der sket en stærkt forøget vækst ved observatoriet i forskningen vedrørende universets struktur og udvikling samt fænomener i fjerne galaksehobe og i enkeltgalakser.

I universets allertidligste fase - inflationsfasen - opstår såkaldte kvantefluktuationer. Det er disse variationer, som siden viser sig som små variationer i stoftætheden, hvorpå galaksehobe og galakser dannes som følge af den gravitationelle tiltrækning, og som giver de små variationer i den næsten homogene kosmiske baggrundsstråling. Galaksehobe og enkelte galakser indeholder i almindelighed langt mere masse end den masse, der er knyttet til det ordinære baryoniske stof, som vi kender det fra vore umiddelbare omgivelser. Den fysiske natur af hovedparten af stoffet i universet er således ukendt. En af mulighederne er, at de tidlige kvantefluktuationer førte til dannelse af »oprindelige« sorte huller. Hvis dette har været tilfældet, er det muligt at fastlægge forholdene i denne meget tidlige fase og bestemme massefordelingen af de sorte huller. Begge dele er blevet gjort i 1994.

En række processer har ændret spektret af de oprindelige variationer blandt andre dannelse af oscillationer før overgangen fra ioniseret til neutralt stof. Sporene af oscillationerne findes i vore dages fordeling af galaksehobene og især i de små variationer i den kosmiske baggrundsstråling. Igennem året er der blevet udviklet specielle statistiske filtreringsmetoder med henblik på at fastlægge ionisationsforløbet af universet, herunder om universet er blevet reioniseret af de meget energirige kvasarer.

Universet er ikke statisk, men det udvider sig, idet spektrallinierne rødforskydes proportionalt med afstanden til galaksen. Her betragtes rødforskydningen som en Doppler-effekt, der forårsages af en flugthastighed bort fra os. Der er ingen overbevisende grunde til at tvivle på rigtigheden af denne interpretation af de målte rødforskydninger. Det er imidlertid uhyre svært at eftervise, at universet faktisk udvider sig. Ifølge teorien skal lysstyrken af en lysende flade aftage kraftigere med rødforskydningen i et ekspanderende univers end i et statisk univers. Værktøjet til gennemførelse af testen er »Fundamental Planen«, en sammenhæng mellem en elliptisk galakses overfladelysstyrke samt andre egenskaber ved den elliptiske galakse. Relationen muliggør, at man kan henføre de målte overfladelysstyrker til ens betingelser. For at gennemføre testen observeres cirka 30 galaksehobe ud til en rødforskydning, der er stor nok til, at forskellen i overfladelysstyrke mellem det ekspanderende univers og det statiske univers er kendelig. De første observationer - af 3 nære galaksehobe - er netop blevet foretaget med det danske 1,5 m teleskop på ESO, La Silla.

Tilfældige intensitetsforøgelser i galaksernes lysfordelinger kan i visse tilfælde måske stamme fra kugleformede stjernehobe. Arbejdet med identifikation af kuglehobe er fortsat.

Detaljerede studier af enkelte galaksehobe, som specielt indeholder store mængder af 10-100 millioner grader varm gas, er blevet fortsat. Den varme gas udsender røntgenstråling og afkøles derved langsomt. I nogle galaksehobe er køletiden mindre end hobenes alder, og der »udfældes« koldt stof med op til over 500 solmasser om året på den centrale dominerende galakse. Radiogalaksen Hydra A er et sådant eksempel. Problemet er, hvad bliver der af den udkølede gas? Massen af koldere gasfaser er utilstrækkelig, og normal stjernedannelse ligeså, da forekomsten af unge, tunge stjerner generelt er ringe. Man har derfor antaget, at størstedelen af massen danner lette stjerner, men da disse er meget vanskelige at påvise, er hypotesen svær at efterprøve. Vi finder, at den betydelige infrarøde stråling fra Hydra A skyldes interstellare støvkorn, der opvarmes og nedbrydes i røntgengassen, og har opstillet en model for, hvorledes støv kan dannes i forbindelse med stjernedannelse i den udkølende røntgengas. Modellen giver dels en forklaring på den overraskende forekomst af støv, og dels en indirekte påvisning af stjernedannelse i den kølende røntgengas. Observationerne er udført med det danske 1,5 m teleskop samt ESO teleskoper på La Silla observatoriet. Omfattende observationsprogrammer er i årets løb planlagt til udførelse på den europæiske ISO satellit, der forventes opsendt 1995.

Som nævnt spiller kvasarerne formodentlig en betydelig rolle for universets udvikling. Kvasarerne er ikke en homogen gruppe, og der har været lagt et stort arbejde i at klassificere dem og korrellere de forskellige typers egenskaber med hinanden. Ved observatoriet gennemføres et projekt, der søger at fastslå forskelle og ligheder mellem spektrale egenskaber i radiokraftige og radiosvage kvasarer. For at undgå afhængighed af udvikling og lysstyrke i emissionslinie egenskaberne, som har plaget tidligere studier, er der foretaget en grundig udvælgelse af de radiosvage kvasarer, så disse har lignende rødforskydninger og luminositeter som de radiokraftige kvasarer, for hvilke både optiske og radio data er til rådighed. De første 20 af de ialt 70 objekter er færdigt observerede under benyttelse af det danske 1,5 m teleskop og ESO teleskoper samt det amerikanske »multimirror« teleskop.

Den fotometriske monitering af udvalgte gravitationelt linsede kvasarer med Brorfelde Schmidt-teleskopet samt NOT er blevet fortsat i et forsøg på at verificere den tidligere målte tidsforskel for kvasaren DQSO0957 og på at opnå tilsvarende bestemmelser for andre kandidater.

Kvasarernes enorme energiudsendelse sættes normalt i forbindelse med et tungt sort hul i galaksernes centre. Energien stammer fra stof, der indfanges og i første omgang danner en varm roterende skive om det sorte hul. For at holde denne centrale maskine igang, skal årligt indfanges så meget stof (cirka 0,1 solmasse), at det er svært at forklare fænomenet. Specielt er indfangningen af stjerner samt stjernernes vekselvirkning med et sort hul studeret i detalje. Tidevandsvekselvirkning sætter stjerner i svingninger. Når stjernen i sin langstrakte bane igen kommer ind omkring det sorte hul, vil svingningernes amplitude kunne forøges, og stjernen splittes ad. Stoffet ender så i den varme, roterende skive. Endvidere er varme roterende skiver studeret i almindelighed. Et nyt generelt udtryk for kølingen er afledt, og den maksimale indfangningsrate er bestemt som funktion af skivens viskositet.

I 1993 påbegyndtes en eftersøgning med Brorfelde observatoriets Schmidt-teleskop af supernovaer i et præcist defineret volumen af universet ud til Virgo-galaksehobens afstand. Projektet er beskrevet i sidste årsberetning. Både teleskopet og det danske vejr egner sig til projektet, fordi der er tale om store variationer i lysstyrke, og en supernova samtidig vil kunne ses i adskillige måneder. Baseret på erfaringerne fra 1993 er samtlige galakser i det nævnte volumen, og som kan observeres fra Brorfelde, medtaget. Der er gjort næsten 600 CCD optagelser af 334 galakser.

Detaljerede studier af dobbeltstjerner i vore to nærmeste nabogalakser, De Magellanske Skyer, er idag mulige og kan bidrage med nye oplysninger om tunge stjerners udvikling. Desuden opnås gode bestemmelser af nabogalaksernes afstande, fremdeles et debatpunkt i etableringen af den kosmologiske afstandsskala. Der stiles mod nøjagtige data (masser, radier, temperaturer, afstande) for cirka 10 dobbeltstjerner. Resultater for 2 af disse foreligger, yderligere 3 er i analysefasen, og i 1994 er der foretaget CCD observationer med 1,5 m teleskopet på La Silla observatoriet for endnu en håndfuld kandidater. Der er desuden optaget ultraviolette spektre med IUE satelliten af stort set alle kandidaterne.

Endelig skal fænomenet kosmiske gammaglimt omtales her, idet det formodentlig har sin oprindelse i meget fjerne ekstragalaktiske objekter. Satellitobservationer viser, at der fra rummet kommer udbrud af gammastråling, der normalt varer nogle sekunder og op til nogle minutter, ja, i enkelte tilfælde op til nogle timer. Der kommer omtrent et glimt hvert døgn, og fordelingen på himlen er helt tilfældig. Årsagen til kosmiske gammaglimt er stadig ukendt og betragtes idag som et af de store mysterier i den moderne astrofysik. Der er endnu ikke sket en optisk identifikation af en gammaglimt kilde. Data fra satelitten Compton Observatoriet er blevet benyttet til påvisning af to kilder med sammenfaldende positioner på himlen. Supplerende optiske observationer er blevet udført med Brorfelde Schmidt-teleskopet. Hvis den antydede repetition kan bekræftes, vil opdagelsen få betydning for forståelsen af den fysiske årsag bag fænomenet (I. Artemova, J.V. Clausen, P. Diener, L. Hansen, B. Helt, H.E. Jørgensen, R. Florentin Nielsen, N. Kotok, I. Novikov, H.J. Fogh Olsen, H. Pedersen, P. Kjærgaard Rasmussen, J. Teuber, M. Vestergaard, R. Østensen).

1.3 Mælkevejssystemets struktur og udvikling

Mælkevejssystemet er vor prototype på en spiralgalakse. Som andre galakser har den udviklet sig fra en oprindelig sky af ren brint- og heliumgas til det komplicerede system af stjerner, gas og støv, vi ser i dag. Undervejs er alle de kendte grundstoffer opbygget ved kernereaktioner i stjernernes indre, spredt ud i galaksen og delvis genbrugt i nye stjernegenerationer. Samtidig er stoffets fordeling ændret til en tynd skive med en central »bule«, omgivet af en fortyndet halo. Kun i vor egen galakse kan de fysiske processer i denne udvikling identificeres præcist gennem deres aftryk i den detaljerede kemiske sammensætning og bevægelse af stjerner, der dannedes undervejs, og i fordelingen af stjerner, gas og støv. Disse spørgsmål er genstand for en række stort anlagte, koordinerede undersøgelser.

Et centralt mål er at opbygge et fuldstændigt kendskab til aldre, kemisk sammensætning og rumhastigheder for et komplet, veldefineret udvalg på cirka 15.000 F, G og K dværgstjerner over hele himlen og indenfor en afstand af cirka 150 lysår. De nødvendige observationer er i hus, og i 1994 er opbygning af selve databasen og indføring af egenbevægelser (vinkelret på synslinien) påbegyndt. Radialhastigheder (i synsliniens retning) er komplet for en stor del af stjernerne; resten optages under et ESO program for cirka 25.000 stjerner, der også observeres af HIPPARCOS-satellitten (ESA). En detaljeret kemisk analyse af cirka 200 af stjernerne (publiceret 1993) anviste en række helt nye, interessante angrebsvinkler til problemerne; disse er fulgt op i 1994 med spektroskopiske studier af strategisk udvalgte stjernegrupper. Et andet led heri er et nyt samarbejdsprojekt til identifikation og studium af stjerner med ekstremt lave metalindhold, fra galaksens allertidligste og endnu uudforskede barndom.

Alder og metalindhold for F-stjerner til større afstande (cirka 5000 lysår) studeres ved fotometri. Separationen mellem de forskellige stjernepopulationer kan nu følges i stjerner fra 150 til 5000 lysår, med aldre fra 2*10**9 år til 15*10**9 år og med metalindhold fra 0,001 til 3 gange solens. Den kemiske sammensætning af disse stjerner synes at ændre sig radikalt allerede cirka 2500 lysår fra solen. Der er også indledt et program til eftersøgning af meget unge stjerner i haloen.

Størstedelen af Mælkevejens masse er usynlig og består muligvis af kompakte objekter (MACHOer) med en masse, der kan forårsage en målelig relativistisk afbøjning af lyset fra en stjerne, der er længere væk, og som ses i næsten samme retning. Betingelser for fotometrisk og samtidig astrometrisk måling af MACHOer er diskuteret teoretisk.

I Mælkevejens centrum ligger en lille, kraftig radiokilde, der muligvis skyldes et sort hul, en million gange tungere end solen. Mens denne kilde er tydelig ved radioobservationer, er det vanskeligt at identificere den ved infrarøde bølgelængder. En identifikation er af stor betydning for at forstå, hvad der foregår i centret. Det er derfor ønskeligt at bestemme såvel radiokildens position for et antal infrarøde kilder med nøjagtighed bedre end 0,1 buesekund. Vi har kombineret observationer, udført med meridiankredsen på La Palma, med CCD optagelser i det nært infrarøde, udført med 1,5 m teleskopet på La Silla. Herved har det været muligt at etablere et referencenet af svage stjerner i området omkring centret med en absolut nøjagtighed på 0,06 buesekunder. Til en sikker identifikation mangler nu tilstrækkeligt gode radioobservationer.

Endelig studeres nære interstellare skyer ved kombination af ultraviolette data fra »Extreme Ultraviolet Explorer« satelitten og Strömgren-fotometri fra Chile. De seneste målinger viser, at det interstellare stof i solens omegn ikke er i trykligevægt og heller ikke kan opfattes som en homogen struktur, hvilket er af betydning for forståelsen af stofomsætningen i galaksen (J. Andersen, C. Fabricius, E. Høg, H.E. Jørgensen, J. Knude, B. Nordström, H.E. Olsen, I. Novikov).

1.4 Stjernernes struktur og udvikling

Teorien for stjerners struktur og udvikling er central i den moderne astrofysik: Ikke blot udgør stjerner langt hovedparten af den lysende masse i universet, men næsten al opbygning af grundstoffer tungere end helium foregår i stjernernes indre, og teorien herfor er grundlag for stort set alle bestemmelser af aldre og desuden for en del afstandsbestemmelser i universet. Det er derfor vigtigt til stadighed at efterprøve, om de for tiden bedste udviklingsmodeller stemmer med de nøjagtigste observationer af rigtige stjerner. To typer testobjekter er særlig velegnede: Dobbeltstjerner, hvis masser kan måles nøjagtigt, og stjernehobe, hvis talrige medlemmer er stjerner med samme alder, men forskellige masser.

I fortsættelse af omfattende tidligere undersøgelser er der analyseret en række unge dobbeltstjerner med masser på 2-5 gange solens (AR Aurigae, beta Aurigae, LZ Centauri, AG Persei, AO Velorum). Et vigtigt resultat er, at disse stjerner, der er langt yngre end solen, alle synes at have samme metalindhold som denne eller endog lavere. Dette er dels af betydning for beregningen af udviklingsmodeller og sammenligningen med observationerne, dels støtter det en voksende erkendelse af, at modeller for galaksens kemiske udvikling ikke kan baseres på den tidligere antagelse om et monotont voksende indhold af tunge grundstoffer med tiden.

Visse stjernetyper er sjældne i velkendte dobbeltstjerner, for eksempel stjerner på en solmasse og under, og meget unge, nydannede stjerner. En større fotometrisk eftersøgning af dobbeltstjerner med temperaturer som solen eller koldere blev igangsat i 1994 og har ført til opdagelse af et par nye systemer, ligesom nærmere studier af et par meget unge dobbeltstjerner førte til helt nye resultater om fordeling og dynamik af den resterende gas i sådanne systemer. Der er endvidere udviklet nye og mere nøjagtige analysemetoder til spektroskopi af sådanne kolde dobbeltstjerner med henblik på bedre nøjagtighed i de resulterende stjernemasser og -radier, men også i temperatur, kemisk sammensætning med mere.

Stjernehobe er vigtige til en mere detaljeret, omend mindre fundamental kontrol af stjernemodeller. En kontrovers i litteraturen om fortolkning af data for to åbne hobe er ved systematiske hastighedsmålinger forklaret ved »forurening« med felt- og dobbeltstjerner, hvorefter nogle af de konkurrerende modeller kan afvises.

Studier af pulsationsvariable stjerner er fortsat, dels ved anvendelse af asteroseismologi og dels ved analyser af lyskurver. Cirka 30 individuelle stjerner med observationsdata taget fra litteraturen er undersøgt med henblik på periodebestemmelser og identifikation af svingningerne. Den mest interessante er en klar variabel i den kugleformede stjernehob omega Centauri. Den har en periode på 1,637 døgn og tilhører en lille gruppe af stjerner, hvis fysiske egenskaber er uafklaret. For at få moderne og mere nøjagtige data til rådighed er omfattende CCD observationer forberedt til foråret 1995. Disse data vil både give meget præcise lyskurver og svingningsperioder, der kan anvendes til asteroseismologi (J. Andersen, M. Andersen, J.V. Clausen, B.E. Helt, K.T. Johansen, P. Maxted, B. Nordström, E.H. Olsen, J. Otzen Petersen).

1.5 Plasmafysik og magnetohydrodynamik

Under ledelse af Åke Nordlund udføres supercomputersimuleringer og tredimensional visualisering på grafiske arbejdsstationer. Den generelle målsætning er kvalitativ forståelse af turbulens og kaotiske magnetfelter, specielt med henblik på tillempninger inden for astrofysik. Nogle af de konkrete projekter: Udvikling af struktur på kosmologisk skala, supersonisk magneto hydrodynamisk turbulens i kolde molekylskyer med stjernedannelse, turbulens i akkretionsskiver, dynamoeffekter i stjerner og akkretionsskiver, turbulent konvektion og excitation af sol- og stjernesvingninger, dissipation af turbulente magnetfelter og spektralliniedannelse i tre dimensioner (A. Brandenburg, Klaus Galsgaard, Bernard Jones, Åke Nordlund, Paulo Padoan).

1.6 Positionsastronomi

Fastlæggelse af det fundamentale koordinatsystem, bestemmelse af stjernernes små vinkelbevægelser (egenbevægelserne) på himmelkuglen og trigonometrisk afstandsbestemmelse (parallakser) til stjernerne er den direkte opgave i astrometrien. Disse data er afgørende for en lang række astrofysiske projekter.

25 astrofysiske projekter danner grundlaget for de observationer, der udføres med observatoriets automatiske Carlsberg-meridiankreds, CAMC, på La Palma. Ligeledes er observatoriets medarbejdere »Principal Investigators« på 10 astrofysik projekter i relation til HIPPARCOS astrometri satellitten. De astrometriske resultater indgår i de tidligere omtalte astrofysiske projekter. Herudover skal følgende nævnes:

Der er i 1994 påbegyndt et nyt stort projekt i samarbejde med Space Telescope Science Institute i Baltimore. 12000 svage stjerner nær ækvator er udvalgt til observation med CAMC. Ved hjælp af disse nye gode reference stjernepositioner, vil man genreducere et antal af de Schmidt-plader, der ligger til grund for Hubble Space Telescope Guide Star Kataloget, for derved at opnå en langt bedre nøjagtighed.

Carlsberg Meridian Catalogue, Vol. 8, er færdiggjort, og det indeholder positioner for 18145 stjerner samt 2143 observationer af solsystem objekter. Det har igen været muligt at bestemme egenbevægelser for langt de fleste af disse stjerner (93%), og den tidligere fundne gode nøjagtighed er bibeholdt.

ESAs astrometriske mission Hipparcos-Tycho har i tre år indtil afslutningen i august 1993 målt positioner, positionsændringer og afstande for en million stjerner fordelt over hele himmelen med meget større nøjagtighed, end det er muligt fra Jordens overflade. Resultaterne vil blive af fundamental betydning for vort kendskab til mælkevejssystemets struktur og dynamik og for forståelsen af stjernernes opbygning og udvikling. Den danske gruppe er et led i en international kæde, som udfører den meget omfattende databehandling. Analysen af observationerne har vist, at alle forventninger til satelitten bliver opfyldt.

En ny mission til interferometri/astrometri er godkendt som hjørnestensmission i ESAs planlægning efter år 2000. Det drejer sig om en astrometrisk og fotometrisk satellit, som anvender CCD detektorer og interferometrisk teknik, og som derfor vil være en million gange så effektiv som Hipparcos satelitten. 50 millioner stjerner kan måles med 100 gange mindre astrometriske fejl. Desuden observeres stjernernes lysstyrke i mindst fem farveområder fra ultraviolet til infrarødt (C. Fabricius, L. Helmer, E. Høg, V.V. Makarov, H. Pedersen, C.S. Petersen).

1.7 Instrumentudvikling

Observerende astrofysik er afhængig af de bedst mulige teleskoper og observationsinstrumenter. Ved ESO har danske astronomer adgang til de største, moderne og veludrustede teleskoper, men til NOT og de danske teleskoper skal der udvikles observationsinstrumenter. Blandt disse prioriteres de største og mest følsomme detektorer og den bedst mulige billedskarphed højest, og indsatsen er i 1994 koncentreret på disse områder. 1994 blev et CCD kamera, udviklet i Brorfelde, sat i drift på NOT med en detektor på 1024×1024 elementer. Et kamera med en CCD 2048×2048 elementer og en effektivitet nær 90% over et stort spektralområde er klar til ibrugtagning på det danske 1,5 m teleskop i Chile i januar 1995. Flere kameraer er i gang til levering i 1995. Endvidere er der indledt samarbejde med den franske EROS gruppe (Etude et Recherche d'Objets Sombres), som leder efter mørkt stof i universet ved hjælp af den gravitationelle linseeffekt, om bygning af kameraer med ialt 6 af disse store CCD detektorer. Yderligere har ESO indgået kontrakt om afprøvning og optimering af nye CCD detektorer til La Silla i laboratoriet i Brorfelde.

Den bedste billedkvalitet opnås ved at køle teleskopets hovedspejl til nattemperatur i dagens løb, samt ved hurtig korrektion af de resterende billedbevægelser. Et system til spejlkøling på 1,5 m teleskopet er udviklet og afprøvet i 1994 og installeres januar 1995. Endvidere er et specielt lille CD kamera udviklet, som kan foretage en billedanalyse med op til 0,006 sekunds tidsopløsning. Prøver ved NOT viser, at en meget stor forbedring af billedkvaliteten (næsten som Hubble Rumteleskopet) kan opnås ved korrektion af billedets position cirka 50 gange i sekundet. Et sådan HiRAC (High Resolution Adaptive Camera) er under opbygning til indsats på NOT i 1995. Kameraet suppleres på 1,5 m teleskopet af et alsidigt vidvinkelsinstrument, der har vakt interesse blandt kolleger, blandt andre ved NOT, og der er truffet aftale om bygning af flere kopier af instrumentet.

I forbindelse med den automatiske Carlsberg-meridiankreds på La Palma er der i 1994 udviklet og implementeret et nyt softwaresystem til indsamling og arkivering af de målte meteorologiske data. Systemet er baseret på en PC, der er »interfaced« til de meteorologiske sensorer samt til kikkertstyrings-computeren. Der tages målinger hvert 20. sekund, og midles over 15 målinger, ligesom maksimums- og minimumsværdier for vindhastighed og vindretning bestemmes (J. Andersen, M.I. Andersen, L. Helmer, H. Jønch-Sørensen, J. Klougart, R. Florentin Nielsen, P. Nørregaard samt medarbejdere ved observatoriets værksteder).

1.8 Almanak; rekvirerede undersøgelser

Der er foretaget beregninger til udgivelse af dansk, færøsk og grønlandsk almanak. Endvidere er udført en række særlige beregningsopgaver for offentlige myndigheder med videre (O.H. Einicke).

Einicke, O.H.: Almanak, Skriv- og Rejsekalender for det år efter Kristi fødsel 1995.

- Færøsk Almanak 1995.

- Grønlandsk Almanak 1995.

- Sunrise/Sunset Tables for selected Stations in Greenland and on the Faroe Islands 1995.

- Luftfartsdirektoratet,

- Luftfartsinformationstjenesten.

2. Geofysisk Afdeling

2.1 Den faste jords fysik

2.1.1 Inverse problemer

Inversionsgruppens forskning strækker sig fra udvikling af matematiske metoder til anvendelsen af disse metoder til løsning af konkrete geofysiske/ geologiske problemstillinger af videnskabelig eller industriel interesse.

Monte Carlo analyse af stærkt ikkelineære, geofysiske inversionsproblemer åbner for første gang mulighed for at tage en kompleks forhåndsviden om det analyserede problem i betragtning. Metoden er i 1994 taget i anvendelse til undersøgelse af geofysiske data fra lithosfæren. Spørgsmålet om det nødvendige antal iterationer er imidlertid teoretisk uafklaret, hvorfor der arbejdes med dette vigtige problem.

Med bevilling fra Energiministeriet og i samarbejde med COWIconsult og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser er der igangsat et projekt til undersøgelse af informationsindholdet i den seismiske datafinstruktur. Formålet med projektet er at udvikle mønstergenkendelsesmetoder til direkte identifikation af geologiske materialer fra seismiske data.

Ved inversion af satellitbaneperturbationer er der gennemført en undersøgelse af dybdeforholdene i Middelhavet (C.C. Tescherning og K. Mosegaard, ph.d.-studerende O.B. Andersen, C. Hjalsted, J. Mortensen, G. Strykowski, H. Wagner, R. Vinther, i samarbejde med S. Singh og D. Snyder, Cambridge University og P. Sibani, Odense Universitet).

2.1.2 Ørsted, den danske geomagnetiske satellit

Ørsted er en mikrosatellit, der har til formål at opmåle jordens hovedmagnetfelt, felter og energetiske partikler i magnetosfæren samt forbedre kendskabet til jordens tyngdefelt. Geofysisk Afdeling har som ansvarsområde bestemmelse af modeller for jordens magnetiske hovedfelt, fortolkning af disse for bestemmelse af struktur og processer i jordens kerne, inversion af positionsdata til forbedring af modeller for jordens gravitationsfelt, samt at forestå kalibreringen af hovedinstrumentet, vektormagnetometeret.

Til kalibreringsformål er udviklet en ny metode til at undersøge responsen af vektormagnetometeret, den såkaldte SH-analyse (sfærisk harmonisk), som kan finde instrumentkonstanter og attitude af instrumentet ved at placere det i et spolesystem og systematisk påtrykke magnetfelter med alle retninger, men af en konstant størrelse. Metoden er blevet afprøvet med stor succes ved kalibreringsmålinger ved NASA Wallops Flight Facility, Virginia, i juni.

Ved samme lejlighed blev der foretaget en såkaldt interkalibrering af stjernekamera og magnetometer, hvilket betyder, at magnetometeraksernes retninger i forhold til kamera er blevet bestemt. Kalibreringsprojektet var samtidig en validering for NASA af den nybyggede magnetiske kalibreringsfacilitet på Wallops Island. Der er foretaget videre kalibrering af en prototype af Ørsted-magnetometeret under ophold ved kalibreringsfaciliteten »Magnetsrode«, Technische Universität Braunschweig i september. Samtidig blev spolefaciliteten kalibreret ved målinger med et Overhauser-protonmagnetometer. Disse kalibreringer har entydigt vist kvaliteten i konceptet for Ørsted-magnetometeret, og at nøjagtigheden i målinger af magnetfelter i rummet vil blive forbedret med en størrelsesorden.

T. Risbo har opholdt sig ved NASA Goddard Space Flight Center, Maryland, USA, i juni som et led i et udvekslingsprogram med Goddard under Ørstedprojektet (T. Risbo, C.C. Tscherning, C. Hjalsted, K. Mosegaard. Gæst: Dr. R.A. Langel, Goddard Space Flight Center, USA).

2.1.3 Geoinformatik

Som det første geofysiske bidrag til Geoinformatik er der udarbejdet en analyse af Geografiske Informationssystemers brug i Geofysik (T. Knudsen, C.C. Tscherning).

2.1.4 Dataanalyse fra satellit radarhøjdemåler

Højde data fra ESA's ERS-1 satellit undersøges til brug for bestemmelse af tyngdefelt, tidevand og årstidsvariationer af havhøjden. Arbejdet er et led i et internationalt projekt.

ERS-1 højdedata over Middelhavet analyseres som et bidrag til EU SCIENCE projektet GEOMED. Detailstudier af radarhøjdemålerens retursignal udføres ved hjælp af en »Transponder« specielt over is samt i kystnære områder.

Cirkulationen og de fysiske processer, som er ansvarlige for transporten i det vestlige Islandshav og i Danmarks Strædet, undersøges ved hjælp af satellit altrimetri og hydrografi kombineret med en nummerisk cirkulationsmodel. Arbejdet er et led i et større nordisk projekt (C.C. Tscherning, M.S. Seierup, Søren Andersen, N.-F. Carlsen, G. Hardeng Petersen, K. Keller, T. Knudsen, J. Wilson, O. Kristensen, og J. Mortensen, i samarbejde med P. Knudsen, O.Ba. Andersen og R. Forsberg, Kort og Matrikelstyrelsen samt udenlandske forskere).

2.2 Fysisk oceanografi

2.2.1 Havets optiske egenskaber og algoritmeudvikling

Rent vands og rent havvands lysabsorptionsegenskaber undersøges fortsat, da disse udgør et vigtigt element i remote sensing af havets farve, der med passende algoritmer tillader en beregning af overfladevandets indhold af svæv og opløst organisk materiale. I forsættelse heraf undersøges havets evne til at omdanne indstrålet dagslys til varme på forskellige vanddybder i forskellige havområder med global spredning. Samarbejdsprojekt mellem Geofysisk Institut i Oslo og Kemisk Laboratorium IV (N.K. Højerslev, i samarbejde med E. Aas (Oslo) og I. Trabjerg (Kemisk Institut)).

2.2.2 Vandudveksling og vandkvalitet i danske farvande

Dette forskningsprojekt sker i samarbejde med Dansk Hydraulisk Institut, Hørsholm, og er en naturlig fortsættelse af det tidligere projekt Kattegat-Skagerrakfronten og havområdets blandingsforhold. Der er udført målinger i Køge Bugt og den vestlige Østersø sluttende ved Øland. Projektet stiler henimod en beskrivelse af bundvandsfornyelsen i dette havområde. Bundvandets forskellige oprindelsessteder søges fastlagt. Specielt er bidragene fra Atlanterhavet og den nordlige Nordsø interessante ud fra et forureningssynspunkt (Fl. Jakobsen, J. Holck, H. Hundahl, N.K. Højerslev).

2.2.3 Modellering af oceanets rolle i klimaændringer

Store ændringer af den termohaline cirkulation i Nordatlanten og i den atmosfæriske koncentration af CO2 - begge indikeres af iskerne- og sedimentdata - kan forklare meget af den lokale og globale opvarmning og afkøling under istidscyklerne. Sådanne CO2 ændringer kan bedst forklares ved ændringer i det oceane kulstofkredsløb. Vi udvikler simple globale modeller af den oceane termohaline cirkulation og det oceane kulstofkredsløb. Resultaterne fra disse modeller sammenlignes med data fra polare iskerner, dybhavs sedimentkerner og stratifikationsdata fra land. Vor model af det globale kulstofkredsløb (HILDA) bliver udvidet, således at den vil indeholde en bedre horisontal opløsning samt en tidslig afhængighed. Yderligere er en simpel koblet ocean-atmosfære klimamodel nu under udvikling (G. Shaffer, J. Bendtsen, H. Villagran, O. Ulloa).

2.2.4 Remineralisering af organisk stof i oceanet

Både raten af remineralisering i den øvre del af oceanet og sammensætningen af det remineraliserede organiske materiale kan influere på atmosfærens indhold af CO2 og dermed via »drivhuseffekten« ændre på jordens klima. Vi arbejder med remineraliserings problemet på to måder: For det første ved at fitte vore to- og firebassin HILDA modeller til globale datasæt af næringssalte, opløst oxygen, alkalinitet og opløst uorganisk kulstof. For det andet ved en analyse af oceane sporstofsdata fra specifikke områder, for eksempel det tropiske Stillehav. Dette sker med henblik på en bedre bestemmelse af remineraliseringsraterne og sammensætningen af det organiske materiale i disse områder (G. Shaffer, J. Bentsen, O. Ulloa).

2.2.5 Kulstofkredsløbet i det østlige Stillehav

Vi udfører den europæiske del af et internationalt feltstudie (Joint Global Ocean Flux Study) ud for Chile for at bestemme indflydelsen af de østlige grænsestrømme på det globale kulstofkredsløb. Vi er specielt interesserede i en kvantitativ bestemmelse af den rumlige og tidslige struktur af udvekslingen af CO2 mellem oceanet og atmosfæren, samt i de mekanismer, der medfører denne struktur i dette område, hvor der er en kraftig »upwelling« og en høj biologisk produktion. Vort observationsarbejde har været koncentreret om halvårlige togter og to permanente dybhavsmålerigge. De direkte strømmålinger i dybhavet er de første, der rapporteres fra det temperede sydlige Stillehav.

Fornylig har vi påtaget os ansvaret for planlæggelse og udførelse af målinger i vandsøjlen samt i havoverfladen på en oceanografisk forskningsekspedition. Denne vil foregå i den østlige del af Stillehavet i perioden fra den 9. maj til den 1. juli 1995 på det tyske forskningsskib SONNE. Blandt andet vil gruppen lave de første direkte observationer af CO2 koncentrationerne i havet i den østlige grænsestrøm i dette ocean. Vi vil lede et internationalt forskningshold med deltagere fra oceanografiske forskningsgrupper i USA, Canada, Tyskland, Sverige, Danmark og Chile.

Vi deltog i Thioploca ekspeditionen (organiseret af Max Planck Instituttet for marin mikrobiologi, Bremen og Universidad de Conception, Chile) i marts 1994 og udførte de første bestemmelser af ny produktion fra den østlige grænsestrøm ud for Chile (G. Shaffer, O. Ulloa, H. Hundahl, S. Skoglund, J. Bendtsen).

2.2.6 Udviklingen af TRAMP instrumentet

Vi er ved at udvikle TRAMP, et nyt selvstændigt mikroprocessor-kontrolleret dataindsamlingsinstrument, der er konstrueret til at udføre gentagne profileringer i den øvre del af oceanet (500 m) med en meget fin dybde opløsning (1-10 cm). TRAMP giver mulighed for et bredt udvalg af oceanografiske sensorer med op til 30 kanaler, der alle bliver målt ti gange i sekundet. Dette projekt bliver delvist støttet af Universitetet i Bremen. De første afprøvninger af TRAMP er påbegyndt fra Bornö Instituttet for Ocean and Klima Studier, og på Oceanografisk Institut ved Göteborgs Universitet (G. Shaffer, S. Skoglund, H. Hundhal, J. Holck).

2.3 Glaciologi

Også i 1994 koncentrerede afdelingen sig om målinger og analyser af GRIP dybdekernen fra Centralgrønland. Hovedvægten blev i 1994 lagt på dataanalyse og artikelskrivning.

Afdelingen beskæftiger sig hovedsageligt med studier af fortidens klimavariationer samt de dertil knyttede ændringer i atmosfærens kemi. Udgangspunktet er studiet af iskerner fra Grønland og Antarktis, men afdelingen råder også over en stor ekspertise inden for isboreteknik og modellering af isens flydning.

I 1994 har en større del af forskningsindsatsen koncentreret sig om sammenligninger mellem klimaserier fra de to dybdekerner, GRIP og GISP2, fra indlandsisen med andre klimaserier for eksempel fra havbundssedimenter og sydeuropæiske moser. Et meget kontroversielt emne drejer sig om den foregående varmetid, Eemtiden (113-125.000 år siden), som er en slags analogi til det forventede klima omkring år 2050. GRIP boringen viste, at en varmetid kan være meget ustabil, og at klimaet i løbet af 20-50 år kan falde tilbage til istidslignende tilstande. Det er derfor af stor vigtighed at få fastslået, hvor almengyldigt denne overraskende iagttagelse er samt at verificere, at disse dybe lag af indlandsisen ikke har været udsat for foldninger eller lignende under de mange tusinde års isflydning.

Gruppen har endvidere fortsat sit kemiske måleprogram, som knytter kemien i kernen til støvstorme, vulkanudbrud og en lang række andre atmosfærekemiske »miljøforhold«. Arbejdet med mikrometeoritter fundet i indlandsisens randzone sker fortsat i samarbejde med Dr. Michel Maurete fra Universite Sud de Paris.

I løbet af sommerfeltsæsonen 1994 blev det sidste »oprydningsarbejde« på GRIP boringsstedet i Centralgrønland afsluttet, og de sidste forberedelser til isboringen i 1995 gennem Hans Tausen iskappen blev gennemført; blandt andet blev cirka 10 tons gods placeret på Hans Tausen iskappen.

I de kommende år regner afdelingen med, at cirka 80% af forskningsmidlerne vil blive brugt på Nordgrønlandsaktiviteter, mens cirka 10-20% vil blive brugt på den europæiske dybdeboring i Antarktis - EPICA.

2.3.1 European Ice Coring in Antarctica (EPICA)

Afdelingen er stærkt involveret i EPICAs planlægning især inden for forskningsplanorganisation, udvikling af bor samt logistik (N. Gundestrup, C.U. Hammer, S.B. Hansen, S.J. Johnsen).

2.3.2 Antarktiske iskerner

Samarbejdet med professor C.C. Langway, Jr. om antarktiske iskerner fortsatte i 1994. Arbejdet har især koncentreret sig om Byrd-iskernerne fra Vestantarktis og er sket i samarbejde med flere japanske forskere. Professor Langway var gæst hos afdelingen i juli måned, og et 6 måneders ophold for professor Langway planlægges med begyndelse i november 1995 (H.B. Clausen, C.U. Hammer).

2.3.3 Andet internationalt samarbejde

I forbindelse med afdelingens aktiviteter i Nordgrønland har der været en udstrakt koordinering af GGUs og Alfred Wegener Instituttets (Bremerhafen) aktiviteter i samme område. Studier af isflydning er sket i nært samarbejde med australske forskere.

Herudover har afdelingens medarbejdere et udstrakt samarbejde med en lang række institutioner, for eksempel Paris, Grenoble, Hamburg, Bremerhafen og Grønlands Geologiske Undersøgelse, i forbindelse med interpretation af paleoklimatiske tidsserier, datering, modellering samt geodætiske målinger (H.B. Clausen, D. Dahl-Jensen, N. Gundestrup, C.U. Hammer, C.S. Hvidberg, S.J. Johansen).

2.3.4 Kuratorvirksomhed - GRIP

I løbet af 1994 var kuratoren involveret i prøvetagninger vedrørende tungtmetalprøver, gasprøver, 10Be prøver med mere. Forskerne kom fra følgende lande: Schweiz, Tyskland, USA, Frankrig, England og Island. Der arbejdes på en løsning af iskerneopbevaring i forbindelse med overflytningen til Rockefeller bygningen (J.P. Steffensen (kurator), N. Gundestrup, C.U. Hammer).

2.3.5 Formidling

Vandreudstillingen om GRIP har i hele sommersæsonen befundet sig i Fjærland i Norge, hvor over 73.000 personer har besøgt udstillingen. Udstillingen er nu i Geneve. Et projekt om GRIP bearbejdet for gymnasieundervisning er under udarbejdelse (W. Dansgaard).

Professor emeritus W. Paterson fra Canada var gæsteprofessor på afdelingen i januar-juni 1994. Under opholdet færdiggjorde W.S. Paterson blandt andet den 3. udgave af sin bog »The Physics of Glaciers«. De seneste GRIP resultater nåede at blive omtalt i bogen (C.U. Hammer).

2.4. Meteorologi

2.4.1 Arktisk meteorologi og regnforhold i Yangtze dalen

Arbejdet med polar/arktisk meteorologi, specielt i regionen omkring Grønland, blev videreført i 1994. En undersøgelse udført i samarbejde med amerikanske og franske kolleger vedrørende polare lavtryk over Labradorhavet er afsluttet og resultaterne publiceret. Et andet projekt vedrørende klimaforholdene i Grønlandshavet er i det væsentlige blevet færdiggjort.

Projektet »Heavy Rains in the Yangtze Valley« med støtte fra DANIDA og i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut, Dansk Hydraulisk Institut og Beijing Institute of Meteorology fortsattes i 1994 med undertegnede som principal investigator. Projektets formål er at undersøge de grundlæggende meteorologiske processer i forbindelse med forekomsten af de meget voldsomme regnmængder, der med hyppige mellemrum optræder i Yangtze dalen, samt tillige at vurdere i hvor høj grad disse naturkatastrofer kan forudsiges og derved afhjælpes ved hjælp af avancerede, numeriske meteorologiske og hydrologiske modeller (E. Rasmussen).

2.4.2 Analyse af klimadata fra målestation ved Risø

Observerede data fra Højbakkegård og Risø er analyseret klimatologisk. Analysen viser, at trends i tidsserier kan være svære at erkende entydigt (A. Walløe Hansen, J. Brandt (DMU)).

2.4.3 Atmosfærens transport af støv

Forekomster af støvnedfald på Grønland studeres i en transportmodel af atmosfære. Vind-, fugtigheds- og temperaturdata fra ECMWF anvendes. De dynamiske egenskaber ved atmosfærens storskala transport analyseres (S. Kiilsholm, N. Marsch, A. Walløe Hansen).

2.4.4 Atmosfærisk dynamik

Stabilitetsforhold og forceret cirkulation med friktion er undersøgt for et antal lavordensmodeller af atmosfæren. Atmosfærens cirkulation og energiforhold repræsenteres skematisk korrekt. Modellerne kan også bruges til følsomhedseksperimenter (N. Marsh, I. Mogensen, P. Marcussen, A. Wiin Nielsen).

2.4.5 Øvrige projekter

1. Spredningsmodeller for luftforurening under realistiske stabilitetsforhold er afprøvet på virkelige forhold (S.E. Gryning, C. Tassone, A. Wiin Nielsen).

2. Skalmodeller for endimensionale turbulensmodeller er undersøgt med hensyn til intern konsistens under betragtning af bevarelse af kinetisk energi og helicitet (P. Ditlevsen, A. Wiin Nielsen).

3. Skalmodeller til undersøgelse af todimensional turbulens med henblik på forståelse af atmosfærens energispektre og dens forudsigelighed (P. Ditlevsen, I. Mogensen).

4. Simuleringer af Navier-Stoke ligningen i to dimensioner i lavordens trunkering med henblik på karakterisering af attraktorer i atmosfærestrømningen (P. Ditlevsen, T. Frohn, A. Wiin Nielsen).

5. Avanceret dataanalyse af paleoklimatiske data fra GRIP iskerner med henblik på forståelse af klima dynamik på lange tidsskaler og istidsvariationer (P. Ditlevsen, H. Svensmark).

6. Wavelet- og Fourieranalyser af klimatiske tidssignaler (P. Ditlevsen).

7. Multifraktal analyse af støvdata fra GRIP iskerner med henblik på opstilling af modeller for støvtransport i atmosfæren i forskellige klimatilstande (istid og mellemistid) (N. Marsh, P. Ditlevsen).

3. Niels Bohr Institutet

3.1 Almen fysik

3.1.1 Hvad betyder bølgefunktionen egentlig?

Diracs »Principles of Quantum Mechanics« har måske mere end nogen anden tekst præget opfattelsen af kvantemekanikkens logiske struktur. Dirac fremhævede begrebet »tilstand« som et nyt, primitivt (uanalyserbart) element i naturbeskrivelsen og anså superpositionsprincippet som teoriens hjørnesten.

Den bemærkelsesværdige kendsgerning, at formalismens grundlag og fortolkning den dag i dag er under debat, har formentlig sin forklaring i en udbredt følelse af usikkerhed med hensyn til den egentlige placering af tilstanden (bølgefunktionen).

Erkendelsen af kvantefysikken som en udvidet manifestation af symmetri, hvorved elementerne i rumtidsinvarians, uafhængigt af kvantefysiske forestillinger, får en selvstændig eksistens som mangedimensionale (symmetri) variable, synes at bibringe kvantefysikken en mere tvingende logisk struktur og giver et utvetydigt svar på det rejste spørgsmål (Ole Ulfbeck i samarbejde med Aage Bohr).

3.2 Teoretisk højenergi fysik

Vor forståelse af verden på de mindste afstande standser idag ved »standardmodellen«. I den såkaldte standardmodel opererer man med tre fundamentale vekselvirkninger: (i) De elektromagnetiske vekselvirkninger, der er ansvarlige for den struktur vi finder i atomer og molekyler; (ii) de svage vekselvirkninger, der forklarer visse aspekter af radioaktivt henfald, samt spiller en afgørende rolle i stjernernes energiproduktion, samt (iii) de stærke vekselvirkninger, der beskriver kernekræfterne samt den substruktur, der findes, når man kigger nærmere på atomkernernes byggestene: Protonen og neutronen. Disse består af kvarker, der holder tæt sammen gennem udveksling af såkaldte gluoner. På trods af den meget imponerende overensstemmelse mellem teori og eksperimenter, som standardmodellen repræsenterer, er der tungtvejende teoretiske grunde til at tro, at standardmodellen kun er en del af en mere omfattende teori. En vigtig indikator i den retning er, at standardmodellen ikke beskæftiger sig med tyngdekraften, som er den fjerde fundamentale vekselvirkning, vi kender i naturen. Problemet er, at standardmodellen er en såkaldt renommerbar teori, det vil sige en teori, der på konsistent måde forener kvantemekanikken og den specielle relativitetsteori. Når vi kommer til tyngdekraften, skal vi forene kvantemekanikken med Einsteins almene relativitetsteori, og det har indtil nu vist sig særdeles vanskeligt. Men selv indenfor standardmodellen er der en række aspekter, der ikke er tilfredsstillende forstået. Standardmodellen har på naturlig måde forenet de elektromagnetiske og de svage vekselvirkninger. Denne del af teorien kaldes Gloshow-Weinberg-Salam (GWS) teorien. De stærke vekselvirkninger, der kaldes »quantum-chromo-dynamics« (QCD) lever et delvist uafhængigt liv indenfor standardmodellens rammer. Hvorfor er der disse to uafhængige dele? Ville det ikke være naturligt, at de blev forenet til en teori ved større energi, præcis som det er sket med den elektromagnetiske teori og teorien for de svage vekselvirkninger? En sådan forening ville måske også tillade os at forstå, hvorfor GWS- og QCD-teorierne har forskellige symmetrier (U(1) × SU(2), henholdsvis SU(3)). Hvorfor optræder leptoner og kvarker i bestemte »familier«, og hvorfor er antallet af familier tilsyneladende 3? Hvorfor har leptonerne og kvarkerne præcis de masser, vi observerer? Kan disse masser forudsiges? Hvad er massen af den såkaldte Higgs-partikel, der er forudsagt af GWS-teorien?

Den næste generation af acceleratorer (LHC) vil teste standardmodellen i energiområdet 1-10 TeV. Dette er et særdeles interessant område. Ikke alene kan vi forvente at observere den såkaldte »top-kvark« og Higgs-partiklen, der begge er forudsagt af teorien, men det er også et område, hvor man forventer, at de »ikke-perturbative« effekter i standardmodellen vil spille en vigtig rolle. Mange af disse effekter blev studeret af NBI's teoretiske højenergigruppe for 10-15 år siden i QCD, og det er bemærkelsesværdigt, at de samme fænomener nu dukker op igen i GWS-modellen, blot ved en højere energi og med en endnu rigere struktur. Det sidste skyldes tilstedeværelsen af Higgs-partiklen (som ikke findes i QCD-delen af standardmodellen).

Ved NBI har man i denne sammenhæng koncentreret sig om studiet af følgende områder: Sphaleron overgange (der er overgange mellem forskellige ækvivalente grundtilstande i GWS-modellen, adskilt af en energibarriére på cirka 10 TeV) ved høje temperaturer, faseovergange i forbindelse med stærke felter, samt forsøg på at forstå symmetrien i standardmodellen (hvorfor symmetrigruppen SU(3) × SU(2) × U(1), og hvorfor tre familier af kvarker og leptoner?). Studiet af disse områder illustrerer også et gennemgående træk ved teoretisk højenergifysik idag: Ved at studere de mindste bestanddele føres man oftest til problemstillinger, der er relevante for forholdene i det tidlige univers. Dette skyldes, at de høje energier, der behøves for at splitte stoffet i dets mindste bestanddele, vil være tilstede ved de høje temperaturer, der herskede i det tidlige univers. De studier, der er foretaget af sphaleron overgange ved NBI, viser sig således at have vidtrækkende konsekvenser for vor forståelse af den observerede asymmetri mellem partikler og antipartikler i vort univers. Ligeledes viser det sig, at når man ekstrapolerer de svage magnetfelter der idag kan observeres i universet baglæns i tiden, vil de blive så stærke, at de inducerer oscillationer mellem visse typer af såkaldte neutrinoer, med mindre deres masser er meget små. Sådanne oscillationer kan vises at lede til en modstrid med de observerede forhold mellem brint og helium i universet, og man får på den måde et bånd på masserne af disse neutrinoer.

Forsøgene på at se standardmodellen som del af en større teori involverer studier af strengteorier og de dertil knyttede konforme feltteorier, samt studiet af kvantegravitation. Disse arbejder kan endnu ikke knyttes til praktisk gennemførlige eksperimenter, men er af stor betydning for forståelsen af de mulige måder, hvorpå standardmodellen kan (og skal) generaliseres.

Streng- og superstrengteorierne har i en årrække været studeret af højenergigruppen på NBI, og gruppen har ydet væsentlige bidrag til formulering af disse teorier, både ved en såkaldt covariant path-integral formulering og ved at give en formulering af strengteorier som statistisk-mekaniske teorier for flader. For 6-7 år siden fremstod superstrengteorien som det bedste bud på en teori om »alting«, men det har vist sig svært at nå til afgørende fremskridt, der bringer teorien i forbindelse med eksperimenter. Man mangler en formulering, der er ikke-perturbativ. Vigtige skridt i den retning er taget ved studiet af todimensionale konforme feltteorier. Disse teorier har en anvendelse indenfor faststoffysik, men repræsenterer samtidig såkaldt klassiske grundtilstande for strengteorierne. Studiet af strengteorierne bliver derved til en teori, hvor de relevante objekter er todimensionale feltteorier, mens den »klassiske« grænse er de konforme feltteorier. Et andet vigtigt skridt er taget gennem studiet af den statistisk-mekaniske formulering. Ved hjælp af denne har det været muligt at summere strengteorierne over alle topologier. Også dette forskningsfelt har været dyrket intensivt ved NBI, og det har ført til en ny formulering af kvantegravitation, der undersøges i øjeblikket (forskningsprofessor J. Ambjørn, professor H.B. Nielsen, docent P. Olesen, lektor J.L. Petersen. Langtidsgæster og stipendiater i det forløbne år: F. Bastianelli, D. Bennett, D. Boulatov, J. Jurkiewicz, J.O. Madsen, N. Nakazawa, N. Ohta, A. Pasquinucci, I. Pesando, J. Rasmussen, K. Roland, S.E. Rugh, J. Sidenius, A. Tollstén, G. Thorleifsson, Y. Watabiki).

3.3 Eksperimentel partikelfysik

Erfaringerne viser, at stoffet ved en given temperatur består af nogle forholdsvis få arter af partikler, som er (næsten) uforanderlige under alle stoffets omformninger. Ved jordoverfladens temperatur er grundstofatomerne de elementære partikler, og det er i deres vekselvirkninger, man søger en principiel forklaring på mangfoldigheden af kemiske og biologiske processer. I et højere temperaturområde, som for eksempel i solens indre, er atomkerner, elektroner og neutrinoer frie og (næsten) uforanderlige partikler, hvis vekselvirkninger antages at rumme forklaringen på solens energiproduktion. Ved endnu højere temperaturer opløses atomkernerne i bestanddele af protoner og neutroner.

De mest almene elementære partikler vi kender idag, er tre familier med hver to kvarker og to leptoner. Disse synes at være de mindste bestanddele af alt stof. Hertil kommer kraftfelternes kvanter: Fotoner, gluoner, W- og Z-bosonerne. For at løsne de bånd, der binder kvarkerne sammen til for eksempel protoner og neutroner, kræves der ekstremt høje temperaturer, nemlig sådanne som herskede i de første øjeblikke af universets historie.

Sådanne forhold er bekostelige at etablere i laboratoriet, og derfor er der kun få laboratorier for partikelfysik i verden. I Europa har landene skabt organisationen CERN med laboratoriet ved Geneve til formålet. Danmark er et af de 19 medlemslande i CERN, og medarbejdere ved Niels Bohr Institutet har siden oprettelsen af CERN deltaget i det internationale samarbejde om eksperimenter i partikelfysik.

Gennem sådanne eksperimenter har man fundet, at protonen og de andre såkaldte hadroner har en indre struktur; de består af kvarker og gluoner. Kvarkerne bærer en type ladning, som kaldes farve. Gluonerne kobler til farve og har også selv farve. De formidler de såkaldte stærke kræfter. Til de to kvarker i hver familie knyttes endvidere to partikler uden farve. Det er leptonerne, som kun føler elektro-magnetiske og svage kræfter. Igennem de sidste to årtier er det blevet fastslået, at disse to slags kræfter er to sider af den samme vekselvirkning. Teorien for de stærke og elektro-svage kræfter er i så god overensstemmelse med eksperimenter, at den går under navnet »standardmodellen«.

Kvarkerne og leptonerne ser på alle måder ud som punktpartikler, uden udstrækning og dermed uden indre struktur. Det er et åbent spørgsmål, om man med standardmodellen er nået til enden af stoffets sønderdeling, eller om fremtidige eksperimenter vil afsløre indre struktur af disse partikler, eller måske helt nye partikler. Sandsynligheden taler for det sidste, da man ganske mangler en forklaring på, hvorfor partiklerne har deres respektive masser, hvorfor der netop er tre familier, og hvorfor alle kræfter synes at konvergere til en fælles styrke ved ultimativt høje temperaturer.

Niels Bohr Institutets deltagelse i disse undersøgelser har i de senere år været koncentreret om elektron-position kollisioner ved høje energier, tilvejebragt i LEP acceleratoren ved CERN. Her deltager man i to store eksperimenter med hver sin vægt på de eksperimentelle muligheder.

I den nuværende fase af LEP kolliderer elektronerne med en energi, som svarer til Z-bosonens masse. De vigtigste fund har været, at der er netop tre familier af kvarker og leptoner, og at disse med stor nøjagtighed vekselvirker som forudsagt af standardmodellen.

Medarbejdere ved NBI har specielt bidraget til målingen af antallet af familier, samt på forskellige måder til identifikation og måling af hadroner fra Z-bosonens henfald. Indsatsen omfatter både opbygning af apparatur og analyse af indsamlede data.

I 1996 øges energien i LEP maskinen op over tærsklen for produktion af et par af W-bosoner. NBI bidrager her med forberedelse af målinger af W'ens egenskaber og af jagten efter nye partikler. Der er teoretiske argumenter for, at allerede denne fase af LEP har en chance for at afsløre helt ny fysik ud over, hvad der forudsiges af standardmodellen. Man håber at finde nye slags partikler, der måske kan forklare det usynlige »mørke stof« i universet.

En anden forskningsindsats drejer sig om sammenstød mellem relativistiske tunge atomkerner, der gennemføres i et pionereksperiment ved CERN, hvor man forsøger at skabe tilstande af varmt og tæt kernestof, der ikke består af nukleoner, men af disses frigjorte bestanddele i form af et såkaldt kvark-gluon plasma. En sådan stoftilstand er endnu ikke påvist; men man regner med, at den har været universets tilstand i de første par mikrosekunder.

Der deltages endvidere i forberedelser til den næste generation af eksperimenter ved CERN. Ved at accelerere protoner til meget høje energier i en ny superledende ring, LHC, placeret i LEP tunnelen er der en god chance for at besvare spørgsmålet om oprindelsen af partiklernes masser. Det er her nødvendigt at lade intense protonbundter støde sammen 40 millioner gange i sekundet. Dette giver store udfordringer til den elektroniske behandling af eksperimentets millionvise af måleenheder, og i dette område bidrager NBI til udviklingen af udstyr og metoder.

Endelig forberedes et eksperiment ved HERA, et partikelfysik anlæg i Hamburg. I eksperimentet vil man søge at isolere store mængder af partikler, der indeholder den næsttungeste kvarktype. Det drejer sig om at finde forskelle mellem sønderfaldene af partikler og antipartikler, der måske kan forklare, hvorfor stof dominerer over antistof i universet (J.D. Hansen, J.R. Hansen, P.H. Hansen, R. Møllerud, B.S. Nilsson, E. Dahl-Jensen, G. Damgaard, H. Bøggild, forskningslektorer P.R. Møller, T. Fearnley og B.S. Nielsen, forskningsassistent S.D. Johnson, ph.d.-stipendiat J.B. Hansen).

3.4 Teoretisk kernefysik

Teoretisk kernefysik omfatter en bred vifte af emner, hvoraf en stor del dyrkes ved instituttet. Traditionelt har strukturen af stabile eller næsten stabile kerner været et hovedemne, som stadigvæk har stor interesse, men i de senere år har interessen også samlet sig dels om strukturen af hadroner, dels om egenskaberne ved kernestof, som det optræder under ydre påvirkninger som kompression og opvarmning. I naturen kan sådanne påvirkninger forekomme i stellare objekter eller i det tidlige univers. I laboratoriet kan de forekomme i kollisioner mellem tunge atomkerner.

Der har ved instituttet altid været en nær kontakt mellem den eksperimentelle og den teoretiske forskning i kernefysik. Dette gælder ikke mindst kernestrukturforskningen. En aktuel problemstilling er koblingen mellem termisk excitation, superfluiditet og rotationsbevægelse i atomkerner. Den teoretiske gruppe undersøger blandt andet faseovergangen mellem jævn rotation og diffus rotation. Inspireret af faststoffysikken er funktionsintegraler benyttet i beskrivelsen af kollektive excitationer i kerner og i samspillet mellem termiske og kvantemekaniske fluktuationer. Den eksperimentelle udvikling har ført til interesse for kerner med en overflade af neutroner med lav tæthed. Gruppen har undersøgt sådanne halo-kerner, der falder uden for den sædvanlige mangelegeme beskrivelse af kerner, men kan forstås udfra teorier for systemer af få partikler.

Den teoretiske gruppe er engageret i studiet af atomkernestof langt væk fra grundtilstanden. Ved lavere temperaturer veksler kernestof mellem en væskefase og en gasfase, og ved noget højere energi anslås nukleongassen til en hadronfase. Ved de højeste energier kan nukleonerne miste deres identitet, således at stoffet kortvarigt kan overgå til en quark-gluon plasma fase. Gruppen arbejder med teoretiske beskrivelser af de dynamiske kollisionsforløb og med transport i plasma. Gruppen er med i det skandinavisk-europæiske CHIC projekt for mellemenergier. NBI's værksted deltager i opbygningen af elementer til en mangepartikel detektor, CHICSI. Et nyt samarbejde er startet omkring relativistisk tungionfysik (i første omgang CERN eksperimentet NA44) med deltagere fra eksperimentel partikelfysik samt eksperimentel og teoretisk kernefysik. Udviklingen inden for astrofysikken har været medvirkende til interessen for studiet af kernestof under usædvanlige betingelser. I denne sammenhæng er det især studiet af neutronstjerner og supernovaer, som har optaget gruppen ved Niels Bohr Institutet og NORDITA.

I samarbejde med NORDITA foregår der ved instituttet studier af hadroners fysik både ved hjælp af den chirale perturbationsteori, hvor udgangspunktet er symmetrier i den kvante-chromodynamiske Lagrangefunktion, og ved hjælp af den urelativistiske quark-model og varianter heraf. Inden for dette felt har der i foråret 1994 været en gæsteforelæsningsserie.

Endelig skal det nævnes, at den teoretiske kernefysikgruppe fortsat har haft meget udbytte af anvendelsen af kernefysiske metoder på atomare klynger, det vil sige partikler bestående af optil nogle tusinde atomer. Disse studier foregår i nært samarbejde med en eksperimentel gruppe på instituttet (Aage Winther, J.M. Bang, J.P. Bondorf, T. Døssing, adjungeret professor B.R. Mottelson (ICT, Trento), H. Bijnens (NORDITA), lektorstipendiat C.H. Dasso, stipendiaterne F.De Blasio, D. Idier, B. Lauritzen, G. Lazzari, S. Lenzi, H. Heiselberg (NORDITA), M. Kagarlis, I.N. Mishustin, T.J. Moretto (NORDITA), J. Prades, M. Sporre (NORDITA), V. Thorsson (NORDITA), specialestuderende M. Besser, L. Hansen, A. Hansen og udenlandske studerende P. Donati, J.L. Guisado).

3.5 Eksperimentel kernefysik

3.5.1 Kernestruktur

En stor del af den eksperimentelle forskning i eksperimentel fysik ved NBI tager sit udgangspunkt i Tandem Accelerator Laboratoriet ved Roskilde. Det gælder såvel en række »rejse-fysik« projekter ved udenlandske kernefysiske laboratorier som de lokale aktiviteter, der i disse år koncentreres om studier af hurtigt roterende atomkerner.

Under rotationen påvirkes atomkernerne af stærke fiktive Coriolis- og centrifugalkræfter. Kernerne ændrer sig på delvis forudsigelige måder, og deres dynamiske opbygning og struktur studeres eksperimentelt og sammenholdes med teoretiske modelberegninger. Målingerne baseres på laboratoriets tungion accelerator, der består af en 9,5 Mill. Volt tandem-accelerator og to 100 MHz resonatorer, som hver kan tilføre de accelererede ioner yderligere 4 MeV per ladningstrin. Herved kan man for eksempel accelerere klor ioner med masse 37 til 160 MeV, som ved beskydning af Tellurium kerner med masse 130 sammensmeltes til Thulium compound kerner under hurtig rotation. Hermed opnås impulsmomenter helt op til grænsen for fission, svarende til et spin på 60 enheder. Rotationshastigheden er da større end 2*(10**21) omdrejninger per sekund.

I den første halvdel af 1994 var acceleratoren optimeret til acceleration af Nikkel ioner, som er særligt velegnede til befolkning af de sjældne isotoper tæt på den dobbelt magiske (Z=N=50) kerne 100Sn, og til Coulomb excitation. I efteråret blev acceleratoren igen tunet til acceleration af lettere ioner i svovl-klor området.

Den eksperimentelle aktivitet i højspin fysikken er centreret om multidetektorsystemet, NORDBALL, opbygget i samarbejde med nordiske, europæiske og japanske forskergrupper. NORDBALL's opbygning sigter imod at indsamle mest mulig information om gammastrålingen som udsendes, når de hurtigt roterende atomkerner henfalder. Efter at compound kernen først er afkølet ved neutron fordampning til energier under neutron bindingsenergien på cirka 8 MeV, køles kernen ved udsendelse af en kaskade af gammastråler, hvor hurtig elektromagnetisk dipol stråling sænker temperaturen, og kvadrupol stråling reducerer impulsmomentet i trin af 2 spin enheder. En typisk kaskade fra højt spin består af 4 dipol og 25-30 kvadrupol photoner. Gammastrålingen forbinder kernens kvantetilstande igennem henfaldet. Fotonernes energi, retning, polarisation og indbyrdes tidsrelation kan give oplysning om de strukturændringer, kernen gennemløber under henfaldet.

De udsendte kvadrupolstråler har en energi, som er proportional med kernens rotationsfrekvens og samtidig omvendt proportional med kernens inertimoment. Måling af stråleenergierne giver derfor direkte information om kernestoffets kvantetilstande. Kernerne er superflydende nær grundtilstanden ved moderate rotationshastigheder, men stivner ved højere hastigheder. Dette giver sig til kende ved en drastisk ændring af kernens inertimoment. Ved yderligere at måle levetiden forbundet med de udsendte gammastråler får man direkte oplysning om kvantetilstandenes henfaldsstyrke, som igen afhænger af kernens rotation såvel som af de enkelte nukleoners bevægelsesmønstre.

Kernens kvantestruktur er således målelig på en meget følsom måde. Datasæt fra NORDBALL med indtil flere milliarder koincidensbegivenheder har i disse år øget følsomheden, hvormed det er muligt at trænge ned i den spektrale baggrund og finde de meget svagt befolkede kvantetilstande og rotationsbånd, og dermed give et mere nuanceret billede af atomkernernes struktur. Det er således lykkedes at identificere imellem 15 og 30 forskellige parallelle rotationssekvenser i nogle kerner i området A=160-180 omfattende forskellige kombinationer af lige og ulige proton- og neutrontal. Sådanne båndstrukturer kan interpreteres som opbygget på partikel excitationer, der adskiller sig gennem de involverede partiklers kvantetilstande og disses indbyrdes (geometriske) kobling. Et centralt problem er vekselvirkningen mellem sådanne excitationer og dennes afhængighed af rotationen.

En særlig interesse knytter sig til atomkerner nær 100Sn, hvor stabile kerner med samme type proton og neutron baner kan studeres, for eksempel med henblik på at opnå en bedre forståelse af neutron-proton tolegeme vekselvirkningen.

Gruppen har også i nogle år deltaget aktivt i konstruktionen af EUROBALL, et fælles europæisk projekt, opbygget efter samme principper som NORDBALL, men med 10 gange større effektivitet og op til 1000 gange større følsomhed for svage gammastråler. Det forventes, at EUROBALL kan tages i brug i slutningen af 1996 i Legnaro i Italien. Gruppen deltog i efteråret 94 i et af de første forsøg med EUROGAM II, som er næstsidste fase i udviklingen EUROBALL, EUROGAM II er opstillet ved tandemen i Strasbourg. Mere end 20 Milliarder triple og højere fold gammastråle henfald fra 143Eu blev registreret. Analysen af forsøget vil foregå det meste af 1995.

Nye analysemetoder til studiet af uopløste tilstande ved excitations energier over nogle få hundrede keV er blevet videreudviklet i 1994 og anvendt på især 163Er, 163Tm og 168Yb. Med statistiske metoder analyseres fluktuationerne i 2- og 3-fold gamma koincidensspektrene, og information om kernens henfaldsmønster og antallet af tilstande, som henfaldene passerer, kan udledes. Analysen peger på, at de regelmæssige rotationsbånd, kendt fra studier af opløste tilstande, ophører ved en excitationsenergi på omkring 800 keV, og rotationsbevægelsen dæmpes, det vil sige blandes med de underliggende enkeltpartikeltilstande, i overensstemmelse med teoretiske beregninger. Opfølgende studier viser, at tilstandene ved endnu højere energi (cirka 2 MeV), synes at blive af rent kaotisk karakter. Vi finder, at både dæmpningen og tilstandenes kvantekaotiske karakter skyldes en svag tolegeme vekselvirkning imellem kernens nukleoner. De seneste studier, både teoretisk og eksperimentelt, viser nu, at »spor« af de rene basistilstande i nogle tilfælde overlever dæmpningsprocessen og kan findes ved excitationsenergier højere end 2 MeV. Studiet af dette fænomen vil være i fokus det kommende år.

Når kernen tilføres endnu højere indre energi, anslås stærke kollektive vibrationer af dens protoner og neutroner, som bevæger sig i modfase. Når disse Kæmpe-Dipol-Resonans-tilstande (GDR) henfalder med udsendelse af højenergetiske gammastråler på typisk 15 MeV, kan man udfra energifordelingen og vinkelfordelingerne bestemme kernens vibrationsegenskaber, som er afhængig af dens volumen. Måleopstillingen HECTOR, som blev taget i brug i 1989-90, er stadig det mest effektive instrument til at udføre denne type målinger på verdensplan. HECTORs store effektivitet gør det muligt at udføre energi-differentielle målinger, og derved for eksempel studere kernernes formændringer som funktion af temperatur og spin. Analysen af et tidligere forsøg med HECTOR, midlertidigt opstillet ved Cyclotronlaboratoriet i Grenoble, viser for første gang, at GDR tilstande også kan bygges på de nyligt identificerede super-tunge Hassium (Z=107) kerner (J.H. Bjerregaard, Bent Elbek, J.J. Gaardhøje, B. Herskind, G.B. Hagemann, A. Holm, P. Høj-Christensen, M. Olesen, G. Sletten, ingeniør K. Hagemann, laboratoriemester J. Westergaard og udenlandske langtidsgæster R. Bark, I. Bearden, A. Maj, S. Leoni, T. Lønnroth, S. Mitarai, P. Tjøm, T. Tveter, Z. Zelazny, J. Wrzeskinski, T. Shizuma, speciale- og ph.d.-studerende H. Jensen, Peter Rasmussen, Henrik Schack Petersen, N. Gjørup).

3.5.2 Pioner i kernemediet

En gruppe fra Niels Bohr Institutet studerer spinstrukturer i atomkernen for at forstå, hvordan pioner opfører sig i kernestof. Pionen er bærer af vekselvirkningen mellem nukleoner og er samtidig en del af det felt, der holder sammen på kernen. Eksperimenterne udføres disse år dels ved Laboratoire National Saturne, Paris, og dels ved LAMPF, Los Alamos, USA, i et energiområde fra 100 MeV til nogle GeV pr. nukleon. Medlemmer af gruppen deltager i eksperimenterne ved laboratorierne, men hovedindsatsen i 1994 har været analyse af data, som enten er bragt tilbage på diske eller overført på nettet. Gruppen er også igang med at bygge trådkamre til et projekt, som starter datatagning ved SATURNE i midten af 1995. Aktiviteten er et område, hvor man prøver at bygge bro mellem partikelfysik og traditionel kernefysik, som for eksempel ved at studere Delta'en i kernemediet. Delta'en er nukleonens spinexcitation og i et kvarkbillede resultatet af et spinflip af en kvark i nukleonen. Delta'en er samtidig en pion plus en nukleon. Vi studerer denne sameksistens i kernemediet af nukleonen, pionen og Delta'en. Deres egenskaber er afhængige af de andres tilstedeværelse. I løbet af 1992 fik vi et flot signal om hvordan pionagtige kvanter bevæger sig gennem kernemediet ved at excitere en nukleon til en Delta, danne en Delta-hul tilstand, og samtidig være bindeleddet, feltet, som binder Delta-hul tilstande over hele kernen sammen. Kvantet er skiftevis en pion og en Delta-hul tilstand. Signalet er nu set i flere systemer og projektet ved SATURNE fra 1995 er specifikt orienteret mod studiet af disse kvanter.

Et andet aspekt er brugen af atomkernen som et laboratorium for studiet af indespærringen af kvarkerne i nukleonen. Kvarkerne findes ikke frie i naturen, og spørgsmålet er, om der ikke i kernestof ved store tætheder vil ske en begyndende frifindelse, deconfinement, af kvarkerne, således at de begynder at bevæge sig rundt i hele kernen uden at være fængslede, confined, til en bestemt nukleon. Udfordringen ligger i at finde signaler fra stød ved store tætheder, som indeholder information om ændringer af mesonernes egenskaber i kernemediet, som kunne beskrives som en begyndende deconfinement. Angrebsvinklen er således forskellig fra forsøg med ultrarelativistiske tungion kollisioner, hvor man prøver at danne et større område i kernen, hvor kvarkerne er frie. Vore studier foregår i et verdensomspændende samarbejde, dels under selve datatagningen, men også i den følgende analyse og modelbygning (C. Ellegaard, J.S. Larsen, C. Gaarde, langtidsgæst M. Kagarlis, seniorstipendiat Th. Sams og studerende R. Dahl og M.S. Skousen).

3.5.3 Højenergi tungion fysik

Kvarker er normalt bundne i »farveløse« partikler, det vil sige, at kvantetallet farve er neutraliseret på samme måde som elektrisk positiv og negativ ladning tilsammen kan give elektrisk neutrale tilstande. De observerede partikler er således protoner, neutroner, andre baryoner og mesoner. Dette er et karakteristisk træk ved stof under de betingelser, der hersker i universet i dag. Ved meget høje temperaturer og tætheder svarende til de forhold, der fandtes cirka et mikrosekund efter Big Bang, eksisterede disse farveløse partikler ikke, men i stedet kunne kvarkerne og gluonerne (den stærke vekselvirknings kvantum) bevæge sig frit omkring i det unge univers. Dette er i hvert fald hypotesen. Forsøg med tunge ioner ved ultrarelativistiske energier formodes at kunne genskabe forhold, der ligner tilstandene i dette unge univers. Dog varer en sådan laboratoriefrembragt tilstand kun så lang tid, som det tager lyset at rejse fra den ene ende af atomkernen til den anden, og laboratorie »universet« har kun en udstrækning som en kerne. En ny forskergruppe er dannet på instituttet for at deltage i sådanne tungionsforsøg, dels ved CERN i Geneve og dels i Brookhaven Laboratoriet udenfor New York. Den væsentligste nuværende aktivitet er deltagelse i NA44 eksperimentet ved SPS acceleratoren på CERN. I dette eksperiment måles partikelspektre og multipartikel korrelationer. Det menes, at man ved disse studier kan opnå informationer om rum og tids udviklingen i stød mellem tunge ioner ved meget høje energier og således måske studere den førnævnte tilstand, hvor kvarker og gluoner er frie partikler.

To studenter deltager i dataanalysen af Brookhaven forsøg E-866, ligesom det førnævnte NA44, et magnetisk spektrometer forsøg. Gruppen, kaldet HEHI, er som nævnt ny ved instituttet, og det er planen, at den fører til en langtidsindsats først ved CERN og siden ved den nye collider RHIC, som er under opbygning i Brookhaven. Ved RHIC er planen at deltage i BRAHMS eksperimentet. På endnu længere sigt er håbet en deltagelse ved CERN's LHC projekt som forventes i gang omkring år 2005 (Hans Bøggild, Jens Jørgen Gaardhøje og Ole Hansen, samt studerende Allan Hansen, Lars Hansen og Janus Schmidt-Sørensen).

3.6 Klyngefysik

Alt makroskopisk stof er opbygget af atomer. Men atomerne er i sig selv opbygget af mindre bestanddele, hvor særlige naturkræfter kommer til udfoldelse. Derfor har det været et dominerende tema i dette århundredes fysik at udforske atomets indre.

Klyngefysikken er af ret ny dato og repræsenterer en tilbagevenden til spørgsmålet om de makroskopiske stoffers tilblivelse ved sammenlejring af atomer. Klynger er ultrafine partikler, som indeholder et tælleligt antal ens atomer (eller molekyler). De kan betragtes som forstadier til makroskopiske stoffer, på samme måde som fosterstadierne længe og med stort udbytte for de biologiske videnskaber har været betragtet som forløbere for den fuldt udviklede organisme.

Forskellige stoffer frembyder forskellige »embryologiske« udviklingsforløb. I klynger af simple metaller, som for eksempel natrium, har det vist sig, at valenselektronernes bevægelse inde i klyngen principielt er kvantiseret efter samme regler som bevægelsen af det enkelte atoms elektroner i atomet, eller som nukleonernes bevægelse inden i atomkernen. Resultatet er, at en metalklynges egenskaber vil udvise periodiske variationer under vækstforløbet. Det er en afspejling af den samme kvantefysik, som ligger bag grundstoffernes periodiske system.

3.6.1 Skalstruktur

Periodiciteten - eller skalstrukturen - i elektrosystemet kan undersøges i laboratoriet ved hjælp af massespektroskopi, hvor størrelsesfordelingen af klynger, der er frembragt i en dertil egnet kilde, bestemmes. Dette kan ske på to måder, enten ved at måle fordelingen af neutrale partikler, eller ved at gøre målingerne følsomme for ioniseringssandsynligheden over for lys med en frekvens lige over den nødvendige tærskelfrekvens for fotoionisering. Der er i årets løb gennemført eksperimenter med natriumklynger i et bredt størrelsesområde, hvor de to metoder sammenlignes. Man finder et mønster i periodiciteten, som stemmer nøje overens ved de to metoder (S. Torkildsen, J. Borggren, J. Pedersen, H.D. Rasmussen).

3.6.2 Afkøling og temperatur

For at udlede sammenhængen mellem elektronstrukturen på den ene side og massefordelingen af neutrale klynger på den anden side, er det nødvendigt at forstå, hvorledes de producerede partikler afkøles under fordampning i vacuum, inden deres massefordeling måles. En række teoretiske undersøgelser af dette problem er blevet publiceret i årets løb, og et eksperiment, der bestemmer en vigtig parameter, temperaturen, er gennemført (J. Falk, K. Hansen, M. Manninen, H.D. Rasmussen).

3.6.3 Fission af klynger

Spørgsmålet om fission (spaltning) af elektrisk ladede metalklynger med flere elementarladninger er også taget op til undersøgelse (S. Bjørnholm).

3.6.4 Materialeudvikling

Metallerne indeholder ikke kun valenselektroner. Den måde metallers positive ioner ordner sig på er også af stor betydning for deres egenskaber. I det forløbne år har gruppen udviklet teoretiske og eksperimentelle metoder, som egner sig til at bestemme de positive ioners rolle. Samtidig har det været et mål at udvide det udvalg af metaller, der kan undersøges, til at omfatte andet og mere end natrium og de øvrige alkalimetaller. I det forløbne år har gruppen således videreudviklet en klyngemaskine til fremstilling af klynger af kobber og andre refraktære metaller ved katodeforstøvning. Målet er blandt andet at kunne anbringe klynger af en bestemt størrelse på underlag med henblik på strukturanalyse og manipulation ved hjælp af scanning tunneling mikroskopi (STM). Dette arbejde nyder særlig fremme inden for rammerne af Centeret for Nanostrukturer (CNAST) under Statens nye Materialeudviklingsprogram (MUP II) (H. Busch, F. Grey, DTU, R. Lauersen, M. Manninen, M.B. Nielsen, J. Pedersen).

3.6.5 Nye fremstillingsmetoder for klynger

Andre initiativer sigter mod at fremstille klynger ved meget lav temperatur (80 grader Kelvin), eller gennem højfrekvensopvarmning og -fordampning. Det sidste sker i samarbejde med en forskergruppe fra Riga, Letland (S. Bjørnholm, J. Borggreen, F. Chandezon, J. Pedersen, J. Grabis, H. Busch).

3.7 Kosmofysik

3.7.1 Galaksers dannelse og udvikling

Forskningen i gruppen finder sted i tæt samarbejde med Teoretisk Astrofysik Center (TAC), og foregår på flere felter, observationelt som teoretisk.

Et væsentligt område er forståelsen af galaksers dannelse og udvikling. For vor egen galakse beskæftiger gruppen sig især med at udforske galaksens halostjerner. Disse stjerner er de ældste i galaksen og udgør i en vis forstand en galaktisk hukommelse, der rummer information om begyndelsesbetingelserne for galaksens dannelse.

Uden for vor egen galakse studeres en samling af galakser med særlig lav overflade lysstyrke for at afprøve vor teori om, at disse galakser indeholder særlig meget af det såkaldte »sorte stof«, som udgør 90-99% af universets masse. Disse galakser er karakteriseret ved usædvanlig store specifikke angulære momenter.

Et teoretisk projekt om galaksers dannelse og udvikling søger at klarlægge, hvordan universet er nået fra den næsten homogene tilstand, det befandt sig i umiddelbart efter Big Bang, og til det udseende, det har i dag, hvor en mangfoldighed af galakser er spredt over hele det observerbare univers. Ved hjælp af et såkaldt TREE-SPH computerprogram simuleres den dynamiske udvikling af en blanding af baryonisk stof og såkaldt mørkt stof. Vi har undersøgt, hvilken betydning tilstedeværelsen af et strålingsfelt (ultraviolet-blød røntgenstråling fra kvasarer) har for dannelsen af galakseskiver. Adgang til kraftigere regnefaciliter ved TAC har nu gjort det muligt at udføre kosmologiske simuleringer af et område af en størrelse, hvor hundrede galakser formes, hvilket er en nødvendighed, da de fleste galakser optræder i hobe og vekselvirker med hinanden.

I løbet af de sidste par år er røntgenteleskoper blevet så følsomme, at de nu også har detekteret varm gas i helt små systemer af galakser (galaksegrupper). Med udgangspunkt i en observation med den japanske røntgensatellit ASCA af gas i galaksegruppen omkring den elliptiske galakse NGC 3258 studeres gassens oprindelse og udvikling i galaksegrupper. Sammenholdt med den øvrige håndfuld røntgenobservationer af galaksegrupper får man indblik i, hvorvidt galaksegrupper er små galaksehobe, eller de er en egen klasse af systemer. Hvis galaksegrupper er repræsentative for universet som helhed, vil forholdet mellem massen af baryonisk stof og af mørkt stof i galaksegrupper desuden lægge kraftige bånd på, hvilke kosmologiske modeller, der er realistiske (P.R. Christensen og stipendiaterne U. Hellsten, K. Pedersen).

3.7.2 Stjerners sene udvikling

Gruppen arbejder med astrofysik både teoretisk, eksperimentelt og observationelt indenfor stjerners sene udviklingstrin. Det observationelle arbejde foregår fra de danske og europæiske teleskoper på La Silla i Chile, fra NOT teleskopet på La Palma, fra teleskoper i USA og i Spanien, og fra satellitter (IUE, HST og ISO). Det eksperimentelle arbejde har foregået på DTUs elektronmikroskop i Lyngby og med spektrografisk udstyr på H.C. Ørsted Institutet.

Vi har optaget CCD billeder og infrarød fotometri samt gennemgået arkivdata i flere bølgelængdeområder for et meget stort antal heliumrige varme subdværge (sdO stjerner), og konkluderer at 40-50% af dem er dobbeltstjerner. Ved hjælp af modeller studerer vi deres pulsationer med det formål at opnå en dybere forståelse af stjernernes udvikling generelt. Perioden af kataklysmiske variable stjerner (CV) er af central betydning for forståelsen af supernova dannelsen. Vi har foretaget spektropolarimetriske og fotometriske observationer af en af de vigtigste CV i denne sammenhæng og fundet en ny værdi for pulsationsperioden på 4,01 timer. Vi har også indsamlet røntgen, UV og optiske data for et stort antal CV for at kunne gennemføre en større systematisk og sammenlignende analyse.

Ved at studere lithiumindholdet i røde kæmpestjerner i Mælkevejen og i de Magellanske Skyer kan man lægge vigtige bånd på teorierne for universets dannelse, og samtidig kan man få oplysninger om hvilke neutronkilder i disse stjerners indre, der er ansvarlige for produktionen af universets s-proces elementer (det vil sige 2/3 af de tunge grundstoffer). Ved hjælp af stjerne udviklingsprogrammer og præcisionsfotometri har vi lavet modeller for udviklingen langs kæmpegrenene og på horisontalgrenen i kugleformede stjernehobe. Modellerne er specielt beregnede til at analysere stjernernes massetab på kæmpegrenene og forklare horisontalgrenens udseende. Samtidig får vi nøjagtige værdier for kuglehobenes aldre, hvilket er et andet vigtigt bånd på teorierne for universets dannelse. På grundlag af spektre og EUVE satellit data har vi vist, at massefordelingen af de hvide dværgstjerner er jævnere end tidligere antaget, hvilket antyder, at hvide dværge ikke har en tendens til at indfange hinanden, således som det antages i visse teorier for dannelsen af supernovaer. Resultatet lægger også vigtige bånd på det mulige massetab i røde kæmpestjerner og på det mulige udseende i farve-lysstyrke diagrammet af kuglehobens horisontalgren.

Ved hjælp af fotosfæremodeller og teorier for stjernernes pulsation og for støvdannelsen arbejder vi på at udvikle et program til beskrivelse af de ydre lag af kæmpestjerner, og på at forklare mekanismerne bag stjernernes massetab. En vigtig ingrediens til dette er højopløsnings ultraviolette spektre, som vi har optaget med Hubble Space Telescope, og som skal understøtte modeller for kæmpestjernernes kromosfærelag. En anden vigtig del er studiet af kulbrinte molekyler, der både må formodes at bidrage væsentligt til at løfte atmosfæren og til at danne molekylære klynger og små støvkorn i stjerneatmosfærens øvre lag. Primitive meteoritter (kulstofkondritter) indeholder nogle få procent materiale, der på grund af deres usædvanlige isotopsammensætning menes at have deres oprindelse uden for solsystemet. Formentlig er der tale om støvkorn dannet i de øvre lag af atmosfæren af røde kæmpestjerner. Vi studerer grundstofsammensætningen og de optiske egenskaber af sådanne korn for at inkludere dem i beregningen af spektre fra stjerner, således at vi kan eftervise hvilke stjernetyper de stammer fra, og bidrage til forståelsen af hvor det stof, der danner solsystemet, kommer fra (Hollis R. Johnson, Uffe Gråe Jørgensen, Bertrand Plez, Peter Thejll, Ana Ulla, samt studerende Anja Andersen, Christiane Helling, Raul Jimenez, Peter Pedersen).

3.7.3 Solsystemet: Planeten Mars

I de kommende år vil mange instrumenter blive landsat på planeten Mars. Gruppen deltager i udviklingen af et af disse, et Mössbauer-spektrometer. Dette instrument bruges til undersøgelse af jernforbindelser. Den røde marsjord skyldes meget oxiderede jernmineraler, men hvilke ved man ikke endnu. De kan være dannet for eksempel direkte ved forvitring af marsklipperne eller ved udfældning i vand. Identifikation af jernmineralerne vil være et vigtigt skridt for forståelsen af Mars' udvikling.

Desuden undersøges forskellige marsanaloger, det vil sige jordiske prøver med egenskaber, der ligner hvad man forventer at finde på Mars. Et par marsmeteoritter er undersøgt særlig omhyggeligt, fordi disse meteoritter antages at være ægte marsmateriale. Alle disse resultater skal indgå i et katalog, der skal bruges ved analysen af de kommende målinger optaget på selve Mars (L. Vistisen, D.P. Agerkvist, J. Madsen, i samarbejde med J.M. Knudsen, M.B. Madsen (Ørsted Laboratoriet)).

3.8 Ulineære og komplekse systemers fysik

Denne gruppe repræsenterer et bredt spektrum af interesseområder, som har været i stærk udvikling i de sidste år. Med udgangspunkt i hele spektret af traditionelle specialiteter på NBI/NORDITA: Kernefysik, statistisk mekanik, faststoffysik, højenergifysik og astrofysik, er der vokset et nyt område frem, hvis fælles tråd er den stærke ulinearitet, som findes i alle realistiske systemer og ofte spiller en helt dominerende rolle. Denne ulinearitet kan fremkalde strukturer med meget kompleks geometri (blandt andet såkaldte fraktaler) og meget irregulær bevægelse (kaos), hvis forløb er uforudsigelig på trods af, at dynamikken er helt deterministisk. Et andet fællestræk ved dette område er brugen af computereksperimenter; det er i høj grad den intuition, som er opnået gennem vekselvirkningen med computere, der gør det muligt at angribe disse vanskelige »klassiske« problemer.

De metoder, der udvikles i studiet af ulineære systemer, kan anvendes på mange forskellige områder, for eksempel turbulens, kvantesystemer med mange frihedsgrader (som atomkerner), kemiske reaktioner, klassisk mekanik og konstruktionen af neurale netværk med evne til at lære og udføre komplicerede beregninger på en fleksibel måde. Udviklingen inden for »kvantekaos«, som historisk står instituttet særlig nær, har været meget spændende i de sidste år, da man nu både eksperimentelt og teoretisk, specielt gennem studiet af brintatomet i et ydre magnetfelt, kan sammenligne energiniveauernes fordeling med klassiske periodiske baner. Grupperne ved NBI/ NORDITA har ydet flere originale bidrag på dette område.

Kaotisk bevægelse i små systemer er i de sidste ti år blevet et relativt velstuderet område. Man ved noget om hvordan kaos opstår, og hvordan det karakteriseres. For turbulens er situationen helt anderledes: Vi har en meget ringe teoretisk forståelse og ved ikke meget om, hvordan den bedst kan karakteriseres. Det er et meget spændende område, og der foregår en bred indsats her: Numeriske eksperimenter med gitre af koblede afbildninger, cellulære automater og hydrodynamisk turbulens. Fremskridt på disse områder er vanskelige men vigtige, da de vil kunne anvendes på mange fænomener, hvor både kaotisk bevægelse og rumlig uorden spiller en rolle.

Indsatsen er betydelig og stærkt voksende, især på grundlag af skabelsen i 1993 af »Center for Chaos and Turbulence Studies« (ledet af P. Cvitanovic), finansieret i fem år af Statens naturvidenskabelige Forskningsråd. Centeret består af NBI/ HCØ kaosgrupperne, af Preben Graae Sørensens gruppe på Kemisk Institut samt af Erik Mosekildes gruppe fra DTU. Dette nye center samt overflytningen af HCØ-gruppen til NBI har skabt helt nye muligheder for det eksperimentelle program. Vi har nu mange eksperimenter i hydrodynamik: Rørstrømninger, frie overflader (hydrauliske spring) og Faraday-bølger. Endvidere i svampevækst (med forbindelse til andre dynamiske fronter), proteinfoldning, kuglestrømninger, akustiske resonanser (med forbindelse til kvantekaos) og simple modeller af vekselvirkende neuroner.

Center for Kunstige Neurale Netværk, CONNECT, er oprettet i 1991 af Det naturvidenskabelige og Det teknisk-videnskabelige Forskningsråd i forening under Informatikprogrammet PIFT. Det har hjemsted ved Niels Bohr Institutet og ledes af lektor Benny Lautrup. Der består et snævert samarbejde mellem den teoretiske gruppe på NBI og den anvendelsesorienterede gruppe på Elektronisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet, ledet af lektor Lars Kai Hansen. I den første planlægningsperiode på tre år var der ydermere deltagelse af Fysisk-Kemisk Institut, DTU, og Afdeling for Optik og Fluid Dynamik, Risø.

Centerets forskning spænder over flere aspekter af feltet, neurale netværk: Kapacitetsberegninger på specielle netværk, algoritmeudvikling, teori for generalisation, og generiske anvendelser. Desuden deltager centeret i industrielle udviklingsprojekter og medicinsk databehandling, specielt inden for analyse af tredimensionelle scans af hjernen. Til dette formål er nye metoder, som tillader optræning af netværk med meget store antal forbindelser, blevet udviklet. CONNECT deltager i to internationale netværk: Et europæisk, som vedrører den statistiske mekanik for komplekse systemer, og et amerikansk, som angår visualisering af hjernens funktionelle konnektivitet.

Mange fremragende gæster har besøgt grupperne, og det har, sammen med den store og aktive studentergruppe, bidraget til at skabe et stimulerende og dynamisk miljø. En stor del af forskningen i disse nye retninger har været muliggjort gennem generøs støtte fra private fonde og industri, især Carlsberg og Novo-Nordisk (P. Alstrøm, T. Bohr, P. Cvitanovic, P. Dimon, C. Ellegaard, J. Hertz (NORDITA), M. Høgh Jensen, B. Lautrup, M. Levinsen, G. Zocchi, stipendiater og gæster Thomas Sams, Walter Goldburg, Sara Solla, Anders Krogh, Kim Sneppen, Debarata Biswas, Stephen Creagh, Mark Oxborrow, Niall Wheelan, Greg Huber, Gregor Tanner, Jens Christian Larsen, Claude Ghidaglia, Maxim Bashzenov, Xinyu He, Thomas Guhr, Gabor Vattay, Silvio Franz (NORDITA), samt ph.d.-studerende Per Rosenkvist, Elsebeth Schröder, Vachtang Putkaradze, Anders Johansen, Ole Winther).

3.9 Instituttets regnemaskineanlæg

Regnemaskineanlægget på Blegdamsvej er i 1994 forstærket ved at den centrale VAX 6510 er blevet udstyret med mere memory og disk. Det samlede VAX-cluster består nu af 13 maskiner. Af UNIX-maskiner har vi 12 arbejdsstationer og 2 kraftige servermaskiner. Den sidst anskaffede, en to processors DEC AlphaServer 2100, vil give et stort bidrag til den samlede CPU-kapacitet.

For tiden er der cirka 30 X-terminaler og en halv snes PC'er (med UNIX/Linux), der har avanceret adgang til det lokale netværks CPU, disk og X-windows ressourcer. Der er også over 100 almindelige terminaler.

Netværket (Ethernet) er nu delt op i et antal segmenter koblede sammen i en bro. Dette har kraftigt formindsket trafikken på de respektive segmenter. Der er etableret en FDDI-ring.

I juli måned blev NBI's eksterne netværksbindelse lagt om og integreret i KUnet, hvilket gav en signifikant kapacitetsforøgelse til 1 MBit/sec (Björn S. Nilsson).

3.10 Internationalt samarbejde:

I løbet af kalenderåret 1994 har 101 gæsteforskere opholdt sig ved Niels Bohr Institutet og NORDITA i en periode på mere end 3 måneder.

De er fordelt på følgende lande:

Australien 2 Japan 5

Danmark 10 Kina 4

England 3 Letland 1

Estland 1 Norge 2

Finland 9 Polen 2

Frankrig 4 Rumænien 1

Grækenland 1 Schweiz 1

Indien 1 SNG 4

Irland 2 Spanien 5

Island 1 Sverige 10

Israel 2 Tyskland 5

Italien 16 USA 9

Herudover har de to institutter i 1994 haft omkring 400 udenlandske gæster på kortere besøg (max. 3 måneder). Hertil kommer gæster, som har deltaget i symposier og workshops ved NBI og NORDITA:

Navn Tidsrum Deltagere

(udefra)

NorFA study weekend

on Halo Nuclei 28/01-30/01 59

Workshop on

Mesons in Nuclei and

Kaon Condensate 25/04-27/04 19

Conference on Physics

in 2+1 Dimensions 20/06-25/06 52

Workshop on

Physics in 2+1 Dimensions:

The Hubbard Model 27/06-09/07 10

XVIIIth Triangle Meeting

on Modern Field Theory 27/06-29/06 40

Workshop on Physics

in 2+1 Dimensions:

Anyons 08/08-20/08 22

Workshop on Chaotic

Spectroscopy:

Classical and Quantum 25/08-26/08 10

Topics in Nuclear Physics

and Astrophysics 12/09-13/09 10

4. Ørsted Laboratoriet

4.1 III-V NANOLAB

Ved Niels Bohr Institutets III-V NANOLAB fremstilles tynde enkrystallinske film af halvledende GaAs, A1As og A1GaAs med atomlags præcision ved den såkaldte molekylestråle epitaksi (MBE) dyrkningsmetode (P.E. Lindelof, C.B. Sørensen, R. Jensen, J. Brinchmann).

4.1.1 Quantum dots

MBE-teknikken tillader fremstilling af todimensionale elektronlag kun 70nm fra overfladen af heterostrukturer. Med elektronstrålelitografi kan der etableres manometerstore metalelektroder, som afgrænser lukkede områder med mellem 10 og 10000 elektroner, de såkaldte »quantum dots«. Ved at variere elektrodernes potentiale kan antallet af elektroner varieres. En quantum dot kan opfattes som et slags superatom med diskrete energitilstande, skalstruktur og ionisationsenergi. Disse egenskaber studeres ved »tunnelleling« ind gennem det aktuelle quantum dot som funktion dels af antallet af bundne elektroner og dels af et ydre magnetfelts styrke (P.E. Lindelof, A. Kristensen, P. Hullman, P. Bøggild i samarbejde med M. Persson, Chalmers Tekniske Højskole, S.M. Reimann og M. Brack, Regensburg).

4.1.2 Todimensionale elektroner i et inhomogent magnetfelt

I en todimensional elektrongas i en GaAlAs heterostruktur udviser transportegenskaberne en række overraskende effekter i et inhomogent magnetfelt. Det inhomogene magnetfelt frembringes af et antal superledende partikler anbragt på overfladen af heterostrukturen. Magnetoresistansen af den todimensionale elektrongas kan, med en passende model for feltinhomogeniteten, beregnes på basis af Boltzmanns transportligning. Vi har studeret fænomenet for forskellige partikelstørrelser, ydre magnetfelter og temperaturer, og der er god overensstemmelse mellem eksperiment og teori (P.E. Lindelof, A. Smith, P. Hedegård).

4.1.3 Kanttilstande i kvante-Hall området

I høje magnetfelter vinkelret på en todimensional elektrongas kryber elektronerne på grund af Lorentz-kraften langs kanterne af prøvestykket. Disse såkaldte kanttilstande er det egentlige udgangspunkt for forståelsen af kvante-Hall effekten. Nanometerlitografi gør det muligt at studere disse kanttilstande hver for sig. Vi har udført eksperimenter, hvor der skabes en termodynamisk uligevægt mellem disse tætliggende kanttilstande. For den kanttilstand, der er nærmest midten af prøvestykket, kan uligevægten opretholdes over flere millimeter, hvorimod de andre kanttilstande genetablerer ligevægten med hinanden over nogle få mikrometer (P.E. Lindelof, K. Baklanov).

4.1.4 Samarbejde med TDR

Ved TeleDanmark Reserarch (TDR) er der udført en række eksperimentelle undersøgelser af optiske kommunikationssystemer med ultrahøj bit-rate. III-V NANOLAB har bidraget med en 30 GHz højelektron-mobilitet transistor. TDR har i samarbejde med III-V NANOLAB og Ibsen A/S fremstillet en nærfelts-holografisk submikron maske i kvarts og anvendt den til ætsning af et lateralt Bragg-gitter i InP, hvor den skal udgøre det distribuerede feed-back i en GaInAs/InP laser. Udviklingsarbejdet er af stor teknologisk vigtighed som forberedelse til et fremtidigt dansk 10 Gbit/s kommunikationssystem (P.E. Lindelof, C.B. Sørensen i samarbejde med N. Gregers Jensen, E. Bødtger, G. Jacobsen og O. Albrektsen, TDR, M. Rasmussen, Ibsen A/S).

4.1.5 Samarbejde med MIC

Der har været et løbende samarbejde med Mikroelektronik Centret (MIC) om specielt MBE dyrkning af supergitre, deltadoterede strukturer, kantdyrkede strukturer og todimensionale elektronlag med høj mobilitet. Der har været et samarbejde vedrørende fotoreflektans målinger på delta-doterede strukturer, fotoreflektans målinger på trekantbrønden ved en GaAs/AlGaAs grænseflade og fotokonduktivitet på Wannier-Stark opsplittede supergitre (P.E. Lindelof, C.B. Sørensen, H. Gislason i samarbejde med J. Hvam og D. Birkedal, MIC).

4.1.6 Samarbejde med Nottingham University

Et samarbejde med Nottingham Universitet (NU) har drejet sig om to projekter vedrørende III-V heterostrukturer. Ved det ene projekt måles ikkelokalitet i mesoskopiske tråde i høje magnetfelter. Specielt har interessen været fokuseret omkring en observeret resonant »tunnelling« mellem magnetiske kanttilstande på hver sin side af den smalle todimensionale elektrongas. I det andet projekt har kontaktmodstanden til spændingsprober i en kvante-Hall geometri været studeret ved forskellig mobilitet i spændingstilledningerne. Mobiliten varieres ved He-ion beskydning (P.E. Lindelof, R. Taboryski, E. Veje i samarbejde med A.K. Geim og P.C. Main, NU).

4.2 Heterostrukturer og III-V halvledere

4.2.1 Infrarød og optisk spektrometri

Ved at behandle overfladen af krystallinsk silicium med flussyre kan man danne et overfladelag, som kan give en meget interessant lysudsendelse i den røde og nærinfrarøde del af spektret. Overfladelaget betegnes porøs silicium. Der er udviklet en metode til fremstilling af porøs silicium af meget ensartet og reproducerbar kvalitet. Endvidere er det lykkedes at frigøre det porøse materiale, således at dets egenskaber kan studeres for sig selv, upåvirket af det krystallinske silicium det blev dannet på.

Der er fremsat forskellige modeller for lysudsendelsen, enten baseret på dannelse af strukturer med meget lille udstrækning (såkaldte nanostrukturer) eller en kemisk ændring af overfladelaget. Der er udført fotoluminescensmålinger fra 10 til 700 K, og resultaterne er i overensstemmelse med en kemisk ændret overflade, men ikke med dannelse af nanostrukturer. Der er observeret tidsafhængig fotokonduktivitet og vedvarende fotokonduktivitet i porøs silicium med tidslige variationer fra adskillige minutter til flere timer. Disse resultater viser tilstedeværelsen af mindst to konkurrerende mekanismer, nemlig diffusion af ladningsbærere og lysinduceret desorbtion fra overfladen (E. Veje).

4.2.2 Målinger på GaAs/GaAlAs-heterostrukturer

I heterostrukturer giver forskellen mellem de forskellige materialers gitterkonstanter anledning til et såkaldt mistilpasningspænding. Spændingen ændrer den elektriske båndstruktur og hermed de elektriske og optiske egenskaber. Ændringerne er særligt markante for valensbåndet, og dermed vigtige for halvlederlasere. Prøvematerialet, i form af en 3 mm lang stang, anbringes i en stålring, og ved et diametralt træk i ringen frembringes et uniaksialt stress. Prøverne er Be-doterede GaAs /AlGaAs heterostrukturer, og der udføres målinger ved lave temperaturer af elektrisk modstand og Hall-effekt i magnetfelter op til syv tesla.

I Corbino-geometrien er prøvematerialet ringformet og kontakterne er en elektrodeskive, der udfylder prøveringen, og en elektrodering. Prøverne, som er GaAs/AlGaAs heterostrukturer, anbringes med lim på et sæt Corbino-elektroder, hvorom der er anbragt en induktionsspole. Ud fra målt kapacitans af Corbino-elektroderne og induktans af spolen forventes det at være muligt, at bestemme det ikkediagonale element af ledningsevnetensoren for heterostrukturens todimensionale elektrongas (O.P. Hansen, J. Staun Olsen, C.B. Sørensen i samarbejde med A. Savin, N. Minina og V. Kravchenko, Moskva Statsuniversitet).

4.2.3 Teori for kvante-Hall effekten

Kan man forestille sig kvantisering af en makroskopisk egenskab som elektrisk ledningsevne? Før 1980 ville de fleste nok have rystet på hovedet ved tanken. Men i dette år opdagede K.v. Klitzing, at Hall-ledningsevnen af todimensionale elektronsystemer i høje magnetfelter og ved at lave temperaturer er kvantiseret i enheder af elementarladningen i anden potens divideret med Plancks konstant. Afbildes Hall-ledningsevnen som funktion af magnetfeltet, fremkommer der en kurve med et sæt vandrette kurvesegmenter, og disse plateauværdier af ledningsevnen er hele multipla af den omtalte kvantiseringsenhed. Opdagelsen af kvante-Hall effekten, der i 1985 blev belønnet med nobelprisen, betød et mægtigt fremskridt inden for metrologien. På grund af ledningsevnekvantiseringens ekstreme nøjagtighed og reproducibilitet blev det besluttet af anvende kvant-Hall effekten som international ohmstandard fra januar 1990.

Selvom dissipationen (varmeudviklingen) er forsvindende lille i plateauområderne, spiller den alligevel en afgørende rolle, fordi den er medbestemmende for den ultimative nøjagtighed, hvorved ledningsevnekvantet (og hermed finstrukturkonstanten) kan bestemmes. Der arbejdes med en teori, hvor dissipationen skyldes en transversal strøm af excitationer. Teorien synes blandt andet at kunne forklare en eksponentiel strømafhængighed af Hall-resistiviteten, som for nylig er blevet observeret på Ørsted Laboratoriet.

Nye målinger i Stuttgart har vist, at der uden for kvante-Hall området findes et konstant elektrisk felt tværs over hele prøven, medens man i Hall-området finder et stærkt konstant elektrisk felt midt i prøven; uden for dette midterområde er feltet nærmest nul. Dette stærkt ulineære potentiale forløb søges forklaret ud fra en ide om, at strømfordelingen er sådan, at dissipationen er så lille som mulig, og at et næsten konstant potential opstår i områder med stærk elektrisk afskærmning (E.B. Hansen, H. Nielsen).

4.2.4 Transportteori i heterostrukturer

Når elektroner befinder sig i et periodisk potential under påvirkning af et statisk elektrisk felt, bliver deres hastighed en periodisk funktion af tiden med den karakteristiske Bloch-frekvens, proportional med feltet og gitterperiodiciteten. Vi har undersøgt elektronbevægelsen i stærke elektriske felter for et supergitter med to minibånd ved integration af bevægelsesligningerne for tæthedsmatricen, og blandt andet påvist kraftige overgange mellem minibåndene ved bestemte feltstyrker.

Hastighedsmålinger for akustiske bølger på overfladen af den heterostruktur, hvori elektrongassen befinder sig, peger på eksistensen af en ny slags kvasipartikel, en »composite fermion«, der består af en elektron og to fluxkvanter. Vi har benyttet semiklassisk transportteori til at finde den elektriske ledningsevne (der bestemmer hastigheden), når det laveste energiniveau er omtrent halvfyldt, ved at tage hensyn til, at elektronernes spredning sker igennem små vinkler (H. Smith i samarbejde med A.-P. Jauho, MIC).

4.3 Generel teori

4.3.1 Elektrontransport i inhomogene magnetfelter

Dette arbejde, der oprindeligt var inspireret af teoretiske analyser af høj-Tc superledere, har i år udviklet sig til et selvstændigt og frugtbart forskningsprojekt, især på grund af eksperimenter udført ved III-V NANOLAB. Problemet er, hvordan ladede partikler (hovedsageligt elektroner, men også andre mere eksotiske partikler er studeret) bevæger sig gennem et område med et inhomogent magnetfelt. Inhomogeniteten kan være i form af et symmetrisk arrangement af såkaldte Abrikosov-vortices, en periodisk modulation af feltet, eller en tilfældig fordeling af magnetisk flux. Der er store teoretiske problemer knyttet til en fuld kvantemekanisk beskrivelse af partiklerne i det inhomogene magnetfelt. Vi har især studeret den semiklassiske grænse, relevant for de eksperimenter, der er blevet udført hidtil, og vi har udviklet en beskrivelse, der muliggør en kvantitativ analyse af disse eksperimenter. På kvantefronten er der især gjort fremskridt i studiet af periodiske magnetfelter og i beskrivelse af spredning af en partikel mod en lokaliseret inhomogenitet (P. Hedegård, A. Smith, M. Nielsen).

4.3.2 Eigler-kontaktens dynamik

Hvorledes opfører en kvantemekanisk partikel sig, når den er forbundet med et stort reservoir af andre partikler? Nye aspekter af dette generelle problem har vist sig i dynamikken af atomer og molekyler absorberet til rene metalliske overflader, undersøgt med Scanning Tunnel Mikroskopet (STM) og med meget hurtige laserpulser. I begge tilfælde vil reservoiret af metalelektroner være bragt væk fra termodynamisk ligevægt, hvilket giver anledning til en ændret semiklassisk bevægelsesligning (P. Hedegård, M. Brandbyge i samarbejde med Dennis Newns, IBM).

4.3.3 Analyse og optimering af energiomsættende processer

En destillationskolonne søges optimeret med varmetilførslen/afkølingen på hver bund som kontrolparameter. Herved kan koncentrationen af den lette henholdsvis tunge komponent af blandingen justeres, indtil maksimal produktion opnås. Energiforbruget i en sådan kolonne er markant mindre end i en traditionel kolonne med varme i bunden og køling i toppen. Helt analoge ligninger kan formuleres for andre separationsmetoder med reflux som for eksempel diffusion. Varmemaskiner og -pumper i forskellige kombinationer, specielt termoelektriske elementer, er blevet beskrevet og optimeret med henblik på både maksimal effekt og minimal entropiproduktion (B. Andresen i samarbejde med P. Salamon, San Diego, J. Chen, Xiamen, M. Huleihil, Negev).

4.3.4 Endeligtids termodynamik og simuleret udglødning

Store udfaldsrum med mange lokale minima og mellemliggende saddelregioner er blevet studeret både empirisk og analytisk på simplificerede modeller. Herved har vi fundet udtryk for den tilsyneladende relaksationstid ved en given temperatur, hvorudfra den fri energi barrierehøjde kan udregnes med et energibidrag og et entropibidrag.

Permanenten af en binær matriks af størrelse op til ti gange ti er blevet grundigt udforsket, og mange hidtil ukendte tilstande er fundet. De ovenfor nævnte destillationsberegninger søges også løst ved omskrivning af koncentrationsforskellene til afstande i termodynamisk rum, hvor det ser ud til, at den optimale profil igen vil være givet ved konstant termodynamisk hastighed (B. Andresen, Y. Nourani i samarbejde med P. Salamon, San Diego, P. Sibani, Odense Univ., M. Huleihil, Negev).

4.3.5 Stokastiske processer

Mange processer involverer relativt utilgængelige tilstande, hvis barrierestruktur ofte er kompliceret eller ukendt. Processen forløber kun, hvis den aktiveres, det vil sige hjælpes over af tilfældige påvirkninger. Det gælder for eksempel diffusion i kondenseret stof, kemiske reaktioner, biologisk evolution og smittespredning. Der er interesse for at kortlægge barrierelandskaberne og for at beregne, ad hvilke veje processerne forløber hurtigst, fordi de »optimale« veje kommer til at dominere processens forløb. Der udvikles en generel teori for dette nye aspekt af stokastiske processer. Metoderne er matematisk eksakte, og anvendes til at analysere de optimale veje ved forskellige energibarrierer (U. Larsen).

4.4 Kollektive fænomener i grupper af koblede oscillatorer

Grupperinger af koblede oscillatorer findes overalt i naturen. Eksempler er voltstandarden, som er baseret på superledende Josephson-dioder, og synkront blinkende ildfluer. Vi undersøger eksperimentelt et system af 60 elektroniske oscillatorer specielt med henblik på hvilke typer af koblinger, der medfører spontan synkronisering. Desuden sammenlignes med teoretiske resultater for grupper af uendeligt mange oscillatorer for at se, hvor robuste disse resultater er under praktiske forhold (M.T. Levinsen i samarbejde med B. Christiansen, DMI).

4.5 Kernemagnetisme i faste stoffer

Atomkerners magnetiske momenter er tusinder af gange svagere end elektroners. Faststoffysiske effekter af kernemagnetisme er derfor i almindelighed svage, og der skal særlige betingelser (kraftigt magnetfelt eller lav temperatur) til at observere dem.

4.5.1 Antiferromagnetisme i sølv

For en del år siden blev det ved kernemagnetiske resonans (NMR) forsøg i Helsinki opdaget, at atomkernerne i sølv kan gå ind i en magnetisk ordnet tilstand ved temperatur under 0,00000000056 K (0,56 nK). Et tilsvarende fænomen kendes i kobber, hvor overgangstemperaturen imidlertid er 100 gange højere. I 1991 begyndte forberedelser til neutronspredningsforsøg på sølv. Apparaturet er blevet opstillet på Hahn-Meitner instituttet i Berlin, med en kraftig indsats fra de finske partnere og fra Risø, og i oktober 1994 så vi den første Bragg-reflektion fra en antiferromagnetisk ordnet fase i en krystal af Ag-109. De videre undersøgelser går nu ud på at se, hvorledes den ordnede struktur afhænger af magnetfelter og af temperaturen, eller rettere af entropien, da temperaturskalaen foreløbig må betragtes som ukendt (K. Lefmann, F.B. Rasmussen i samarbejde med K.N. Clausen, Risø, O.V. Lounasmaa, K. Nummila, J. Tuoriniemi og R. Vuorinen, Helsinki, A. Metz, K. Siemensmeyer og M. Steiner, Berlin).

4.5.2 NMR i 13 C diamanter

I de senere år er nogle få diamanter af kulstofisotopen 13C, verdens hårdeste stof, blevet tilgængelige. Vi har fundet, at spektret afhænger stærkt af, hvilken retning magnetfeltet har i forhold til krystallens symmetriretninger. I retninger omkring [111] splittes resonanslinien i to; et fænomen, der ellers kun har været set i forbindelse med molekyler (»Pake's doublet«). Spektrenes vigtigste træk kan forklares ved hjælp af de magnetiske dipolkræfter (K. Lefmann, F.B. Rasmussen, C. Rischel i samarbejde med J.E. Pedersen, E.S. Shabanova, K. Schaumburg og P.A. Thorsen, Kemisk Institut, B. Buras, Risø, J.P.F. Sellschop, Sydafrika).

4.5.3 Teori for NMR i faste stoffer

Selv i det simpleste NMR-tilfælde (spin-1/2 koblet via den magnetiske dipol-dipol vekselvirkning) er bevægelsesligningerne ikke blevet løst. Man har siden Van Vlecks klassiske arbejde fra 1948 benyttet de spektrale momenter af resonanskurven, som grundlag for en sammenligning mellem teori og eksperiment. Det har nu vist sig muligt at opskrive en løsning, i form af en uendelig fortsat brøk, når kun koblingen mellem kernespinenes z-komponenter medtages. Ved hjælp af dette resultat er der opnået en tilnærmet løsning på det fulde problem, som giver en præcis beskrivelse af NMR i »standard« systemet CaF2, og som er i overensstemmelse med resultaterne opnået for 13C diamanter (J. Jensen).

4.6 Magnetiske strukturer og excitationer

I metallet praseodymium er der to forskellige slags magnetiske elektroner, ledningselektronerne og de atomare elektroner. Ledningselektronernes magnetiske momenter er små i forhold til de lokaliserede momenter og kan knap nok detekteres eksperimentelt. Ledningselektronerne bevæger sig imidlertid gennem metallet og kobler på deres vej de enkelte atomare momenter med naboernes, via den kvantemekaniske exchange-vekselvirkning. Det har været almindeligt antaget, at ud over at etablere denne indirekte vekselvirkning er ledningselektronernes egne magnetiske egenskaber uden indflydelse. Neutronsprednings-eksperimenter udført under nye forbedrede betingelser på Risø tyder på, at denne antagelse ikke holder stik. De dynamiske svingninger af de lokaliserede momenter i den paramagnetiske fase udviser resonans med en anden type svingninger, ved forholdsvis lange bølgelængder, som må være paramagnetiske svingninger af ledningselektronernes momenter. Dette nye fænomen er ikke let at fortolke, men det åbner mulighed for at undersøge finere detaljer i sammenspillet mellem de lokaliserede og de frie elektroner. Resonansens opførsel, som funktion af magnetfelt og temperatur er blevet undersøgt, og der arbejdes med en teoretisk forklaring på fænomenet (A.R. Mackintosh, J. Jensen i samarbejde med K.N. Clausen og S.Aa. Sørensen, Risø, K.A. McEvan, London).

4.7 Mössbauergruppens Marsprojekt

Niels Bohr Institutet for Astronomi, Fysik og Geofysik har indgået en aftale med NASA (National Aeronautics and Space Administration, USA) om bygning af udstyr til studiet af den magnetiske fase på overfladen af Mars. Udstyret vil blive sendt til Mars med den amerikanske Pathfinder Mission i 1996. Det drejer sig i det væsentlige om to typer af eksperimenter, 1) studiet af magnetisk separeret støv på Mars ved hjælp af et kamera, der kan fotografere støvet gennem ni optiske filtre, og 2) studiet af magnetisk separeret støv ved hjælp af røntgenfluorescence.

Studiet af Mars er et led i et mere omfattende forskningsprogram, der fokuserer på eftersøgning af liv udenfor jorden. I forbindelse hermed følgende: Man ved ikke, hvorledes støvet på Mars er dannet. Der ses tydelige spor efter flydende vand på Mars, herunder udtørrede flodlejer. Det er imidlertid uvist i hvor stort et omfang flydende vand har været tilstede. En identifikation af den magnetiske fase kan være med til at belyse det afgørende spørgsmål om flydende vands historie på overfladen af Mars. Flydende vand anses for en nødvendighed for biologisk aktivitet (J.M. Knudsen, P. Lund, M.B. Madsen, M. Olsen i samarbejde med L. Vistisen og J. Madsen, Blegdamsvej Afd., og Jet Propulsion Laboratory, Pasadena og University of Arizona, USA).

4.8 Kvanteoptik og atomare kollisioner

4.8.1 Kollisionsdynamik

En række aspekter af dynamikken for kollisioner mellem energetiske atomer studeres teoretisk og eksperimentelt. Elektronoverførselsprocessens afhængighed af de indgående atomers form og dynamik er blevet undersøgt, idet orbitalens form og dynamikken af den aktive elektron (den såkaldte alignment og orientering) manipuleres ved hjælp af laserlys. Virkningen heraf er især udtalt, når kollisionshastigheden er sammenlignelig med hastigheden af den aktive elektron. Ved kollisionsenergier omkring et par keV er ionisationsprocesser vigtige, men dårligt forstået. Undersøgelser af elektronspektrenes form og vinkelafhængighed rummer information om ionisationsprocessens natur og karakteristiske parametre for kvasimolekylet. Ved elektronexcitation af tunge atomer, som kviksølv, spiller elektronens spin en aktiv rolle. Muligheden af såkaldte perfekte, eller fuldstændige, spredningseksperimenter, hvori alle (komplekse) spredningsamplituders størrelse og fase fastlægges, er analyseret teoretisk og eksperimentelt. En kritisk analyse af litteraturen på området er under udførelse i regi af NIST i Boulder (N.O. Andersen, J.H.V. Lauritsen, J.O.P. Pedersen, M. Rønne, H.-J.T. Simonsen, E. Sidky, A. Svensson i samarbejde med M. Machholm og S.E. Nielsen, Kemisk Institut, T. Andersen og P. Dahl, IFA, AU, K. Bartschat, Iowa, J.T. Broad, Boulder, I.V. Hertel og E.E.B. Campbell, Berlin, D. Dowek, J.C. Houver, J. Salagado og J.W. Thomsen, Orsay, M.O. Larsson, Uppsala).

4.8.2 Fundamentale reaktionsprocesser

Et fundamentalt spørgsmål i atomfysikken er, hvorledes molekylære bindinger dannes og brydes, og vi studerer fænomenet i kollisioner mellem to exciterede atomer. Blandt de mange forskellige produkter ser vi specielt på den proces (energi pooling), hvor der i kollisionen overføres excitationsenergi. Meget omfattende målinger af energi pooling mellem barium atomer er gennemført, og vi er nu igang med at undersøge kollisioner mellem alkalimetaller. Da atomerne exciteres med lasere, giver metoden en enestående mulighed for at kontrollere parametre som polarisation og spin, og et 4 stråle eksperiment (2 atom- og 2 laserstråler) til meget detaljerede studier er under opbygning (J.O.P. Pedersen, G.D. Filippo, S. Milosevic).

4.8.3 Fundamentale processer i kvanteoptikken

I samarbejde med Max Planck Instituttet for Kvanteoptik i München udføres teoretiske studier af fundamentale excitations- og henfaldsprocesser, når atomer vekselvirker med elektromagnetisk stråling. Atomers dynamik ved vekselvirkning med mikrobølgekaviteter og bikromatisk stråling er analyseret. Adiabatisk populationsoverførsel er betegnelsen for en proces, hvor to nedre atomare energiniveauer er koblet til et fælles øvre niveau med hver sin laserpuls; hvis laserpulserne synkroniseres korrekt, er det muligt at overføre al population fra det ene niveau til det andet. Tofotonlaseren er studeret i en Fokker-Planck tilnærmelse. Endelig er såkaldte bølgepakker i toelektronatomer undersøgt (M. Elk, S. Bay, L.G. Hanson i samarbejde med P. Lambropoulos, München).

4.8.4 Høje overtoner i lyspulser med variabel bølgelængde

Den rivende udvikling indenfor højeffekts lasere muliggør studier af vekselvirkningen mellem frie atomer og et intenst laserfelt. I et sådant felt kan der dannes ulige harmoniske overtoner af det indkommende lys. Ved terawatt laserfaciliteten i Lund studeres dette fænomen teoretisk og eksperimentelt. Overtoner op til nr. 107 er observeret med en fotonenergi på 160 eV. Dette lys er kohærent, kortpulset (sub-picosekund) og intenst, en unik lyskilde i XUV-området (M.B. Gaarde i samarbejde med C.-G. Wahlström og S. Svanberg, LTH, Lund).

4.9 Materialers mikrostruktur og egenskaber

4.9.1 Nanokrystallinske metalinklusioner

Legeringer af metaller, der ikke er blandbare i smeltefasen, er særdeles vanskelige at lave i konventionelle støbningsprocesser. Alternativt kan legeringerne dog fremstilles ved ionimplantering, hvor en atomstråle af den ene komponent skydes ind i overfladen af den anden. Det er derved ikke blot muligt at fremstille legeringer med stor homogenitet, men det er også som den eneste teknik muligt at fremstille legeringerne på enkrystallinsk form. Gruppen har gennem nogle år brugt ionimplantering til fremstilling af aluminiumsbaserede legeringer, hvor det implanterede metal spontant udfældes som nanometerstore krystaller. På grund af inklusionernes lille størrelse har de fysiske og strukturelle egenskaber, der kan afvige væsentligt fra almindelige massive prøver af de samme materialer.

I en række eksperimenter udført sammen med medarbejdere fra Lawrence Berkeley Laboratoriet (LBL) i Californien, har der specielt været arbejdet med aluminium-bly legeringer fremstillet med tynde film af bikrystallinsk aluminium som udgangsmateriale. Bikrystallerne, der fremstilles på LBL, består af aluminiumskorn, der udelukkende findes i en af to orienteringer drejet 90 grader i forhold til hinanden. Når disse prøver implanteres med bly, vil der være en vis præference for, at der dannes inklusioner i korngrænserne mellem de to typer aluminiumskorn. Blyinklusioner dannet i det indre af en aluminium krystal vil, som det tidligere er dokumenteret, vokse i en veldefineret orientering i forhold til matriks. Derimod vil en inklusion i en korngrænse have valget mellem at følge det ene eller det andet korn. I nogle typer korngrænser vokser inklusionerne fra det ene korn ind i det andet, medens de i andre typer korngrænser selv danner bikrystaller. Smelte/ størkningsforsøg i elektromikroskopet viser, at korngrænseinklusionerne smelter og langsomt diffunderer ud af korngrænserne, og at tilbageblevne inklusioner ved størkningen kan få helt andre strukturer, end de oprindeligt havde.

Forsættelsen af sidste års elektronmikroskopiske undersøgelser af thalliuminklusioner i aluminium har vist, at det er muligt at identificere de forskellige typer inklusioner udfra de moiré mønstre, som de afbildes med i elektronmikroskopet. Det har derved været muligt at fastslå eksistensen af såvel de metastabile fcc og bcc faser, der optræder meget hyppigt, som den stabile hcp fase, der er mindre almindelig. Ud fra en analyse af de metastabile fcc inklusioners smelte/størkningsforløb har det for første gang været muligt at bestemme smeltepunktet for fcc thallium til 278 C ved lavt tryk.

I modsætning til thallium, der optræder i metastabile konfigurationer, optræder cadmiuminklusioner altid med deres ligevægtsstruktur, der er hcp. Inklusionerne vokser med tættestpakkede planer og retninger parallelle med de tilsvarende for matriks, og de findes i fire varianter, der alle har form som tykke skiver med veldefinerede facetter langs skivernes endeflader. Ligesom thalliuminklusionerne smelter cadmiuminklusionerne under det normale smeltepunkt og udviser hysterese ved størkningen (H.H. Andersen, K.K. Bourdelle, A. Johansen, E. Johnson, M. Olsen, L. Sarholt-Kristensen, S. Steenstrup i samarbejde med U. Dahmen, S. Hinderberger og S.-Q. Xiao, Lawrence Berkeley Laboratory).

4.9.2 Elektronmikroskopi af nanokrystaller

Under et ophold på Lawrence Berkeley Laboratory i Californien blev der på centrets 800 keV ARM (Atomic Resolution Microscope) foretaget elektronmikroskopiske undersøgelser af nanometerstore blyinklusioner i aluminium med en opløsningsevne på 0,16 nm. Her kan det ses, at grænsefladen mellem aluminium og bly er fuldstændig glat på atomart niveau, og der er ikke noget synligt spor af deformation eller relaksation hverken i aluminium- eller blygitteret. Blykrystallerne udviser undertiden tvillingedannelse, hvilket aldrig er set før i indlejrede krystaller. På Standford Universitetets 300 keV elektronmikroskop blev foretaget smelte/størkningsforsøg på blykrystallerne med en opløsningsevne på 0,2 nm. Det blev blandt andet konstateret, at blyinklusionerne, selv i fast form, er i stand til at bevæge sig over afstande, der er sammenlignelige med deres egen størrelse (A. Johansen, E. Johnson i samarbejde med U. Dahmen, S. Hinderberger, S. Paciornik, S.-Q. Xiao, Lawrence Berkeley Laboratory, USA).

4.9.3 Sputtering af tokomponent metalkrystaller

Når et stof rammes af energetiske ioner vil kollisionerne som oftest medføre, at der udsendes atomer fra stoffet. Denne proces kaldes sputtering. Der er tidligere udført omfattende målinger på enkrystaller af Ni4Mo, hvor den enkrystallinske natur normalt viser sig ved forøget sputtering i visse retninger fastlagt af krystalstrukturen. Ni4Mo har ikke udvist en sådan forøget sputtering, men en forklaring kan være, at Ni4Mo eksisterer i både uordnede og ordnede faser. Forholdet mellem disse og iøvrigt også orienteringerne af de ordnede faser afhænger kritisk af krystallernes forbehandling.

I et simuleringsprogram (molecular dynamics) er sputteringsprocesserne undersøgt teoretisk med henblik på øget forståelse for de grundlæggende stødprocesser. Det har dog vist sig vanskeligt at forklare de eksperimentelle resultater for Ni4Mo (H.H. Andersen, A. Johansen, E. Johnson, L. Sarholt-Kristensen, S. Steenstrup i samarbejde med N. Agersnap Larsen, Risø).

4.9.4 Channeling analyser af materialestrukturer

Laboratoriets ionaccelerator, der kan fremstille en ionstråle af He-ioner med en energi på 0,5 MeV, er specielt velegnet til Rutherford tilbagesprednings-channeling analyser af krystallinske nanokrystaller indbygget i en stor enkrystal af et »let« materiale. He-ionerne vil kunne kanaliseres i bestemte krystalretninger (channeling), og antallet af tilbagespredte ioner og deres energifordeling vil give information om krystalstrukturer, størrelsesfordeling af inklusioner og smelte- og størkningstemperaturer.

Channeling målingerne kan simuleres i et Monte Carlo computerprogram, hvor det i programmet er muligt at variere strukturen af inklusionerne og strukturen af det omliggende materiale. Computersimuleringerne er i stor detalje udført for blyinklusioner i aluminium, og regningerne har vist, at ion-kanaliseringen hovedsageligt afbrydes ved overgangen i gitteret mellem inklusion og hovedmateriale, og at kanaliseringen i blyinklusionerne aftager stærkt for inklusioner mindre en 5 nm (A. Johansen, E. Johnson, K.K. Bourdelle, L. Sarholt-Kristensen, S. Steenstrup).

4.9.5 Materialer ved høje tryk

Forsøgene foretages ved synkrotroncentrene Hasylab i Tyskland og Daresbury i England. Af årets arbejder kan nævnes:

Undersøgelserne af 5f-elektronernes betydning for actinideforbindelsers struktur er fortsat med blandt andet en undersøgelse af forbindelser af typen AnXX og AnXY, hvor An er uran eller thorium, X og Y er S og Se. Specielt har vi undersøgt faseovergange i materialer, der normalt har en NaC1-struktur, ved -150 C. UP og UTe er således blevet undersøgt ved tryk op til 50 GPa.

Målinger af ZnO op til 50 GPa har givet en bestemmelse af tilstandsligningen i højtryksfasen. Resultaterne vil blive sammenlignet med en teoretisk tilstandsligning, der benytter en ab initio perturberet iontilnærmelse (J. Staun Olsen, S. Steenstrup, E. Johnson, F. Ferall i samarbejde med L. Gerward, H. Jahns, U. Benedict, T. Le Bihan).

4.9.6 Bayes- og maximumentropimetoder

Den informationsteoretiske maximum entropimetode og statistikkens Bayes-metode er særdeles kraftfuld ved analyse af data fra blandt andet røntgendiffraktion, Rutherford-tilbagespredning, Mössbauerspektroskopi, tomografi og småvinkelspredning. Bayes-metoden er implementeret til brug i Mössbauer-spektroskopi. Mulighederne for anvendelse af disse teknikker på målinger af transport gennem ionkanaler i biologiske membraner undersøges. Desuden samarbejdes der med Rigshospitalet og Bispebjerg om anvendelse indenfor tomografi. Statistikkens Bayes-metode anvendes nu indenfor røntgendiffraktion og viser sig særdeles velegnet til at adskille overlappende diffraktionstoppe (S. Steenstrup i samarbejde med S.W. Wilkins, Melbourne, S. Hansen, Landbohøjskolen, P. Bennekou, August Krogh Institutet).

Anden virksomhed:

1. Niels Bohr Institutet

1.1 Niels Bohr Arkivet

Niels Bohr Arkivet blev den 7. oktober 1985 oprettet som en tilskudsberettiget selvejende institution under Undervisningsministeriet i tilknytning til Niels Bohr Institutet og Københavns Universitet.

Arkivets mange historiske samlinger omfatter blandt andet Niels Bohrs videnskabelige, private og administrative korrespondance, Bohrs manuskripter, nogle af Bohrs nærmeste medarbejderes breve og manuskripter, video-, film- og lydbåndoptagelser med og om Bohr, og desuden en stor fotosamling. Disse samlinger bliver for tiden ordnet og registreret med støtte fra danske og udenlandske fonde. Bøgerne i arkivets videnskabshistoriske bibliotek er ved at blive katalogiseret.

Udgivelsen af Niels Bohr Collected Works på forlaget Elsevier Science Publishers nærmer sig nu sin afslutning. Det forventes, at bind 7 og 10 vil udkomme i henholdsvis 1995 og 1996. Bind 7 er under redaktion af lektor Jørgen Kalckar, Niels Bohr Institutet, og bind 10 af professor David Favrholdt, Odense Universitet. Derefter mangler kun bind 11, som redigeres af Finn Aaserud.

Arkivet modtager gæsteforskere fra ind- og udland og arrangerer åbne seminarer i videnskabshistorie (Finn Asserud, forstander).

1.2 CATS center

Center for Chaos And Turbulence Studies blev oprettet i 1993, støttet af Statens naturvidenskabelige Forskningsråd. Centeret har hjemsted på Niels Bohr Institutet med afdelinger på Danmarks Tekniske Universitet og Kemisk Institut. Centeret er nu i fuld gang med forskningsarbejdet, som er beskrevet under Niels Bohr Institutets forskningsvirksomhed, afsnit 3.8 (P. Cvitanovic, centerleder).

1.3 CNAST center

To af instituttets forskningsgrupper, III-V NANOLAB ved Ørsted Laboratoriet og Klyngelaboratoriet ved Tandem Accelerator Laboratoriet, er indtrådt i et nyoprettet Center for Nanostructures (CNAST) under ledelse af Prof. J. Hvam, Mikroelektronikcenteret, DTU. Centeret indgår i det andet Materialeudviklingsprogram (MUP II), 1994-1998, som finansieres af Erhvervsfremme Styrelsen under Industriministeriet samt af Statens naturvidenskabelige Forskningsråd og Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd (S. Bjørnholm, P.E. Lindelof).

1.4 CONNECT center

Center for Kunstige Neurale Netværk, oprettet i 1991, fortsætter sit virke i endnu en tre års periode, støttet af SNF såvel som STVF. Centeret har hjemsted på Niels Bohr Institutet med afdelinger på DTU og Forskningscenter Risø. Den del af centerets forskning, som har tilknytning til Niels Bohr Institutet er beskrevet i afsnit 3.8 (B. Lautrup, centerleder).

1.5 Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier

Dette center blev oprettet af Det naturvidenskabelige Fakultet i midten af 1994. Centeret er under opbygning og dets virksomhed er beskrevet i fakultetets bidrag til årbogen (C. Emmeche, centerleder).

1.6. TAC center

Teoretisk Astrofysik Center blev indviet i oktober 1994. Centeret, der er støttet af Danmarks Grundforskningsfond, har hjemsted på Niels Bohr Institutet med en afdeling på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. Centeret vil være fuldt udbygget i begyndelsen af 1995. En del af centerets forskning er omtalt under afsnittet for Astronomisk Observatorium (I. Novikov).

2. Ørsted Laboratoriet

2.1 Fysiklegestuen

Fysiklegestuen er en selvstyrende aktivitet, som har til huse ved laboratoriet. Dens formål er at drive folkeoplysende virksomhed og at være et samlingspunkt for fysikstuderende, hvor de »helt på egen hånd kan se, høre, føle og lugte de fysiske fænomener«. Båret af betydelig entusiasme har fysiklegestuen udviklet sig fra beskedne forhold til en ret omfattende virksomhed, der med stor succes bringer budskabet om, at fysik kan være sjovt, ud til en bredere offentlighed. Der afholdes jævnligt demonstrationsdage i studenterhuset på Købmagergade, der afholdes store »flying circus shows« på læreanstalter og skoler, der vises forsøg på Eksperimentarium, og der modtages skoleklasser til demonstrationer i legestuen. Desuden har Fysiklegestuen en væsentlig funktion for de 1. dels studerende, idet der ugentligt etableres simple eksperimenter i tilknytning til pensum. De studerende får herved en egen oplevelse af det ofte teoretiske forelæsningsstof.

Stab:

1. Astronomisk Observatorium

VIP: Antal årsværk: 27, heraf 17 aflønnet af Københavns Universitet.

Professorer: H.E. Jørgensen, I. Novikov.

Lektorer: J. Andersen, J.V. Clausen, O.H. Einicke, L. Hansen, L. Helmer, B.E. Helt, E. Høg, K.T. Johansen, J. Knude, Å. Nordlund, E.H. Olsen, H.J. Fogh Olsen, J.O. Petersen, P. Kjærgaard Rasmussen.

Vikaransat: B. Nordström.

Civilingeniører: J. Klougart, R. Florentin Nielsen, P. Nørregaard.

Stipendiater: M. Andersen, Ioulia Artemova, P. Diener, C. Fabricius, K. Galsgaard, H. Jønch-Sørensen, V.V. Markarov, M. Vestergaard.

A-TAP: Antal årsværk: 1, aflønnet af Københavns Universitet.

Cand.scient: C.S. Petersen.

TAP: Antal årsværk: 12 (inkluderer centralt aflønnede), heraf 9 aflønnet af Københavns Universitet.

K.A. Augustesen, J. Christiansen, L.B. Gross, H. Hansen, Å. Hansen, K. Seifert, K. Jørgensen, T. Knudsen, H.H. Larsen, N. Michaelsen, R. Møller, T. Petersen, T.K.R. Søgaard.

2. Geofysisk Afdeling

VIP: Antal årsværk: 30, heraf 11,6 aflønnet af Københavns Universitet.

Professorer: A. Wiin Nielsen, G. Shaffer, C.C. Tscherning.

Adjungerede professorer: E. Friis Christensen, E. Ungstrup.

Lektorer: H.B. Clausen, C.U. Hammer, A. Walløe Hansen, N. Højerslev, S.J. Johnsen, K. Mosegaard, E.A. Rasmussen, T. Risbo.

Eksterne lektorer: R. Forsberg, C. Hansen, S.E. Larsen, O. Remmer.

Forskningsadjunkter: P. Ditlevsen, C.S. Hvidberg, D.D. Jensen.

Kurator: J.P. Steffensen.

Ph.d.-studerende: K.K. Andersen, O.B. Andersen, U.J. Andersen, T. Aarup, J. Bendtsen, C.E. Bøggild, J. Brandt, C. Hjalsted, N. Marsch, J. Mortensen, G. Strykowski, L.L. Sørensen, H. Villagran, R. Vinther, H. Wagner.

Langtidsgæster: Professor emeritus W.S.B. Paterson, Canada, Dr. Gary Haardeng-Pedersen, University of Newfoundland, Canada, Professor Torsten Neubert, University of Michigan, USA, Dr.sc. techn. Edward Osada, University of Agriculture, Wroclaw, Polen.

A-TAP: Antal årsværk: 3, heraf 2 aflønnet af Københavns Universitet.

Ingeniører: J. Christensen, N. Gundestrup, H. Hundahl.

TAP: Antal årsværk: 8,3, heraf 7,6 lønnet af Københavns Universitet.

Alex Andresen, A. Boas, E. Chrillesen, H. Hansen, S.B. Hansen, J. Holck, P. Iversen, C. Jensen, M. Tofte Jensen, K. Kierkegaard, O. Kristensen, L. Paaske.

3. Niels Bohr Institutet,

Blegdamsvej

VIP: Antal årsværk: 80,6, hvoraf 33 er lønnet af Københavns Universitet, og 47,6 er lønnet på basis af eksterne midler.

Professorer: Lic.scient. J. Ambjørn (SNF), P. Cvitanovic, ph.d. (Carlsbergfondet), mag.scient. J.D. Hansen, dr.phil. O. Hansen, dr.phil. O. Nathan, cand.scient. H.B. Nielsen, dr.phil. Aa. Winther.

Adjungeret professor: Ben Mottelson.

Lektorer: Lic.scient. P. Alstrøm (Hallas-Møller), dr.scient. J. Bang, docent, dr.phil. S. Bjørnholm, lic.scient. T. Bohr (Hallas-Møller), lic.scient. J. Bondorf, mag.scient. N. Brene, cand.scient. H. Bøggild, lic.scient. P.R. Christensen, cand.polyt. E. Dahl-Jensen, mag.scient. G. Damgaard, lic.scient. T. Døssing, mag.scient. C. Ellegaard, lic.scient. C. Gaarde, lic.scient. P. Hansen, dr.scient. M.H. Jensen, (Fak-G.F.), lic.scient. Uffe Gråe Jørgensen, cand.scient. J. Kalckar, mag.scient. B. Lautrup, lic.scient. M.T. Levinsen, cand.real. R. Møllerud, tekn.dr. B.S. Nilsson, cand.polyt. M. Olesen (afdelingsbestyrer), mag.scient. P. Olesen, cand.scient. J.L. Petersen, mag.scient. O. Ulfbeck, mag.scient. L. Vistisen.

Adjunkt: Lic.scient. J. Sommer-Larsen.

Lektorstipendiater: C. Dasso, B. Jones, R. Møller.

CERN-følgeforskningsstipendiater: T. Fearnley, J.R. Hansen, N.J. Kjær, B.S. Nielsen.

Ph.d.-studerende: D.P. Agerkvist, F.D. Antonsen, D.L. Bennett, J.B. Hansen, U. Hellsten, J.A. Johansen, J.G. Kristensen, J.O. Madsen, P. Padoan (TAC), K. Pedersen, V. Putkaradze, J. Rasmussen, P.E. Rosenqvist, S.E. Rugh, E.P. Schröder, R.J.J. Tellado, G. Thorleifsson, M. Weis, O. Winther (CONNECT), H. Zinkernagel (CNV).

Andre stipendiater og langtidsgæster: F. Bastianelli, M. Biehl, D. Biswas, F. De Blasio, D. Boulatov, S. Creagh, P. Dimon, K. Ghoroku, T. Guhr, J.L. Guisado, H. Heiselberg, G. Huber, D. Idier, R.H. Johnson, S.D. Johnson, J. Jurkiewicz, M. Kagarlis, A. Krasnitz, C.F. Kristjansen, B. Lauritzen, G. Lazzari, S. Lenzi, M. Manninen, R. Marotta, Y. Ming, I. Mishustin, N. Nakazawa, H.-S. Nastase, M. Oxborrow, A. Pasquinucci, I. Pesando, B. Plez, J. Prades, K.O. Roland, T. Sams, J. Schaffner, T. Schreiber, M. Sellitto, J. Sidenius, K. Sneppen, S. Solla, P. Thejll, A. Tollsten, A. Ulla, G. Vattay, Y. Watabiki, M. Wexler, N. Whelan, J.B. Zhang.

A-TAP: Antal årsværk: 3,5 alle lønnet af Københavns Universitet.

EDB-medarbejder: U. Serges.

Ingeniører: H. Bertelsen, A. Lindahl, J. Madsen.

TAP: Antal årsværk: 35,8, hvoraf 34,5 er lønnet af Københavns Universitet, og 1,3 er lønnet på basis af eksterne midler.

Forskningsteknikere: F. Hansen, V. Voetmann.

Assistenter: M. Andersen, H.N. Christensen, A. Elsving, Aa. Hellesten, V. Lasheras, T. Trinnerup.

Overassistenter: D. Glass (CATS), Anne-Mette Lund, B. Madsen, L.J. Mortensen, L. Raundorf, V. Rothenberg, H. Vedel.

Korrespondent: U.H. Hansen.

Kontorfuldmægtig: K. Skotte.

Værksted: L.E. Antvorskov, E.G. Jacobsen, E. Petersen, O. Slott.

Programmør: H. Bork.

Teknisk tegner: E.A. Grothe.

Inspektør: F.B. Hansen.

Varmemester: E. Jensen.

Reparatør (VVS): H.B. Jensen.

Betjente: P.F. Andersson, L. Antvorskov, A. Bohr, N.P. Eriksen, L. Eriksson, J. Palm (orlov).

Elever og praktikanter: L. Carnfeldt, M.T. Jensen, J.T. Jørgensen, T.H.R. Larsen, J. Loua, S. Rønne, M.K.Ø. Wiinberg.

Rengøring: F. Benajem (orlov), B. Borremark-Larsen, H. Gustafsson, I. Holm. L. Jørgensen, T. Moos, E.M. Rostrup, G. Seeberg, P. Svendsen.

Kantine: Anna Nielsen, A. Nielsen, E. Pedersen.

Tandem Accelerator Laboratoriet

VIP: Antal årsværk: 20,4, hvoraf 13,3 er lønnet af Københavns Universitet, og 7,1 er lønnet på basis af eksterne midler.

Professor: Dr.phil. B. Elbek.

Lektorer: Cand.polyt. J.H. Bjerregaard, lic.scient. J. Borggren, dr.scient. J.J. Gaardhøje, lic.scient. G. Hagemann, lic.scient. B. Herskind, cand.scient. A. Holm, cand.polyt. P. Høy-Christensen, cand.mag. J.S. Larsen, cand.polyt. M. Olesen, cand.scient. J. Pedersen, lic.scient. G. Sletten.

Adjunkt: Lic.scient. K. Hansen.

Forskningsassistent: S. Thorkildsen.

Ph.d.-studerende: H. Busch, H.J. Jensen, P.M.B. Nielsen.

Andre stipendiater og langtidsgæster: R. Bark, I. Bearden, F. Chandezon, J. Grabis, S. Leoni, T. Shizuma, K. Strähle, J. Wrzesinski.

A-TAP: Antal årsværk: 2,9, hvoraf 2,2 er lønnet af Københavns Universitet, 0,7 lønnet på basis af eksterne midler.

Ingeniører: K. Hagemann, P. Knudsen, H.D. Rasmussen.

TAP: Antal årsværk: 23,4 lønnet af Københavns Universitet.

Forskningsteknikere: K. Bjørnholt, I. Bærentsen, J. Engelhardt, H. Hansen, J.C. Hansen, J.E. Knudsen, T.B. Larsen, N.K. Lindegaard, C. Mortensen, E.K. Olsen, O.B. Rasmussen, J.E. Sørensen.

Laborant: J.A. Sørensen.

Betjent: I. Christiansen.

Assistenter: L.W. Boesen (orlov), J. Frigalt.

Kontorfuldmægtig: B. Hørmann.

Laboratoriemester: J. Westergaard.

Forsøgsassistent: B.R. Thorvaldsen.

Elever og praktikanter: U.S. Jensen, H.R. Larsen, J.S. Madsen, M.B. Marum, M.B. Petersen.

Rengøring: L.G. Hansen, J. Helme, M. Henriksen, G. Holm, H.P. Jacobsen, P. Nielsen.

Det fremgår af ovenstående lister over de 101 videnskabelige årsværk ved afdelingen, at 46,3 af disse årsværk er aflønnet af Københavns Universitet, og 54,7 årsværk er aflønnet af eksterne midler.

4. Ørsted Laboratoriet

VIP: Antal årsværk: 52,6, heraf 23,6 aflønnet fra Københavns Universitet.

Professorer: H.H. Andersen, A.R. Mackintosh, H. Smith.

Professor emeritus: H.H. Jensen.

Adjungerede professorer: J. Bohr (DTU), B. Tromborg (TFL).

Lektorer: N.O. Andersen, B. Andresen, E.B. Hansen, O.P. Hansen, P. Hedegård (orlov pr. 1.9.94), J. Jensen, A. Johansen, E. Johnson, J.M. Knudsen, U. Larsen, M.T. Levinsen, P.E. Lindelof, M.B. Madsen, H. Nielsen, J.S. Olsen, M. Olsen, F.B. Rasmussen, L. Sarholt-Kristensen, S. Steenstrup, E. Veje.

Lektorer emeritii: K.G. Hansen, A. Hermansen.

Adjunkt: J.O.P. Pedersen.

Ph.d.-studerende: P. Bøggild, M. Christensen, H. Christoffersen, M. Elk, M. Gerstenberg, M. Gaarde, K. Hjemsted, A. Gry Hoff, N.C. Holme, P. Høghøj, N. Agersnap Larsen, K. Lefmann, B. Thestrup Nielsen, M. Nielsen, Y. Nourani, T. Petersen, J.R. Poulsen, C. Rischel, A. Smith, M. Svendsen, W. Svendsen, S.Aa. Sørensen, N.B. Thoft, J.W. Thomsen, P.A. Thorsen, I. Younas.

Postdoktorale stipendiater og gæster: P. Alstrøm, P. Bogdanovicius, K.K. Bourdelle, J. Chen, D. Dowek, L. Falicov. G. de Filippo, J.C. Houver, W. Hausheng, G. Huber, M. Huleihil, G. Johannesson, V. Kromov, M. Larsson, B. Lulek, S. Milosevic, N. Ya. Minina, E. Ptaczek-Popko, A. Radosz, P. Salamon, A. Savin, C. Schön, E. Sidky, G. Stanbescu, H. Wang.

A-TAP: Antal årsværk: 1,5 aflønnet af Københavns Universitet.

Ingeniører: R.S. Laursen, C.B. Sørensen.

TAP: Antal årsværk: 19,75, alle aflønnet af Københavns Universitet.

B. Andersen, M. Bernt, B. Bechman, N. Broberg (elektroniklærling), J.B. Christensen, C.D. Farver, F. Ferall, L. Friding, M. Henriksen, I. Jensen, K. Jensen, R. Jensen, H. Job, B. Petterson, S.Aa. Svensen.

Fælles med øvrige HCØ-institutter (ØL's andel: 5,75 årsværk, heraf 4,74 aflønnet af Københavns Universitet):

Centralværksted: M. Jæhger, J. Jørgensen, M. Tilleman (fondslønnet), P. Lund Treiner, I. Vinde.

Tegnestue: S.F. Jensen, J. Makropoulos.

Trykkeri: M.C. Jensen, F.B. Schwartz.

Administration: M. Sarlo.

Det samlede antal VIP årsværk fra NBIfAFG er 106,7 aflønnet af Københavns Universitet og 113,8 aflønnet eksternt. I det sidste tal er alle ph.d.-studenterne indregnet. Ialt 220,5 VIP årsværk i 1994. PÅ TAP siden er der i alt brugt 74 årsværk på instituttets fakultetsramme og cirka 20 er aflønnet af universitetets centraladministration. 5 TAP årsværk er aflønnet af eksterne midler.

Ph.d.-afhandlinger:

Aarup, Thorkild: Interpretation of Satellite Ocean Color Data of the Transition Zone Between the North Sea and the Baltic Sea.

Baklanov, Konstantin: Quantum point contact as a detector. Detection of alpha-particles and edge channels.

Brandt, Søren: Observations of Galastic Binary X-ray Sources and Gamma Ray Bursts with WATCH.

Castro-Tirado, Alberto J.: The WATCH experiment: 1000 days observing the X-ray Universe. A study of the X-ray sky from dec. 1989 to sept. 1992.

Glueckstad, Jesper: Optical Neural Computation.

Gørup, Nils Lund: New Facets of High-K Isomer Decay.

Harris, Pernille: Neutron and X-ray diffraction from modulated structures.

Jønch-Sørensen, Helge: CCD uvby, beta photometry of faint F-stars. Spatial and temporal variations of the metallicity in the disk of the Galaxy.

Knudsen, Bjørn M.: Ozone Depletion in the Arctic.

Kristensen, Anders: Semiconductor Quantum Dots at Milli-Kelvin Temperatures.

Madsen, Jens Ole: General Properties of Extended Conformal Algebras.

Pedersen, Torben Strunge: Investigation of a Polar Low Development Applying Numerical Models.

Preisel, Michael: Carrier capture and carrier kinetics in biased quantum well devices.

Rugh, Svend Erik: Aspects of chaos in the fundamental interactions - Non-Abelian gauge fields.

Thorleifsson, Gudmar: Gaussian- and multiple Potts models coupled to 2d quantum gravity.

Zhang, Jun: Intermittency in Pipe Flows: From Stochastic to Periodic States.

Specialer:

Andersen, Jimmy: Fotoluminescens undersøgelser af Be delta-doteret GaAs.

Andersen, Katrine Krogh: Atmospheric Dust Relation to Climate and Modeling.

Andersen, Uffe Jacobi: Spektralundersøgelse af d180 profiler fra Grønlandske iskerner.

Barsberg, Søren: Application of thermionic diode spectroscopy and four-wave mixing to autoionization of strontium.

Bay, Søren: Aspects of the degenerate two-photon laser.

Bekkevold, Jesper: Seismisk wavelet-estimation ud fra Lp norm Inversion. Sammenligning af L1 og L2 normen.

Bloch, Peter: Fremstilling af HTC superledende tråde, samt karakterisering af samme ved hjælp af røntgendiffraktion og scanning elektonmikroskopi.

Brandbyge, Mads: Desorption i STM-kvante-brownsk bevægelse i uligevægt.

Brandt, Jørgen: En analyse af klimamålinger udført ved Forskningscenter RISØ og Landbohøjskolens forsøgsstation Højbakkegård.

Christensen, Lisa: Højtryksundersøgelse af kvasikrystaller indeholdende aluminium ved anvendelse af synchrotronstråling.

Diener, P.: The affine model approximation of the tidal interaction of stars with a super massive black hole.

Eriksen, Kasper Juel: A Coulomb liquid approach to random matrix ensembles: Equilibrium and dynamical properties at the hard edge.

Eskildsen, Morten Ring: Quasiparticles and the quantum Hall effect.

Falk, Jørgen: En eksperimentel bestemmelse af store natriumklyngers temperatur.

Frimand, Kenneth: Application of tau functions to Kontsevich and other matrix theories.

Forchhammer, Troels: Eksperimentel bestemmelse af båndkant diskontinuiteterne i Ga(1-x)A1(x) As/GaAs heteroovergange som funktion af molbrøken x.

Gaarde, Mette Borg: Laser spectroscopic investigations of atomic lifetimes.

Gard, Faramarz Sahra: Optical (0,76 mikro m) reflection modulator based on Wannier Stark localization in a GaAs/AlGaAs-super lattice built in an asymmetric Fabry Perot etalon.

Gjerløv, Jesper W.: Plasma Wakes - en tredimensional partikel simulering af en plasma wake skabt af et kugleformet objekt, der bevæger sig mesotermisk gennem en plasma.

Gorodkin, Jan: Architectures and complexity of layered neural networks.

Grage, Mette Marie-Louise: Quantum and nonlinear optical physics using ultra-short laser pulses.

Hansen, Bjarne: Bayes metode anvendt på Mössbauerspektroskopi.

Hansen, Poul-Erik: Optical second-harmonic generation at surfaces in air.

Hjalsted, Camilla: Monte Carlo Methods and Their Application to Optimization to Analysis of Inverse Problems.

Hoff, Ayoe Gry: Ladningstransport i periodisk varierende elektriske og magnetiske felter.

Jensen, Frederik: Redegørelse for modeller for sorte hullers fordampning.

Jensen, Lars: Problemstillingen vedrørende kvantegravitation i 2+Epsilon dimensioner.

Kliem, Nicolai: Numerisk modellering af stråler.

Kmit, Maryanne: Data collection strategies for a collision dynamics experiment involving excited, anisotropic atoms. Charge exchange in the H(+)-Na(3p) system.

Knudsen, Thomas: GIS - A tool for doing Geophysical Work?

Larsen, Klaus Bering: Undersøgelse og Klassifikation af konforme feltteorier med central ladning c=1.

Larsen, Niels Agersnap: Vinkelfordeling af sputterede atomer specielt for visse metaller og metalliske legeringer.

Liversage, Martin: Visualisering af tredimensionale medicinske data.

Lundsgaard, Anders: C-O strækningsbåndet af CH3OD.

Melander, Nikolaj: Atomic manipulation with transverse standing light waves: Focusing a neon atom beam by laser light.

Nielsen, Birgitte Thestrup: Sputtering af fast D2 med keV elektroner: Udbyttets afhængighed af filmtykkelsen.

Nielsen, Eva Ekas: Dosisfordeling ved strålebehandling efter tumorektomi.

Nielsen, Mads: Transport in 2 DEG in inhomogeneous magnetic fields.

Nielsen, Morten: Magnetic ordering in the three-dimensional site-frustrated Heisenberg model.

Næraa, Mads: ENSO (El Nino/Southern Oscillation) and its Association with Tropical Cyclogenisis.

Oeffner, Robert: Simulated annealing of crystals consisting of non spherically symmetric atoms.

Rotvig, Jon: Ledningselektroner i stærke elektriske felter.

Svensson, Anders: Application of an electro-optic modulator for alignment and orientation studies in atomic collision involving Na(3p).

Sørensen, Alexis Hammer: Elektronmikroskopisk undersøgelse af thallium nanokrystaller i aluminium.

Troelsgaard Jensen, N.: Ages of Globulars: The case of NGC 6717.

Ursin, Henrik: Free field realizations of the Virasoro algebra.

Winther, Ole: Theory and application of feed forward neural networks.

Der er ialt afsluttet 47 specialer og 17 ph.d.-afhandlinger i 1994 på NBIfAFG.

Publikationer:

ALEPH C., Buskulic, D., Fearnley, T., Hansen, J.B., Hansen, J.D., Hansen, J.R., Hansen, P.H., Møllerud, R., Nilsson, B.S., et al: Correlation Measurements in Z going to tau+ tau- and the tau Neutrino Helicity. Phys. Lett. B321, s. 168-176, 1994.

-, Buskulic, D., Fearnley, T., Hansen J.B., Hansen J.D., Hansen, J.R., Hansen, P.H., Johnson, S.D., Møllerud, R., Nilsson, B.S., et al: Measurement of the BO_s Lifetime. Phys. Lett. B322, s. 275-286, 1994.

-, Buskulic, D., Fearnley, T., Hansen, J.B., Hansen, J.D., Hansen, J.R., Hansen, P.H., Johnson, S.D., Møllerud, R., Nilsson, B.S., et al: An Investigation of B0_d and B0_s Oscillation. Phys. Lett. B322, s. 441-458, 1994.

-, Buskulic, D., Fearnley, T., Hansen, J.B., Hansen, J.D., Hansen, J.R., Hansen, P.H., Johnson, S.D., Møllerud, R., Nilsson, B.S., et al: One-Prong tau Decays into Charged Kaons. Phys. Lett. B322, s. 209-218, 1994.

-, Buskulic, D., Fearnley, T., Hansen, J.B., Hansen, J.D., Hansen, J.R., Hansen, P.H., Johnson, S.D., Møllerud, R., Nilsson, B.S., et al: K0 Production in One-Prong tau Decays. Phys. Lett. B332, s. 219-227, 1994.

-, Buskulic, D., Fearnley, T., Hansen, J.B., Hansen, J.D., Hansen, J.R., Hansen, P.H., Johnson, S.D., Møllerud, R., Nilsson, B.S., et al: Production of Charmed Mesons in Z Decays. Z.Phys. C62, s. 1-14, 1994.

-, Buskulic, D., Fearnley, T., Hansen, J.B., Hansen, J.D., Hansen, J.R., Hansen, P.H., Johnson, S.D., Møllerud, R., Nilsson, B.S., et al: Heavy Flavour Production and Decay with Prompt Leptons in the Aleph Detector. Z.Phys. C62, s. 179-198, 1994.

-, Buskulic, D., Fearnley, T., Hansen, J.B., Hansen, J.D., Hansen, J.R., Hansen, P.H., Johnson, S.D., Møllerud, R., Nilsson, B.S., et al: Z Production Cross Sections and Lepton Pair Forward-Backward Asymmetries. Z.Phys. C62, s. 539-550, 1994.

-, Buskulic, D., Fearnley, T., Hansen, J.B., Hansen, J.D., Hansen, J.R., Hansen, P.H., Johnson, S.D., Møllerud, R., Nilsson, B.S., et al: Heavy Quark Tagging with Leptons in the Aleph Detector. NIM A346, s. 461-475, 1994.

-, Buskulic, D., Fearnley, T., Hansen, J.B., Hansen, J.D., Hansen, J.R., Hansen, P.H., Johnson, S.D., Møllerud, R., Nilsson, B.S., et al: Observation of Monojet Events and Tentative Interpretation. Phys. Lett. B334, s. 244, 1994.

-, Buskulic, D., Fearnley, T., Hansen, J.B., Hansen, J.D., Hansen, J.R., Hansen, P.H., Johnson, S.D., Møllerud, R., Nilsson, B.S., et al: A Measurement of Ab_FB in Lifetime Tagged Heavy Flavour Z Decays. Phys. Lett. B335, 1994.

Adjouri, C., Roncin, P., Gaboriaud, M., Barat, M., Andersen, N.: Quasimolecular analysis of orientation and alignment in B³⁺-rare gas electron capture processes. J.Phys.B 27, s. 3093-3113, 1994.

Agerkvist, D.P., Vistisen, L., Madsen, M.B., Knudsen, J.M.: Magnetic Properties of Zagami and Nakhla. i: Lunar Planet. Sci. Conf. XXV, s. 1-2, Houston, Texas 1994.

Alstrøm, P., Leão, J.: Self-organized Criticality in the Game of Life. Phys. Rev. E 49, s. R2507-R2508, New York 1994.

Ambjørn, J., Durhuus, B., Jonsson, T.: A solvable 2D gravity Model with Gamma greater than Zero. Modern Physics Letters A, s. 1221-1228, Singapore 1994.

-, Bialas, P., Burda, Z., Jurkiewicz, J., Petersson, B.: Effective Sampling of Random Surfaces by Baby Universe Surgery. Phys. Lett. B325, s. 337-346, Amsterdam 1994.

-, Jurkiewicz, J.: On the Exponential Bound in Four-Dimensional Simplicial Gravity. Phys. Lett. B335, s. 355, 1994.

-, Bilke, S., Burda, Z., Jurkiewicz, J., Petersson, B.: Z₂ Gauge Matter Coupled to 4d Simplicial Quantum Gravity. Mod. Phys. Lett. A9, s. 2527-2533, Singapore 1994.

-: Barriers in Quantum Gravity. i: String Theory, Gauge Theory and Quantum Gravity 93, R. Dijkgraaf et al (eds.), s. 228-238, Singapore 1994.

-: Problems in Quantum Gravity. i: Proceedings of the Workshop on Strings, Topological Field Theory and Matrix Models, A. Mironov et al (eds.), s. 241-250, Moscow 1994.

-, Olesen P.: Electroweak Magnetism, W-condensation and Antiscreening. i: Proceedings of the 4th Hellenic School on Elementary Particle Physics, E. N. Gazis et al (eds.), s. 396-407, Athens 1994.

-, Durhuus, B., Jonsson, T.: A Solvable 2-d Gravity Model with gamma > 0. Mod. Phys. Lett. A9, s. 1221-1228, Singapore 1994.

-, Thorleifsson, G.: A Universal Fractal Structure of 2-d Quantum Gravity for c > Phys. Lett. B323, s. 7-12, Amsterdam 1994.

-, Farakos, K., Hands, S., Koutsoumbas, G., Thorleifsson, G.: Level Crossing for Hot Sphalerons. Nucl. Phys. B425, s. 39-66, Amsterdam 1994.

-, Kristjansen, C.F., Makeenko, Y.: Generalized Penner Models to all Genera. Phys. Rev. D50, s. 5193-5203, New York 1994.

-, Ghoroku, K.: 2D Quantum Gravity Coupled to Renormalizable Matter Fields. Int. Journ. Mod. Phys. A9, s. 5689-5709, Singapore 1994.

-, Thorleifsson, G.: Scaling with a modified Wilson action which suppresses Z2 antifacts in SU(2) lattice gauge theories. Phys Rev D50, s. 4715-4717, New York 1994.

Andersen, H., Sabin, J.: Introduction to aggregation and chemical effects in stopping. Nuclear Instruments and Methods B93, s. V-VI, 1994.

-, Horsewell, A., Eldrup, M., Johnson, E., Johansen, A.: Diffusion of nanosized sodium inclusions in Platinum. J.Phys.Condens.Matter, s. 5397-5408, 1994.

Andersen, J.: Working Group for Scientific Priorities for La Silla Operations. The Messenger No 74, s. 29-30, München, Tyskland 1993.

Andersen, N., Pinholt, E.M., Hjørting-Hansen, E.: Unicortical critical size defect of rabbit tibia is larger than 8 mm. J Craniofac Surg Vol. 5, s. 201-203, USA 1994.

-, Bartschat, K.: Generalized Stokes parameter approach for analysis of perfect scattering experiments on impact excitation by spin polarized particles. J.Phys.B 27, s. 3189-3201, 1994.

-, Bartschat, K.: Sodium excitation by spin-polarized electrons: A reanalysis of existing experiments. Phys.Rev.A 49, s. 4232-4235, 1994.

-: Collision Dynamics of Oriented States. The Physics of Electronic and Atomic Collisions, s. 505-519, 1994.

Andresen, B., Gordon, J.: Analytic constant thermodynamic speed-cooling strategies in simulated annealing. Open Systems & Information Dynamics, s. 1-12, 1993.

-, Gordon, J.: On constant thermodynamic speed for minimizing entropy production in thermodynamic processes and simulated annealing. Phys. Rev. E 50, 1994.

-, Gordon, J.: Constant thermodynamic speed for minimizing entropy production in thermodynamic processes and simulated annealing. Phys.Rev. E 50, s. 4346-4351, 1994.

Ansari, S.G., Giommi, P., Berle, H., Ulla, A.: The ESIS Spectral Package. i: Proceedings of The 3rd Annual Conference on ADASS, Crabtree, D., et al (eds.), s. 236-239, 1994.

Antonsen, F.: A Model for Pregeometry Bases on Random Graphs. Int. J. Theor. Phys. 33, s. 1189-1205, 1994.

-: Models of Pregeometry. i: Proceedings of the Second International A. A. Friedmann Seminar on Gravitation and Cosmology, Pulkovo Observatory, s. 287, St. Petersburg 1994.

-: Logics and Quantum Gravity. Int. J. Theor. Phys. 33, s. 1985-2018, 1994.

Arnell, S., Foltescu, D., Roth, H.A., Skeppstedt, Ö., Blomqvist, J., Nilsson, A., Kuroyanagi, T., Mitarai, S., Nyberg, J.: Yrast level structure of the neutron deficient N=49 isotones ⁹²Tc, ⁹³Ru, ⁹⁴Rh, and ⁹⁵Pd up to high angular momentum. Phys Rev C49, s. 51-65, New York 1994.

-, Foltescu, D., Roth, H.A., Skeppstedt, Ö., Blomqvist, J., Nilsson, A., Kuroyanagi, T., Mitarai, S., Nyberg, J.: Gaps in the yrast level structure of the N_50 isotones ⁹³Tc, ⁹⁴Ru, and ⁹⁵Rh at high angular momentum. Phys Rev C49, s. 51-, New York 1994.

Ataç, A., Petzold, S., Nyberg, J., Piiparinen, M., Alvarez, C.R., de A.G., de A.D., Bark, R.A., Bazzaco, D., Lo B.G., Burch, R., Buscemi, A., Herskind, B., Leoni, S., Lunardi, S., Maron, G., Million, B., Napoli, D., de P.M., Rico, X., Sletten, G., Vedovato, G.: Superdeformation in ¹⁴²Eu. Z Phys A348, s. 251-253, Berlin, Heidelberg 1994.

Axenides, M., Johansen, A., Makeenko, Y.: Exact Multiparticle Amplitudes at Threshold in phi**4 Theories with Softly Broken O(N) Symmetry. Nucl. Phys. B430, s. 51-82, Amsterdam 1994.

-, Johansen, A., Nielsen, H.B.: On Sphaleron Deformations Induced by Yukawa Interactions. Mod. Phys. Lett. A9, s. 1529-1543, Singapore 1994.

-, Johansen, A., Nielsen, H.B.: The SU(2) Global Anomaly Through Level Circling. Mod. Phys. Lett. A9, s. 501-514, Singapore 1994.

-, Johansen, A., Nielsen, H.B.: An O(3) Global Anomaly in 0+1 Dimension. Mod. Phys. Lett. A9, s. 623-630, Singapore 1994.

Bak, P., Flyvbjerg, H., Lautrup, B.: Evolution and Co-evolution in a Rugged Fitness Landscape. i: Artificial Life III. Proceedings of the workshop on artificial life held June, 1992, in Santa Fe, New Mexico, C.G. Langton (ed.), s. 11-42, 1994.

-, Flyvbjerg, H., Sneppen, K.: Can we model Darwin? New Scientist 141, s. 36-38, London 1994.

-, Flyvbjerg, H., Lautrup, B.: Evolution and Co-evolution in a Rugged Fitness Landscape. i: Future Directions of Non-linear Dynamics in Physical and Biological Systems, NATO ASI Series, vol B: Physics 1993, Vol. 312, ch. 87, P.L. Christiansen, J.C. Eilbeck and R.K. Parmentier (eds), s. 489-498, New York 1993.

Baklanov, K., Taboryski, R., Lindelof, P.: Detection of alpha-particles by 3 quantum point contacts formed in a GaAs-AlGaAs heterostructure by split-gates. Physica B 194, s. 7, 1994.

Bang, J.M., Ferreira, L.S., Maglione, E., Thompson, I.J., Danilin, B.V., Zhukov, M.V.: Cross-sections for Coulomb break-up of the halo nucleus 6He. Phys Lett B316, s. 23-25, 1993.

-: Eksotiske kerner, friske skud på kernefysikkens træ. Gamma, s. 4-11, 1994.

-, Thompson, I.J.: New aspects of Coulomb dissociation. J Phys G: Nucl Part Phys 20, s. 741-749, Bristol 1994.

Bark, R.A., Bengtsson, R., Carlsson, H.: On proton h_9/2 and i_13/2 bands in Re and Ir isotopes. Phys Lett B339, s. 11-16, Amsterdam 1994.

Bartschat, K., Andersen, N.: Electron scattering from quasi one-electron targets: Experimental observables vs. theoretical scattering amplitudes. Computer Physics Communications 84, s. 335-345, 1994.

Bastianelli, F.: A Locally Supersymmetric Action for the Bosonic String. Phys. Lett. B322, s. 340-343, Amsterdam 1994.

-, Otha, N., Petersen, J.L.: Toward the Universal Theory of Strings. Phys. Lett. B327, s. 35-39, Amsterdam 1994.

-, Otha, N.: BRST Operator for the Large N=4 Superconformal Algebra. Phys. Rev. D50, s. 4051-4059, New York 1994.

-, Otha, N., Petersen, J.L., A Hierarchy of Superstrings. Phys. Rev. Lett. 73, s. 1199-1202, New York 1994.

Bell, S.A., Hill, G., Hilditch, R.W., Clausen, J.V., Reynolds, A.P.: Eclipsing binaries in the Magellanic Clouds II. Absolute dimensions and distance modulus for HV 5936 in the Large Magellanic Cloud. Monthly Notices of the Royal Astronomical Society Vol. 265, s. 1047-1052, London, England 1993.

Bengtsson, R., Bengtsson, T., Bergström, M., Ryde, H., Hagemann, G.B.: On the use of spin adiabatic energy surfaces. Application to the description of rotational bands in ^171,172W. Nucl Phys A569, s. 469-509, Amsterdam 1994.

Bennett, D.L., Nielsen, H.B.: Predictions for Non-Abelian Fine Structure Constants from Multiple Point Criticality. Int J Mod Phys A9, s. 5155-5200, Singapore 1995.

Biehl, M., Schwarze, H.: Learning Drifting Concepts with Neural Networks. J. Phys. A26, s. 2651-2665, 1993.

Bijnens, J., Prades, J.: Anomalies, Vector Meson Dominance and the ENJL model. Phys. Lett. B320, s. 130, 1994.

-, Prades, J.: Two and Three Point Functions in the Extended NJL Model. Z.Phys. C64, s. 475, 1994.

de Boer, J., Derrida, B., Flyvbjerg, H., Jackson, A., Wettig, T.: A Simple Model of Self-organized Biological Evolution. Phys. Rev. Lett. 73, s. 906-909, 1994.

Bohr, A., Ulfbeck, O.: Origin of Quantal Indeterminacy Multi-dimensional Variables. Nucl Phys A574, s. 93c-108c, 1994.

Bohr, J., Bohr, H., Brunak, S., Cotterill, R.M.J., Fredholm, H., Lautrup, B., Petersen, S.B.: Protein Structure from Distance Inequalities. Journal of Molecular Biology 231, s. 861-869, 1993.

Bohr, T., Bosch, E., van d.W.W.: Spatio Temporal Chaos. Nature 372, s. 48, London 1994.

Boisen, A., Bøggild, P., Kristensen, A., Lindelof, P.: Size dependent non-ohmic behaviour at a quantum Hall plateau. Physica B 196, s. 1133, 1994.

-, Bøggild, P., Kristensen, A., Lindelof, P.: Nonlinear current-voltage characteristics at quantum Hall resistance minima. Phys.Rev.B 50, s. 1957, 1994.

Bondorf, J., Sneppen, K., Avdeichikov, V., et al: Experimental Isotopic Effects in Comparison with Statistical Prescriptions for Fragment Production in 32A MeV and 14A MeV14N+112,124Sn Reactions. Physica Scripta 50, s. 624-627, 1994.

Bondorf, J.P., Sneppen, K., Bauer, W., et al: Large Radial Flow in Nucleus-Nucleus Collisions. Phys. Rev. C47, s. R1838-R1841, 1993.

-, Botvina, A.S., Mishustin, I.N., Souza, S.R.: Formation and Breakup of Extra-Large Composite System in Central Au + Au Collisions. Phys. Rev. Lett. 73, s. 628-631, 1994.

Bourdelle, K., Khodyrev, V., Johansen, A., Johnson, E., Sarholt-Kristensen, L.: Evolution of precipitates in lead-implanted aluminium: A backscattering and channeling study. Phys.Rev.B 50, s. 82-92, 1994.

Boër, M., Pedersen, H., Smette, A., Fischman, J., Kouveliotou, C., Hurley, K.: The ESO - Schmidt Survey of Gamma-Ray Bursts. i: Gamma-ray Bursts. Second Workshop. AIP Conference Proceedings, Vol. 307, s. 396-400, New York, USA 1994.

Bracco, A., Frattini, S., Bosetti, P., Døssing, T., Herskind, B., Leoni, S., Matsuo, M., Vigezzi, E.: Simulation of the Rotational gamma-Decay at High Spin. i: Proc. of the 7th Int. Conf. on Nucl. Reaction Mechanisms, Varenna 1994. Ricerca Scientifica ed Educazione Permanente. Suppl. 100, E. Gadioli (ed.), s. 325-334, 1994.

Brandbyge, M., Hedegård, P.: Theory of the Eigler-switch. Phys.Rev.Lett. 72, s. 2919, 1994.

Breysacher, J., Andersen, J.: Proposal Statistics. The Messenger No 74, s. 30-33, München, Tyskland 1993.

Brockstedt, A., Lyttkens-Lindén, J., Bergström, M., Ekström, L.P., Ryde, H., Bacelar, J.C., Garrett, J.D., Hagemann, G.B., Herskind, B., May, F.R., Tjørn, P.O., Frauendorf, S.: Interpretation of bands in ¹⁶³Er within the titled rotation scheme. Enhanced E1 decay strength. Nucl Phys A571, s. 337-378, Amsterdam 1994.

Bruus, H., Flensberg, K., Smith, H.: Magnetotransport in quantum wires. Physica B 194-96, s. 1239-1240, 1994.

Buryak, O., Doroshkevich, A., Fong, R.: Measurement of Large and Superlarge Scale Structure in the Universe. Astrophys.J. 434, s. 24-36, USA 1994.

Camera, F., Bracco, A., Million, B., Mattiuzzi, M., Pignanelli, M., Gaardhøje, J.J., Maj, A., Zelazny, Z.: Large effects of orientation fluctations in the angular distribution of the GDR photons. Nucl Phys A572, s. 401-416, Amsterdam 1994.

-, Bracco, A., Mattiuzzi, M., Pignanelli, M., Gaardhøje, J.J., Zelazny, Z., Maj, A.: Spin and Temperature effects in the width of the GDR in hot Tin Isotopes. i: Proc. of the 7th Int. Conf. on Nucl. Reaction Mechanisms, Varenna 1994. Ricerca Scientifica ed Educazione Permanente. Suppl. 100, E. Gadioli (ed.), s. 281-289, Milano 1994.

Carlini, A., Greensite, J.: Why is Spacetime Lorentzian? Phys. Rev. D49, s. 866-878, New York 1994.

Christensen, K., Flyvbjerg, H., Olami, Z.: Self-Organized Critical Forest Fire Model: Mean Field Theory and Simulation Results in 1 to 6 Dimensions. Phys. Rev. Lett. 71, s. 2737-2741, 1993.

Clausen, K., McEwen, K., Jensen, J., Mackintosh, A.: New mode of magnetic excitation in praseodymium. Phys. Rev. Lett. 72, s. 3104-3107, USA 1994.

Conrado, C., Bohr, T.: Singular Growth Shapes in Turbulent Field Theories. Phys. Rev. Lett. 72, s. 3522-3525, New York 1994.

Courbin, C., Machholm, M., Lewartowski, E.: Orientation and alignment in charge exchange processes involving sodium atoms studied by semi-classical molecular theory. Z.Physik D 30, s. 205-210, 1994.

-, Machholm, M., Lewartowski, E.: Orientation and alignment in charge exchange processes involving sodium atoms studied by semi-classical molecular theory. Z.Phys.D 30, s. 205-210, 1994.

Crisanti, A., Jensen, M.H., Paladin, G., Vulpian, A.: Intermittency and Predictability in a Shell Model for Three- dimensional Turbulence. Physica D 76, s. 239, Amsterdam 1994.

Cvitanovíc, P., Eckmann, J., Gaspard, P.: Transport Properties of the Lorentz Gas in Terms of Periodic Orbits. Chaos, Solitons and Fractals, s. 1021-1026, Singapore 1994.

-, Rosenqvist, P.E., Eckhardt, B., Russberg, G., Scherer, P.: Pinball Scattering. i: Quantum Chaos, G. Casati and B. Chirikov (eds.), s. 121-125, Cambridge 1994.

DELPHI C., Abreu, P., Dahl-Jensen, E., Damgaard, G., Kjær, N.J., Møller, R., Nielsen, B.S., et al: Production of Lambda and Lambda_bar Lambda Correlations in the Hadronic Decays of the Z0. Phys. Lett. B318, s. 249, 1993.

-, Abreu, P., Dahl-Jensen, E., Damgaard, G., Kjær, N.J., Møller, R., Nielsen, B.S., et al: Production Rate and Decay Lifetime Measurements of B0_s Mesons at LEP using D_s and phi Mesons. Z.Phys. C61, s. 407, 1994.

-, Abreu, P., Dahl-Jensen, E., Damgaard, G., Kjær, N.J., Møller, R., Nielsen, B.S., et al: Measurement of the B0-bar B0 Mixing using the Average Electric Charge of Hadron-Jets in Z0 - Decays. Phys. Lett. B322, s. 459-472, 1994.

-, Abreu, P., Dahl-Jensen, E., Damgaard, G., Kjær, N.J., Møller, R., Nielsen, B.S., et al: Invariant Mass Dependence of Particle Correlations in Hadronic Final States from the Decay of the Z0. Z.Phys. C63, 1994.

-, Abreu, P., Dahl-Jensen, E., Damgaard, G., Kjær, N.J., Møller, R., Nielsen, B.S., et al: Interference of Neutral Kaons in Hadronic Decays of the Z0. Phys. Lett. B323, s. 242-252, 1994.

-, Abreu, P., Dahl-Jensen, E., Damgaard, G., Kjær, N.J., Møller, R., Nielsen, B.S., et al: Study of Hard Scattering Processes in Multihadron Production from gamma gamma Collisions at LEP. Z.Phys. C62, s. 357, 1994.

-, Abreu, P., Dahl-Jensen, E., Damgaard, G., Kjær, N.J., Møller, R., Nielsen, B.S., et al: Measurements of the Lineshape of the Z0 and Determination of Electroweak Parameters from its Hadronic and Leptonic Decays. Nucl. Phys. B417, s. 3, 1994.

-, Abreu, P., Dahl-Jensen, E., Damgaard, G., Kjær, N.J., Møller, R., Nielsen, B.S., et al: A Measurement of the B0_s Meson Mass. Phys. Lett. B324, s. 500-508, 1994.

-, Abreu, P., Dahl-Jensen, E., Damgaard, G., Kjær, N.J., Møller, R., Nielsen ,.B.S., et al: A Precision Measurement of the Average Lifetime of B Hadrons. Z.Phys. C63, s. 3, 1994.

-, Abreu, P., Dahl-Jensen, E., Damgaard, G., Kjær, N.J., Møller, R., Nielsen, B.S., et al: Improved Measurements of Cross Sections and Asymmetries at the Z0 Resonance. Nucl. Phys. B418, s. 403-427, 1994.

-, Abreu, P., Dahl-Jensen, E., Damgaard, G., Kjær, N.J., Møller, R., Nielsen, B.S., et al: Measurement of the e+e- going to gamma gamma(gamma) Cross Section at LEP Energies. Phys. Lett. B327, s. 386-396, 1994.

-, Abreu, P., Dahl-Jensen, E., Damgaard, G., Kjær, N.J., Møller, R., Nielsen, B.S., et al: Search for the Standard Model Higgs Boson in Z0 Decays. Nucl. Phys. B421, s. 3, 1994.

-, Abreu, P., Dahl-Jensen, E., Damgaard, G., Kjær, N.J., Møller, R., Nielsen, B.S., et al: Measurement of the B0-bar B0 Mixing Parameter in Delphi. Phys. Lett. B332, s. 448, 1994.

-, Abreu, P., Dahl-Jensen, E., Damgaard, G., Kjær, N.J., Møller, R., Nielsen, B.S., et al: Measurement of Time Dependent B0-bar B0 Mixing. Phys. Lett. B338, s. 409-420, 1994.

-, Abreu, P., Dahl-Jensen, E., Damgaard, G., Kjær N.J., Møller, R., Nielsen, B.S., et al: Charged Kaon Production in tau Decays at LEP. Phys. Lett. B334, s. 435-449, 1994.

Dahl-Jensen, D., Johnsen, S.J., Paterson, W.S.B., Ritz, C.: Comments on »Paleothermometry by control methods« by MacAyeal and others. Journal of Glaciology Vol. 39, no. 132, s. 421-423, England 1993.

-, Johnsen, S.J., Hammer, C.U., Clausen, H.B.: Past Accumulation rates derived from observed annual layers in the GRIP ice core from Summit, Central Greenland. i: Ice in the climate system, NATO ASI Series Vol. I 12, Editor W. Richard Peltier, Editor W. Richard Peltier, s. 517-532, Tyskland 1993.

-, Johnsen, S.J., Paterson, W.S.B., Ritz, C.: Comments on »Paleothermometry by control methods« by MacAyeal and others. Journal of Glaciology Vol. 39, No 132, s. 421-423, England 1993.

-, Johnsen, S.J., Hammer, C.U., Clausen, H.B.: Past accumulation rates derived from observed annual layers in the GRIP ice core from Summit, Central Greenland. Ice in the climate system, NATO ASI Series Vol. I 12, s. 517-532, Tyskland 1993.

Dahl-Jensen, E., Damgaard, G., Nielsen, B.S., Adam, W., et al: Recent Results of the Forward Ring Imaging Cherenkov Detector of the Delphi Experiment at LEP. IEEE Trans. Nucl. Sci. 41, s. 856-861, 1994.

-, Damgaard, G., Kjær, N.J., Nielsen, B.S., Adam, W., et al: The Ring Imaging Cherenkov Detector of Delphi. Nucl. Instr. and Methods A343, s. 68-73, 1994.

-, Damgaard, G., Nielsen, B.S., Adam, W., et al: The Forward Ring Imaging Cherenkov Detector of Delphi. Nucl. Instr. and Methods A338, s. 284-309, 1994.

Damgaard, P.H., Nielsen, H.B., Sollacher, R.: Gauge Symmetric Approach to Effective Lagrangians. The eta' meson from QCD. Nucl. Phys. B414, s. 541-578, Amsterdam 1994.

Danilin, B.V., Bang, J.M., Thompson, I.J., Zhukov, M.V., Vaagen, J.S.: Electromagnetic dipole response of 11Li in a solvable three- body model. Phys Lett B333, s. 299-302, 1994.

Dansgaard, W.: Iskerner og isotoper. Geologisk Nyt, s. 19-23, Danmark 1994.

Dasso, C.H., de B.J., et al: Coulomb Excitation of 180Ta. Ric. Sci. Edu. 97, s. 360-371, 1994.

-, Winther, A., Corradi, L., et al: Multinucleon Transfer Reactions in 32S + 208Pb Close to the Coulomb Barrier. Phys. Rev. C49, s. R2875-R2879, 1994.

-, Gallardo, M., Saraceno, M.: Nuclear Motion near the Coulomb Barrier. i: Heavy Ion Fusion; Exploring the Variety of Nuclear Properties, Stefanini, A. M., et al (eds.), s. p. 1, Singapore 1994.

-, Pollarolo, G., Winther, A.: Systematics of Isotope Production with Radioactive Beams. Phys. Rev. Lett. 73, s. 1907-1910, 1994.

-, Vitturi, A.: Role of Break-up Channels in Fusion Processes with Neutron- Rich Nuclei. Ric. Sci. Edu. 97, s. 242-246, 1994.

-, Vitturi, A.: Does the Presence of 11Li Break-up Channels Reduce the Cross Section for Fusion Processes? Phys. Rev. C50, s. 12-14, 1994.

-, Gallardo, M., Saraceno, M.: Aspects of Chaos in Heavy Ion Reactions Close to a Potential Barrier. Rev. Bras. Phys. 24, s. 643-651, 1994.

-, Schlegel, C., et al: Depopulation of 180Ta-m by Coulomb Excitation and Possible Astrophysical Consequences. Phys. Rev. C50, s. 2198-2204, 1994.

-, Vitturi, A.: Spin Stability of Small Atomic Clusters. Z.f. Physik D29, s. 147-152, 1994.

Dombradi, Z., Nyako, B.M., Perez, G.E., Alejandro, A., Fahlander, C., Seweryniak, D., Nyberg, J., Ataç, A., Cederwall, B., Johnson, A., Kerek, A., Kownacki, J., Norlin, L., Wyss, R., Adamides, E., Ideguchi, E., Julin, R., Juutinen, S., Karczmarczyk, W., Mitarai, S., Piiparinen, M., Schubart, R., Sletten, G., Törmänen, S., Virtanen, A.: Identification and spectroscopy of the neutron deficient ¹⁰⁸Te Nucleus. Z Phys A350, s. 3-4, Berlin, Heidelberg 1994.

Døssing, T., Henry, R.G., et al: Spectrum of gamma-Rays Connecting Superdeformed and Normal States in 192Hg. Phys. Rev. Lett. 73, s. 777-781, USA 1994.

Edvarsson, B., Gustafsson, B., Nissen, P.E., Andersen, J., Lambert, D., Tomkin, J.: Kinematics of the Local Galactic Disk. i: Panchromatic View of Galaxies - their Evolutionary Puzzle. Proc. of the International Scientific Spring Meeting of the Astr. Gesellschaft, G. Hensler, Ch. Theis and J. Gallagher (eds.), s. 401-410, Frankrig 1994.

Efros, V.D., Bang, J.M.: How to Construct Subsets of Substantial Hyperspherical Harmonics. Phys. At. Nucl. 57, s. 1271-1272, Moscow 1994.

Elk, M., Lambropoulos, P.: Spontaneous emission in a cavity driven by a strong bichromatic field. Phys.Rev.A 50, s. 1490, 1994.

Espino, J., Garrett, J.D., Hagemann, G.B., Tjørn, P.O., Yu, C., Bergström, M., Carlén, L., Ekström, L.P., Lyttkens-Lindén, J., Ryde, H., Bengtsson, R., Bengtsson, T., Chapman, R., Clarke, D., Khazaie, F., Lisle, J.C., Mo, J.N.: Rotational band structures in ^171,172W. Aspects on signature partnership at high spin. Nucl Phys A567, s. 377-413, Amsterdam 1994.

Fabricius, C., Morrison, L.V., Helmer, L.: Improving proper motions with the Carlsberg Automatic Meridian Circle. i: Galctic and Solar System Optical Astrometry, L.V. Morrison and G.F. Gilmore (eds.), s. 37-43, Cambridge, England 1994.

Fahlander, C., Seweryniak, D., Nyberg, J., Dombrabi, D., Jozsa, M., Nyako, B.M., Ataç, A., Cederwall, B., Johnson, A., Kerek, A., Kownacki, J., Norlin, L., Wyss, R., Adamides, E., Ideguchi, E., Julin, R., Juutinen, S., Karczmarczyk, W., Mitarai, S., Piiparinen, M., Schubart, R., Sletten, G., Törmänen, S., Virtanen, A.: In-beam spectroscopy of ¹¹⁰Te. Nucl Phys A577, s. 773-785, Amsterdam 1994.

Falk, J., Jensen, M.H., Sneppen, K.: Intermittent Dynamics and Self-Organized Depinning in Propagating Fronts. Phys. Rev. E 49, s. 2804-2810, New York 1994.

Faurschou H.S., Agerkvist, D.P., Olsen, M., Koch, C.B., Madsen, M.B.: Heated Nontronite: Possible Relations to the Magnetic Phase in the Martian Soil. Hyp. Int. 91, s. 529-533, Delft, Holland 1994.

Flynn, C., Sommer-Larsen, J., Christensen, P.R.: A Method for Identifying Blue Horizontal Branch Stars on the Basis of Spectra and Photoelectric Colours. Mon.Not.R.astr.Soc. 267, s. 77-82, England 1994.

Flyvbjerg, H., Holy, T., Leibler, S.: Stochastic Dynamics of Microtubules: A Model for Caps and Catastrophes. Phys. Rev. Lett. 73, s. 2372-2375, 1994.

-: Dynamics of Soap Froth. Physica A 194, s. 298-306, 1993.

-: Model for Coarsening Froths and Foams. Phys. Rev. E47, s. 4037-4054, 1993.

-: Dynamics of Soap Froth. i: Statistical Physics. Invited papers from STATPHYS 18, Siegfried Hess (ed), s. 298-306, North-Holland 1993.

Forcrand, P.D., Krasnitz, A., Potting, R.: Chern-Simons Number Diffusion in (1+1)-dimensional Higgs Theory. Phys. Rev. D50, s. R6054-R6057, New York 1994.

Forty, R.W., Hansen, J.B., Hansen, J.D., Settles, R.: Experimental Requirements for the Study of Electroweak Gauge Bosons. i: Proceedings of the ee500 Workshop on e+e- Collisions at 500 GeV, s. 235-245, 1993.

Froggatt, C.D., Lowe, G., Nielsen, H.B.: Anti-Grand Unification and the Fermion Mass Problem. Nucl. Phys. B414, s. 579-593, Amsterdam 1994.

-, Lowe, G., Nielsen, H.B.: Fermion Masses and the Standard Model Group as a Diagonal Subgroup. Nucl. Phys. B420, s. 3-46, Amsterdam 1994.

-, Lowe, G., Nielsen, H.B.: The Level Crossing Phenomenon with Yukawa Interactions. Nucl Phys B414, s. 53-72, Amsterdam 1994.

Frolov, V., Novikov, I.D.: Dynamical origin of the entropy of a black hole. Physical Review D Vol 48, s. 4545, New York, USA 1993.

Frolov, V.P.: Two-dimensional black hole physics. Physical Review D Vol. 46, s. 5383-5394, New York, USA 1992.

-: Physics of 2-D black holes. i: String Quantum Gravity and Physics at the Planck Energy Scale. International Workshop on Theoretical Physics, N. Sanchez (ed.), s. 395-416, Singapore 1993.

-: Topology, Causality, and Chronology Protection. i: Classical and Quantum Gravity. Proceedings of the First Iberian Meeting on Gravity, M.C. Bento, O. Bertolami, J.M. Mourao and R.F. Picken (eds.), s. 77-88, Singapore 1993.

-: Classical Theory of Two-dimensional Black Holes. i: Classical and Quantum Gravity. Proceedings of the First Iberian Meeting on Gravity, M.C. Bento, O. Bertolami, J.M. Mourao and R.F. Picken (eds.), s. 61-76, Singapore 1993.

-, Khokhlov, A.M., Novikov, I.D., Pethick, C.J.: Relativistic Tidal Interaction of a White Dwarf with a massive Black Hole. Astrophysical Journal Vol. 432, s. 680-689, New York, USA 1994.

-, et al: Relativistic Tidal Interaction of a White Dwarf with a Massive Black Hole. Astrophys.J. 432, s. 680-689, USA 1994.

Gaarde, C.: Delta-isobars in Nuclei. i: RIKEN Int. Workshop on: Delta Excitation in Nuclei, RIKEN 27-29 May 1993, Japan, H. Toki, M. Ichimura and M. Ishihara (eds.), s. 5-17, Singapore 1993.

Gaarde, M., Zerne, R., Caiyan, L., Zhankui, J., Larsson, J., Svanberg, S.: Determination of radiative lifetimes of excited states in neutral gold using time-resolved vacuum-ultraviolet laser spectroscopy. Phys.Rev.A 50, s. 209-213, 1994.

Galsgaard, K., Nordlund, Å.: Dynamic Behavior and Topology of 3D Magnetic Fields. Space Science Reviews Vol. 68, s. 75-80, Dordrecht, Holland 1994.

Geim, A., Main, P., Brown, C., Carmona, H., Foster, T., Eaves, L., Taboryski, R., Lindelof, P.: Resonant tunneling between edge states in mesoscopic wires. Surface Science 305, s. 206, 1994.

-, Main, P., Taboryski, R., Veje, E., Carmona, H., Brown, C., Foster, T., Eaves, L.: Reflection of ballistic electrons from diffusive regions. Phys.Rev.B 49, s. 2265-2268, 1994.

-, Main, P., Taboryski, R., Carmona, H., Brown, C., Foster, T., Oakeshott, R., Veje, E.: Reflection of ballistic electrons by diffusive two- dimensional contacts. Solid-State Electronics 37, s. 1005-1009, 1994.

Gerward, L., Olsen, J., Benedict, U., Dancausse, J., Heathmann, S.: High-Pressure X-ray Diffraction Studies of ThS₂US₂ and other AnX₂ and AnXY Compounds. i: AIP Conference Proceedings, 309, part. 1, Schmidt, C.S., Shaner, J.W., Samara, G.A. and Ross, M., s. 453-456, 1994.

-, Olsen, J., Benedict, U.: High-Pressure Studies of some UX₂ and ThX₂ compounds. Bulletin of the American Physical Society 38, s. 1513, 1993.

Giltner, D., McGowan, R., Melander, N., Lee, S.: A simple method for creating a large period optical standing wave for atom manipulation. Optics Communications 107, s. 227-230, 1994.

Gimenez, A., Clausen, J.V.: AG Persei: Absolute dimensions and membership of Perseus OB2. Astronomy and Astrophysics Vol. 291, s. 795-804, Berlin, Tyskland 1994.

-, Clausen, J.V., Guinan, E.F., Maloney, F.P., Bradstreet, D.H., Storm, J., Tobin, W.: Eclipsing Binaries as Accurate Distance Indicators to Nearby Galaxies. i: Frontiers of Space and Ground-Based Astronomy, W. Wamsteker, J. Longair and Y. Kondo (eds.), s. 657-658, Dordrecht, Holland 1994.

Gorodkin, J., Sørensen, A., Winther, O.: Neural Networks and Cellular Automata Complexity. Complex Systems, s. 1-23, 1993.

-, Hansen, L.K., Krogh, A., Svarer, C., Winther, O.: A Quantitative Study of Pruning by Optimal Brain Damage. Int. Journ. of Neural Systems, s. 159-171, 1993.

Goudfrooij, P., Hansen, L., Jørgensen, H.E., Nørgaard-Nielsen, H.U.: Interstellar matter in Shapley-Ames elliptical galaxies. I. Multicolour CCD surface photometry. Astronomy and Astrophysics Supplement Series Vol 104, s. 179-231, Paris, Frankrig 1994.

-, Hansen, L., Jørgensen, H.E., Nørgaard-Nielsen, H.U.: Interstellar matter in Shapley-Ames elliptical galaxies. II. The distribution of dust and ionized gas. Astronomy and Astrophysics Supplement Series Vol. 105, s. 341-383, Paris, Frankrig 1994.

-, de J.T., Hansen, L., Nørgaard-Nielsen, H.U.: Interstellar matter in elliptical galaxies. III. Properties of dust extinction. Monthly Notices of the Royal Astr. Society Vol. 271, s. 833-851, London, England 1994.

Gross, D.H.E., Sneppen, K.: Statistical Multifragmentation, Comparison of Two Quite Successful Models. Nucl. Phys. A567, s. 317, 1994.

Gundestrup, N.S., Steffensen, J.P., Schwander, J.: The GRIP deep drilling camp. i: Memoirs of National Institute of Polar Research, Special Issue No 49, Ice Drilling Technology; Proceedings of the Fourth International Workshop on Ice Drilling Technology, Tokyo, April 20 - 23, 1993, s. 358-370, Japan 1994.

-, Clausen, H.B., Hansen, S.B., Johnsen, S.J.: Hole liquids and gaskets for the ISTUK deep ice core drill. i: Memoirs of National Institute of Polar Research, Special Issue No 49, Ice Drilling Technology; Proceedings of the Fourth International Workshop on Ice Drilling Technology, Tokyo, April 20 - 23, 1993, s. 327-334, Japan 1994.

-, Clausen, H.B., Hansen, B.L.: The UCPH borehole logger. i: Memoirs of National Institute of Polar Research, Special Issue No 49, Ice Drilling Technology; Proceedings of the Fourth International Workshop on Ice Drilling Technology, Tokyo, April 20 - 23, 1993, s. 224-233, Japan 1994.

Halbwachs, J.L., Bässgen, G., Bastian, U., Egret, D., Høg, E., van L.F., Petersen, C., Schwekendoek, P., Wicenec, A.: A preliminary list of stars from Tycho observations. Astronomy and Astrophysics (Letters) Vol. 281, s. 25-28, Berlin, Tyskland 1994.

Hammer, C.U., Meese, D.: Dating ice core. Nature Vol. 363, s. 666, England 1993.

-, Meese, D.: Dating ice cores. Nature Vol 363, s. 666, England 1993.

-: Indlandsisen - et langsomt flydende bibliotek. Naturens Verden, s. 297-312, Danmark 1994.

-, Clausen, H.B., Langway J.C.C.: Electrical conductivity method (ECM) stratigraphic dating of the Byrd Station ice core, Antarctica. Annals of Glaciology Vol. 20, s. 115-120, England 1994.

Hansen, E.: Dissipation in the quantum Hall effect by transverse circulation of electrons. Physica Scripta T54, s. 96-99, 1994.

Hansen, J., Taboryski, R., Lindelof, P.: Phase and spin-orbit relaxation measured by weak localization in GaAs/AlGaAs heterostructures with two subbands populated. Physica B 196, s. 1129, 1994.

Hansen, J.D.: Opdagelsen af Top Kvarken. Gamma 97, s. 5-19, 1994.

Hansen, J.R.: Squark and Gluino Searches at Future Hadron Colliders. i: Proceedings of the Int. Europhys. Conf. on High Energy Physics, Marseilles, July 1993, s. 181-183, 1993.

-: FEAST - A Possible Second Level Trigger for Atlas. i: Proceedings of the IV International Conference on Calorimetry in High Energy Physics, Elba, September 1993, s. 273-278, Singapore 1994.

Hansen, K., Yeretzian, C., Whetten, R.L.: A Simple Rate Equation for Fullerene Coalescence. Chem. Phys. Lett. 218, s. 462, 1994.

-, Manninen, M.: Electronic Degrees of Freedom and Unimolecular Rate Constants in Metal Clusters. J. Chem. Phys. 101, s. 10481, 1994.

Hansen, O., Mikhail, I., Lavrenyuk, M.Y., Minina, N.Y.: Bismuth deformation potentials calculated from SdH periods under static strain and from magnetoacoustic attenuation. J. Low Temperature Phys. 95, s. 481-496, 1994.

Hansen, P.H.: Correlations between K0_S and Lambda from Z Decay. i: Proceedings of the 28th Rencontre de Moriond, QCD and High Energy Hadronic Interactions, s. 325-331, 1994.

Hedegård, P., Hoff, A.: Quantum particles in a periodic magnetic field. Physica B 194-196, s. 1075, 1994.

-: Fermioner, Bosoner, Anyoner og Kvante Hall Effekten. KVANT, 1994.

Heiselberg, H.: Flavor, Spin and Color Diffusion in Quark-Gluon Plasmas. Phys. Rev. Lett 72, s. 3013, 1994.

Helmer, L., Fabricius, C., Einicke, O.H., Morrison, L.V., Argyle, R., Muinos, J.L.: Observations of Positions of Stars and Planets, January 1991 to August 1992. San Fernando, Cadiz, Spanien 1993, 1-367 s.

Hemmingsson, J., Sørensen, A., Flyvbjerg, H., Herrmann, H.J.: What Synchronization? Europhys. Lett. 23, s. 629-634, 1993.

Hertz, J.A., Schwarze, H.: Generalization in Large Committe Machines. Physica A 200, s. 563-569, 1993.

Høg, E.: ROEMER Satellit Projekt: måling af 100 millioner stjerner. Nordisk Rumvirksomhed December, s. 8-10, Norge 1993.

-: Astrometri fra rummet - nu og i fremtiden. KVANT No 3, oktober, s. 25-29, København 1994.

-: A New Era of Global Astrometry and Photometry from Space and Ground. i: G. Colombo Memorial Conference: Ideas for Space Research after the Year 2000, s. 1-10, Italien 1994.

-, Markarov, V.V., Pedersen, H.: Tycho astrometry of one million stars. i: Galactic and Solar System Optical Astrometry, L.V. Morrison and G.F. Gilmore (eds), s. 71-73, Cambridge, England 1994.

-, Lindegren, L.: ROEMER satellite project: the first high-accuracy survey of faint stars. i: Galactic and Solar System Optical Astrometry, L.V. Morrison and G.F. Gilmore (eds), s. 246-252, Cambridge, England 1994.

Højerslev, N.K.: A history of early optical oceanographic instrument design in Scandinavia. Ocean Optics 1994, s. 118-147, USA 1994.

-: A history of early optical oceanographic instrument design in Scandinavia. i: Ocean Optics, Oxford Monographs on Geology and Geophysics no. 25, s. 118-147, New York 1994.

-: On the origin of the Kattegat deep water. Nioz-Rapport, s. 7-8, Texel, Holland 1994.

-: Telemåling af havets plankton. Luft og Rum 20, s. 10-17, København 1994.

-: Inertistrømninger i havet. Gamma T 95, april, s. 26-35, København 1994.

-: Light scattering and absorption properties derived from the light field in a homogeneous medium. Proceedings of interdisciplinary inversion workshop 2, s. 35-42, København 1993.

-: Hydrografisk og biologisk beskrivelse af Skagerrak-fronten. Havforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 49, s. 37-48, 101-106, København, Danmark 1994.

-, Søgaard, H.: GIS og strålingsudveksling mellem hav og atmosfære. i: GIS i Danmark, Thomas Balstrøm, Ole Jacobi og Esben Munck Sørensen, s. 331-341, København, Danmark 1994.

-: Fjordene holder på kvælstoffet. Ingeniøren 20. årg., No 50, s. 7, 1994.

-: Origin of the Kattegat waters. Ocean Optics XII, The Society of Photo-Optical Instrumentation Engineers Vol 2258, s. 9, 1994.

-, Holt, N.: Kattegats vande. Miljø og Teknologi 3-4, s. 13-16, 1994.

Idier, D., Farine, M., Remaud, B., Sebille, F.: Modelling an Infinite Nucleonic System. Static and Dynamical Properties Study of Density Fluctuations. Ann. Phys. Fr. 19, s. 159-263, 1994.

Ivanov, P., Naselsky, P., Novikov, I.: Inflation and Primordial Black Holes as Dark Matter. Phys. Rev. D50, s. 7173-7178, USA 1994.

Jensen, J.: 1/z-renormalization of the mean-field behavior of the dipole coupled singlet-singlet system HoF₃. Phys. Rev. B 49, s. 11833-11841, USA 1994.

Jensen, M.H., Paladin, G., Vulpiani, A.: Random Fractals, Phase Transitions, and Negative Dimension Spectra. Phys. Rev. E 50, s. 4352-4356, New York 1994.

Johansen, A., Johnson, E., Andersen, H., Sarholt-Kristensen, L., Olsen, M.: Channeling and TEM investigation of nanosized thallium inclusions in aluminium. Nuclear Instruments and Methods B 89, s. 178-182, 1994.

-: Spatio-Temporal Self-Organization in a Model of Disease Spreading. Physica D 78, s. 186-193, Amsterdam 1994.

-, Dimon, P., Ellegaard, C.: Dynamics of Sliding in a Spring-block Experiment. Wear 172, s. 93-97, Oxford, England 1994.

Johansen, H.B.: Comment on »Getting Contextual and Nonlocal Elements-of- Reality the Easy Way«, by R. Clifton [Am.J.Phys. 61 (1993) 443]. Am.J.Phys. 62, s. 471, USA 1994.

Johansen, K., Nordström, B., Pedersen, H.N., Sørensen, H., Høg, E.: AR Aurigae. Astronomisk Tidsskrift Vol 27, s. 162-176, Lund, Sverige 1994.

Johnsen, S.J., Gundestrup, N.S., Hansen, S.B., Schwander, J., Rufli, H.: The new improved version of the ISTUK ice core drill. i: Memoirs of National Institute of Polar Research, Special Issue No 49, Ice Drilling Technology; Proceedings of the Fourth International Workshop on Ice Drilling Technology, Tokyo, April 20 - 23, 1993, s. 9-23, Japan 1994.

Johnson, E., Johansen A., Bourdelle, K., Andersen, H., Sarholt-Kristensen, L.: Nanosized thallium inclusions in aluminium. Mat.Res.Soc. Symp.Proc., s. 135-140, 1994.

Jones, B.: Observational Cosmology. i: Lectures presented at the VII Brazilian School of Cosmology and Gravitation (Rio de Janeiro, July 1993), Novello, M (ed.), 1994.

Jongman, J.R., Bacelar, J.C., Urban, W., Noorman, R.F., van P.J., Stenbergen, T., de V.M.J.A., Nyberg, J., Sletten, G., Dionisio, J., Vieu, C.: Octupole correlations in the odd-Z nuclei ^{148- 151}Eu. Phys Rev C50, s. 3159-3162, New York 1994.

Jouzel, J., Lorius, C., Johnsen, S., Grootes, P.: Climate instabilities: Greenland and Antarctic records. Géosciences de Surface/Surface Geosciences, C.R.Acad.Sci.Paris 319, série II, s. 65-77, Frankrig 1994.

Jurkiewicz, J., Tabor, Z.: Critical Properties of the Two-Dimensional Gravity with the R**2Action. Acta Phys. Polon. B25, s. 1087-1097, Krakow 1994.

Juutinen, S., Julin, R., Piiparinen, M., Ahonen, P., Cederwall, B., Fahlander, C., Lampinen, A., Lönnroth, T., Maj, A., Mitarai, S., Müller, D., Nyberg, J., Simecec, P., Sugawara, M., Thorslund, I., Törmänen, S., Virtanen, A., Wyss, R.: Gamma-Ray Spectroscopy of ¹¹⁰Cd. Nucl Phys A573, s. 306-332, Amsterdam 1994.

-, Simecec, P., Fahlander, C., Julin, R., Kumpulainen, J., Lampinen, A., Lönnroth, T., Maj, A., Mitarai, S., Müller, D., Nyberg, J., Piiparinen, M., Sugawara, M., Thorslund, I., Törmänen, S., Virtanen, A.: High Spin States in ^109,111Cd and ¹⁰⁷Pd. Nucl Phys A577, s. 727-752, Amsterdam 1994.

Jønch-Sørensen, H.: CCD uvby beta photometry of faint stars. I. Observations and reductions. Astronomy and Astrophysics Supplement Series Vol. 108, s. 403-408, Paris, Frankrig 1994.

-: CCD uvby beta photometry of faint stars. II. Reddening in six fields in the Galaxy. Astronomy and Astrophysics Vol. 292, s. 92-101, Berlin, Tyskland 1994.

-: uvby beta photometry of E-region stars. Astronomy & Astrophysics Supplement Series Vol. 102, s. 637-642, Paris, Frankrig 1993.

-: Photoelectrical Calibrated uvby-beta photometry. i: Posterpapers on stellar photometry. IAU Coll. 136, I. Elliott and C.J. Butler (eds.), s. 133-135, Dordrecht, Holland 1993.

-, Knude, J.: Distant A- and F-stars in a low latitude field. Probes of interstellar reddening and Galactic structure. Astronomy and Astrophysics Vol. 288, s. 139-149, Berlin, Germany 1994.

Jørgensen, H.E., Naselsky, P.D., Novikov, P.D., Novikov, D.I.: Long Distance Correlations of Matter Distribution in the Universe. i: Cosmology and Particle Physics, V. de Sabbata and H. Tso-Hsiu, s. 159-182, Dordrecht, Holland 1994.

-, Kotok, E.V., Naselsky, P.D., Novikov, I.D.: Sakharov Modulation of the Spectrum of Initial Perturbations and its Manifestation in the Anisotropy of Cosmic Microwave Background and Galaxy Correlation Function. i: Present and Future of the Cosmic Microwave Background, J.L. Sanz, E. Martinez-Gonzales and L. Cayon, s. 146-164, Berlin, Tyskland 1994.

-, Kotok, E.V., Naselsky, P., Novikov, I.D.: Long distance correlations in the galaxy distribution and the nature of dark matter. Monthly Notices of the Royal Astronomical Society Vol. 265, s. 261-270, England 1993.

Jørgensen, I., Kjærgaard, P., Franx, M.: The universality of the Fundamental Plane - E and SO galaxies in Coma. i: Observational Cosmology (ASP Conference Series, vol. 51), G. Chincarini, A. Iovino, T. Maccacaro and D. Maccagni (eds.), s. 286-287, San Francisco, USA 1993.

-: Secondary Photometric Standard Series Stars for the Thuan- Gunn and Johnson-Kron-Cousins Systems. Publ. of the Astronomical Soc. of the Pacific Vol. 106, s. 967-973, New York, USA 1994.

Jørgensen, U.G.: Dominating Molecules in the Photosphere of Cool Stars. i: Lecture Notes in Physics vol. 428, U.G. Jørgensen (ed.), s. 29-48, 1994.

-, Jensen, P., Sørensen, G.O.: H2O in Stellar Atmospheres. i: Poster Session Proceedings of the IAU Colloquium 146, P. Thejll og U.G. Jørgensen (eds.), s. 51-54, København 1994.

-: Effects of TiO in Stellar Atmospheres. Astron. Astrophys. 284, s. 179-186, 1994.

-: Molecular Opacities for Stellar Atmospheres. Newsletter on Analysis of Astronomical Spectra 20, s. 6-8, 1994.

-: Molecules in the Stellar Environment (Lecture Notes in Physics, vol. 428).

Kagarlis, M.A., Johnson, M.B.: A Theory of Low Energy Pion Double Charge Exchange. Phys. Rev. Lett. 73, s. 38-42, 1994.

Kameda, T., Shoji, H., Kawada, K., Watanabe, O., Clausen, H.B.: An empirical relation between overburden pressure and firn density. Annals of Glaciology Vol. 20, s. 87-94, England 1994.

Karny, M., Kownacki, J., Seweryniak, D., Ataç, A., Cederwall, B., Fahlander, C., Johnson, A., Kerek, A., Norlin, L., Nyberg, J., Adamides, E., Ideguchi, E., Julin, R., Juutinen, S., Karczmarczyk, W., Mitarai, S., Piiparinen, M., Schubart, R., Sletten, G., Törmänen, S., Virtanen, A.: Excited states of ¹¹¹I and the observation of a 21 ns isomer. Z Phys A350, s. 179-180, Berlin, Heidelberg 1994.

Keigwin, L.D., Curry, W.B., Lehman, S.J., Johnsen, S.: The role of the deep ocean in North Atlantic climate change between 70 and 130 kyr ago. Nature Vol. 371, s. 323-326, England 1994.

Keller, K., Gundestrup, N., Tscherning, C.C., Forsberg, R., Ekholm, S.: Mass Balance Studies at DFome GRIP using GPS & Gravity. i: Rep. on 4th Workshop on Mass Balance and related topics of the Greenland Ice Sheet, GGU open Fil Ser. 94/13, s. 66-69, 1994.

Kipper, T., Jørgensen, U.G.: Chemical Composition of the Metal-poor Carbon Star HD187216. Astron.Astrophys. 290, s. 148-158, 1994.

Kjærgaard, P., Jørgensen, I., Moles, M.: The Fundamental Plane and the Surface Brightness Test for the Expansion of the Universe. Astrophysical Journal Vol. 418, s. 617-625, Chicago, USA 1993.

Knude, J.: Disk density from a survey of F stars at the NGP. i: Galactic and Solar System Optical Astrometry, L.V. Morrison and G.F. Gilmore (eds.), s. 174-181, Cambridge, England 1994.

Krasnitz, A., Potting, R.: Sphaleron-like Processes in a Realistic Heat Bath. Nucl. Phys. (Proc. Suppl.) B34, s. 613-615, Amsterdam 1994.

Langway J.C.C., Shoji, H., Mitani, A., Clausen, H.B.: Transformation process observations of polar firn to ice. Annals of Glaciology Vol. 18, s. 199-202, England 1993.

Langway, C.C.J., Osada, K., Clausen, H.B., Hammer, C.U., Shoji, H., Mitani, A.: New chemical stratigraphy over the last millenium for Byrd Station, Antarctica. Tellus 46B, s. 40-51, Sverige 1994.

-, Shoji, H., Mitani, A., Clausen, H.B.: Transformation process observations of Polar firn and ice. Annals of Glaciology Vol 18, s. 199-202, England 1993.

Laperashvili, L.V.: Mass Spectrum of K* Resonances in the Elongated QCD Bag Model. Yadernaya Fizika 57, s. 134-141, Moscow 1994.

-: Standard Model and Fine Structure Constant at Planck Distances in Bennett-Brene-Nielsen-Picek Random Dynamics. Yadernaya Fizika 57, s. 501-508, Moscow 1994.

Larsen, A.L., Frolov, V.: Propagation of perturbations along strings. Nuclear Physics B Vol. 414, s. 129-146, Holland 1994.

Lazzari, G., De B.F.V.: Neutron Superfluidity and Unusual Nuclear Shapes in Neutron Stars Crusts. Z.f. Physik A350, s. 177, 1994.

Le F.J.H., Suomajärvi, T., Blumenfeld, Y., Piattelli, P., Agodi, C., Alamanos, N., Alba, R., Auger, F., Bellia, G., Chomaz, P., Coniglione, R., del Z.A., Finocchiaro, P., Frascaria, N., Gaardhøje, J.J., Garron, J.P., Gillibert, A., Lamehi-Rachti, M., Liguori-Neto, R., Maiolino, C., Migneco, E., Russo, G., Roynette, J.C., Santonocito, D., Sapienza, P., Scarpaci, J.A., Smerzi, A.: The Giant Dipole Resonance build on Highly Excited States. Results of the Medea Experiment. Nucl Phys A569, s. 225c-236c, Amsterdam 1994.

-, Soumijarvi, T., Blumenfeld, Y., Piattelli, P., Agodi, C., Alamanos, N., Alba, R., Auger, F., Bellia, G., Chomaz, P., Coniglione, R., del Z.A., Finocchiaro, P., Frascaria, N., Gaardhøje, J.J., Garron, J.P., Gillibert, A., Lamehi-Rachti, M., Liguori-Neto, R., Maiolino, C., Migneco, E., Russo, G., Roynette, J.C., Santonocito, D., Sapienza, P., Scarpaci, J.A., Smerzi, A.: Towards Limitting Temperature in Nuclei: The Behaviour of Collective Motion. Phys Rev Lett 72, s. 3321-3324, New York 1994.

Leask, M., Wells, M., Ward, R., Hayden, S., Jensen, J.: Magnetic excitations in the dipole-coupled singlet-singlet system HoF₃. J. Phys. Condens. Matter, s. 505-522, Bristol 1994.

Lefmann, K., Hedegård, P.: Neutron scattering cross section of the S=1/2 Heisenberg triangular antiferromagnet. Phys.Rev.B 50, s. 1074, 1994.

-, Buras, B., Pedersen, E., Shabanova, E., Thorsen, P., Rasmussen, F., Sellschop, J.: NMR spectra of pure ¹³C diamond. Phys.Rev.B 50, s. 15623-15627, 1994.

Leoni, S., Bosetti, P., Bracco, A., Døssing, T., Frattini, S., Herskind, B., Matsuo, M., Vigezzi, E.: The transition from undamped to damped rotational motion. i: Proc. of the 7th Int. Conf. on Nucl. Reaction Mechanisms, Varenna 1994. Ricerca Scientifica ed Educazione Permanente. Suppl. 100, E. Gadioli (ed.), s. 345-354, Milano 1994.

Lieu, R., Bowyer, S., Lampton, M., Sidher, S.D., Knude, J.: The First Measurement of the Thermal Pressure of the Hot Interstellar Medium. Bulletin of the American Astronomical Society Vol 26, s. 903, New York, USA 1993.

Lindegren, L., Kovalevsky, J., Høg, E., Turon, C., Perryman, M.A.C.: Some Insights Into the Hipparcos Results. ESA Bulletin No 77, s. 42-47, Holland 1994.

-, Bastian, U., Gilmore, G., Halbwachs, J.L., Høg, E., Knude, J., Kovalevsky, J., Labeyrie, A., van L.F., Pel, W., Schrijver, H., Stabell, R., Thejll, P.: ROEMER, Proposal for the Third Medium Size ESA Mission, s. 28, Lund, Sverige 1993.

-, Perryman, M.A.C., Bastian, U., Dainty, J.C., Høg, E., Kovalevsky, J., Labeyrie, A., van L.F., Loiseau, S., Mignard, F., Noordam, J.E., le P.R.S., Thejll, P., Vakili, F.: Amplitude and Intensity Spatial Interferometry II. SPIE Conference Proceedings Vol. 1947, s. 174-179, 1994.

Lindelof, P., Kristensen, A., Persson, M.: Level statistics from conductance measurements on quantum dots. Nanotechnology, s. 234, 1994.

-, Kristensen, A., Kennedy, C.: Shell structure in GaAs/AlGaAs quantum dots. i: Proceedings of the XXIXth Rencontres de Moriond 1994 (Coulomb and interference effects in small electronic structures, Glattli, D.C. and Sanquer, M., 1994.

Machholm, M., Lewartowski, E., Courbin, C.: Alignment and orientation for charge exchange in Li⁺-Na (3s, 3p) collisions: I. Differential and total cross sections. J.Phys.B. 27, s. 4681-4702, 1994.

-, Courbin, C.: Alignment and orientation for charge exchange in Li⁺-Na (3s, 3p) collisions: II: Time-dependent outer electron density and current. J.Phys.B 27, s. 4703-4714, 1994.

Madsen, M.B., Knudsen, J.M., Faurschou H.S., Gunnlaugsson, H.P., Agerkvist, D.P., Vistisen, L., Madsen, J.: Magnetic Properties Experiments Designed for Use with a Mössbauer Spectrometer and an APX Spectrometer on Mars. i: Lunar Planet. Sci. Conf. XXV, s. 819-820, Houston, Texas 1994.

Main, P., Geim, A., Carmona, H., Brown, C., Foster, T., Taboryski, R., Lindelof, P.: Resistance fluctuations in the quantum Hall regime. Phys. Rev. B 50, s. 4450-4455, 1994.

Maj, A., Gaardhøje, J.J., Ataç, A., Mitarai, S., Nyberg, J., Virtanen, A., Bracco, A., Camera, F., Million, B., Pignanelli, M.: Angular distribution of photons from the decay of the GDR in hot and rotating light Yb nuclei from exclusive experiments. Nucl Phys A571, s. 185-220, Amsterdam 1994.

Makeenko, Y.: Exact Multiparticle Amplitudes at Threshold in Large-N Component phi**4 Theory. Phys. Rev. D50, s. 4137-4144, New York 1994.

Mathieu, R.D., Casey, B., Vaz, L.P., Andersen, J., Sundzeff, N., Walter, F.: A Dynamical Mass Measurement for the Pre-Main-Sequence Secondary of the Eclipsing Binary TY CrA. Bulletin of the American Astronomical Society Vol. 26, s. 932, New York, USA 1994.

Maurette, M., Immel, G., Hammer, C., Harvey, R., Kurat, G., Taylor, S.: Collection and curation of IDPs from the Greenland and Antarctic ice sheets. i: AIP Conf. Proc. 310, Analysis of Interplanetary Dust, NASA/LPI Workshop, Houston, Texas, May 1993, M.E. Zolensky, T.L. Wilson, F.J.M. Rietmeijer and G.J. Flynn (eds), M.E. Zolensky, T.L. Wilson, F.J.M. Rietmeijer and G.J. Flynn (eds.), s. 277-289, New York 1994.

Mayewski, P.A., Meeker, L.D., Morrison, M.C., Twickler, M.S., Whitlow, S.I., Ferland, K.K., Meese, D.A., Legrand, M., Steffensen, J.P.: Greenland Ice Core »signal« characteristics: An expanded view of climate change. Journal of Geyphysical Research Vol. 98, no. D7, s. 12839-12847, USA 1993.

-, Meeker, L.D., Morrison, M.C., Twickler, M.S., Whitlow, S.I., Ferland, K.K., Meese, D.A., Legrand, M., Steffensen, J.P.: Greenland Ice Core »signal« characteristics: An expanded view of climate change. Journal of Geophysical Research Vol. 98, No D7, s. 12839-12847, USA 1993.

McCormick, N.J., Højerslev, N.K.: Ocean Optics attenuation coefficients: local versus spatially averaged. Applied Optics Vol. 33, No. 30, s. 7067-7069, 1994.

McManus, J.F., Bond, G.C., Broecker, W.S., Johnsen, S., Labeyrie, L., Higgins, S.: High-resolution climate records from the North Atlantic during the last interglacial. Nature Vol. 371, s. 326-329, England 1994.

Moore, J.C., Wolff, E.W., Clausen, H.B., Hammer, C.U., Legrand, M.R., Fuhrer, K.: Electrical response of the Summit-Greenland ice core to ammonium, sulphuric acid and hydrochloric acid. Geophysical Research Letters Vol. 21, No 7, s. 565-568, USA 1994.

Mueller, W.F., Jensen, H.J., Nazarewicz, W., Reviol, W., Riedinger, L.L., Wyss, R., Yu, C., Zhang, J.: Signature Splitting in Nuclear Rotational Bands, I. Neutron i_13/2 Systematics. Phys Rev C50, s. 1901-1912, New York 1994.

Mukai, J., Odahara, A., Nakatani, R., Tomura, H., Suematsu, S., Mitarai, S., Kuroyanagi, T., Jerrestam, D., Nyberg, J., Sletten, G., Ataç, A., Arnell, S.E., Roth, H.A., Skeppstedt, Ö.: High Spin States in the odd-odd nucleus ⁸²Y. Nucl Phys A568, s. 202-220, Amsterdam 1994.

Müller, D., Virtanen, A., Julin, R., Juutinen, S., Lampinen, A., Piiparinen, M., Törmänen, S., Christanco, F., Byrne, A.P., Dracoulis, G.D., Fabricius, B., Fahlander, C., Johnson, A., Lieb, K.P., Nyberg, J., Thorslund, I., Wyss, R.: Deformation of Intruder bands in ¹⁷⁹Ir. Phys Lett B332, s. 265-269, Amsterdam 1994.

NA44 C., Beker, H., Bøggild, H., et al: Kaon Interferometry in Heavy-Ion Collisions at the CERN SPS. Z.Phys. C64, s. 209-217, 1994.

Nakajima, T., Elk, M., Zhang, J., Lambropoulos, P.: Population transfer through the continuum. Phys.Rev. A 50, s. R913, 1994.

Naselsky, P., Novikov, I.: COBE date, microwave background anisotropy on scales 10' - 2 deg., and acoustic modes of perturbations. i: International School of Astrophysics »D Chalonge«. 2nd Course. Current Topics in Astrofundamental Physics. Erice, Italien, N. Sanchez and A. Zichichi (eds.), s. 195-208, Singapore 1993.

Nielsen, A.W.: The zonal atmospheric structure: A heuristic theory. Atmósfera (Julián Adem (red.)) 7, nr. 4, s. 185-210, México City, México 1994.

-: Nonlinear studies of quasi-geostrophic systems. i: Physica D, vol. 77, H. Flaschka og F.H. Busse, s. 33-59, Amsterdam, Nederlandene 1994.

Nielsen, R.F.: Når Atsronomerne ser dobbelt. Aktuel Astronomi Nr 1, s. 36-38, København 1994.

Nordlund, Å., Galsgaard, K., Stein, R.F.: Magnetoconvection and Magnetoturbulence. i: Solar Surface Magnetism, R.J. Rutten and C.J. Schrijver (eds.), s. 471-498, Dordrecht, Holland 1994.

Nordström, B., Johansen, K.T.: Radii and masses for the young star AR Aurigae. Astronomy and Astrophysics Vol. 282, s. 787-800, Berlin, Tyskland 1994.

-, Latham, D.W., Morse, J.A., Milone, A.A.E., Kurucz, R.L., Andersen, J., Stefanik, R.P.: Cross-correlation radial-velocity techniques for rotating F stars. Astronomy and Astrophysics Vol. 287, s. 338-347, Berlin, Tyskland 1994.

-, Johansen, K.T.: Radii and masses for beta Aurigae. Astronomy and Astrophysics Vol. 291, s. 777-785, Berlin, Tyskland 1994.

Novikov, I.D., Jørgensen, H.E., et al: Sakharov Modulation of the Spectrum of Initial Perturbations and its Manifestation in the Anisotropy of Cosmic Microwave Background and Galaxy Correlation Function. i: Present and Future of the Cosmic Microwave Background, Sanz., J. L., et al (eds.), s. , 1994.

-, Jørgensen, H.E., et al: Long Distance Correlations of Matter Distribution in the Universe. i: Cosmology and Particle Physics, Sabbata, V. de and Tso-Hsiu, H. (eds.), s. 159-182, 1994.

Näher, U., Hansen, K.: Temperature of Large Clusters. J. Chem. Phys. 101, s. 5367, 1994.

O'Kane, D., Winther, O.: Learning to Classify in Large Committee Machines. Phys. Rev. E 50, s. 3201-3209, 1994.

Ohta, N., Petersen, J.L.: N=1 from N=2 Superstrings. Phys. Lett. B325, s. 67-70, Amsterdam 1994.

Olesen, P., Klinkhamer, F.R.: A New Perspective on Electroweak Strings. Nucl. Phys. B422, s. 227-236, Amsterdam 1994.

-, Enqvist, K.: Ferromagnetic Vacuum and Galactic Magnetic Fields. Phys. Lett. B329, s. 195-198, Amsterdam 1994.

Olsen, E.H.: Strömgren photometry, galactic research, and variable stars. i: The impact of long-term monitoring on variable star research (NATO ASI series C, vol. 436), C. Sterken and M. de Groot, s. 437-443, Dordrecht, Holland 1994.

-: On the complementarity between MK classification and Strömgren photometry. i: The MK process at 50 years: A powerful tool for astrophysical insight, C.J. Corbally, R.O. Gray, R.F. Garrison, s. 119-134, Provo, Utah, USA 1994.

-: A large, complete, volume-limited sample of G-type dwarfs. I. Completion of Strömgren uvby photometry. Astronomy and Astrophysics, suppl. series Vol. 104, s. 429-472, Paris, Frankrig 1994.

-: Strömgren photometry of F- and G-type stars brighter than V=9.6. I. uvby photometry. Astronomy and Astrophysics, suppl. series Vol. 106, s. 257-266, Paris, Frankrig 1994.

-: Strömgren Photometry, Galactic Research, and Variable Stars. i: The Impact of Long-Term Monitoring on Variable Star Research, C. Sterken and M. de Groot (eds.), s. 437-444, Dordrecht, Holland 1994.

Olsen, J., Gerward, L., Hinze, E., Kremmler, J.: High-Pressure, High-Temperature Study of Magnetite using Synchrotron Radiation. Materials Science Forum 166-169, s. 577-582, 1994.

-, Gerward, L., Christensen, L., Bohr, J.: High-Pressure Studies of Crystals of C₆₀/C₇₀. Materials Science Forum 166-169, s. 583-588, 1994.

-, Gerward, L., Steenstrup, S., Johnson, E.: A high-pressure study of thallium. J.Appl.Cryst. 27, s. 1002-1005, 1994.

Olsen, M.: Kongresrapport. i: 15. Nordiske LMFK-kongres, Erik Strandgaard Andersen, s. 136-141, Aarhus Universitet 1993.

Pasquini, L., Liu, Q., Pallavicini, R.: Lithium abundances of nearby solar-like stars. Astronomy and Astrophysics Vol. 287, s. 191-205, Berlin, Tyskland 1994.

Pasquinucci, A., Roland, K.: On the Anomalous Magnetic Moment in Heterotic Superstrings. Mod. Phys. Lett. A9, s. 3023-3033, Singapore 1994.

Pedersen, H.: Long-Term Optical Monitoring of Gamma-ray Bursts. i: The Impact of Long-Term Monitoring on Variable Star Research, C. Sterken and M. de Groot (eds.), s. 347-352, Dordrecht, Holland 1994.

-, Andersen, M., Boër, M.: Ideas for a Large Detector for Optical Transients. i: Gamma-ray Bursts. Second Workshop. AIP Conference Proceedings, vol. 307, s. 670-671, New York, USA 1994.

-: Optical studies of the field GRB 940301. Astronomy and Astrophysics (letters) Vol. 291, s. 17-18, Berlin, Tyskland 1994.

Pedersen, J.: Copenhagen plans for the collaboration project on energy pooling. i: Human Capital and Mobility Network Workshop, France, March 2-4, 1994.

-: Collisions between excited atoms. i: European Res.Conf. on Electronic & Atomic Collisions: Processes at low and ultralow energies, Giens, France, September 10-15, 1994.

Pedersen, K., Busch, H.: Universets Ure. Naturligvis , s. 7, 1994.

Persson, M., Pettersson, J., Kristensen, A., Lindelof, P.: Coulomb blockade and conductance oscillations in a quantum dot. Physica B 196, s. 1055, 1994.

-, von S.B., Lindelof, P., Pettersson, J., Kristensen, A., Claeson, T.: Conductance spectroscopy of a quantum dot in weak magnetic fields. i: Proceedings of the XXIXth Rencontres de Moriond 1994 (Coulomb and interference effects in small electronic structures), Glattli, D.C. and Sanquer, M., 1994.

Pesando, I.: Generelized QCD_2 via the Bilocal Field Method. Mod. Phys. Lett. A9, s. 2972-2936, Singapore 1994.

Petersen, J.O.: The RR Lyrae stars of Omega Centauri revisited. I. Catalogue of Fourier decomposition parameters. Astronomy & Astrophysics Supplement Series Vol. 105, s. 145-163, Paris, Frankrig 1994.

-: Understanding Changes in Peirod Ratios. Astrophysics and Space Science Vol. 210, s. 153-155, Dordrecht, Holland 1993.

-: On the Application of Fourier Decomposition Parameters. Astrophysics and Space Science Vol. 210, s. 157-158, Dordrecht, Holland 1993.

Ploeg, H.v.d., Laurens, C., Bacelar, J.C., Buda, A., Woude, A.v.d., Gaardhøje, J.J., van't H.G., Zelazny, Z., Kalantar-Nayestanaki, N.: Study of the Gamma Emission Probability Accompanying the Spontaneous Fission of ²⁵²Cf. Nucl Phys A569, s. 83c-92c, Amsterdam 1994.

Ramirez, A., Jensen, J.: The nuclear heat capacity of HoF₃. J. Phys. Condens. Matter, s. L215-L219, Bristol 1994.

Rasmussen, E.A., Cederskov, A.: Polar Lows: A Critical Appraisal. i: Proceedings of an International Symposium: The Life Cycles of Extratropical Cyclones, V.III, Bergen 27. June - 1. July, 1994, s. 199-203, Bergen, Norge 1994.

-: A case study of a mesoscale trapped gravity wave accompanied by severe weather. Meteorological Applications Vol. 1, No 3, s. 215-231, Cambridge, UK 1994.

-: A case study of a mesosclae trapped gravity wave accompanied by severe weather. Met Apps Vol. 1, No 3, s. 215-231, 1994.

Ravn, I., Emmeche, C., Køppe, S., Stjernfelt, F., Teuber, J.: De nye videnskabers ord. i: Piano, Ib Ravn (red.), Aarhus 1994.

Richter, C., Andersen, N., Dowek, D., Houver, J., Salgado, J., Thomsen, J.: Polarisation effects in electron transfer reactions with laser excited Na (3p) at medium energies. Z.Physik D 30, s. 211-215, 1994.

Risbo, T., Pedersen, H.: Kap York - meteoritekspeditionen. i: Årsskrift 1994 for Carlsbergfondet, Frederiksborgmuseet og Ny Carlsbergfondet, s. 38-45, København 1994.

Rischel, C., Madsen, J., Andersen, K., Poulsen, F.: Comparison of Backbone Dynamics of apo- and holo-Acyl- Coenzyme A Binding Protein Using ¹⁵N Relaxation Measurements. Biochemistry 33, s. 13997-14002, 1994.

Roncin, P., Adjouri, C., Andersen, N., Barat, M., Dubois, A., Gaboriaud, M., Hansen, J., Nielsen, S., Szilagyi, S.: Differential cross sections and orientation propensities for electron capture in 0.75-12 keV B³⁺-He collisions: Experiment and atomic basis theory. J.Phys.B 27, s. 3079-3091, 1994.

Rousteau, S., Hennino, T., Ramstein, B., Boyard, J.L., Ellegaard, C., Gaarde, C., Gosset, J., Jourdain, J.C., Kagarlis, M., Larsen, J.S., Lemaire, M.C., L'Hote, D., Morsch, P., Osterlund, M., Poitou, J., Radvanyi, P., Roy-Stephan, M., Sams, T., Zupranski, P.: Deltaresonance decay and absorption in nuclei (Int. Conf. on meson nucleus interactions, Cracow, Pologne, 14-19 May 1993). Acta Physica Polonica B24, s. 1747-1759, 1993.

-, Hennino, T., Ramstein, B., Boyard, J.L., Dahl, R., Ellegaard, C., Gaarde, C., Gosset, J., Jourdain, J.C., Kagarlis, M., Larsen, J.S., Lemaire, M.C., L'Hote, D., Morsch, P., Osterlund, M., Radvanyi, P., Roy-Stephan, M., Sams, T., Skousen, M.S., Spang, W., Zupranski, P.: Delta decay and absorption in nuclei. i: XXXIIth Int. winter meeting on Nucl. Phys., Bormio, Italie, 24-29 janvier 94. Ricerca Scientifica ed Educazione Permanente. Suppl. 97, s. 447-459, Milano 1994.

Sams, T., Laursen, P., Eskelinen, L.: Response Classification in Psychological Testing Using a Neural Network. International Journal of Neural Systems, s. 253-256, Singapore 1994.

Saust, A.B.: Determining the size of the emission line region in Q2237+031 from microlensing. Astronomy and Astrophysics Supplement Series Vol 103, s. 33-37, Paris, Frankrig 1994.

Schaefer, B.E., Barthelmy, S.D., Palmer, D.M., Cline, T.L., Hurley, K.C., Sommer, M., Boer, M., Niel, M., Fishman, G.J., Kouveliotou, C., Meegan, C.A., Coe, M.J., Elmegreen, B.G., McNamara, B.J., Harrison, T., Owens, A., Sollee, N., Stull, J., Palermiti, M., Schwartz, R., Brooks, J., Vanderspek, R., Ricker, G.R., Krimm, H.A., Wenzel, W., Greiner, J., Hudec, R., Novak, M., Borovicka, J., Predota, M., Bailyn, ,.C.D., Hanlon, L.O., Bennet, K., Spoelstra, T.A., Smette, A., Pedersen, H., Florentin, R., Pollas, C., Steinle, H., Schramm, K., Iyengar, K.V.K., Prabhu, T.P.: Rapid Searches for Counterparts of GRB 930131. Astrophysical Journal (Letters) Vol 422, s. 71-74, Chicago, USA 1994.

Schwarze, H., Hertz, J.A.: Discontinuous Generalization in Large Committee Machines. i: Advances in Neural Information Processing Systems 6, s. 399-406, 1994.

-, Hertz, J.A.: Learning from Examples in Fully Connected Committee Machines. J. Phys. A 26, s. 4919-4936, 1993.

-, Hertz, J.A.: Statistical Mechanics of Learning in a Large Committe Machine. i: Advances in Neural Information Processing Systems 5, S.J. Hanson, J.D. Cowan and C.L. Giles (eds), s. 523-530, 1993.

-, Hertz, J.A.: Generalization in Fully Connected Committee Machines. Europhys. Lett. 21, s. 785-790, 1993.

-: Learning a Rule in a Multilayer Neural Network. J. Phys. A 26, s. 5781-5794, 1993.

Seweryniak, D., Cederkäll, J., Cederwall, B., Blomqvist, J., Fahlander, C., Johnson, A., Norlin, L.O., Nyberg, J., Ataç, A., Kerek, A., Kownacki, J., Wyss, R., Adamides, E., Grawe, H., Ideguchi, E., Julin, R., Juutinen, S., Karczmarczyk, W., Mitarai, S., Piiparinen, M., Schubart, R., Sletten, G., Törmänen, S., Virtanen, A.: First Observation of Excited States in ¹⁰⁶Sb and ¹⁰⁷Sb. Phys Lett B321, s. 323-328, Amsterdam 1994.

Shaffer, G., Bendtsen, J.: Role of the Bering Strait in controlling North Atlantic Ocean circulation and climate. Nature Vol 357, s. 354-357, London, UK 1994.

-, Bendtsen, J.: Role of the Bering Strait in controlling North Atlantic ocean circulation and climate. Nature Vol 357, 27. januar, s. 354-357, London, UK 1994.

Sharov, A.S., Novikov, I.D.: Edwin Hubble. Der Mann, der den Urknall entdeckte, Basel, Schweiz 1994.

Shu'lgina, N.B.: Right-handed weak Currents in Sum Rules for Axialvector Constant Renormalization. Phys. Rev. Lett. 73, s. 2658-2661, 1994.

Sletten, G., Foltescu, D., Johnson, A., Nyberg, J., Roth, H.A., Seweryniak, D., Skeppstedt, Ö., Adamides, E., Arnell, S.E., Ataç, A., Blomqvist, J., Cederkäll, J., Cederwall, B., Fahlander, C., Grawe, H., Ideguchi, E., Julin, R., Juutinen, S., Karczmarczyk, W., Karny, M., Kerek, A., Kownacki, J., Kuroyanagi, T., Mitarai, S., Nilsson, A., Norlin, L.O., Piiparinen, M., Schubart, R., Törmänen, S., Virtanen, A., Wyss, R.: High Spin Spectroscopy near N = Z. i: Proc. of the Int. Conf. on the Future of Nuclear Spectroscopy, Crete 1993, s. 99-111, Athens 1994.

Smith, A., Taboryski, R., Hansen, L., Sørensen, C., Hedegård, P., Lindelof, P.: Magnetoresistance of a two-dimensional electron gas in a random magnetic field. Phys.Rev. 50, s. 14726, 1994.

-, Taboryski, R., Hansen, L., Sørensen, C., Hedegård, P., Lindelof, P.: Magnetoresistance of a 2-dimensional electron gas in a random magnetic field. Phys.Rev.B 50, s. 14726, 1994.

Smith, D.A., Fortune, H.T., Benton, D.R., O'Donnell, J.M., Kagarlis, M.A., Mordechai, S., Johnson, K., Ward, H.: Double Analog State in Odd-A Nuclei. Phys Rev C50, s. 1216-1219, 1994.

Smith, P., Britt, D., Singer, R., Gliem, F., Keller, H., Knudsen, J., Soderblom, L.: The Imager for Mesur Pathfinder (IMP). i: Lunar and Planetary Science Conference XXV, s. 1293-1294, 1994.

Sneppen, K., Donangelo, R., et al: Heath Capacity of a Fermi System and Fragmentation of the Atomic Nucleus. Phys. Rev. C50, s. R563, 1994.

-, Gaarde, C.: Cascade Simulations of a delta-isobar Propagating in a Nucleus. Phys. Rev. C50, s. 338, 1994.

-, Bondorf, J.P., Souza, S.R., et al: Angular Patterns from Fragments Produced in Central Heavy- Ion Collisions. Phys. Rev. C50, s. 257-262, 1994.

-, Jensen, M.H.: Multidiffusion and Critical Dynamics of Strings and Membranes. Phys. Rev. E49, s. 919-922, New York 1994.

Sommer-Larsen, J., Grillmair, C.J., et al: The Velocity Dispersion of Globular Clusters in NGC 1399. Astrophys.J. 422, s. L9-L12, USA 1994.

-, Flynn, C., Christensen, P.R.: Kinematics of the System of Blue Horizontal Branch Field Stars of the Outer Galactic Halo. Mon.Not.R.astr.Soc. 271, s. 94-98, England 1994.

-, Flynn, C., Christensen, P.R.: Kinematics of the System of Blue Horizontal Branch Field Stars of the Outer Galactic Halo. Mon.Not.R.astr.Soc. 271, 1994.

Souchez, R., Tison, J.L., Lorain, R., Lemmerns, M., Janssens, L., Stievenard, M., Jouzel, J., Sveinbjörnsdottir, A., Johnsen, S.J.: Stable isotopes in basal silty ice preserved in Greenland Ice Sheet at Summit; environmental implications. Geophysical Research Letters Vol 21, No 8, s. 693-696, USA 1994.

Stassinopoulos, D., Zhang, J., Alstrøm, P., Levinsen, M.: Periodic states in intermittent pipeflow: Experiment and model. Phys. Rev. E 50, s. 1189-1193, New York 1994.

-, Bak, P., Alstrøm, P.: Self-organization and Pavlov's Dog. A Simple Model of the Brain. i: Origins: Brain and Self-Organization, K.H. Pribram (ed), K.H. Pribram (ed), s. 172, New Jersey 1994.

-, Bak, P., Alstrøm, P.: Self-organization of a Simple Model in the Brain. i: 94 World Congress on Neural Networks - San Diego, K.H. Pribram (ed), s. 6-28, New Jersey 1994.

-, Zhang, J., Alstrøm, P.: Periodic States in Intermittent Pipe Flows. Experiment and Model. Phys. Rev. E 50, s. 1189-1194, New York 1994.

Staubo, E.F., Heiselberg, H., Pethick, C.J.: Quark Matter Structure of Neutron Stars. Nucl. Phys. A566, s. 577c, 1994.

Steenstrup, S., Hansen, S.: The Maximum-Entropy Method without the Positivity Constraint - Applications to the Determination of the Distance- Distribution Function in Small-Angle Scattering. J.Appl.Cryst. 27, s. 574-580, 1994.

Stein, R.F., Nordlund, Å.: Subphotospheric Convection. i: Infrared Solar Physics, D.M. Rabin et al (eds.), s. 225-237, Holland 1994.

-, Galsgaard, K., Nordlund, Å.: MHD Simulations on Parallel Computers. i: Proc. of the Cornelius Lanczoz Int. Centenary Conf. Society for Industrial and Applied Mathematics, J. David Brown et al (eds.), s. 440-442, Philadelphia, USA 1994.

Storm, J., Andersen, J., Carney, B., Nordström, B., Williams, C.: On the Absolute Magnitude of the Metal Rich RR Lyrae Star V9 in 47 Tuc. Rev.Mex. de Astron. y Astrofys. Vol. 26, s. 105-106, Mexico 1993.

-, Nordström, B., Carney, B.W., Andersen, J.: A Baade-Wesselink analysis of the RR Lyrae star V9 in 47 Tucanae. Astronomy and Astrophysics Vol. 291, s. 121-134, Berlin, Tyskland 1994.

-, Carney, B.W., Andersen, J., Nordström, B.: Baade-Wesselink Analyses of Field vs. Cluster RR Lyrae Variables. i: Hot Stars in the Galactic Halo, S.J. Adelman and A.R. Upgren (eds.), s. 298-303, Cambridge, USA 1994.

Sveinbjörnsdottir, A., Johnsen, S.J.: Nyr iskjarni fra Grænlandsjökli. Náttúrufrædingurinn 64 (2), s. 83-96, Island 1994.

Svensmark, H., Dimon, P.: Experimental Observation of Berry's Phase of the Lorentz Group. Phys. Rev. Lett. 73, s. 3387-3391, New York 1994.

Sørensen, A., Johnson, E., Bourdelle, K., Johansen, A., Andersen, H., Sarholt-Kristensen, L.: Nanosized thallium inclusions in aluminium. i: ICEM 13-Paris, 1994, s. 407-408, 1994.

Sørensen, P.G., Alstrøm, P., Hynne, F., Bohr, T.: Kaos og Turbulens i Kemiske Reaktionssystemer. Kvant Vol. 4, s. 3-8, Kbh. 1993.

Taboryski, R., Geim, A., Persson, M., Lindelof, P.: Non-linear conductance at small driving voltages in quantum point contacts. Phys.Rev.B 49, s. 7813, 1994.

-, Geim, A., Lindelof, P.: Rectification of current in quantum point contacts made from AlGaAs-GaAs heterostructures. Physica B 196, s. 1131, 1994.

Taddeucci, T.N., Luther, B.A., Rybarcyk, L.J., Byrd, R.C., McClellaud, J.B., Prout, D.L., DeLucia, S., Cooper, D.A., Marchlenski, D.G., Sugarbaker, E., Park, B.K., Sams, T., Goodman, C.D., Rapaport, J., Ichimura, M., Kawahigashi, K.: Momentum Dependence of the Nuclear Isovector Spin Responses from (p,n) Reactions at 494 MeV. Phys Rev Lett 73, s. 3516-3519, New York 1994.

Teuber, J., Østensen, R., Stabell, R., Florentin, N.R.: Rotate-And-Stare: A new method for PSF estimation. Astronomy and Astrophysics Supplement Series Vol 108, s. 509-512, Paris, Frankrig 1994.

Thejll, P.A., Jørgensen, U.G., (Jimenez, R.e.a.: Late-type Companions of Hot Subdwarf O Stars. i: Hot Stars in the Galactic Halo, Adelman, S. J., Upgren, A. R., Adelman, C. J. (eds.), s. 211-216, 1994.

-, Jørgensen, U.G.: Poster Session Proceedings of IAU Colloquium 146.

-: Hot Subdwarfs. i: Hot Stars in the Galactic Halo, S.J. Adelman, A.R. Upgren and C.J. Adelman (eds.), s. 197-210, 1994.

-, Bauer, F., Saffer, R., Liebert, J., Kunze, D., Shipman, H.: Analysis of Helium Rich Subdwarf O Stars. I NLTE Models, Methods and Fits for 21 Palomar Green Survey sdOs. Astrophys. J. 433, s. 819-830, 1994.

-, Theissen, A., Jimenez, R.: Detecting Red Stellar Companions to Hot Subdwarfs with CCD Imaging 1994. Astron. Astrophys. 292, s. 457-462, 1994.

Thorslund, I., Fahlander, C., Nyberg, J., Piiparinen, M., Julin, R., Juutinen, S., Virtanen, A., Müller, D., Jensen, H.J., Sugawara, M.: Transition Probabilities and Quadrupole Deformations Measured in ¹⁰⁸Cd. Nucl Phys A568, s. 306-322, Amsterdam 1994.

Thouveny, N., de B.J.L., Bonifay, E., Creer, K.M., Guiot, J., Icole, M., Johnsen, S.J., Jouzel, J., Reille, M., Whilliams, T., Whilliamson, D.: Climate variations in Europe since 140,000 years, deduced from rock magnetic record. Nature Vol 371, 6497, s. 503-506, England 1994.

Tscherning, C.C., Forsberg, R., Knudsen, P.: First Experiments with Improvement of Depth Information using Gravity Anomalies in the Mediterranean Sea. i: Mare Nostrum - Geomed Report 4, D. Arabelos and I.N. Tziavos, s. 133-145, Thessaloniki, Grækenland 1994.

-: Geodetic use of ERS-1, Nordic Space Activities, No 5, s. 38-39, 1994.

Törmänen, S., Juutinen, S., Julin, R., Cederwall, B., Johnson, A., Wyss, R., Ahonen, P., Fant, B., Matsuzaki, M., Nyberg, J., Piiparinen, M., Mitarai, S., Mukai, J., Virtanen, A.: Competing Proton and Neutron Alignments in Neutron-Deficient Xe-Nuclei. Nucl Phys A572, s. 417-458, Amsterdam 1994.

Ulla, A.: Multi-Wavelength Observations of the AM CVn Systems. i: Procs. of Frontiers of Space and Ground-based Astronomy, W. Wamsteker, M.S. Longair and Y. Kondo (eds.), s. 617-618, 1994.

-: On the Existence of the So-Called AM CVn Systems and Their Evolutionary Stage. Mem. S.A.It. 65, s. 231-234, 1994.

-: The AM CVn Systems: A Bibliographic Search for Clues to Their Cataclysmic Nature. Space Scien. Rev. 67, s. 241-362, 1994.

Ulloa, O., Sathyendranath, S., Platt, T.: Effect on the particle-size distribution on the backscattering ration in seawater. Applied Optics Vol 33, No 30, s. 7070-7077, 1994.

Vaagen, J.S., Thompson, I.J., Bang, J.M., Zhukov, M.V., Danilin, B.V., Fedorov, D.V.: Clustering aspects of light exotic nuclei. Z Phys A349, s. 285-290, Berlin 1994.

Vattay, G., Wirzba, A., Rosenqvist, P.: Periodic Orbit Theory of Diffraction. Phys. Rev. Lett. 73, s. 2304-2307, New York 1994.

Vedel, H., Hellsten, U., Sommer-Larsen, J.: Formation of Disc Galaxies in the Presence of a Background UVX Radiation Field. Mon.Not. R.astr.Soc. 271, s. 743-751, 1994.

Wiin N.A.: On equilibrium between orography and atmosphere. Atmósfera 7, nr. 1, s. 3-29, México City, Mexico 1994.

Winther, A.: Grazing Reactions in Collisions between Heavy Nuclei. Nucl. Phys. A572, s. 191-235, 1994.

Yoshida, A., Døssing, T., Manninen, M.: Hückel Model for Metal Clusters: Ground States and Low Energy Isomers. J. Chem. Phys. 101, s. 3041-3048, USA 1994.

Yoshizawa, Y.: Coulomb Excitation of Deformed Nuclei. i: Proc. of Int. Seminar on the Frontier of Nuclear Spectroscopy, October 1992, s. 171-191, Singapore 1993.

Zelazny, Z., Gaardhøje, J.J., Maj, A., Tveter, T., Ramsøy, T., Korten, W., Bracco, A., Camera, F., Mattiuzzi, M., Million, B., Pignanelli, M.: Some open questions in hot GDR Spectroscopy (Gull Lake Conference, Michigan, August 1993). Nucl Phys A569, s. 1c-16c, Amsterdam 1994.

-, Gaardhøje, J.J., Korten, W., Maj, A., Tveter, T.: Some open Themes in excited state GDR studies (Gull Lake Conference). Nucl Phys A569, s. 1c, Amsterdam 1994.

Zhang, C.T., Kleinheinz, P., Piiparinen, M., Collatz, R., Lönnroth, T., Sletten, G., Blomqvist, J.: Shell Model High-Spin States in ¹⁵¹ ₆₇Ho₈₄. Z Phys A348, s. 65-66, Berlin, Heidelberg 1994.

-, Kleinheinz, P., Piiparinen, M., Collatz, R., Lönnroth, T., Sletten, G., Blomqvist, J.: Seniority inverted Yrast States Observed in ¹⁵³ ₆₉Tm₈₄. Z Phys A348, s. 249-250, Berlin, Heidelberg 1994.

Zhang, J., Stassinopoulos, D., Alstrøm, P., Levinsen, M.: Stochastic transition intermittency in pipe flows: Experiment and model. Phys. Fluids, s. 1722-1726, New York 1994.

-, Stassinopoulos, D., Alstrøm, P., Levinsen, M.T.: Stochastic Transition Intermittency in Pipe Flows: Experiment and Model. Phys. Fluids A 6, s. 1722-1726, New York 1994.

Zhao, Q., Holtz, P., Harris, C., Monemar, B., Veje. E.: Free and acceptor-bound excitons in the transition region between two-dimensional and quasi-three-dimensional GaAs/ AlGaAs systems. Phys.Rev.B 50, s. 2023-2026, 1994.

-, Holtz, P., Harris, C., Monemar, B., Veje, E.: Capture and recombination of acceptor bound excitons in the transition region from a two-dimensional to a quasi-three- dimensional GaAs/ AlGaAs system. Applied Physics Letters 64, s. 2721-2723, 1994.

Zhukov, M.V., Chulkov, L.V., Fedorov, D.V., Danilin, B.V., Vaagen, J.S., Bang, J.M.: Fingerprints of a possible low-lying resonance in 11Li. J Phys G: Nucl Part Phys 20, s. 201-213, Bristol 1994.

Ole Hansen